2.5 år, udvikler sig ikke i vuggestuen.

Min søn på knapt 2 1/2 år, har desværre en del problemer henne i hans vuggestue. Jeg er meget bekymret, da jeg ikke oplever det samme hjemme. Langt fra! Og jeg er derfor i tvivl om det er dem der er noget galt med. Jeg er i tvivl om jeg skal skifte ham til en anden integreret vuggestue. Jeg har været henne og se på en anden og er meget positiv over den, men jeg vil heller ikke gøre ondt værre. Jeg er bange for at træffe et forkert valg, selvom jeg jo ved at det ikke kan blive værre! Jeg har det bare så dårligt når jeg aflevere A, fordi jeg ikke stoler på dem. Jeg føler ikke at de er der for ham og jeg føler ikke at de hjælper og guider ham. Måske at de har opgivet på forhånd?

A er en stille dreng. Altid glad, omsorgsfuld, elsker at ‘snakke’, og ellers bare forsigtig og observerende. Får hurtigt voksnes opmærksomhed og indleder tit lege med dem. Som at kaste en bold, gå på bobles, bygge togbane med dem også. Og også børn for den sags skyld.

Her får i lige et lang, men forkortet referat af hans problemstillinger.

Vuggestue
- A er dårlig til øjenkontakt og svær at ‘fange’ i opmærksomheden. Det er dog blevet meget bedre derhenne, og det har en anden pædagog rost ham meget for, til mig. De faste pædagoger har ikke nævnt det til mig!

Hjemme
- A har ingen problemer med øjenkontakt. Han kan dog være lidt svær at ‘fange’ hvis han lige har fundet noget legetøj der er rigtig sjovt. Her skal man kalde et par gange før at reagere.

Vuggestue
- A trækker sig i lege med andre børn. Han siger ikke fra hvis de andre tager legetøjet fra ham. Så går han bare sin vej og finder noget andet at lege med. Hvis han leger med et barn og der kommer andre til, trækker han sig ud af legen. De mener ikke han kan lege med de andre børn.

Hjemme
- Vi har ikke leget med mange børn på samme tid, men har jævnligt besøg af børn på hans alder. Her leger han fint lege sammen med det andet barn. Kigger på det andet barn og er opmærksom på hvad barnet gør og om det følger med i legen. Han siger fra, hvis det andet barn ville tage hans legetøj, ved at hvine og trække det til sig.
Det skal her nævnes at A ikke har et sprog endnu. Men det går stærk ligenu, og flere ord kommer til. Han er begyndt at ville gentage efter mig, og man kan tydeligt høre han gentager. Det er ikke korrekt, men der sker udvikling næsten dagligt pt.

Vuggestue
- A leger den samme leg med legetøjet. Han har svært ved at bruge sin fantasi. Eks skal toget køre på togbanen, og så er han ligeglad med om der er sat træer op, står heste eller andet. Bilen skal køre ned af bilbanen igen og igen. Den kører ikke lige en tur hen på bordet og rundt om dukkehuset og tilbage igen. De mener ikke han kan forestille sig ting.

Hjemme
- herhjemme stabler han klodserne(LEGO duplo) ovenpå hinanden og bygger et tårn. Tåget skal køre på togbanen. Så de er lidt ret. Men hvis jeg tager viser ham at tingene også kan andre ting, lytter og kigger han og gentager. Han laver mad i sit legekøkken hvor jeg lige skal ‘smage’ han vander blomsterne med hans vandkande (uden vand, men forestiller det) han tog kan også køre rundt på bordet, tv bordet og puttes ned i en skål osv. Og så kan de små mænd sidde på toget og blive kørt en tur. Så ja, der er lidt at arbejde med, men jeg synes ikke at det er bekymrende herhjemme.

Fordele ved vuggestue
Lille vuggestue med 12 børn. (Dog integreret med 40 børnehave børn også)

Deler legeplads med børnehave. (Så børnene kan spejle dig i ‘de store’

Ulemper
Jeg stoler ikke på vuggestuen

Alle A’s problemer er kommer efter han skiftede over i vuggestuen for et år siden. I den gamle vuggestue lå han i toppen i alt, pånær et enkelt knæk ved sprog. Han har gået i den nuværende siden han var 1 1/2 år

A er det ældste barn i vuggestuen. Den dreng der er tættest aldersmæssigt på ham er 1 år yngre. Ellers er der 2 piger som er hhv. 2 og 4 mdr yngre. Det bekymre mig at der ikke er drenge på hans alder som han kan lave med biler og andre drengeting med.

Fortæller ikke om fremskridt, men kun om de bekymrende ting.

Og så har jeg bare hørt og set så meget, skidt fra pædagogernes side. Børn der kommer til skade uden det bliver opdaget. Også slemme skader er sket. Pædagogerne der råber og irettesætter børn på en ubehagelig måde, hvilket er lang væk fra min tilgang til børn.

A’s udvikling er gået helt i stå, mener de. Han har faktisk slet ikke udviklet sig siden han startede i den vuggestue. Det er kun hjemme vi ser en udvikling. Han har ellers altid fulgt milepælene, og fik kun ros i gamle vuggestue.

Håber virkelig ikke at det er for rodet at læse!

Og håber så inderligt, at jeg kan få et råd med på vejen. Måske er der en pædagog der vil svare også? 

Det går mig meget på og jeg er rigtig bekymret.  jeg tænker på det hele tiden og har svært ved at sove om natten, fordi det hele bare gør mig så ked af det. Jeg er frustreret over ikke at vide hvad der er det rigtige at gøre. Jeg er begyndt at spekulere på om det min er autisme. Men hvorfor er han så normal hjemme? 

Triste, håbefulde og bekymrede hilsner.

Som pædagog tænker jeg, at den bedste løsning for jer ville være at skifte vuggestue, fordi du har mistet tillid til den nuværende vuggestue og personalet. 

Nogle gange er der bare ikke et miljø eller en kemi som passer, og det er uanset hvilken aldersgruppe man tilhører. Måske han vil finde sig bedre tilrette i en vuggestue, hvor der er mere alderssvarende børn, som han kan spejle sig i og understøtte hans udvikling. 

Det er vigtigt at man lytter til sin egen mavefornemmelse - og barnets reaktioner, og dit indlæg bærer tydeligt præg af, at du inderst inde gerne vil have han skifter, så det synes jeg du skal gøre. 

Jeg har ikke prøvet helt det samme med min søn, men alligevel lidt derhen af. 

Vores søde dagplejemor skulle på plejeoelov og vi skulle derfor skifte dagplejemor. Min søn ændrede helt adfærd hos hende. 

Det havde aldrig været svært at aflevere ham, men han ville slet ikke over til hende. Han havde altid været “god” til a lege med de andre børn (som små børn nu gør) og pludselig søgte han slet ikke de andre børn, han ville ikke spise, sove osv. Når han kom hjem, så var han den normale glade dreng som vi altid have set. 

Efter en uges tid ringer dagplejemor og siger at han har grædt siden han blev afleveret og om vi ikke ville komme og hente. 

Det gjorde vi. Her fortalte hun at hun aldrig havde oplevet et barn som kæmpede så meget imod sin barnevogns sele og at hun nu havde spændt den endnu mere ind (han kom i forvejen hjem med små mærker på benene fra selen) og hun var bekymret for at han ville blive kvalt i selen. 

Der valgte vi at han ikke skulle afsted til hende igen! Samme eftermiddag besøgte vi en vuggestue, hvor han med det samme søgte de andre børn og nægtede at tage med hjem igen. Vi skiftede til vuggestuen og vi har aldrig fortrudt den beslutning. 

Så mit råd er helt klart at lytte til din mavefornemmelse og vælge en anden vuggestue, som kan se din søn med nye øjne, som han fortjener. 

Det er hårde tanker ... og tro mig jeg har også grædt mange tårer.

vores pædagoger begyndte også ca ved 21/2 at påtale sprog som ikke var helt normalt, og at lege tit var de samme og ikke så meget leg med de andre børn. Faktisk rigtig meget lig den beskrivelse du giver.

vores søn kom i sprogskole ved 4 år og kom i inklusionstilbud ved samme alder. Han blev skoleudsat et år og fik en ergoterapeut på. Hun testede ham og han slog ud på det hele i forhold til vanskeligheder med sanseintegration. Det hænger ofte sammen med diagnoser som ADHD eller autisme. Jeg fik derfor sat en udredning igang og han har fået en aspergers diagnose.

Vi kunne heller ikke se de samme udfordringer som institutionen .. det sagde psykologen var helt normalt. Det er ofte ikke med forældre/ tætte relationer at de fx har dårlig øjenkontakt. Hjemme legede han også fint 1:1 med andre børn. Men man har jo også sjældent 12 børn på besøg og kan se hvad der sker i sådanne sammenhænge. 

At gå ind i sin egen verden, dårlig øjenkontakt  med andre end de tætte relationer, forsinket sprog osv kan være tegn på autisme men behøver ikke at være det. Men det virker som om at pædagogerne mistænker det. Det er faktisk ofte ret dygtige til at spotte set fordi de netop ser så mange børn hele tiden. 

Hvis der kun snakkes om hullerne og ikke hans styrker, så ville jeg skifte. det er meget vigtigt hvis han skal udredes og man skal i dialog med PPR sammen med en pædagog - at det er nogle man stoler 100 pct på. Ellers duer det ikke. Men du skal nok ikke forvente at din søn bliver “normal” (hvad set så end er) blot ved st blive flyttet. Men rammerne for dialog er måske bedre.

held og lykke - det er hårdt .... 

Anonym skriver:

Det er hårde tanker ... og tro mig jeg har også grædt mange tårer.

vores pædagoger begyndte også ca ved 21/2 at påtale sprog som ikke var helt normalt, og at lege tit var de samme og ikke så meget leg med de andre børn. Faktisk rigtig meget lig den beskrivelse du giver.

vores søn kom i sprogskole ved 4 år og kom i inklusionstilbud ved samme alder. Han blev skoleudsat et år og fik en ergoterapeut på. Hun testede ham og han slog ud på det hele i forhold til vanskeligheder med sanseintegration. Det hænger ofte sammen med diagnoser som ADHD eller autisme. Jeg fik derfor sat en udredning igang og han har fået en aspergers diagnose.

Vi kunne heller ikke se de samme udfordringer som institutionen .. det sagde psykologen var helt normalt. Det er ofte ikke med forældre/ tætte relationer at de fx har dårlig øjenkontakt. Hjemme legede han også fint 1:1 med andre børn. Men man har jo også sjældent 12 børn på besøg og kan se hvad der sker i sådanne sammenhænge. 

At gå ind i sin egen verden, dårlig øjenkontakt  med andre end de tætte relationer, forsinket sprog osv kan være tegn på autisme men behøver ikke at være det. Men det virker som om at pædagogerne mistænker det. Det er faktisk ofte ret dygtige til at spotte set fordi de netop ser så mange børn hele tiden. 

Hvis der kun snakkes om hullerne og ikke hans styrker, så ville jeg skifte. det er meget vigtigt hvis han skal udredes og man skal i dialog med PPR sammen med en pædagog - at det er nogle man stoler 100 pct på. Ellers duer det ikke. Men du skal nok ikke forvente at din søn bliver “normal” (hvad set så end er) blot ved st blive flyttet. Men rammerne for dialog er måske bedre.

held og lykke - det er hårdt .... 

Ufleksibel leg... dvs at der skal leges på en bestemt måde er også et typisk tegn på autisme.

så det er jo nok også derfor at de mistænker det.

.. og min søn udviklede sig også fuldstændigt normal indtil ca 2 år. 

Og lege også typisk med voksne mere end børn. 

Så der er nogle lighedspunkter

Hvis han er 2,5, er der jo meget kort tid til, at han skal i børnehave, så jeg ville nok ikke flytte ham. 

Hans nuværende pædagoger kan jo ikke gøre ham til autist, men de ser nogle udfordringer, som er tilstede i hvert fald i institutionen. Tilbyder de at initiere en udredning? Så tag imod det.

Hvis I skifter institution, skal de nye pædagoger bruger måneder på at vurdere ham - eller måske når de kun at se ham så kort tid, at han med det samme skal videre i børnehave. Så skal de bruge nogle måneder i børnehaven, og sådan går der nemt et år.

Jeg ville lade ham blive.

Abracadabra skriver:

Hvis han er 2,5, er der jo meget kort tid til, at han skal i børnehave, så jeg ville nok ikke flytte ham. 

Hans nuværende pædagoger kan jo ikke gøre ham til autist, men de ser nogle udfordringer, som er tilstede i hvert fald i institutionen. Tilbyder de at initiere en udredning? Så tag imod det.

Hvis I skifter institution, skal de nye pædagoger bruger måneder på at vurdere ham - eller måske når de kun at se ham så kort tid, at han med det samme skal videre i børnehave. Så skal de bruge nogle måneder i børnehaven, og sådan går der nemt et år.

Jeg ville lade ham blive.

Enig.... Så frem at relationen er bedre til pædagogerne i bh. 

En udredning og et udviklingsforløb med pædagoger man ikke er tryg ved duer bare ikke. Det er min erfaring. 

Jeg ville bede om at en PPR kontakt... så kan de lave en vurdering. Også om hvilke tiltag der kunne være gode at sætte igang. 

Mht sprog hænger det faktisk en del sammen med motorisk udvikling. Vi blev sat til at rulle og slå kolbøtter og gynge vores søn. 

Kære du.

Jeg forstår godt, din bekymring, og også din forvirring og frustration. For at tage dit sidste spørgsmål først, så er det desværre fuldstændig tekstbogs-normalt, at børn med vanskeligheder fungerer meget bedre derhjemme. Det er der flere grunde til. For det første sker der ofte det, at familien ubevidst tilpasser sig barnet, således at vanskelighederne ikke træder lige så meget frem. For det andet stilles der alt andet lige langt flere krav til børn i en institution, end der gør i hjemmet. Så er der måske nogen, der tænker, at så er det institutionen, der er noget galt med, for alt er fint derhjemme. Men faktum er jo desværre bare, at barnet kommer til at sgu begå sig ude i verden blandt andre mennesker, og derfor er det ikke nok, at tingene fungerer derhjemme. En anden ting er, at det naturligvis er vildt svært at erkende, at ens barn har det svært, og derfor kan man godt være lidt i benægtelse. Og hvis man oven i hatten har et enebarn, så konfronteres man ikke på samme måde med forskellen på et "typisk" barn og et "atypisk" barn.

Jeg siger ikke, at dit barns vuggestue er fantastisk. Det har jeg ingen forudsætninger for at vide noget om, eller kende noget til. Og gensidig tillid er super vigtig. Når det er sagt, så synes jeg, at størstedelen af dit indlæg viser, at din modstand handler om, at de ser en masse problemer, som du ikke ser derhjemme. Men så alligevel - for faktisk er der jo flere af tingene, hvor du skriver, at det måske også lidt er sådan derhjemme. Og i lyset af det første jeg skrev i mit svar, ville jeg tænke mig meget langt og grundigt om, før jeg lavede et skifte, hvis den primære basis er den uenighed. Netop fordi at et barns vanskeligheder ofte træder tydeligere frem i en kontekst, hvor der er flere input, flere krav, og hvor barnet ses i forhold til andre børn.

Hvis du føler, at der er et problem med deres pædagogik og tilgang, kunne du jo overveje at tage din bekymring op med lederen.

Men baseret på, at du faktisk egentlig godt kan genkende nogle af deres bekymringspunkter derhjemme, så ville jeg fokusere på at finde ud af, hvad grunden er til, at han har det svært med de her ting, og samarbejde med personalet. HVIS din dreng har en diagnose eller andre slags vanskeligheder, så tænker jeg nemlig, at du virkelig ikke gør ham nogen tjeneste ved at flytte ham til et nyt sted, hvor de skal lære ham at kende, og der måske derfor går længere tid, før de opdager hans udfordringer, fordi han lige skal indsluses i institutionen. Og jeg ville nok bekymre mig for, hvordan det skift ville påvirke ham, når han allerede har skiftet én gang og står med nogle konkrete udfordringer.

Jeg kan godt forstå, du frygter autismespektrumforstyrrelse pga. forsinket sprogudvikling, ensidig leg, sociale udfordringer og nedsat øjenkontakt, for det er desværre nogle af tegnene herpå. Men! Intet er sikkert, dit barn er stadig ungt, og der kan jo også være andre ting, der påvirker ham.

Men jeg tror, at første vigtige skridt er at prøve at forlige dig med tanken om, at bare fordi at tingene ikke er på præcis samme (men alligevel lidt samme) måde derhjemme, så betyder det ikke, at institutionen er skyld i mistrivsel. For det er helt normalt, at der er forskel på ude af hjemme. Nogen af forældrene til de børn, jeg har været med til at udrede, har i begyndelsen haft stor modstand, og har haft en vanskelig udredningsproces, fordi de ikke kunne se det som både institutionen, PPR og børnepsyk kunne se. Og det er bare så så så forståeligt, for hold kæft det gør ondt, at barnet har det svært. Men det er derfor, at det er godt, at der kommer fagpersoner på udefra.

Måske kan i bede om at få PPR ind over? Kunne det måske give jer mere ro at få en uvildig vurdering? PPR går jo også ind og vurderer vuggestuens pædagogiske praksis og har med i deres overvejelser, hvordan barnets omgivelser i institutionen påvirker det.

Lige til sidst: Siger ikke dit barn har en diagnose! Det aner jeg ikke! Men dit barn ser ud til at have nogle vanskeligheder, og der er det gode samarbejde bare så super vigtigt.

Stort kram til dig

Hvordan kan det være at han allerede har skiftet en gang?

Jeg ville (som mor og pædagog studerende) ikke flytte ham, det ville da være synd, det er mange skift på kort til især når han også snart skal i børnehave.

Anonym skriver:

Min søn på knapt 2 1/2 år, har desværre en del problemer henne i hans vuggestue. Jeg er meget bekymret, da jeg ikke oplever det samme hjemme. Langt fra! Og jeg er derfor i tvivl om det er dem der er noget galt med. Jeg er i tvivl om jeg skal skifte ham til en anden integreret vuggestue. Jeg har været henne og se på en anden og er meget positiv over den, men jeg vil heller ikke gøre ondt værre. Jeg er bange for at træffe et forkert valg, selvom jeg jo ved at det ikke kan blive værre! Jeg har det bare så dårligt når jeg aflevere A, fordi jeg ikke stoler på dem. Jeg føler ikke at de er der for ham og jeg føler ikke at de hjælper og guider ham. Måske at de har opgivet på forhånd?

A er en stille dreng. Altid glad, omsorgsfuld, elsker at ‘snakke’, og ellers bare forsigtig og observerende. Får hurtigt voksnes opmærksomhed og indleder tit lege med dem. Som at kaste en bold, gå på bobles, bygge togbane med dem også. Og også børn for den sags skyld.

Her får i lige et lang, men forkortet referat af hans problemstillinger.

Vuggestue
- A er dårlig til øjenkontakt og svær at ‘fange’ i opmærksomheden. Det er dog blevet meget bedre derhenne, og det har en anden pædagog rost ham meget for, til mig. De faste pædagoger har ikke nævnt det til mig!

Hjemme
- A har ingen problemer med øjenkontakt. Han kan dog være lidt svær at ‘fange’ hvis han lige har fundet noget legetøj der er rigtig sjovt. Her skal man kalde et par gange før at reagere.

Vuggestue
- A trækker sig i lege med andre børn. Han siger ikke fra hvis de andre tager legetøjet fra ham. Så går han bare sin vej og finder noget andet at lege med. Hvis han leger med et barn og der kommer andre til, trækker han sig ud af legen. De mener ikke han kan lege med de andre børn.

Hjemme
- Vi har ikke leget med mange børn på samme tid, men har jævnligt besøg af børn på hans alder. Her leger han fint lege sammen med det andet barn. Kigger på det andet barn og er opmærksom på hvad barnet gør og om det følger med i legen. Han siger fra, hvis det andet barn ville tage hans legetøj, ved at hvine og trække det til sig.
Det skal her nævnes at A ikke har et sprog endnu. Men det går stærk ligenu, og flere ord kommer til. Han er begyndt at ville gentage efter mig, og man kan tydeligt høre han gentager. Det er ikke korrekt, men der sker udvikling næsten dagligt pt.

Vuggestue
- A leger den samme leg med legetøjet. Han har svært ved at bruge sin fantasi. Eks skal toget køre på togbanen, og så er han ligeglad med om der er sat træer op, står heste eller andet. Bilen skal køre ned af bilbanen igen og igen. Den kører ikke lige en tur hen på bordet og rundt om dukkehuset og tilbage igen. De mener ikke han kan forestille sig ting.

Hjemme
- herhjemme stabler han klodserne(LEGO duplo) ovenpå hinanden og bygger et tårn. Tåget skal køre på togbanen. Så de er lidt ret. Men hvis jeg tager viser ham at tingene også kan andre ting, lytter og kigger han og gentager. Han laver mad i sit legekøkken hvor jeg lige skal ‘smage’ han vander blomsterne med hans vandkande (uden vand, men forestiller det) han tog kan også køre rundt på bordet, tv bordet og puttes ned i en skål osv. Og så kan de små mænd sidde på toget og blive kørt en tur. Så ja, der er lidt at arbejde med, men jeg synes ikke at det er bekymrende herhjemme.

Fordele ved vuggestue
Lille vuggestue med 12 børn. (Dog integreret med 40 børnehave børn også)

Deler legeplads med børnehave. (Så børnene kan spejle dig i ‘de store’

Ulemper
Jeg stoler ikke på vuggestuen

Alle A’s problemer er kommer efter han skiftede over i vuggestuen for et år siden. I den gamle vuggestue lå han i toppen i alt, pånær et enkelt knæk ved sprog. Han har gået i den nuværende siden han var 1 1/2 år

A er det ældste barn i vuggestuen. Den dreng der er tættest aldersmæssigt på ham er 1 år yngre. Ellers er der 2 piger som er hhv. 2 og 4 mdr yngre. Det bekymre mig at der ikke er drenge på hans alder som han kan lave med biler og andre drengeting med.

Fortæller ikke om fremskridt, men kun om de bekymrende ting.

Og så har jeg bare hørt og set så meget, skidt fra pædagogernes side. Børn der kommer til skade uden det bliver opdaget. Også slemme skader er sket. Pædagogerne der råber og irettesætter børn på en ubehagelig måde, hvilket er lang væk fra min tilgang til børn.

 

A’s udvikling er gået helt i stå, mener de. Han har faktisk slet ikke udviklet sig siden han startede i den vuggestue. Det er kun hjemme vi ser en udvikling. Han har ellers altid fulgt milepælene, og fik kun ros i gamle vuggestue.

Håber virkelig ikke at det er for rodet at læse!

Og håber så inderligt, at jeg kan få et råd med på vejen. Måske er der en pædagog der vil svare også? 

Det går mig meget på og jeg er rigtig bekymret.  jeg tænker på det hele tiden og har svært ved at sove om natten, fordi det hele bare gør mig så ked af det. Jeg er frustreret over ikke at vide hvad der er det rigtige at gøre. Jeg er begyndt at spekulere på om det min er autisme. Men hvorfor er han så normal hjemme? 

Triste, håbefulde og bekymrede hilsner.

Jeg vil gerne dele min historie med dig i en kort udgave. 

Når jeg læser om A hjemme kontra vuggestue så er det næsten 100 % ens med min søn T. 

I vuggestuen er T en stille og forsigtig dreng, leger med det samme legetøj og trækker sig fra børnene. Det er sjældent at han leger med andre børn. Han fungerer kun i grupper på 3-4 børn. 

Hjemne er han en vild dreng med krudt i rumpen. Leger med alt muligt forskelligt og med megen fantasi. 

Jeg din sat en psykolog på ham fordi jeg mistænkte autisme. Det var der ingen tegn på. Derimod opdagede vi at vi har lavet den fejl fra start ved at placerer ham i en vuggestue. Han skulle have været i dagpleje hvor der ikke er så mange børn omkring ham. Han trækker sig og holder sig simpelthen for sig selv når der er for mange børn. 

Nu starter han i børnehave om lidt og kan derfor ikke rykkes til dagpleje. 

Min pointe med min historie er at jeg ikke tror du skal være bekymret for A. Og at et skift nok ikke vil ændre så meget på det HVIS han er ligesom min T. Men det kan ingen jo vide om det er tilfældet. Derimod så lyder der som en god ide at skifte med henblik på at du ikke stoler på personalet i den vuggestue A er i nu. Det er vigtigt med tillid for at A også kan føle sig tryg. Hvis du ikke er reflekterer det af på ham nemlig.