Hvor meget bliver jeres børn passet?

Her passer svigerforældre også ved sygdom - pg vil meget gerne have den store på overnatning, når hun er rask. 

Det vil hun dog ikke pt. Så det accepterer vi. (Hun er 3) 

men de har haft hende nogle timer, og de får også lov til at hente fra BH.. på fredag skal de fx. Hente hende, fordi vi ikke kan nå det... 

lillesøster er kun 3 måneder, men der går lige lidt endnu. 

Hvorfor ikke få svigerforældrene til det? Er sikker på de vil elske det..  

Vores datter er godt halvandet. Min mand og jeg er på date hver 2.-3. måned, men hun sover det meste af tiden. I sommers var vi på festival, hvor hun for første gang prøvede at vågne, være hele dagen ved mormor og blive lagt til at sove der igen. Det gik så fint. Til gengæld er der ikke andre der har passet hende sådan rigtigt, min mands familie bor i en anden landsdel. 

Hold den gode tone! Om du har tænkte dig st skrive grimt så går forbi denne tråd.

 

vi har ikke så meget familie, min familie bor i et andet land - så vi overlever på svigerfamiliens hjælp.

- Det er “desværre” sjældent vi får vores børn passet  ( de går i dagpleje og BH, men da arbejder vi) 

da vi bruger svigerfamilie i tilfælde af sygdom, og jeg vil ikke udnytte dem 

Synes bare en weekend uden børn, hvor manden og jeg kunne nyde hinanden uden at skulle dyrke lydløs sex ( barnet har værelse ved siden af os, og væggen er lavet er papir ) Vilde gøre os rigtigt Godt.

 

- Det er så sinddsyg vigtigt at pleje parforhold og det ved jeg men hvad skal man gøre?

 

Barnepige er udelukket - det kan jeg simpelthen ikke få mig til. 

 

 

Hvor ofte har i alene tid sammen som par?

Hver tirsdag henter mormor og morfar. Vi bruger typisk tiden til at arbejde lidt ekstra (og gå tidligt andre dage eller ikke skulle tage arbejde med hjem i weekenden). Typisk er vi hjemme til spisetid/puttetid men nogle gange tager vi i biografen/ud at spise og så putter mormor og morfar. 

Derudover er vores søn typisk på weekend (fredag-søndag) hver 5.-ish weekend. Nogle gange fordi vi skal noget (bryllup, runde fødselsdage - vi er inde i en stime med fester, som heldigvis også er parforholds-pleje for os), på weekendtur eller har så meget arbejde, at vi gerne vil arbejde igennem i en weekend men andre gange også 'bare fordi'. Mormor og morfar passer ikke. De er ikke barnepiger. Deres samvær er ikke af nød (hvis vi var tvunget, så meldte vi jo bare afbud til fester, blev hjemme fra weekendtur og arbejdede om aftenen). De er sammen med vores søn. De tager på weekendtur. De nyder samværet. Vores søn knuselsker dem. De er familie og tager naturligt del i vores søns liv. Og jeg ønsker, at de får så tæt et forhold til ham, som jeg har til mine bedsteforældre. 

Endelig så synes jeg, det har været svært at blive mor. En kæmpe omvæltning for mig. Og jeg har skulle arbejde for (og gør stadig en indsats) at finde mig til rette i forældreskabet. Så nogle gange er han også på weekend for, at jeg kan "lade op". Alene og med min mand. 

Vh. 

Åhh næsten aldrig .. min familie bor i et andet land og min svigerfar har ikke længere alderen til at passe en vild tumling. Mine forældre har passet en gang de sidste 15 måneder hvor vi gik i biografen. Så er hun blevet passet af en barnepige en enkelt gang hvor vi var ude at spise (så efter putning) og det samme har min svigerfar. Så tre gange siden min datter blev født. Vi spiser sommetider frokost sammen hvor min datter er i vuggestue. 

Jeg ville ønske at vi havde flere muligheder for pasning!  

Jeg får passet barn et par gange i ugen a to timers varighed, imens jeg dyrker sport. Det er et kæmpe hit hver gang. Derudover ingen pasning. Ingen institution. Men jeg savner godt nok også alenetid. Glæder mig til det bliver aktuelt for os.. Jeg regner med det sker ved 3,5-4 års alderen. Her handler det ikke kun om hensynet til barnet- men også hensynet til bedsteforældrene, som i vores tilfælde ville synes det var for hårdt med et lille overnattende barnebarn da der er masser af krudt i vores..

Jeg ved ikke præcis, hvor meget min datter bliver passet - det er mere “samværd” med hendes familie, som en anden skriver - det er noget hun også selv efterspørger temmelig ofte og elsker meget højt. Det har vi gjort fra hun var helt lille.

Hun er tæt på både farmor, mormor og morfar og de har været nære omsorgspersoner nærmest fra fødslen. De henter i vuggestue, holder fri med hende, er der ved sygdom, inviterer på overnatning nu og da, osv.

Så min mand og jeg har vel egentlig “kærestetid” næsten hver/anden uge og føler os meget heldige. Vi kan såmænd også godt finde på at aflevere vores datter i vuggestue og møde en time senere, for så at spise hurtig morgenmad sammen på en café... eller tage en hjemmearbejdsdag samtidig og knokle igennem, for så at hente tidlig og hygge hele familien...

I jeres sted ville jeg da klart spørge farmor om ikke hun ville give et nap med, så I kunne komme lidt ud/afsted sammen - og havde vi ikke bedsteforældre ville jeg arbejde på at finde en sød reservebedste/barnepige som var én der havde lyst til at være sammen med ungerne i mange år og opbygge et nært forhold, så det ikke var en fremmed for dem, men endnu en tryg voksen ud over forældrene ...

Anonym skriver:

Hold den gode tone! Om du har tænkte dig st skrive grimt så går forbi denne tråd.

 

vi har ikke så meget familie, min familie bor i et andet land - så vi overlever på svigerfamiliens hjælp.

- Det er “desværre” sjældent vi får vores børn passet  ( de går i dagpleje og BH, men da arbejder vi) 

da vi bruger svigerfamilie i tilfælde af sygdom, og jeg vil ikke udnytte dem 

Synes bare en weekend uden børn, hvor manden og jeg kunne nyde hinanden uden at skulle dyrke lydløs sex ( barnet har værelse ved siden af os, og væggen er lavet er papir ) Vilde gøre os rigtigt Godt.

 

- Det er så sinddsyg vigtigt at pleje parforhold og det ved jeg men hvad skal man gøre?

 

Barnepige er udelukket - det kan jeg simpelthen ikke få mig til. 

 

 

Hvor ofte har i alene tid sammen som par?

Det er meget sjældent vores børn bliver passet. Men den store på 5 år er hjemme og sove hos mormor eller farmor omkring hver 2. måned. Men det er fordi de gerne selv vil og ikke fordi vi skal noget Den lille på 1 år er ikke blevet passet ude endnu andet end 4 timer. Men i næste måned skal de begge passes med overnatning hos mormor da vi har arrangeret date og hyggeaften bare os. Glæder mig 

Jeg ammer stadig den yngste, og det er først nu hvor han er 16 måneder vi vuderer at han kan undvære mig en hel nat. 

Jeg syntes det er skønt når manden og jeg har mulighed for en dag og nat uden børn. 

Sådan ca aldrig og han er 3 år. Vi har fået ham passet et par gange fordi vi skulle til bryllup/barnedåb og lignende som han ikke ville få noget ud af at deltage i, men vi har altid været hjemme til natten så han ikke skulle overnatte uden mig. Et par gange har mine forældre passet ham så vi kunne gå ud og spise. Og det er det.

Men kunne i smutte en time tidligere hjem fra job engang i mellem og knalde inden i henter ungerne fx? Måske de så bliver hentet 30 minutter senere af og til, men det overlever de nok.  

Aldrig. Vi har ikke nogen der kan passe vores børn. Farmor og mormor er fysisk ude af stand til det og der er ikke andre. Når børnene sover har vi mulighed for at  give os lidt tid til hinanden.

Anonym skriver:

Hold den gode tone! Om du har tænkte dig st skrive grimt så går forbi denne tråd.

 

vi har ikke så meget familie, min familie bor i et andet land - så vi overlever på svigerfamiliens hjælp.

- Det er “desværre” sjældent vi får vores børn passet  ( de går i dagpleje og BH, men da arbejder vi) 

da vi bruger svigerfamilie i tilfælde af sygdom, og jeg vil ikke udnytte dem 

Synes bare en weekend uden børn, hvor manden og jeg kunne nyde hinanden uden at skulle dyrke lydløs sex ( barnet har værelse ved siden af os, og væggen er lavet er papir ) Vilde gøre os rigtigt Godt.

 

- Det er så sinddsyg vigtigt at pleje parforhold og det ved jeg men hvad skal man gøre?

 

Barnepige er udelukket - det kan jeg simpelthen ikke få mig til. 

 

 

Hvor ofte har i alene tid sammen som par?

Nu når vi har to børn er det ikke super tit vi er alene. Det er primært svigerfamilien der hjælper når det drejer sig om overnatning, og så benytter vi det oftest når vi er inviteret til noget uden børn. 

Nu er vores børn forholdsvis nemme (nu - sådan har det dælme ikke altid været) og sover igennem og sådan, så vi har aftener og sådan. Selvom det selvfølgelig kunne være rart at sove længe en gang i mellem