Skrækslagen for blodprøve - hvad er normalt?

Der skal ikke bruges en blodprøve for at bekræfte graviditeten. Det gør man kun, hvis man har grund til at tro, at graviditeten er gået til grunde, og nogle gange ved fertilitetsbehandling.

Du skal derimod have taget to andre blodprøver, hvis du ellers følger det almindelige med NF osv.

En der tjekker din blodtype - ret vigtigt, hvis du er rhesus negativ, da du så skal have nogle indsprøjtninger efter fødslen - samt for HIV og hepatitis B. Det sidste er også vigtigt, for i de sjældne tilfælde, hvor man er smittet, skal der tages særlige forholdsregler ved fødslen, og barnet skal have hep B vaccine hurtigt efter fødslen. Det er et stik, men flere glas der fyldes.

Det er lidt forskelligt, hvornår man tager den blodprøve. Jeg har f.eks. fået den taget ved sygeplejersken i uge 7 (hvilket også var der, jeg fil taget urinprøve). Nogle gør det før, nogle senere.

Og så skal der tages blodprøver til brug for risikovurderingen ved NF. De skal tages i uge 8-9 stykker. Helst inden 10+0.

Men sådan helt generelt - Har du prøvet at gøre noget for at arbejde med skrækken for nåle? Det kan jo også blive aktuelt under fødslen, hvor mange skal have lagt venflon, der gives en indsprøjtning umiddelbart efter osv. Hvad er det, der gør dig bange? Hjælper det at ligge ned, mens prøven tages? Så vil de fleste steder give dig mulighed for det.

Jamen det er det med at blive stukket jeg er bange for, og at nålen (synes jeg) er så stor ved blodprøver. Vacciner er jeg også bange for, men har ligget ned i sidste gange, og kigget den anden vej, og det har hjulpet, så tænker jeg må gøre det samme ved blodprøverne 

Ved ikke hvorfor jeg er så bange for det, kan ikke forklare hvorfor, tror bare tanken om at skulle stikkes skræmmer mig, men er sikker på at det nok skal gå, min kæreste har lovet at tage med og holde mig i hånden 

Jamen det er det med at blive stukket jeg er bange for, og at nålen (synes jeg) er så stor ved blodprøver. Vacciner er jeg også bange for, men har ligget ned i sidste gange, og kigget den anden vej, og det har hjulpet, så tænker jeg må gøre det samme ved blodprøverne 

Ved ikke hvorfor jeg er så bange for det, kan ikke forklare hvorfor, tror bare tanken om at skulle stikkes skræmmer mig, men er sikker på at det nok skal gå, min kæreste har lovet at tage med og holde mig i hånden 

Lidt stof til eftertanke fra en der får taget blodprøver ofte... Når de tager blodprøver bliver du normalt stukket i albuebøjningen, hvor huden er tynd og åren ligger helt op ad huden. Det betyder at det er nemt at stikke, og at det sjældent gør ret ondt. Nålen skal kun lige igennem huden og ind i åren, så du mærker bogstaveligt talt kun et prik. 

Du kan ikke mærke at nålen er lidt tykkere, blodprøver er meget mindre smertefulde end vaccinationer, fordi vacciner som regel sprøjtes ind i en muskel, hvor der ikke er beregnet plads til det, du sprøjter ind, og det derfor gør ondt og spænder, hvorimod blodprøver fjerner noget, så det er kun nålen gennem huden du føler. I nogle tilfælde kan du også mærke det, når de skifter glas, men det er ikke slemt.

Jeg synes som regel at stasen (den elastik de binder om armen for at få åren til at træde frem) er mere ubehagelig end selve nålen.

Træk vejret helt ned i maven, kig et andet sted hen, og det er hurtigt overstået.

Tusind tak, det var så dejligt at læse!

Og tak for alle jeres fine svar 

Køb et Emla-plaster på apoteket og sæt det på, hvor du skal stikkes en time før. Så kan du overhovedet ikke mærke det. 

Hilsen en, som selv er skrækslagen for nåle...men nu har fået taget så mange blodprøver at det ikke længere rører mig ...også uden plaster