Kærlighed i hverdagen??

Til jer der har været sammen i mange år. Er der bare fyr og flammer mellem jer hver evig eneste dag?? Er der spirende kærlighed fra i står op til i går i seng?? Eller hvordan er jeres kærlighedsforhold?? 

Her er det stille og roligt vi har været sammen i snart 10år 

vi snakker sammen som altid vi er kærlige som altid men vi har aldrig været det par hvor man skal kysse kramme været helt tæt hele tiden, men jeg elsker virkelig min kæreste af hele mit hjerte og når vi går i seng ligger vi i ske og der er tryghed og kærlighed 

Anonym skriver:

Til jer der har været sammen i mange år. Er der bare fyr og flammer mellem jer hver evig eneste dag?? Er der spirende kærlighed fra i står op til i går i seng?? Eller hvordan er jeres kærlighedsforhold?? 

Min mand og jeg har været sammen siden 1996, altså i 22 år.

Jeg syntes vi har et dybt kærligheds forhold - grundkærligheden er der altid. Hvilket i og for sig betyder at vi elsker hinanden hele tiden. Det betyder jo ikke, at vi ikke har haft kriser, men det har ikke været fordi vi har været i tvivl om vi elskede hinanden, nok mere i tvivl om vi ville samme vej i livet.

Min mand er uden tvivl min bedste ven, min fortrolige og min trygge klippe. Han er også den jeg griner allermest sammen med, men han er også den som kan gøre mig allermest vred, ked af det og fortvivlet - så det er hele paletten. Men jeg tænker at det er sådan når man elsker hinanden dybt og inderligt.

Fyr og flamme hver dag - NEJ. Vi har 3 børn i huset i alderen 10-16 år, og begge fuldtidsjob og fristidsaktiviteter, så der er jo også meget "hverdag" - men det betyder ikke at jeg keder mig. Jeg føler mig tryg, tilpas og elsket. Også kommer flammerne indimellem, og sommerfuglene, og de øjeblikke hvor jeg bliver total ny forelsket

Nej da! 

Jeg tror altså ikke på, at det findes 100%. Når man har børn, job, måske endda manglende søvn pga et spædbarn - så vil der helt naturlige komme en distance i en periode. Jeg tror det vigtigste er, at acceptere at sådan er det Nu og i en periode. Det gør det nemmere. Men vi elsker hinanden - og prøver på hver dag, at gøre en kærlighedsgerning.... og prøver at smile og grine selv når tingene er mest håbløse. Men fyr og flamme hver dag? Nej nej nej. Slet ikke. Men jeg synes ikke det er negativt! 

Til jer der har været sammen i mange år. Er der bare fyr og flammer mellem jer hver evig eneste dag?? Er der spirende kærlighed fra i står op til i går i seng?? Eller hvordan er jeres kærlighedsforhold?? 

Ville det ikke være underligt hvis det var...?

man kan ikke som menneske holde en følelse konstant.

Fyr og flammer hører til forelskelsesfasen. Senere hen kommer hengivenhed, kærlighed, dyb tillid og tryghed - men fyr og flammer nej. Engang imellem ved sex eller på partur alene ... men da slet ikke hver dag. Men kærtegn og kys og kram og kærlighed. Det er bedre en sitrende mave og sommerfugle. Fordi sommerfuglene er der også fordi man ikke helt ved hvad man skal forvente

ægte kærlighed medfører tryghed og stort kendskab til hinanden.

Ja..

Jeg har boet med min kæreste siden marts 2011, og vi har 3 børn fra 5,5 år og ned. 

Vi kysser mindst 10 gange om dagen, krammer hinanden, har sex flere gange om ugen, vi giver komplimenter, klasker hinanden i røven osv.

Dog er der stunder hvor vi glemmer hinanden lidt hvis man kan sige det sådan.. Men vi finder hurtigt tilbage. 

Vi skal giftes næste uge, og lige pt er vi endnu mere tosset med hinanden. 

Vi studere desuden hjemmefra sammen, og vi næsten altid sammen. Vi trives med det 

Han er virkelig uden tvivl min bedste ven, og jeg elsker ham mere og mere for hver dag der går 

Hmm... fyr og flamme hver dag, det lyder  urealistisk - men jeg er jævnligt meget forelsket i ham (på 11. år) og jeg har altid en grundlæggende meget dyb kærlighed og respekt for ham. Og så synes jeg, at han er enormt pæn  

Vi er gode ved hinanden, griner, kysser, samarbejder, og stoler urokkeligt på at vi vil hinanden og vores familie det bedste.

Vi lever begge meget udadvendte liv, med venner, rejser, arbejde og interesser, så på den måde giver vi hinanden enormt meget fleksibilitet og plads. Og så er det ekstra skønt at være hjemme hos familien igen bagefter...

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hmm... fyr og flamme hver dag, det lyder  urealistisk - men jeg er jævnligt meget forelsket i ham (på 11. år) og jeg har altid en grundlæggende meget dyb kærlighed og respekt for ham. Og så synes jeg, at han er enormt pæn  

Vi er gode ved hinanden, griner, kysser, samarbejder, og stoler urokkeligt på at vi vil hinanden og vores familie det bedste.

Vi lever begge meget udadvendte liv, med venner, rejser, arbejde og interesser, så på den måde giver vi hinanden enormt meget fleksibilitet og plads. Og så er det ekstra skønt at være hjemme hos familien igen bagefter...

 

Lige nøjagtigt, sådan er det også her ( vi har så bare været sammen i ca 28 år )

Her har vi været sammen i 16 år og nogle ser vi ikke hinanden mere end ca 1 time om dagen. Han har alm arbejdstider og jeg har altid haft skiftende tider, så nogle gange ser vi lige hinanden om morgen inden han tager afsted, og når han kommet hjem, har jeg aftenvagt, også er han gået i seng, når jeg kommer hjem.

De dage er der ikke meget fyr og flamme over noget som helst!

MEN vi gør altid meget ud af at kysse hinanden, godmorgen, goddag og godnat!

Nogle gange gir han mig sommerfugle i maven, når han lige bakker mig op mod væggen, kysser mig godt og grundig og siger at jeg ser dejlig ud!

Han er klart en af de få der, kan får til at grine så meget, at jeg får ondt i maven!

Andre dage, nyder jeg bare stilheden, når han er på arbejde og jeg har fri, helt for mig selv.

Sex varriere meget. Nogle gange er det tit, andre gange er det en gang pr mdr. I starten var det flere gange om dagen. Tænker endelig at det er ret normalt, når man har fået et helt alm voksent liv, med arbejde, børn, venner og forskellige hobbyer, der skal passes ind også.

Vi har været sammen i 7 år, jeg ved ikke, om det er lang tid. Vi har boet sammen i 5 og har 1 barn.

Jeg synes ikke, at der er særlig meget kærlighed, for at være helt ærlig. Hverdagen er stort set kærlighedsløs.
Der er ikke kys, der er ikke kram, der er ikke rigtigt komplimenter. Det er bare gået hen og blevet mindre og mindre med årene, da vi har været arbejdsløse i en evighed og så fik han et arbejde, mens jeg gik hjemme og så fik vi et barn, hvor jeg gik på barsel og natammede i over 1 år (havde ALLE nætter) og han arbejdede 24-7. Så vi er simpelthen bare så forskellige steder i livet og det har tæret alvorligt på forholdet. Jeg synes ikke, han ser godt ud længere. Er næsten ikke tiltrukket af ham. Nogle gange næsten det modsatte... Da vi mødtes var vi ligeværdige i samme job og vi var forelskede.

Vi vil gerne blive i forholdet begge to, men det føles rimelig hårdt. Efterhånden er det mest bare et praktisk fællesskab. Jeg føler mig som en husholderske. Og han føler sig vist som en arbejdshest.

Så sådan er vores kærlighedsforhold.