Nej jeg tænker ikke, at du har en fødselsdepression.
En fødselsdepression er jo en mere generel tilstand, som udløses af forskellige faktorer omkring det at blive forælder.
Det du oplever, er at du reagerer på en situation, som de fleste andre også ville finde super ubehagelig.
At du reagerer så voldsomt, kan jo bare være de ekstra hormoner, som suser rundt i kroppen efter en fødsel, men når du skriver, at du generelt har en tendens til at køre dig selv op, så er det måske noget, du burde søge lidt hjælp til at håndtere, så du kan takle sådanne situationer mere hensigtsmæssigt fremover.
I forhold til besøget fra kommunen, så synes jeg, at du skal fortælle sagsbehandleren, at du er rigtig nervøs og påvirket af at hun skal komme; det vil de fleste have forståelse for, og hun vil så kunne tage lidt hensyn til dig.
Ellers er der jo ikke så meget andet at gøre, end at vente på, at det er overstået; heldigvis tager ingen af os skade af at være bekymret og stresset en uges tid, og så er det forhåbentlig overstået derefter.
Anmeld
Citér