Går jeg over stregen?

Dine krav er helt fair. 

Jeg havde en rigtig dårlig oplevelse med min mand for 3-4 år siden.

Fandt en kanyle og ampuller i hans bukser da jeg vaskede tøj og først gjorde han alt for at lyve sig ud af det, men det tog mig nærmest ingen tid at finde et match til det på nettet, og så fortalte han sandheden.

Vi har bearbejdet det. Han havde fået det med posten  så det har været en pakke jeg har taget imod ved døren og givet til ham. Der gik lang tid efter hvor vi havde en aftale om, at jeg måtte åbne alt hans post.

I dag ved jeg han var et sted i sit liv som var meget skrøbeligt. Jeg tjekker selvfølgelig ikke hans post mere, for vi har bearbejdet det, og jeg stoler igen på ham. 

MEN tillid skal opbygges, og det kan tage tid. Hvis du stadigvæk er usikker grundet hans tidligere tillidsbrud, så synes jeg bestemt du kan kræve de to ting af ham. Og nægter han, så er han sgu ikke villig nok til at genoprette tilliden. 

Jeg ville ikke ønske at leve sammen med en person, der kunne finde på at benytte hårde stoffer - heller ikke selvom det var når vi ikke var sammen. Jeg ville slet ikke ønske, at dele familie med vedkommende heller. Så den del synes jeg er helt fair, at opstille som krav.

Jeg ville til genegæld heller aldrig acceptere at leve i et forhold uden tillid. Tanken om at udsætte hinanden for test og kontrol finder jeg helt igennem vanvittig og usund. Hvis jeg nogensinde skulle få den skøre tanke, ville jeg anse forholdet som stendødt og i stedet vælge at afslutte det.

Anonym skriver:

Tak for alle svar. Du har nok ret Men jeg læser sidst i sætningen at du skriver du har set to miste kontrollen og ikke holde det til en festlig lejlighed ind i mellem, men det er det kæresten vil hvis han tager det. Og jeg vil bare ikke havr stoffer i mit liv og heller ikkr ved festlige lejligheder. Er det nogen man bare må finde sig i eller .. hvis du forstår hvad jeg mener

Enig og jeg har jo også selv ændret mening til heller ikke at ville have det overhovedet, så forstår dig godt. Tror du ikke, du er nødt til enten at gå fra ham eller bede ham om at få noget hjælp?

Jeg synes bestemt ikke, du går over stregen.

Jeg ville ikke kunne leve sammen med en, der kunne finde på at tage stoffer - heller ikke ved festlige lejligheder.

Du går ikke over stregen. Langt fra. Jeg kunne skam nemt finde på at være en ond heks, der forbød ham at tage af sted.

Min helt egen holdning er at jeg slet intet nogensinde har ville at gøre m mænd der tager stoffer. Så en situation hvor jeg skulle have et behov for at teste min mand er absurd i mit hovede.

men ! Det kan du jo ikke bruge til noget som helst, så i din situation handler det vel ikke kun om den weekend. Overvej også flere ting ...

Er det et problem der har stået på længe

der gentager sig - og hvor tit

vil han have hjælp 

synes han selv han har et problem 

hvorfor tror du han gør det. 

Har han psykiske problemer 

hvordan er hans vennekreds, ses han meget med dem, er han villig til at skippe dem

hvordan er han ellers overfor dig og børnene. Er han en god mand og far. Laver han noget derhjemme 

Hvordan er hans prioriteter. Sætter han stoffer før børnene og hvordan m andre ting

er der andet misbrug sådan alkohol

har han en uddannelse, et job, er der fremtid i ham ?

elsker han dig ? Elsker du ham ? Hvorfor er i sammen

etc etc

er det her værd at arbejde videre på ? Trods i har børn og også er det overhovedet værd for børnenes skyld, at i er sammen. Vil han arbejde på det. Ser han problemet.

Hvad skete sidst og hvorfor flyttede du tilbage. Lovede han guld og grønne skove der ikke holdte ved, eller savnede du ham og gav efter.

- måske du skulle tage en pause væk fra ham - tænk over tingene og sæt et alternativ. Og er han noget værd, hvis han vælger stofferne fremfor jer her. 

Rosa-Sofia85 skriver:

Jeg ville fravælge ham af to årsager. Den ene, at han ikke er i stand til at fravælge stofferne og den anden, hvis jeg som du ikke føler  at du kan stole på ham. Jeg er så også farvet af, at jeg har haft to kærester i mit liv med problemer med stoffer. Den ene startede med at have fuldtidsjob og kun ryge hash en gang hver anden weekend, blev så ledig og røg det pludselig daglig og brugte alle sine penge på det. Jeg var altid hans andet valg. Den anden var en kvinde, der decideret var narkoman. Hun tog piller og pulver og var på afvænningsklinik. Så jeg går i en stor bue uden om folk med misbrugsproblemer og ville aldrig lade dem have noget med mit barn at gøre. I min verden passer stoffer ikke med at være forældre. Men det er selvfølgelig også fordi jeg har set to mennesker miste kontrollen og ikke holde det til en festlig lejlighed ind i mellem  

Enig her 

Her baseret på tillid, har en veninde der har været sammen med sin mand nu i snart 10 år, han har været utro engang som vi ved om - Han flirter utroligt meget ned i byen, og hans opførelse mistænker jeg det er mere desværre

Når hendes mand skal i byen, selvom det ikke sker så meget mere - så kan hun ikke sove, hun græder og skal holde sig selv i gang da hun er bange for hvad han kan finde på :/ 

Jeg siger til hende hvergang dette er ikke et ægteskab hvor man ikke kan stole på hinanden, men HUN elsker ham overalt på jorden, han elsker hende men ikke på samme måde.

totalt udmattende for hende - og sikkert et liv 

Absolut ikke. Min holdning ville være, at hvis jeg ikke kunne stole 100 % på, at han ikke tog noget, så skulle han slet ikke med til den fest. Nu ligger det at tage stoffer langt fra noget min mand kunne finde på, men til en slags sammenligning har jeg ved tidligere lejligheder sagt til ham, at hvis han skal til fest tæt på min termin eller hvis vi har et arrangement i familien dagen efter, så er det enten helt uden alkohol eller blive hjemme.

Når det så er sagt, så synes jeg da du skal overveje de langsigtede perspektiver i et forhold, hvor der ikke er tillid til, at han kan finde ud af at sige nej til stoffer.

Anonym skriver:

min kæreste har taget stoffer med sine venner før, og sidst han tog det var for 1 år siden. Ved jeg med sikkerhed. Vi har været gået fra hinanden men fandt så sammrn igen, jeg har så sagt at stoffer skal stoppes! Vi har 2 børn sammen. 

Han skal så til fødselsdag, uden damer i week. Så det vil sige det er alle vennerne sammen. De bliver 40 gutter ca i alt, nå men. Jeg ved jo næsten med sikkerhed at der vil være stoffer i omløb til fødselsdagen.

Jeg har sagt til kæreste at helt fint han deltager, det kan han gøre alt det han vil, det er jeg lidt lige glad med, MEN tager han stoffer så er det slut og så må han flytte. 

Går jeg over stregen? 

Jeg hader stoffer virkelig. Virkelig! De var blandt andet en af grundene til vi gik fra hinanden sidst.

Jeg har sagt til ham jeg vil købe noget så jeg kan teste ham for stoffer.

Går jeg igen over stregen? 

Jeg ved han vil lyve hvis han har lyst for det rager ham en pap and, han er meget ego og tænker kun på dig selv. Derfor har jeg sagt jeg køber noget så det kan testes. 

Hvad havde du gjort og hvad synes du jeg skal gøre?

Dit krav omkring at han skal være stoffri er helt fair. Men at teste ham er langt over grænsen. Stoler du ikke på at han siger han ikk tager noget. Så skal i ikke være sammen. Er du så sikker man kan være på at han ville lyve. Så skal i heller ikke være sammen foe man lyver ikke for hinanden i et forhold. 

Så enten vælger du at stole på ham når han siger at han ikke tager noget. Ellers går du fra ham. 

Det er virkelig interessant, og ret trist, er vi som samfund er et sted, hvor vi kan blive i tvivl om det er fair at sige nej tak til at være i et forhold med en partner, der tager stoffer - også selvom det “kun” er lejlighedsvist.

Det er ikke en kritik af dig, trådstarter.  Der er en grund til at ulovlige stoffer er ulovlige. Det kan ikke undgå at påvirke ens nære relationer, når man tager stoffer. Og det er ikke i orden, hvis din mand udsætter dig og jeres børn for det