Hvad synes i om denne?

Anonym skriver:

Faldt over denne på instagram. 

Hun gør meget ud af at hun ikke vil dømme, men jeg mener nu hun dømmer idet hun mener moderen har brug for hjælp til barnet der græder, trods hun sidder lige ved siden af barnet og højest sansynligt er meget opmærksom på gråden. Hun mener jo helt tydeligt at det er forkert at barnet græder, selvom hun intet aner om moderen eller barnet. For mig ville det være så grænseoverskridende hvis jeg var moderen. Jeg har selv haft en fase med min datter hvor hun skulle lære at sove i barnevogn og der græd hun (jeg gav trøst og sut når det blev for slemt). Jeg synes det er lidt som at hvis man kommer hjem til en og der er meget beskidt og man så spørger om man skal hjælpe med at gøre rent. Hvem ville ikke blive negativ og flov over det?

Hvad siger i? 

Hun overskrider en grænse. Hvad er det præcis hun vil hjælpe med? Trøste barnet og sige at moren ikke er god nok? Moren havde jo hænderne frie, og havde jo styr på barnet. Jeg ville sku også blive sur.

Så ja hun dømmer moren, og burde have blander sig helt uden om..

Åh hvor var jeg blevet vred, hvis nogen havde blandet sig i min håndtering af min datter på den måde. Fremmede mennesker ser et øjebliksbillede, ikke andet, og de er lynhurtige til at dømme - og blande sig. 

Jeg har mødt folk, som har kommenteret på min datter, når hun sidder i bæresele på ryggen. De fleste synes, det er hyggeligt, men nogle enkelte siger ting i stil med, "skal hun ikke snart ned? Det er da kedeligt deroppe" eller "hvorfor er hun ikke i barnevogn? Det kan ikke være særligt rart". Klaphatte.

Det er MIT barn og min mands barn, ikke et allemandseje, som nogle åbenbart tror.

Anonym skriver:

Faldt over denne på instagram. 

Hun gør meget ud af at hun ikke vil dømme, men jeg mener nu hun dømmer idet hun mener moderen har brug for hjælp til barnet der græder, trods hun sidder lige ved siden af barnet og højest sansynligt er meget opmærksom på gråden. Hun mener jo helt tydeligt at det er forkert at barnet græder, selvom hun intet aner om moderen eller barnet. For mig ville det være så grænseoverskridende hvis jeg var moderen. Jeg har selv haft en fase med min datter hvor hun skulle lære at sove i barnevogn og der græd hun (jeg gav trøst og sut når det blev for slemt). Jeg synes det er lidt som at hvis man kommer hjem til en og der er meget beskidt og man så spørger om man skal hjælpe med at gøre rent. Hvem ville ikke blive negativ og flov over det?

Hvad siger i? 

“Jeg tænker at det allervigtigste her er, at jeg ikke dømmer denne mor, at jeg ikke tænker ondt om hende ...” - oversat: “Jeg er sgu så rigtig og tolerant og så godt et menneske, at jeg bliver helt rørt over mig selv! ” 

Hvori ligger det rørende i oplevelsen ellers? Sådan har barnets mor næppe opfattet situationen. 

J-star skriver:

Hun overskrider en grænse. Hvad er det præcis hun vil hjælpe med? Trøste barnet og sige at moren ikke er god nok? Moren havde jo hænderne frie, og havde jo styr på barnet. Jeg ville sku også blive sur.

Så ja hun dømmer moren, og burde have blander sig helt uden om..

Lige præcis! 

Hun overskrider en grænse ja! Og jeg var da selv blevet noget overrasket og paf, hvis jeg selv blev mødt på den måde, netop fordi man kender sit barn bedst. Lidt ligesom når svigermor ved bedre om søvn og putning, selvom det er 3. barn

Men når det er så er sagt, så kan jeg godt sætte mig ind i situationen om, gerne at ville hjælpe. Jeg gør det ikke, for det vil på alle måder være grænseoverskridende for vedkommende. Jeg oplevet flere tilfælde hvor jeg virkelig gerne ville have været behjælpelig, men jeg kunne ikke finde på at blande mig, fordi jeg netop ikke kender til baggrundshistorien for lige den episode. 

Mega sært, og jeg forstår slet kkke hvorfor hun synes det er en rørende oplevelse? Hun tilbød hjælp til en kvinde der stod og havde fod på situationen, ikke virkede "ude af den". Og hun blev afvist.. meget smukt, eller??? 

Hvis folk kan se at forældre håndterer en situation, skal de blande sig udenom fordi man ikke kender børn eller forældre - self medmindre det er himmelråbende forkert som vold af nogen arter. Til gengæld synes jeg det er helt ok og dejligt, hvis nogen tilbyder hjælp når de kan se man IKKE har kontrol over det. Fx hvis man bakser med at blande en flaske med et barn på armen, har to børn hvor den ene render fra én mens man lige er ved skifte, trøste, something. Så synes jeg kun det er dejligt og netop ikke-dømmende, men udelukkende af gode og reelle intentioner uden åbenlyse bagtanker. 

Mor11 skriver:

Mega sært, og jeg forstår slet kkke hvorfor hun synes det er en rørende oplevelse? Hun tilbød hjælp til en kvinde der stod og havde fod på situationen, ikke virkede "ude af den". Og hun blev afvist.. meget smukt, eller??? 

Hvis folk kan se at forældre håndterer en situation, skal de blande sig udenom fordi man ikke kender børn eller forældre - self medmindre det er himmelråbende forkert som vold af nogen arter. Til gengæld synes jeg det er helt ok og dejligt, hvis nogen tilbyder hjælp når de kan se man IKKE har kontrol over det. Fx hvis man bakser med at blande en flaske med et barn på armen, har to børn hvor den ene render fra én mens man lige er ved skifte, trøste, something. Så synes jeg kun det er dejligt og netop ikke-dømmende, men udelukkende af gode og reelle intentioner uden åbenlyse bagtanker. 

Nemlig!! Jeg skiftede en dag min datter inde i en fyldt babylounge og kunne hurtigt konstatere at det var op i nakken. Jeg fandt et par engangsklude i tasken og rodede efter flere da der pludselig nærmest fra alle vinkler kom hænder med vådservietter. Jeg takkede og bukkede. Mine medmødre havde reddet min dag!

Jeg fandt så senere flere klude i tasken allernederst

Det er at hjælpe! Men folks kommentarer om at hun ser godt nok træt ud, hun gider da ikke være i vognen osv. Det gør at det sitrer i hele kroppen og især denne historie får mig op at ringe....