Teenage kærestesorger..

Åh Gud.. min store søn på 17 år er lige blevet droppet af sin kæreste efter knapt 1 år. Og han er helt ude af den. De har været meget glade for hinanden og jeg ved endnu ikke, hvad der er sket. Han er bare på sit værelse, og græder og græder 

Når de trods alt er så store, hvordan ville I så gribe ind?  Please sig I har nogle erfaringer, for det er jo ikke til at holde ud, omend det skal til.

Anonym skriver:

Åh Gud.. min store søn på 17 år er lige blevet droppet af sin kæreste efter knapt 1 år. Og han er helt ude af den. De har været meget glade for hinanden og jeg ved endnu ikke, hvad der er sket. Han er bare på sit værelse, og græder og græder 

Når de trods alt er så store, hvordan ville I så gribe ind?  Please sig I har nogle erfaringer, for det er jo ikke til at holde ud, omend det skal til.

Åhh nej stakkels knægt, uagtet at man skal igennem det, så er det stadig hårdt!

Jeg tror jeg ville prøve om han ville snakke, og vil han ikke det, så løbene komme med sodavand, chips og andre lækre sager (det er også en slags omsorg).

Mom skriver:

Åhh nej stakkels knægt, uagtet at man skal igennem det, så er det stadig hårdt!

Jeg tror jeg ville prøve om han ville snakke, og vil han ikke det, så løbene komme med sodavand, chips og andre lækre sager (det er også en slags omsorg).

Enig. Måske trøste shoppe eller bio for at få tankerne væk? 

Prøve at få ham ud med vennerne eller lign? 

Tror ikke man kan gøre så meget for at dulme netop det knuste hjerte - i den alder føler man jo at jorden går under når man mister sin kærlighed

Åh stakkels knægt  Kan stadig huske da min “store kærlighed” droppede mig som 17 årig.. selvom det er 10 år siden så kan jeg sagtens huske smerten.. 

det bedste mine forældre gjorder var at lade mig vide de var der hvis jeg ville snakke også kom de ind med søde sager og gav mig penge mens de opfordrede mig til at gå ud og shoppe eller i biffen med veninder osv.. 

håner snart han er glad igen 

Lad være med at gøre alt muligt. Sørg for at han ved at du er der hvis han vil snakke eller noget andet. Han er voksen nok til selv at komme til at komme til dig hvis han har brug for noget.

Gå ind og spørg om han har brug for at snakke og siger han nej, så respekter det og fortæl ham at du er der hvis han får brug for det. 

Synes ikke du skal komme med Chips og sodavand og alt muligt usundt. Sorg skal ikke snackes væk. Men det er bare min mening. 

Anonym skriver:

Gå ind og spørg om han har brug for at snakke og siger han nej, så respekter det og fortæl ham at du er der hvis han får brug for det. 

Synes ikke du skal komme med Chips og sodavand og alt muligt usundt. Sorg skal ikke snackes væk. Men det er bare min mening. 

Hvis man skal snacke er det da netop være når man har kærestesorger. Al det der sundhed kan også tage overhånd

Mom skriver:

Hvis man skal snacke er det da netop være når man har kærestesorger. Al det der sundhed kan også tage overhånd

Enig  det kan sku godt blive lidt for meget. Han er 17 år og vil næppe i den alder bliver ødelagt af at mor kommer med lidt af hans yndlingsslik og hygger om ham. Tror ikke det vil gøre at han fremover accocierer sorger = slik og chips! 

Næppe. Og det er ikke fordi nogle opfordrer til at det skal være hver eller hver anden dag, hun skal komme med det. 

Anonym skriver:

Gå ind og spørg om han har brug for at snakke og siger han nej, så respekter det og fortæl ham at du er der hvis han får brug for det. 

Synes ikke du skal komme med Chips og sodavand og alt muligt usundt. Sorg skal ikke snackes væk. Men det er bare min mening. 

Man bliver bare lidt gladere af at spise en pose matadormix end en pose gulerødder, når man virkelig skal hygge. Det er jo ingen der siger hun skal komme med sådan noget hver eller hver anden dag. 

God-mor skriver:

Man bliver bare lidt gladere af at spise en pose matadormix end en pose gulerødder, når man virkelig skal hygge. Det er jo ingen der siger hun skal komme med sådan noget hver eller hver anden dag. 

Som jeg skriver så er det bare MIN mening. Har ikke sagt hun skal komme med noget sundt. 

Jeg har personligt aldrig snacket grundet kærestesorger. For mig er snack = med hygge og ikke sorg. 

Men igen. Det er min mening og den må jeg vil have i fred uden at skulle redegøre for den?