Venner når man har børn

Synes i ikke det er virkelig svært at holde kontaktet til ens venner når man har børn?

- Læser hele tiden artikler om hvor vigtigt ens venner er og man ikke skal glemme dem i sin hverdag.

men med små børn kan jeg overhovedet ikke overskue at lave aftaler med venner.

og når vi laver aftaler er alle vores børn så små endnu vi næsten ikke er sammen alligevel - 

jeg må ærligt indrømme med fuldtids job, familie og aktiviteter - Jeg har et enormt behov at bruge mine weekender at mærke min børn ser ikke en skid til dem i hverdag, og savner dem så meget - føler nogle gange jeg er weekend mor 

hvor meget ses i med jeres veninder, venner om måneded ?

Det er meget forskelligt, hvor tit jeg ser mine veninder. 

Jeg har et job, med skiftende arbejdstider, så nogle uger/mdr ser jeg dem meget og andre slet ik.

Til gengæld er vi alle gode til lige at ringes ved eller skrive sammen, hvilket jeg føler er næsten lige så vigtigt. 

Udover det, så er alle vores børn, næsten samme alder og leger vildt godt sammen. Vh Stine 

Anonym skriver:

Synes i ikke det er virkelig svært at holde kontaktet til ens venner når man har børn?

- Læser hele tiden artikler om hvor vigtigt ens venner er og man ikke skal glemme dem i sin hverdag.

men med små børn kan jeg overhovedet ikke overskue at lave aftaler med venner.

 

og når vi laver aftaler er alle vores børn så små endnu vi næsten ikke er sammen alligevel - 

 

jeg må ærligt indrømme med fuldtids job, familie og aktiviteter - Jeg har et enormt behov at bruge mine weekender at mærke min børn ser ikke en skid til dem i hverdag, og savner dem så meget - føler nogle gange jeg er weekend mor 

 

hvor meget ses i med jeres veninder, venner om måneded ?

Jeg laver oftest aftaler om aften - enten efter sengetid eller deromkring. Så foår vi en kaffe og en god snak, andre gange ud at spise eller en gåtur. 

Nogle få gange er det en hel dags arrangement. 

Så er der også dage hvor det er med børn. Eller aftener hvor vi ikke ses men bare taler u telefon sammen i et par timer. 

Tror det er meget forskelligt, hvad man har lyst og behov for. Hos os har det været en lyst ikke at ændre det store af at få barn/børn og det synes jeg egentlig er lykkes over forventning indtil nu.

Vi bor samme sted midt i byen, arbejder nær ved bolig og vores venner/familie er for manges vedkommende tæt på. Mange har børn, så vi ses og laver noget sammen med ungerne efter job - en hurtig tur på legeplads/en is/leg i gården - de som ikke har børn og er lidt mere fleksible, synes jeg er søde til lige at svinge forbi til en gang aftensmad eller et glas vin på altanen en kedelig tirsdag.

Og ellers smutter jeg/madden gerne ud efter puttetid til en kop kaffe eller en bid mad. Det orker man selvfølgelig ikke hver aften - men en aftale eller to om ugen til hver af os, bliver det nok hurtigt til alt i alt.

For mig har det været et hit at være “kreativ” - så i dag hvor jeg først møder kl. 9, er jeg fx. på vej ud af døren for at møde en veninde til en hurtig gang morgenkaffe og hygge uden børn 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Tror det er meget forskelligt, hvad man har lyst og behov for. Hos os har det været en lyst ikke at ændre det store af at få barn/børn og det synes jeg egentlig er lykkes over forventning indtil nu.

Vi bor samme sted midt i byen, arbejder nær ved bolig og vores venner/familie er for manges vedkommende tæt på. Mange har børn, så vi ses og laver noget sammen med ungerne efter job - en hurtig tur på legeplads/en is/leg i gården - de som ikke har børn og er lidt mere fleksible, synes jeg er søde til lige at svinge forbi til en gang aftensmad eller et glas vin på altanen en kedelig tirsdag.

Og ellers smutter jeg/madden gerne ud efter puttetid til en kop kaffe eller en bid mad. Det orker man selvfølgelig ikke hver aften - men en aftale eller to om ugen til hver af os, bliver det nok hurtigt til alt i alt.

For mig har det været et hit at være “kreativ” - så i dag hvor jeg først møder kl. 9, er jeg fx. på vej ud af døren for at møde en veninde til en hurtig gang morgenkaffe og hygge uden børn 

“manden”, ikke “madden” 

Anonym skriver:

Synes i ikke det er virkelig svært at holde kontaktet til ens venner når man har børn?

- Læser hele tiden artikler om hvor vigtigt ens venner er og man ikke skal glemme dem i sin hverdag.

men med små børn kan jeg overhovedet ikke overskue at lave aftaler med venner.

 

og når vi laver aftaler er alle vores børn så små endnu vi næsten ikke er sammen alligevel - 

 

jeg må ærligt indrømme med fuldtids job, familie og aktiviteter - Jeg har et enormt behov at bruge mine weekender at mærke min børn ser ikke en skid til dem i hverdag, og savner dem så meget - føler nogle gange jeg er weekend mor 

 

hvor meget ses i med jeres veninder, venner om måneded ?

Én vennegruppe (3 par, 4 børn) ses vi må hver anden onsdag. Rammerne for at ses er klare: det går på omgang hvor vi mødes, mødes efter at have hentet børn, simpelt mad i gryde/rugbrødsmadder samt "spis og skrid'. Ingen dessert. Ingen kaffe. Vi slutter senest kl. 18:30.

Det er hyggeligt, ungerne leger, de voksne når lige det aller vigtigste fra job og liv og vi holder fast i hinanden. Nuvel, de dybe samtaler når vi ikke lige der.

Andre venner er brunch (igen på skift) hver 6. lørdag. 6 voksne, 6 børn. Mødes typisk 9-13-agtigt. 

Derudover er min mand og jeg nok ude 1 gang om ugen uden barn/den anden. Drikker en kop morgenkaffe/øl efter arbejde/mødes efter putning. 

Der hele er en prioritering, svært og en balancegang. Men de faste aftaler med de nærmeste venner er guld værd. 

Vh.

Jeg har ikke nogen venner. Så det meget nemt  

Hvis du føler dig som weeekendmor og ikke ser venner så skal nu nok omprioritere din tid. Fylder arbejdet så meget...?

jeg ringer tit til veninder... det hjælper når man ikke lige får set hinanden. 

StineW79 skriver:

Det er meget forskelligt, hvor tit jeg ser mine veninder. 

Jeg har et job, med skiftende arbejdstider, så nogle uger/mdr ser jeg dem meget og andre slet ik.

Til gengæld er vi alle gode til lige at ringes ved eller skrive sammen, hvilket jeg føler er næsten lige så vigtigt. 

Udover det, så er alle vores børn, næsten samme alder og leger vildt godt sammen. Vh Stine 

Jeg har været meget "mor" i mange år. Og det kan jeg mærke er et problem nu. Nu er de store og har ikke så megen brug for mig mere og pludselig indser jeg, at jeg ikke rigtig ved hvem jeg er mere..

Så nu har jeg besluttet, at jeg skal igang med sådan en proces om hvem jeg er. Jeg vil prioritere ting der gør mig glad. Og det er feks at idag at tage med en veninde på cafe og snakke og så bliver ungerne passet. 

Der kan gå evigheder, men mine venner bor så heller ikke lige rundt om hjørnet. Så vi smutter ikke lige forbi. Boede de i nærheden ville vi nok ses oftere og mere uforpligtende, som fx på legepladsen eller sådan noget i en times tid med børnene. Til gengæld går jeg op i at når vi så ses, så har vi nogle gode timer sammen - uden børn og mand. Synes der er forskel på "kvaliteten" af den tid man har med venner... jeg slapper ikke af og får talt om vigtige ting hvis der render unger rundt omkring og jeg også skal forholde mig til dem. Så hellere komme ud af huset en gang om måneden og det så kun handler om MIG og min veninde.. 

Men det er jo hvad man har behov for, jeg er typen som HADER parmiddage og sådan noget smalltalk med de andres mænd og sådan, det siger mig absolut intet, så hellere kvalitetstid. 

Og så er vi jo ikke alle ens - og vores børn er ikke ens. Fra mit barn var 1-2 kunne far sagtens putte og jeg kunne bruge aftenerne som jeg ville, nu kan jeg ikke forlade matriklen fordi barn går helt i spåner og ikke kan falde i søvn uden mig.