Kan jeg have en fødselsdeppression??

Anonym skriver:

Det kan jeg godt forstå. 

Men hvad er det præcist du er bange for? Hun har ikke nogen magt som sådan selv hvis hun skulle mene i har brug for støtte, er det alt det sker. I får støtte til at være de bedste forældre. 

Ja jeg ved ikke hvad jeg er bange for har det desværre med at gå i Panik og kan køre mig selv helt derud

Anonym skriver:

Ja jeg ved ikke hvad jeg er bange for har det desværre med at gå i Panik og kan køre mig selv helt derud

Det har jeg også en veninde der kommer til det må være så hårdt! 

Mit råd er træk vejret dybt og så tænk. 

Hvad er det værste der kan ske - og hvad gør jeg Så? 

Hvad er det bedste der kan ske - og hvordan har jeg det så? 

Det hjælper nogen gange at tænke det værst mulige igennem og finde en løsning, så er man forberedt og ved man kan klarer sig 

Nej jeg tænker ikke, at du har en fødselsdepression.

En fødselsdepression er jo en mere generel tilstand, som udløses af forskellige faktorer omkring det at blive forælder.

Det du oplever, er at du reagerer på en situation, som de fleste andre også ville finde super ubehagelig.

At du reagerer så voldsomt, kan jo bare være de ekstra hormoner, som suser rundt i kroppen efter en fødsel, men når du skriver, at du generelt har en tendens til at køre dig selv op, så er det måske noget, du burde søge lidt hjælp til at håndtere, så du kan takle sådanne situationer mere hensigtsmæssigt fremover.

I forhold til besøget fra kommunen, så synes jeg, at du skal fortælle sagsbehandleren, at du er rigtig nervøs og påvirket af at hun skal komme; det vil de fleste have forståelse for, og hun vil så kunne tage lidt hensyn til dig.

Ellers er der jo ikke så meget andet at gøre, end at vente på, at det er overstået; heldigvis tager ingen af os skade af at være bekymret og stresset en uges tid, og så er det forhåbentlig overstået derefter.

Hej, 

Vi har også fået en underretning, som var meget voldsom, men hvor alt var løgn. Vi vidste, hvem, der havde lavet den. Jeg var også helt nedkørt af den, og jeg er det faktisk stadig, 1 år efter, selvom sagen blev lukket ved mødet. Personen fra kommunen kom også hjem til os, og det var bare et almindeligt møde med en kom kaffe, hvor vi snakkede lidt, og det var det. Så mødet var ikke angstprovokerende overhovedet. For mig er det det tillidsbrud, der blev lavet fra et familiemedlem, som lavede underretningen. Det er det, der stadig påvirker mig den dag i dag, men jeg arbejder på det. Så helt rolig omkring det møde, det er ikke så slemt 

Kære du, jeg har også prøvet en underretning. Fra en ubehagelig genbo. var til et kort møde og gav tilladelse til at de indhentede alle oplysninger fra skole/SFO og bh. Det var super ubehageligt, at blive mistænkt og der var intet i det. Socialrådgiverne var derimod rigtig søde og følte mig hørt og sagen blev lukket med det samme.

Jeg synes du skal tænke at den MØGperson ikke skal have lov, at ødelægge din dyrebare første tid med den lille ny. Han/hun skal ikke have lov at ødelægge dine minder. Bliv vred! og kom så videre

Anonym skriver:

Hej, 

Vi har også fået en underretning, som var meget voldsom, men hvor alt var løgn. Vi vidste, hvem, der havde lavet den. Jeg var også helt nedkørt af den, og jeg er det faktisk stadig, 1 år efter, selvom sagen blev lukket ved mødet. Personen fra kommunen kom også hjem til os, og det var bare et almindeligt møde med en kom kaffe, hvor vi snakkede lidt, og det var det. Så mødet var ikke angstprovokerende overhovedet. For mig er det det tillidsbrud, der blev lavet fra et familiemedlem, som lavede underretningen. Det er det, der stadig påvirker mig den dag i dag, men jeg arbejder på det. Så helt rolig omkring det møde, det er ikke så slemt 

Det er heldigvis overstået nu. Og hun vil lukke sagen når hun kom tilbage fra sin ferie. Men puha har stadig så svært ved at komme mig over det. Og jeg er så bange for at det sker igen...

Anonym skriver:

Hej, 

Vi har også fået en underretning, som var meget voldsom, men hvor alt var løgn. Vi vidste, hvem, der havde lavet den. Jeg var også helt nedkørt af den, og jeg er det faktisk stadig, 1 år efter, selvom sagen blev lukket ved mødet. Personen fra kommunen kom også hjem til os, og det var bare et almindeligt møde med en kom kaffe, hvor vi snakkede lidt, og det var det. Så mødet var ikke angstprovokerende overhovedet. For mig er det det tillidsbrud, der blev lavet fra et familiemedlem, som lavede underretningen. Det er det, der stadig påvirker mig den dag i dag, men jeg arbejder på det. Så helt rolig omkring det møde, det er ikke så slemt 

Går du også og frygter en ny underretning? jeg er simpelthen så bange 

Anonym skriver:

Går du også og frygter en ny underretning? jeg er simpelthen så bange 

Hej, 

ja det har jeg gjort lige siden (over 1 år). Det er så slemt, at det har fuldstændig overtaget min hverdag. Jeg tænker ikke på andet og føler mig vurderet konstant og har udviklet sig (i samspil med andre faktorer) til en reel angst. Så jeg får hjælp til at bearbejde det det andet, der plager. Så kan kun råde dig til at få det bearbejdet hurtigst, jeg ventede for lang tid. 

Anonym skriver:

Hej, 

ja det har jeg gjort lige siden (over 1 år). Det er så slemt, at det har fuldstændig overtaget min hverdag. Jeg tænker ikke på andet og føler mig vurderet konstant og har udviklet sig (i samspil med andre faktorer) til en reel angst. Så jeg får hjælp til at bearbejde det det andet, der plager. Så kan kun råde dig til at få det bearbejdet hurtigst, jeg ventede for lang tid. 

Årh det lyder lidt som mig