Anonym skriver:
Min søn på 18 år og jeg, har altid haft den aftale (som så mange andre), at han fik sit kørekort betalt, hvis han holdt sig fra cigaretter. Det var sådan set bare reglen, uden yderligere detaljer.
Han er nu 18 og et halvt, har fået sit kørekort OG er begyndt at ryge. Hvilket jeg faktisk har en mistanke om, han også gjorde inden han fyldte 18, da han ryger ca en hel pakke om dagen, hvilket jeg jo ikke mener er for nybegyndere, men det benægter han selvfølgelig.
Jeg synes egentlig ikke rigtigt, jeg kan tillade mig at bede ham betale kortet tilbage, nu hvor han har fået det. Min mand, tror heller ikke det vil hjælpe noget. På den anden side, synes jeg faktisk det er rimeligt nok, og man vil jo, som forælder, for alt i verden gerne forhindre sit “barn” i at ryge.
Hvad ville I gøre?
Du kan fortælle ham, at du er ked af, at han ryger, og at du godt vil hjælpe ham med et rygestop, når han er klar til det.
Kørekort for ikke at ryge er bare en dårlig aftale, hvis du gerne vil holde dine børn røgfrie. Han har jo haft nul incitament for at fortælle om evt. rygning før sin 18 års fødselsdag – Hvis han havde, kunne du have hjulpet ham med sket ikke at starte eller rygestop tidligere.
Jeg synes ikke, at du skal bede om at få pengene tilbage. Sket er sket, han kommer ikke til at stoppe, fordi han skal give dig 10-15.000. Worst case så ville han synes, at han har betalt for retten til at ryge med god samvittighed, og at du skal blande dig helt udenom, når du ingen aktier har i det længere.