Det svinger enormt meget. I perioder ser jeg en bestemt veninde 1-2 gange i ugen. Andre gange ser jeg hende ikke i 2 mdr. Oftest med hendes børn, men uden mine. Jeg har svært ved at koncentrere mig om en samtale når jeg skal have øjne og øre på ungerne samtidig, og ofte har den her veninde meget presserende ting hun gerne vil have læsset af og vendt.
Andre venner, som jeg har kendt i mange mange år, ses jeg med mellem 1-4 gange i året.. det er på ingen måde problematisk. Vi ved vi er der, men det er svært at finde tid når vi bor spredt, har jobs, studier og børn. Vi elsker når vi endelig ses, og ingen er sure over det ikke er oftere.
En anden veninde ses jeg med enten med børn eller uden hvor vi så ofte tager ud og spiser. Det sker vel 3-4 gange i året.
Jeg er ikke typen der behøver at se venner hver uge, eller hver måned. Bare jeg ved de er der og er der hvis jeg har brug for dem. Det er det vigtigste. Og så hygger vi max når vi endelig ses
og så holder vi ellers kontakt ved at skrive sammen i ny og næ eller sende lidt opdateringer på Snapchat.
Jeg har børn i 7/7 ordning, så jeg har ret meget tid hvor jeg bare er mig. Jeg nyder at have tid pg ro for mig selv, og jeg nyder at kunne bruge tid med min kæreste uforstyrret og mærke kærligheden 100% når vi bare er os. Og så er der pludselig ikke så meget tid at udfylde alligevel.
men det er vel det jeg har fundet ud af at jeg trives med - når jeg ikke har børn 24/7
Anmeld
Citér