Det er bare ikke fair... (langt)

Lad mig fortælle lidt om hvad vores søn har været igennem de første 7 leveår af sit liv...

Først fik vi forkerte kostråd så han fik forstoppelse og stoppede med overhovedet at ville spise da han jo var fyldt op... Så fik vi hjælp til at få gang i maven igen og fik en gladere dreng, der dog stadig i dag er mærket af at starten med mad var en dårlig oplevelse...

Så skulle han i VS... vi fik en plads der lå lige ved siden af og som blev anbefalet af vores daværende SP som netop ekstra god til følsomme børn...

det gik også meget godt, indtil der kom fyringsrunde og omrokering der betød at alle 3 pædagoger han overhovedet havde haft forsvandt indenfor 4 uger, alle de små blev sat sammen i et rum fremfor 2, og det var oftest køkkenpersonalet der tog imod når man afleverede om morgenen...

Det endte med at vores dreng gik fra at være begyndt at snakke og gå, til konstant kun at bruge lyde og nægtede at gå selv men skulle bæres eller kravlede... Inden vi fik flyttet ham til ny VS (i forbindelse med at vi også flyttede til andet område) nåede han at gå i stå i udviklingen og gå 6-8 mdr bagud i forhold til jævnaldrende med alt udvikling...

Så startede han i den nye, var fantastiskt... hans yndlingspædagog fra den første var blevet omrokeret dertil så opstart var faktisk overstået på 2 dage da han bare med det samme smed sin tillid på hende igen...

Det gik godt lige indtil han blev overfaldet af et andet større barn.. det andet barn sad ovenpå ham og bed og kradsede ham i ansigtet og på armene.. Dette er hvad vi gennem pædagoger fik lokket ud af dem ved forskellige lejligheder... for ledelsen sagde lige indtil sidste dag han var der at han bare var blevet revet på kinden i lidt vild leg med det andet barn... til trods for tydelige tandmærker hvor han var tæt på at have fået bidt et stykke helt af..

Efter dette lavede de en underretning på os da de mente at hans tilbagetrækning fra de andre børn skyldtes at vi som forældre ikke så og fornemmede hans behov korrekt...

Den underretning blev hans redning selvom det var 13 super hårde måneder at skulle snakke med psykologer og lave IQ-test osv for at bevise at det altså ikke var os der var idioter...

den konkluderede at han var ekstra følsom og havde svært ved det sociale (DOH! det som vi prøvede at sige første gang han kom i den første VS)... Så han fik tilbudt en plads i det der hedder en basisgruppe.. det er 4 -5 voksne til 6-8 børn...

Hold nu op altså.. på bare den første måned nåede han tilbage på niveau med sine jævnaldrende og vi havde en dreng der bare var glad og lettet og udadvendt selvom han stadig var forsigtig af sig...

Da de opdagede han havde meget uro i kroppen foreslog de selv en fysioterapeut tilkoblet gruppen de havde og en talepædagog til hans sprog..

vi havde nu en dreng der var i total balance og havde fundet sig selv og turde tage hul på det med at skabe kontakter med de andre børn.. han begyndte at springe frem i sin sociale udvikling og var ofte centrum i leg med mange børn hvor han var idetageren...

han blev drengen alle de andre gerne ville lege med fra alle stuerne af, alle kendte hans navn og vidste hvem han var.. alle de voksne synes han var fantastisk for han var også deres ekstra øjne hvis der foregik noget der ikke måtte, og han var den første der råbte op hvis en af de små faldt uden en voksen så det...

Så kom det med skolestart.. vi bad om udsættelse da vi stadig følte han manglede noget socialt og sprogligt for at være på lige fod med de jævnaldrende.. fik afslag på udsættelse da der er 1 (og kun ET!!!) tilbud i kommunen for hans aldersgruppe og problemstillinger med følsomhed som "eneste" udfordring i forhold til skole...

Han skulle derfor starte skole september 2017 efter hans fødselsdag da det så passede med at en anden elev stoppede så pladsen blev ledig..

Vi var lidt bekymrede for om de ville forstå vores søn.. de var vant til udadreagerende børn og lidt større børn... de havde prøvet bange børn før men ikke som vores søn..

det gik okay med opstart, søn var glad og synes det var spændende selvom han var fuldkommen smadret når han kom hjem pga alt det nye der skete...

Klassen blev hurtig glad for den stille og rolige dreng og ville gerne lege med ham og inkludere ham i deres lege...

men men men... ja selvfølgelig skal det bare ikke være nemt at være ham...

nu sidder vi med en dreng der er blevet truet/lokket af 2 andre drenge i klassen til at sige til en lærer at hans far slår ham..

De skal jo lave en underretning, dog brød de faktisk loven og fortalte os det inden de sendte den.. det er vi glade for... for hvis de havde gjort som de skulle så er jeg ikke sikker på vores søn havde været der når vi skulle hente ham fra skole af... med vores socialhistorie så ville de bare have tænkt socialarv og fjernet ham på stedet og bagefter snakket med os om det..

ved at vi fik det af vide kunne vi snakke med sønnen om det og se at der var noget helt galt med ham.. hans svar var svævende og usammenhængende når vi spurgte ham hvornår det var sket og hvordan det var sket... min kæreste fik ideen med at sende ham til farfar og hygge og de så kunne snakke om det uden vi var der, da farfar er en super god legekammerat for sønnen.. efter 1 time ringede farfar og fortalte at sønnen havde fortalt at de andre havde sagt han skulle og hvad de havde sagt der ellers ville ske hvis han ikke gjorde det...

Så mandag morgen ringede jeg og fandt frem til hvem der var sagsbehandler på underretningen, fik fortalt hvad der sket i løbet af weekenden, hvilket hun var superglad for at jeg fortalte for det ændrede rigtig meget i forhold til hvad der skulle ske fremadrettet.. også fordi hun jo ikke havde regnet med at vi som forældre vidste at der lå en underretning om det...

Nu har vi haft mødet med kommunen, hun snakkede med sønnen alene om hvad der var sket og han genfortalte det mere end en gang på samme måde så hun var ikke i tvivl om at det var sandheden han sagde nu med de 2 drenge.. så kom vi ind og kunne fortælle at vi faktisk havde haft bekymring over hans samvær med netop de 2 nævnte drenge og vi havde prøvet at gøre opmærksom på det til lærerne samt at sønnen selv havde prøvet at sige det før at de var efter ham...

Vi har sørget for at have ryggen fri som man siger... vi var mandag forbi lægen for at få et tjek så han kunne se der ikke var mærker der svarede til vold mod sønnen...

Vi har haft fat i vores nuværende SP og aftalt et møde med hende for at snakke om hvad der skal ske og få hendes råd til at håndtere det her bedst muligt...

Vi har haft fat i skoleledelsen om at få et møde med lærere, SP og ledelsen så vi kan finde en mulig løsning fremadrettet så sådan noget ikke sker igen.. tænk hvad de måske lokker ham til næste gang????

Nu havde jeg bare brug for luft efterhånden... for synes efterhånden at det er for meget for en lille dreng på 7 at gå igennem.. vi gør vores bedste for ikke at svine hans skole til men samtidig vil vi heller ikke ligge skjul på vores utilfredshed.. og overfor vores SP har jeg gjort opmærksom på vores utryghed med hele situationen...

det blev langt men det vidste jeg også godt det ville for der var som sagt meget der har hobet sig op efterhånden..

oven i så er jeg gravid med termin start juli...

Anonym skriver:

Lad mig fortælle lidt om hvad vores søn har været igennem de første 7 leveår af sit liv...

Først fik vi forkerte kostråd så han fik forstoppelse og stoppede med overhovedet at ville spise da han jo var fyldt op... Så fik vi hjælp til at få gang i maven igen og fik en gladere dreng, der dog stadig i dag er mærket af at starten med mad var en dårlig oplevelse...

Så skulle han i VS... vi fik en plads der lå lige ved siden af og som blev anbefalet af vores daværende SP som netop ekstra god til følsomme børn...

det gik også meget godt, indtil der kom fyringsrunde og omrokering der betød at alle 3 pædagoger han overhovedet havde haft forsvandt indenfor 4 uger, alle de små blev sat sammen i et rum fremfor 2, og det var oftest køkkenpersonalet der tog imod når man afleverede om morgenen...

Det endte med at vores dreng gik fra at være begyndt at snakke og gå, til konstant kun at bruge lyde og nægtede at gå selv men skulle bæres eller kravlede... Inden vi fik flyttet ham til ny VS (i forbindelse med at vi også flyttede til andet område) nåede han at gå i stå i udviklingen og gå 6-8 mdr bagud i forhold til jævnaldrende med alt udvikling...

Så startede han i den nye, var fantastiskt... hans yndlingspædagog fra den første var blevet omrokeret dertil så opstart var faktisk overstået på 2 dage da han bare med det samme smed sin tillid på hende igen...

Det gik godt lige indtil han blev overfaldet af et andet større barn.. det andet barn sad ovenpå ham og bed og kradsede ham i ansigtet og på armene.. Dette er hvad vi gennem pædagoger fik lokket ud af dem ved forskellige lejligheder... for ledelsen sagde lige indtil sidste dag han var der at han bare var blevet revet på kinden i lidt vild leg med det andet barn... til trods for tydelige tandmærker hvor han var tæt på at have fået bidt et stykke helt af..

Efter dette lavede de en underretning på os da de mente at hans tilbagetrækning fra de andre børn skyldtes at vi som forældre ikke så og fornemmede hans behov korrekt...

Den underretning blev hans redning selvom det var 13 super hårde måneder at skulle snakke med psykologer og lave IQ-test osv for at bevise at det altså ikke var os der var idioter...

den konkluderede at han var ekstra følsom og havde svært ved det sociale (DOH! det som vi prøvede at sige første gang han kom i den første VS)... Så han fik tilbudt en plads i det der hedder en basisgruppe.. det er 4 -5 voksne til 6-8 børn...

Hold nu op altså.. på bare den første måned nåede han tilbage på niveau med sine jævnaldrende og vi havde en dreng der bare var glad og lettet og udadvendt selvom han stadig var forsigtig af sig...

Da de opdagede han havde meget uro i kroppen foreslog de selv en fysioterapeut tilkoblet gruppen de havde og en talepædagog til hans sprog..

vi havde nu en dreng der var i total balance og havde fundet sig selv og turde tage hul på det med at skabe kontakter med de andre børn.. han begyndte at springe frem i sin sociale udvikling og var ofte centrum i leg med mange børn hvor han var idetageren...

han blev drengen alle de andre gerne ville lege med fra alle stuerne af, alle kendte hans navn og vidste hvem han var.. alle de voksne synes han var fantastisk for han var også deres ekstra øjne hvis der foregik noget der ikke måtte, og han var den første der råbte op hvis en af de små faldt uden en voksen så det...

Så kom det med skolestart.. vi bad om udsættelse da vi stadig følte han manglede noget socialt og sprogligt for at være på lige fod med de jævnaldrende.. fik afslag på udsættelse da der er 1 (og kun ET!!!) tilbud i kommunen for hans aldersgruppe og problemstillinger med følsomhed som "eneste" udfordring i forhold til skole...

Han skulle derfor starte skole september 2017 efter hans fødselsdag da det så passede med at en anden elev stoppede så pladsen blev ledig..

Vi var lidt bekymrede for om de ville forstå vores søn.. de var vant til udadreagerende børn og lidt større børn... de havde prøvet bange børn før men ikke som vores søn..

det gik okay med opstart, søn var glad og synes det var spændende selvom han var fuldkommen smadret når han kom hjem pga alt det nye der skete...

Klassen blev hurtig glad for den stille og rolige dreng og ville gerne lege med ham og inkludere ham i deres lege...

men men men... ja selvfølgelig skal det bare ikke være nemt at være ham...

nu sidder vi med en dreng der er blevet truet/lokket af 2 andre drenge i klassen til at sige til en lærer at hans far slår ham..

De skal jo lave en underretning, dog brød de faktisk loven og fortalte os det inden de sendte den.. det er vi glade for... for hvis de havde gjort som de skulle så er jeg ikke sikker på vores søn havde været der når vi skulle hente ham fra skole af... med vores socialhistorie så ville de bare have tænkt socialarv og fjernet ham på stedet og bagefter snakket med os om det..

ved at vi fik det af vide kunne vi snakke med sønnen om det og se at der var noget helt galt med ham.. hans svar var svævende og usammenhængende når vi spurgte ham hvornår det var sket og hvordan det var sket... min kæreste fik ideen med at sende ham til farfar og hygge og de så kunne snakke om det uden vi var der, da farfar er en super god legekammerat for sønnen.. efter 1 time ringede farfar og fortalte at sønnen havde fortalt at de andre havde sagt han skulle og hvad de havde sagt der ellers ville ske hvis han ikke gjorde det...

Så mandag morgen ringede jeg og fandt frem til hvem der var sagsbehandler på underretningen, fik fortalt hvad der sket i løbet af weekenden, hvilket hun var superglad for at jeg fortalte for det ændrede rigtig meget i forhold til hvad der skulle ske fremadrettet.. også fordi hun jo ikke havde regnet med at vi som forældre vidste at der lå en underretning om det...

Nu har vi haft mødet med kommunen, hun snakkede med sønnen alene om hvad der var sket og han genfortalte det mere end en gang på samme måde så hun var ikke i tvivl om at det var sandheden han sagde nu med de 2 drenge.. så kom vi ind og kunne fortælle at vi faktisk havde haft bekymring over hans samvær med netop de 2 nævnte drenge og vi havde prøvet at gøre opmærksom på det til lærerne samt at sønnen selv havde prøvet at sige det før at de var efter ham...

Vi har sørget for at have ryggen fri som man siger... vi var mandag forbi lægen for at få et tjek så han kunne se der ikke var mærker der svarede til vold mod sønnen...

Vi har haft fat i vores nuværende SP og aftalt et møde med hende for at snakke om hvad der skal ske og få hendes råd til at håndtere det her bedst muligt...

Vi har haft fat i skoleledelsen om at få et møde med lærere, SP og ledelsen så vi kan finde en mulig løsning fremadrettet så sådan noget ikke sker igen.. tænk hvad de måske lokker ham til næste gang????

Nu havde jeg bare brug for luft efterhånden... for synes efterhånden at det er for meget for en lille dreng på 7 at gå igennem.. vi gør vores bedste for ikke at svine hans skole til men samtidig vil vi heller ikke ligge skjul på vores utilfredshed.. og overfor vores SP har jeg gjort opmærksom på vores utryghed med hele situationen...

det blev langt men det vidste jeg også godt det ville for der var som sagt meget der har hobet sig op efterhånden..

oven i så er jeg gravid med termin start juli...

Det lyder absolut ikke sjovt for jeres søn, noget af det. Men synes også du/i kaster slt ansvaret over op instutoner  og andre børn. En dreng så langt bagud i sin udvikling, trives ikke, og det lyder da heller ikke som om han har trives hjemme, siden det kan blive så slemt. 

Personligt havde jeg selv passet på med at udspørge min søn, om så alvorlige ting for ikke at risikere at putte ord i hans mund. Synes det lyder ret underligt med den del. 

Håber det går din søn bedre, og bliver ved med det. 

Anonym skriver:

Det lyder absolut ikke sjovt for jeres søn, noget af det. Men synes også du/i kaster slt ansvaret over op instutoner  og andre børn. En dreng så langt bagud i sin udvikling, trives ikke, og det lyder da heller ikke som om han har trives hjemme, siden det kan blive så slemt. 

 

Personligt havde jeg selv passet på med at udspørge min søn, om så alvorlige ting for ikke at risikere at putte ord i hans mund. Synes det lyder ret underligt med den del. 

 

Håber det går din søn bedre, og bliver ved med det. 

Mange tak. 

Han kom bagud fordi de valgte at isolere ham fremfor at fortælle os om det så vi sammen kunne finde vejen frem. Oplevede ofte at han var helt alene indendørs mens de andre var på legepladsen fordi han havde det svært ved larm fra de andre.

Vi gjorde alt for at hjælpe hans udvikling, men det er svært når man får en ulykkelig dreng hjem fra vs og der er ingen der kan fortælle noget om hans dag og sproget bare forsvinder fra den ene dag til den anden.

SP var ingen hjælp da hun havde mere travlt med at han var spinkel...

Det lyder hårdt - hvor meget var han afsted i institution? Lyder vildt at han kommer så langt bagud og mister sprog kun pga institutionen. Hvordan var han i weekender og ferier? 

Børn kan nemt få sagt nogle ting uden at forstå alvoren i det, og det er heldigvis helt normalt, at man som skole kontakter hjemmet i forbindelse med en underretning - jeg synes måske, at det lyder lidt voldsomt, at I så bruger hele weekenden på at udspørge drengen, men det har sikkert været i god mening. Desværre betyder der i realiteten at man ikke kan bruge hans udtalelser til særlig meget, da børn er meget påvirkelige overfor at få lagt ord i munden. Jeg ville nok være ekstra opmærksom på ham fremover, hvis jeg var dig, for at sikre, at du ikke overser noget.

Håber det bedste for jer og jeres dreng

Ja for de fleste er det kkke en dans på roser altid...

for mig er det faktisk godt at være på denne side, for her får man indblik i at andres liv heller ikke er Instagram lyserødt  

min ældste er udredt og har fået diagnosen Asbergers. Hårdt forløb i bh og her i 1. Går det ikke god med koncentrationen. Så vi er ved psykolog vurdering og ret sandsynligt skoleskift efter ferien .

andre børn er også udfordret, og andres sexliv er også i tørkeperioder osv.

vores yngste var jeg sygemeldt med under graviditeten fra uge 16. fordi moderkagen havde løsnet sig en smule i randen = styrtblødnimg og hæmatom.

Da han endelig blev født til tiden og var rask konstaterede lægen at ham skulle opereres for en sammenvokset fontanelle i kraniet. Han blev opereret som 2 mnd og fil skåret en firkant ud af kraniet. .. syet fra ører til øre. På 4 dagen kom en sygeplejerske til at give ham 20 gange dosis morfin så vi nær mistede ham. Blev genoplivet i bedste pulp fiction stil.

nå ja.. og alt det koblet med 4 jobskifte sammenlagt i familien.

Ikke for at sige “se mig hør mig- jeg har det værre”. Men det er rart nogle gange at se at andre også kæmper og ikke kun har lette ikke udfordrede børn og perfekte parforhold og familieforhold osv. 

Det lyder som om du har en super dejlig dreng, der nok skal klare det med sine kærlige forældres støtte.!

Anonym skriver:

Det lyder hårdt - hvor meget var han afsted i institution? Lyder vildt at han kommer så langt bagud og mister sprog kun pga institutionen. Hvordan var han i weekender og ferier? 

Børn kan nemt få sagt nogle ting uden at forstå alvoren i det, og det er heldigvis helt normalt, at man som skole kontakter hjemmet i forbindelse med en underretning - jeg synes måske, at det lyder lidt voldsomt, at I så bruger hele weekenden på at udspørge drengen, men det har sikkert været i god mening. Desværre betyder der i realiteten at man ikke kan bruge hans udtalelser til særlig meget, da børn er meget påvirkelige overfor at få lagt ord i munden. Jeg ville nok være ekstra opmærksom på ham fremover, hvis jeg var dig, for at sikre, at du ikke overser noget.

Håber det bedste for jer og jeres dreng

Kan godt se at jeg fik skrevet det lidt forkert mht weekenden...

han er absolut ikke blevet udspurgt hele weekenden eller blevet påvirket med alt muligt... 

vi prøvede at snakke med ham om det han har sagt for at forstå hvorfor han sagde det.. var det fordi far havde skældt for hårdt ud? var der en anden konflikt der nagede ham? var han sur på os men havde svært ved at få det sagt?

og da vi kunne mærke der var noget andet galt end det herhjemme udfra hans reaktioner valgte vi at sende ham til hyggetid med farfar.. det var ikke meningen og blev heller ikke at det var spørgetime om det.. det var bare farfar og ham der hyggede hjemme ved farfar og på legepladsen og så farfar der spurgte om der var noget der gjorde ham ked af det og hvad der var sket.. og så kom historien med de 2 drenge fra klassen af...

første VS var jeg sendt i aktivering så han var afsted fra 7.30-16 mandag til fredag...

når vi havde ham hjemme var han helt vildt træt og slatten det meste af lørdagen, livede lidt op søndag efter en lur.. ferie havde vi efter 3 dage en glad dreng der absolut ikke var tilfreds med at sidde indenfor og være stille men som ville ud og lege og opleve verden...

han mistede så meget fordi vi ikke havde mulighed for at flytte ham før og kunne ikke holde ham hjemme fra VS, og dårlig påvirkning gjorde at han bare mere og mere trak sig ind i sig selv...

mht underretning så ja det gjorde man førhen, men den nye lovgivning er faktisk at de ikke må sige noget eller tænke over det.. hvis et barn nævner vold eller overgreb skal de uden andre tanker underrette så en sagsbehandler kan vurdere om det skal politianmeldelses og barnet fjernes indtil man finder ud af hvordan der er derhjemme hos barnet...

og vi er ekstra super duper opmærksomme nu... man kan altid være bagklog og jeg er bare så ked af at vi "accepterede" hans ændrede adfærd som værende en del af det at starte i skole og være med lidt vildere og større børn...

vi stolede for blindt på det pædagogiske, og at hvis de havde svært ved at læse ham så ville de sige det.. men de opdagede ikke en gang at de læste ham forkert.. de forstod ikke hvor alvorligt det var da jeg kom og fortalte dem at han var ved at miste tilliden til dem som voksne...

det håber jeg mødet med leder og SP kan rette op på.. vores SP er supergod til det med ord så pædagoger og lærerer også forstår det der siges...

Anonym skriver:

Ja for de fleste er det kkke en dans på roser altid...

for mig er det faktisk godt at være på denne side, for her får man indblik i at andres liv heller ikke er Instagram lyserødt  

min ældste er udredt og har fået diagnosen Asbergers. Hårdt forløb i bh og her i 1. Går det ikke god med koncentrationen. Så vi er ved psykolog vurdering og ret sandsynligt skoleskift efter ferien .

andre børn er også udfordret, og andres sexliv er også i tørkeperioder osv.

vores yngste var jeg sygemeldt med under graviditeten fra uge 16. fordi moderkagen havde løsnet sig en smule i randen = styrtblødnimg og hæmatom.

Da han endelig blev født til tiden og var rask konstaterede lægen at ham skulle opereres for en sammenvokset fontanelle i kraniet. Han blev opereret som 2 mnd og fil skåret en firkant ud af kraniet. .. syet fra ører til øre. På 4 dagen kom en sygeplejerske til at give ham 20 gange dosis morfin så vi nær mistede ham. Blev genoplivet i bedste pulp fiction stil.

nå ja.. og alt det koblet med 4 jobskifte sammenlagt i familien.

Ikke for at sige “se mig hør mig- jeg har det værre”. Men det er rart nogle gange at se at andre også kæmper og ikke kun har lette ikke udfordrede børn og perfekte parforhold og familieforhold osv. 

Det lyder som om du har en super dejlig dreng, der nok skal klare det med sine kærlige forældres støtte.!

tak for at du delte din historie :)

ja det er netop rart at høre fra andre at det også kan være svært...

nogen gange er FB altså bare en forbandelse...

alle de glade familier sammen hvor det hele er så blødt og lækkert og nemt..

efter at jeg åbnede op for min mor og lagde alle kort på bordet med hvad der foregik herhjemme har jeg fundet ud af at f.eks. min søsters ældste pige har haft store problemer med det med skole også..

og jeg fik snakket ærligt med min storebrors pige som viste mig at hun har været igennem at skære i sig selv...

man fanger hurtigt sig selv i sin egen bobbel når tingene går skævt på hjemmefronten og "glemmer" at andre også har et liv der kan være udfordrende...

og tusind tak for de dejlige ord...

vi tager det en dag ad gangen lige pt..

Anonym skriver:

Kan godt se at jeg fik skrevet det lidt forkert mht weekenden...

han er absolut ikke blevet udspurgt hele weekenden eller blevet påvirket med alt muligt... 

vi prøvede at snakke med ham om det han har sagt for at forstå hvorfor han sagde det.. var det fordi far havde skældt for hårdt ud? var der en anden konflikt der nagede ham? var han sur på os men havde svært ved at få det sagt?

og da vi kunne mærke der var noget andet galt end det herhjemme udfra hans reaktioner valgte vi at sende ham til hyggetid med farfar.. det var ikke meningen og blev heller ikke at det var spørgetime om det.. det var bare farfar og ham der hyggede hjemme ved farfar og på legepladsen og så farfar der spurgte om der var noget der gjorde ham ked af det og hvad der var sket.. og så kom historien med de 2 drenge fra klassen af...

 

første VS var jeg sendt i aktivering så han var afsted fra 7.30-16 mandag til fredag...

når vi havde ham hjemme var han helt vildt træt og slatten det meste af lørdagen, livede lidt op søndag efter en lur.. ferie havde vi efter 3 dage en glad dreng der absolut ikke var tilfreds med at sidde indenfor og være stille men som ville ud og lege og opleve verden...

han mistede så meget fordi vi ikke havde mulighed for at flytte ham før og kunne ikke holde ham hjemme fra VS, og dårlig påvirkning gjorde at han bare mere og mere trak sig ind i sig selv...

 

mht underretning så ja det gjorde man førhen, men den nye lovgivning er faktisk at de ikke må sige noget eller tænke over det.. hvis et barn nævner vold eller overgreb skal de uden andre tanker underrette så en sagsbehandler kan vurdere om det skal politianmeldelses og barnet fjernes indtil man finder ud af hvordan der er derhjemme hos barnet...

 

og vi er ekstra super duper opmærksomme nu... man kan altid være bagklog og jeg er bare så ked af at vi "accepterede" hans ændrede adfærd som værende en del af det at starte i skole og være med lidt vildere og større børn...

vi stolede for blindt på det pædagogiske, og at hvis de havde svært ved at læse ham så ville de sige det.. men de opdagede ikke en gang at de læste ham forkert.. de forstod ikke hvor alvorligt det var da jeg kom og fortalte dem at han var ved at miste tilliden til dem som voksne...

det håber jeg mødet med leder og SP kan rette op på.. vores SP er supergod til det med ord så pædagoger og lærerer også forstår det der siges...

Det passer nu ikke, det du skriver om underretninger. Jeg arbejder selv indenfor området så jeg har skam helt styr på reglerne. Det skal godtnok være meget alvorligt og bekymrende, hvis man akut-anbringer børn, og skolerne forventes at underrette forældrene, når man er bekymret for barnet

Anonym skriver:

Det passer nu ikke, det du skriver om underretninger. Jeg arbejder selv indenfor området så jeg har skam helt styr på reglerne. Det skal godtnok være meget alvorligt og bekymrende, hvis man akut-anbringer børn, og skolerne forventes at underrette forældrene, når man er bekymret for barnet

Det er altså ganske korrekt, at forældre IKKE må få besked om underretningen, når det handler om mistanke om vold fra forældrene. Er det en underretning af alle andre årsager end vold og seksuelt misbrug, så ja, så forventes det at forældrene får besked om underretningen.

Er du instrueret anderledes, så skal du have fat i din ledelse. 

Det er rigtigt nok, at man gerne vil tage en samtale med barnet uden forældrenes samtykke ved mistanke om vold fra forældrene.

Denne historie viser netop hvorfor, det kan være problematisk at fortælle det til forældrene inden, da barnet så kan blive påvirket af forældrene. Men vi kommer altså ikke bare farende og akutanbringer ungerne på grundlag af en enkelt udtalelse.