Mors ny kæreste

Hej Piger 

Jeg har en søn på 10 mdr, som jeg har sammen med min eks-kæreste. Vi er gået fra hinanden, for 2 mdr siden. Men hans far, har valgt at fraskriv sig alt rette til ham. Så han har, ikke noget med ham at gøre mere. 

Men 2 uger efter mig og hans far var gået fra hinanden. Fik jeg en ny kæreste, (vi har kendt, hinanden længe.) Han er del år ældre end mig. Ham og min søn, mødet hinanden ret hurtigt. Og nu er vi, en dele hjem ved ham. Han har 3 drenge, som er voksen. Hvor de 2 yngset af hans børn, kalder min søn for deres lillebror. Min kæreste og jeg, har haft en snak om at han gerne vil adoptere min søn. Det synes jeg er en god ide, fordi jeg ved hvor meget han elsker ham. Mig og ham ville også gerne snart have et barn sammen. 

Anonym skriver:

Hej Piger 

Jeg har en søn på 10 mdr, som jeg har sammen med min eks-kæreste. Vi er gået fra hinanden, for 2 mdr siden. Men hans far, har valgt at fraskriv sig alt rette til ham. Så han har, ikke noget med ham at gøre mere. 

Men 2 uger efter mig og hans far var gået fra hinanden. Fik jeg en ny kæreste, (vi har kendt, hinanden længe.) Han er del år ældre end mig. Ham og min søn, mødet hinanden ret hurtigt. Og nu er vi, en dele hjem ved ham. Han har 3 drenge, som er voksen. Hvor de 2 yngset af hans børn, kalder min søn for deres lillebror. Min kæreste og jeg, har haft en snak om at han gerne vil adoptere min søn. Det synes jeg er en god ide, fordi jeg ved hvor meget han elsker ham. Mig og ham ville også gerne snart have et barn sammen. 

Jeg synes saftsusemig, at du har travlt!! Du har været kærester med den nye (gamle) fyr i halvanden måned og nu taler I om adoption af din baby OG om et nyt barn! Hvad med at bo sammen i de næste 2 år og derefter overveje alle disse store ting?

Anonym skriver:

Hej Piger 

Jeg har en søn på 10 mdr, som jeg har sammen med min eks-kæreste. Vi er gået fra hinanden, for 2 mdr siden. Men hans far, har valgt at fraskriv sig alt rette til ham. Så han har, ikke noget med ham at gøre mere. 

Men 2 uger efter mig og hans far var gået fra hinanden. Fik jeg en ny kæreste, (vi har kendt, hinanden længe.) Han er del år ældre end mig. Ham og min søn, mødet hinanden ret hurtigt. Og nu er vi, en dele hjem ved ham. Han har 3 drenge, som er voksen. Hvor de 2 yngset af hans børn, kalder min søn for deres lillebror. Min kæreste og jeg, har haft en snak om at han gerne vil adoptere min søn. Det synes jeg er en god ide, fordi jeg ved hvor meget han elsker ham. Mig og ham ville også gerne snart have et barn sammen. 

Wow - synes du handler alt for overilet 

Abracadabra skriver:

Jeg synes saftsusemig, at du har travlt!! Du har været kærester med den nye (gamle) fyr i halvanden måned og nu taler I om adoption af din baby OG om et nyt barn! Hvad med at bo sammen i de næste 2 år og derefter overveje alle disse store ting?

Barn og far skal have boet sammen i noget tid før der kan være tale om adoption og faren skal give en skriftlig tilladelse. Reglen/loven er til så man netop ikke tager de her lidt forhastede beslutninger 

Først og fremmest, så skal man have boet sammen - altså med fælles adresse - i mindst 2,5 år, før at stedbarnsadoption kan komme på tale. Så dén kan i godt ligge lidt på hylden og vente med, for der er længe til at i kan gøre noget ved det.

For det andet - når du sjriver at far (altså den rigtige, biologiske far) har fraskrvet sig alt, mener du så bare at han har givet dig den fulde forældremyndighed? Eller har han bare sagt at han er ude? Eller hvad?

Jeg har (også) en datter fra et tidligere forhold, hvor min mand og jeg fandt sammen ret hurtigt. Vi har en fælles søn, som blev til efter vi havde været sammen i halvandet år. Og jeg - plus alle andre i omgangskredsen osv - synes at vi var vildt hurtigt ude. Altså, efter halvandet år, ikke halvanden måned.

Du skal lige sætte farten lidt ned, lade den første nyforelskelse falde lidt til ro, nyde din skønne, lille baby til fulde og så vente lidt med drømmen om kernefamilien, til du er sikker på den fyr du har fundet dig - det kan godt være at i har kendt hinadnen længe som venner, men man skal lære hinanden at kende på en ny måde, når man bliver par.

Prøv at sætte farten lidt ned og nyd din lille søn. Det lyder nærmest som om du hellere vil have et nyt barn i en fart med en mand du bedre kan lide.

Det kan godt være du synes det er fedt at din søns bio-far har frasagt sig alle rettigheder for så slipper du for ham. Men prøv at overveje om din søn på sigt måske alligevel vil have en relation til sin far. Det kan da godt være far har overreageret helt vildt og at han er en tumpe. Men det bliver da ikke bedre af at du for fuld damp finder sammen med en ny, snakker adoption, nyt barn og så videre.

Anonym skriver:

Hej Piger 

Jeg har en søn på 10 mdr, som jeg har sammen med min eks-kæreste. Vi er gået fra hinanden, for 2 mdr siden. Men hans far, har valgt at fraskriv sig alt rette til ham. Så han har, ikke noget med ham at gøre mere. 

Men 2 uger efter mig og hans far var gået fra hinanden. Fik jeg en ny kæreste, (vi har kendt, hinanden længe.) Han er del år ældre end mig. Ham og min søn, mødet hinanden ret hurtigt. Og nu er vi, en dele hjem ved ham. Han har 3 drenge, som er voksen. Hvor de 2 yngset af hans børn, kalder min søn for deres lillebror. Min kæreste og jeg, har haft en snak om at han gerne vil adoptere min søn. Det synes jeg er en god ide, fordi jeg ved hvor meget han elsker ham. Mig og ham ville også gerne snart have et barn sammen. 

Nu spørger du ikke om noget, men min kommentar til din og din søns situation er, at du er nødt til at udskyde både adoption og babyplaner i hvert fald nogle år. For bare to måneder siden mistede han sin far. For bare ti måneder siden kom han til verden. For bare nitten måneder siden var du formentlig sikker på, at hans far var den helt rigtige at få et barn med. På bare halvanden måned har du fundet en ny mand, som du vil gøre til far både for din lille søn og et kommende barn.

Nu skal du for din søns skyld geare ned og give ham noget stabilitet og forudsigelighed, først og fremmest i forholdet mellem dig og ham, som er det eneste, du kan være helt sikker på i længden. Det er ikke “forbudt” at finde en ny mand, men det er alt, alt for tidligt at gøre en ny mand til far for din søn. Dit liv har ændret sig kolossalt bare de sidste par år - hvor meget kan der ikke nå at ske bare de næste par måneder? Gear ned og fokuser på din søn og dig. 

Stooooop!!! Prøv lige at genlæse dit eget indlæg (og alle andres kommentarer) - din dreng er ikke engang et år endnu, og har allerede skullet forholde sig til skilsmisse, mistet kontakt til far, ny relation til en kæreste du har fundet, ny relation til dennes børn .... stands, stands, bare stands!!

Hvad er det du higer sådan efter? Hvorfor skal alting gå så hurtigt? Du er nybagt mor, din søn (ikke dit kærlighedsliv) skal en tur tilbage i fokus og det handler om trygge forudsigelige rammer for ham - ikke om at du skal ud og skaffe en ny “kernefamilie”, før hans egen biologiske far knapt er kommet ud af døren.

For det første, har du et brud, som du og din søn lige skal komme jer over. For det andet skal du og din søn bearbejde muligheden for, at hans biologiske far ikke længere skal være i hans liv (hvilket jeg i øvrigt finder vildt overilet at konkluderer efter bare et par måneder - der kan ske så meget og din opgave er at kæmpe med næb og kløer for deres relation!).

Hvis du og din nye kæreste om et par år er endt med at falde til ro og stadig mener at det er en god idé, så kan I overveje, om alt det andet giver mening... 

Hvor er det dejligt du har fundet en mand med skønne store børn som byder jeg velkommen og har lyst til at være familie med både dig og din søn. Nyd det og lad det udvikle sig i et tempo, hvor der er plads til eftertænksomhed, hvor din søns får kan få plads igen når bruddet lige har lagt sig, hvor I kan nyde hinanden som kærester og se om det er jeg "for livet", hvor I kan vælge at flytte sammen om noget tid og lære hinanden at kende også i en hverdag med sure sokker og dårlige dage. 

Du har på bare 2 år oplevet en masse tumult og din søn har på sit korte liv også været en del af den tumult. Prøv at se om du ikke kan etablere et liv for dig og din søn, så du er helt sikker på at du kan selv og dit valg om at stifte ny familie er baseret på et reelt ønske og kærlighed og ikke et behov for tryghed.

Du spurgte ikke om noget, men jeg tillader mig alligevel et lille råd: ro på. Skab er liv for dig og din søn med en kæreste som I besøger og som besøger jer. Og når tiden så er moden, kan I flytte sammen og etablere en skøn familie. Men ikke nu kun 2 måneder siden et brud. 

PS: Husk også gerne lige, at der er nogle børn (selvom de er store) hos din nye kæreste, som I skal tage hensyn til - det er på ngen måde hensigtsmæssigt, at de tror de har fået "en ny lillebror" hos en kvinde deres far har været kærester med i et par måneder. I mine øjne er det urimeligt at forlange af børn/unge (nu ved jeg ikke hvor gamle de er) at de skal til at forholde sig til fars nye relationer - det kan alt sammen tids nok komme om mange år, hvis det viser sig at være sådan. Og tanken om at lave et nyt barn sammen... amen få nu slået noget koldt vand i det blod. Hvad pokker godt skulle der komme ud af at smide endnu mere forandring ind i jeres liv lige nu, end alt det i roder rundt i i forvejen? 

Jeg ønsker dig vitterligt alt det bedste i mange år frem, men jeg håber inderligt at du vil slå bakgear og lade din søn og dig være i fokus, ikke alle mulige andre.