Er jeg helt gal på den? Drikkeri

hej

har lige brug for nogle meninger.

i anledningen af fars dag skulle vi i dag ud og besøge mine svigerforældre. Vi ser dem ikke så tit da forholdet ikke er helt godt samt at svigerfar er meget højrøstede og har ting børnene ikke må røre stående alle vegne. Det må de self gerne men når man så har børn på 5 og 2 år så bliver det noget anstrengende fordi man konstant er efter dem og det magter vi nok bare ikke. 

Både min svigermor og svigerfar drikker en del alkohol. Svigerfar mest,men begge drikker godt til. Da jeg lærte min mand at kende drak han kun alkohol sjældent og aldrig alene. Den sidste tid er drikkeriet dog tiltaget en smule. Han drikker oftere ( gerne sammen med min far- dog max 4 øl oftest pr gang enkelte gange mere) og enkelte gange alene tager han en øl eller 2 hjemme. Det er egentlig også ok da det ikke er værre og han altid har sikret sig at det var ok med mig- af hensyn til børn. 

I dag var vi så hos svigerforældrene ( et sted han ALDRIG drikker) her nævner han så selv at en kold øl ville være dejligt og det får han. Efter denne siger svigerfar at han kan da bare få flere for jeg kan jo bare køre hjem. Uden så meget som at kigge på mig siger min mand at ja det kan jeg jo bare og han tager i mod en øl mere. Jeg prøver at signalere at han lige skal huske mig men uden held. Han ender med at få 4 øl på de 3 timer vi er der. 

Med til historien høre at jeg er gravid i 7 måned og at han ved jeg har ondt i bækkenet og lænden i dag og at han havde sagt han nok skulle køre da jeg har meget ondt. 

Hjemme fortæller jeg ham at jeg syntes på ingen måde det er ok at han aftaler hvem der køre bil hjem med svigerfamilien og at han godt lige kunne spørge mig om det var ok med mig. Han bliver mega sur og siger han han fandme ikke skal stå og tigge om lov. Jeg er jo gravid så jeg må jo ikke drikke ( drikker alligevel nærmest aldrig) og jeg kørte jo bil hver dag så hvorfor skulle han. Jeg nævner vores aftale om at han kørte grundet jeg har meget ondt men det blev fejet væk. Han mener jeg skulle have åbnet munden og sagt nej foran alle hvis det var et problem. 

Det har jeg bare svært ved da jeg for det første er opdraget til ikke at skændes foran andre, for det andet kan de ikke rigtig li mig da jeg jo får børn med deres søn ( jeg er tredje han får barn med så de syntes det var nok) så at gøre det ville ødelægge den smule gode vilje der er. Min mand ved godt de her ting og har selv sagt før at det er ok jeg ikke råber op. 

Desværre er jeg begyndt at se flere og flere tegn på at han ligner sin far. Især den stolthed i at man som mand ikke skal spørge om lov til noget er dukket op hos ham som min mand er blevet ældre. ( vi har været sammen i snart 10 år)

Men som sagt så står han meget fast på at han ikke skulle have spurgt og jeg står fast på at når vi havde en aftale så spørger man da lige når man vil bryde den og at det ikke er ok at aftale ting med andre der involvere mig. 

Men er jeg helt forkert på den? 

Jer med børn aftaler I lige om det er ok at drikke eller? 

Hej du. 

Jeg synes bestemt ikke du er forkert på den. I havde en aftale, som din mand i øvrigt var helt okay med inden I tog hjemmefra (som jeg læser det), og pludselig både bryder han aftalen og bliver sur over, du nævner, at han burde have spurgt først. Mine advarselslamper ville også have blinket.

Jeg tænker, der er et par forskellige spørgsmål du kan stille dig selv. 

- Har han generelt sværere ved at holde aftaler/tage imod irettesættelser i forbindelse med hans forældre? (tænker han måske har ekstra svært ved at tabe ansigt her) 

- Er hans adfærd blevet markant værre/anderledes over de sidste par måneder? (jeg tænker her på muligheden for spirende fødselsdepression eller bekymring over at skulle være far igen, som druknes i øl og trods)

- Hvis I har flere børn sammen, ændrede han så også adfærd i graviditeten med dem? (måske generelt udtryk for at have svært ved den kommende forandring/opgave) 

- Er han begyndt at se mere til sine forældre  (måske tegn på en usund relation for ham) 

- Kan der være andet, der går ham på? (Fx usikkerhed økonomisk, jobmæssigt, boligmæssigt, etc.)

Min mand drikker også i perioder 1-2 øl dagligt herhjemme, fordi han synes det er hyggeligt og afslappende, og det skal der være plads til. Men jeg synes du gør ret i, at være ekstra opmærksom, hvis dét pludselig virker som om, at det er et behov mere end en lyst, hvis han ikke lader til at kunne styre det længere, eller endda virker som om han drikker i trods.

Måske kunne det være en idé på et tidspunkt at tage en snak med ham om, hvordan han egentlig har det? Hvis du har svært ved at trænge igennem til ham eller det bliver værre over de næste måneder, så vil jeg anbefale, at tage sundhedsplejersken med ind over. 

Anonym skriver:

hej

har lige brug for nogle meninger.

i anledningen af fars dag skulle vi i dag ud og besøge mine svigerforældre. Vi ser dem ikke så tit da forholdet ikke er helt godt samt at svigerfar er meget højrøstede og har ting børnene ikke må røre stående alle vegne. Det må de self gerne men når man så har børn på 5 og 2 år så bliver det noget anstrengende fordi man konstant er efter dem og det magter vi nok bare ikke. 

 

Både min svigermor og svigerfar drikker en del alkohol. Svigerfar mest,men begge drikker godt til. Da jeg lærte min mand at kende drak han kun alkohol sjældent og aldrig alene. Den sidste tid er drikkeriet dog tiltaget en smule. Han drikker oftere ( gerne sammen med min far- dog max 4 øl oftest pr gang enkelte gange mere) og enkelte gange alene tager han en øl eller 2 hjemme. Det er egentlig også ok da det ikke er værre og han altid har sikret sig at det var ok med mig- af hensyn til børn. 

 

I dag var vi så hos svigerforældrene ( et sted han ALDRIG drikker) her nævner han så selv at en kold øl ville være dejligt og det får han. Efter denne siger svigerfar at han kan da bare få flere for jeg kan jo bare køre hjem. Uden så meget som at kigge på mig siger min mand at ja det kan jeg jo bare og han tager i mod en øl mere. Jeg prøver at signalere at han lige skal huske mig men uden held. Han ender med at få 4 øl på de 3 timer vi er der. 

Med til historien høre at jeg er gravid i 7 måned og at han ved jeg har ondt i bækkenet og lænden i dag og at han havde sagt han nok skulle køre da jeg har meget ondt. 

 

Hjemme fortæller jeg ham at jeg syntes på ingen måde det er ok at han aftaler hvem der køre bil hjem med svigerfamilien og at han godt lige kunne spørge mig om det var ok med mig. Han bliver mega sur og siger han han fandme ikke skal stå og tigge om lov. Jeg er jo gravid så jeg må jo ikke drikke ( drikker alligevel nærmest aldrig) og jeg kørte jo bil hver dag så hvorfor skulle han. Jeg nævner vores aftale om at han kørte grundet jeg har meget ondt men det blev fejet væk. Han mener jeg skulle have åbnet munden og sagt nej foran alle hvis det var et problem. 

Det har jeg bare svært ved da jeg for det første er opdraget til ikke at skændes foran andre, for det andet kan de ikke rigtig li mig da jeg jo får børn med deres søn ( jeg er tredje han får barn med så de syntes det var nok) så at gøre det ville ødelægge den smule gode vilje der er. Min mand ved godt de her ting og har selv sagt før at det er ok jeg ikke råber op. 

 

Desværre er jeg begyndt at se flere og flere tegn på at han ligner sin far. Især den stolthed i at man som mand ikke skal spørge om lov til noget er dukket op hos ham som min mand er blevet ældre. ( vi har været sammen i snart 10 år)

Men som sagt så står han meget fast på at han ikke skulle have spurgt og jeg står fast på at når vi havde en aftale så spørger man da lige når man vil bryde den og at det ikke er ok at aftale ting med andre der involvere mig. 

Men er jeg helt forkert på den? 

Jer med børn aftaler I lige om det er ok at drikke eller? 

 

Jeg er enig med dig i, at han burde have aftalt med dig, hvis jeres kørselsaftale skulle ændres. Jeg ville også være opmærksom på, om hans drikkeri og væremåde er under forandring.

Jeg undrer mig dog lidt over, at du ikke siger i situationen, at du gerne vil have, at han kører hjem. Det er ikke i mine øjne et skænderi og det åbner for det kompromis, at han drikker to øl på de fire timer og kører hjem. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når du har et anstrengt forhold til dine svigerforældre, men nu skal du og din mand have jeres 3. barn sammen og I har været sammen i 10 år, så måske er det på tide, at du reviderer lidt på det forhold og viser noget mere af dig selv. Du er ikke den nye kæreste, der skal gøre et godt førstehåndsindtryk. 

For mig er der forskel på at have en aftale om, hvem der kører og skulle spørge om lov, inden man som chauffør drikker 1-2 genstande på 4 timer.

4 øl på den korte tid i er der .. er for meget.

det virker som om at han ikke kan undvære alkoholen - det kunne være starten på et misbrug. Kender du til det fulde omfang derhjemme? Drikker han også alene?

Det virker som om at han har er problem.

Jeg synes ikke du er forkert på den.

Jeg drikker sjældent, men bryder mig ikke så meget om at køre bil, derfor kører min mand næsten altid hjem. Jeg synes det er respektløst, især fordi du har ondt i dit bækken.

Jeg er nok meget krakilsk med alkohol (min far er misbruger og har nok også en periode haft et misbrug af alkohol). Så når min mand i perioder har brugt alkohol lidt for meget til at falde ned med, så har jeg måtte sige at jeg synes han drak for meget (de fleste synes helt sikkert jeg er for hysterisk) og det acceptere han. Han kunne heller ikke drømme om at tage stoffer (det er totalt no go for mig og vi ville blive skilt med det samme hvis det skulle ske), så der er vi heldigvis enige.

Jeg håber i finder en løsning, som i begge kan leve med.

L-mor skriver:

Jeg er enig med dig i, at han burde have aftalt med dig, hvis jeres kørselsaftale skulle ændres. Jeg ville også være opmærksom på, om hans drikkeri og væremåde er under forandring.

Jeg undrer mig dog lidt over, at du ikke siger i situationen, at du gerne vil have, at han kører hjem. Det er ikke i mine øjne et skænderi og det åbner for det kompromis, at han drikker to øl på de fire timer og kører hjem. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når du har et anstrengt forhold til dine svigerforældre, men nu skal du og din mand have jeres 3. barn sammen og I har været sammen i 10 år, så måske er det på tide, at du reviderer lidt på det forhold og viser noget mere af dig selv. Du er ikke den nye kæreste, der skal gøre et godt førstehåndsindtryk. 

For mig er der forskel på at have en aftale om, hvem der kører og skulle spørge om lov, inden man som chauffør drikker 1-2 genstande på 4 timer.

Enig her. 

Du ku jo bare på en stille og rolig måde ha sagt, jeg troede vi havde aftalt at du køre i dag, fordi jeg har ondt. Så tænker jeg han ville ha sagt nåååår ja, det er også rigtigt!

Og i har været sammen i 10 år, så hva de tænker om dig og jeres forhold, er vel lidt lige meget, hvis i ellers normalt har det godt og er enige.

Men er også enig i at 4 øl, på 4 timer, virker af meget, bare for at hygge med familien. Og at han blir sur, er slet ik ok, når i havde en klar aftale om, hvem der kørte. Vh Stine 

Umiddelbart syntes jeg ikke, at det er så stort et problem, at han har drukket fire øl på tre timer. Jeg ville nok havde ladet min kæreste få den fornøjelse. 

Du skriver selv, at han drikker gerne fire øl med din far, hvilket er ok. Men når det er hans egen far, så er det ikke ok. 

Hvorvidt han har et alkoholproblem er en anden sag. Hvor ofte er ofte? Er det hver dag? Flere gange om ugen eller én gang ugentligt? 

Jeg drikker stort set aldrig. Men jeg kan mærke på min kæreste, at når solen skinner og vejret er godt, så nyder han at sidde i haven med en kold øl efter børnene er lagt i seng. Tror til gengæld aldrig, at jeg har set ham sidde alene i sofaen med en øl. Han får også ofte en øl med familie eller venner, hvis de kommer et smut forbi. Sjældne gange kan det blive til flere. 

Vedrørende aftalen om at køre hjem, så kan jeg godt forstå, at du bliver ked af det, hvis du pga bækkenløsning har for mange smerter til at køre bil. Forstår dog ikke helt, at du kan køre på de andre dage? Men havde jeg haft mange smerter, så havde jeg blot sagt til min kæreste, at det var ham der var chauffør. Efter 10 år i samme familie, burde man kunne sige den slags ting uden det skulle opfattes som et skænderi. 

Måske mærkeligt spørgsmål, men hvad er forskellen på at være chauffør eller passagerer mht. at det gør ondt?

Anonym skriver:

Måske mærkeligt spørgsmål, men hvad er forskellen på at være chauffør eller passagerer mht. at det gør ondt?

 

Jeg har ikke haft bækkenløsning, men kan forestille mig, at der er forskel på, om man kan sidde stille med benene eller skal flytte på dem for at skifte foden over til en anden pedal. Det er en lille bevægelse, men tænker den kan give ekstra smerter i bækkenet frem for bare at sidde stille som passager.

Nej, jeg synes ikke det er ok. Ikke kun fordi I havde en aftale om at han kørte hjem, men også at han sidder og kører så meget ned, efterlader dig med ansvaret for at børnene ikke rører ved de skrøbelige ting. Og hvis der er noget der er smertefuldt med bækkenløsning, så er det at komme op at stå hele tiden. Derudover mener jeg at man skal holde sig til et minimum af alkohol når man er sammen med sine børn...