Jeg er SÅ skruk!!!

Det er helt forfærdeligt!

Jeg er simpelthen så skruk. 

Jeg har en datter på 15 måneder og jeg savner min mave, jeg savner sparkene og forventningens glæde når man er gravid. Jeg vil føde igen og jeg savner da hun var lille bitte og jeg ammede hende. Jeg kan få helt ondt i maven, så meget savner jeg det. Jeg bliver så misundelig hver gang en ny veninde fortæller hun er gravid, deler mave billeder eller lige har født. Jeg kan næsten græde over at min datter er ved at være så stor og jeg aldrig får min lille baby igen Når det så er sagt så glæder jeg mig også til at se hende udvikle sig og blive sin helt egen.

Men for fanden hvor Jeg længes efter en lille i maven igen! Min hjerne er sog fornuftig nok og siger dagligt til hjertet at det må vente. Det er slet ikke rette timing lige nu..

Jeg frygter at have det på samme mde efter nr. 2 og vi er blevet enige om at vi kun skal have 2. Andre der har eller har haft det sådan? Forsvinder det når man har fået en mere eller kan man blive ved? 

Anonym skriver:

Det er helt forfærdeligt!

Jeg er simpelthen så skruk. 

Jeg har en datter på 15 måneder og jeg savner min mave, jeg savner sparkene og forventningens glæde når man er gravid. Jeg vil føde igen og jeg savner da hun var lille bitte og jeg ammede hende. Jeg kan få helt ondt i maven, så meget savner jeg det. Jeg bliver så misundelig hver gang en ny veninde fortæller hun er gravid, deler mave billeder eller lige har født. Jeg kan næsten græde over at min datter er ved at være så stor og jeg aldrig får min lille baby igen Når det så er sagt så glæder jeg mig også til at se hende udvikle sig og blive sin helt egen.

Men for fanden hvor Jeg længes efter en lille i maven igen! Min hjerne er sog fornuftig nok og siger dagligt til hjertet at det må vente. Det er slet ikke rette timing lige nu..

Jeg frygter at have det på samme mde efter nr. 2 og vi er blevet enige om at vi kun skal have 2. Andre der har eller har haft det sådan? Forsvinder det når man har fået en mere eller kan man blive ved? 

Her blev det faktisk meget værre efter nummer 2 - kunne slet ikke forholde mig til det var slut og jeg savnede alt det du beskriver. Efter 3 år besluttede vi at få nummer 3 og har aldrig været skruk siden.

Anonym skriver:

Her blev det faktisk meget værre efter nummer 2 - kunne slet ikke forholde mig til det var slut og jeg savnede alt det du beskriver. Efter 3 år besluttede vi at få nummer 3 og har aldrig været skruk siden.

Frygter at få det på samme måde. At man egentlig ikke er færdig med at få børn. Jeg synes det hele har været så stort, graviditeten, fødslen og at få dette lille væsen at passe på og støbe til sin helt egen. Frygter virkelig jeg ikke er færdig efter nr. 2 

Det er lidt tidlig. Men ved i hvor mange i vil ha?

Har 1 barn og er gravid igen med nr 2. 

Self ved man ikke endnu om hvor høj en grad at det bliver hårdt med nr 2. Men indtil nu ønsker jeg 3 børn, mens manden kun ønsker 2. 

Kan være efter nr 2 så tænker jeg måske hold op det hårdt og at ja nu det slut med børn. Også er vi begge glæde. 

Men mange tider tænker jeg ih hvor fantastisk det er med gravide mave og spark og føde og det lille baby. Så vidunderlig synes jeg det er. 

Og frygter virkelig at det måske for sidste gang at jeg nogensinde skal opleve det. Og hvis jeg stadig har samme  følelse efter nr 2 bliver født. Ja så er jeg på den og fortabt.

da min mand ikke vil ha flere end 2. Og hvis jeg har det sådan her efter nr 2. Så kan være jeg gå rundt og håber og venter i flere år om måske han kan ændre mening. Self skal man aldrig sige aldrig at han kan skifte mening. Men hvis jeg kender min mand godt så tror SEMPELTHEN ikke han vil komme frivillig og sige skal vi ha barn nr 3. 

Og jeg har det sådan at han skal virkelig vil det. Derfor vil jeg aldrig bruge presse metode eller overhovedet nævne barn nr 3 efter barn nr 2 ankommer. 

Derfor frygter jeg hvor træk min føles er for at få nr 3 efter jeg føder nr 2  

hvordan skal jeg holde det ud hvis følelsen for nr 3 er så stærk???

Hvorfor er det ikke det rette tidspunkt, hvis jeg må spørge?

Jeg har to og jeg er også mega skruk igen, men her må det også vente, da uddannelsen skal være færdig først  

Anonym skriver:

Det er helt forfærdeligt!

Jeg er simpelthen så skruk. 

Jeg har en datter på 15 måneder og jeg savner min mave, jeg savner sparkene og forventningens glæde når man er gravid. Jeg vil føde igen og jeg savner da hun var lille bitte og jeg ammede hende. Jeg kan få helt ondt i maven, så meget savner jeg det. Jeg bliver så misundelig hver gang en ny veninde fortæller hun er gravid, deler mave billeder eller lige har født. Jeg kan næsten græde over at min datter er ved at være så stor og jeg aldrig får min lille baby igen Når det så er sagt så glæder jeg mig også til at se hende udvikle sig og blive sin helt egen.

Men for fanden hvor Jeg længes efter en lille i maven igen! Min hjerne er sog fornuftig nok og siger dagligt til hjertet at det må vente. Det er slet ikke rette timing lige nu..

Jeg frygter at have det på samme mde efter nr. 2 og vi er blevet enige om at vi kun skal have 2. Andre der har eller har haft det sådan? Forsvinder det når man har fået en mere eller kan man blive ved? 

Altså jeg var sikker på at jeg MAX skulle have to børn. Vi overvejede længe blot bare at få 1 barn.. Nu har vi to børn og jeg kan mærke i hjertet, at jeg må have en mere på et tidspunkt. Jeg kunne sagtens få en mere nu, og savner også at mærke spark og forventningens glæde. Det er jo det største i livet. I min verden. 

Men det passer heller ikke ind i vores liv pt og min mand er ikke sikker på at han vil have flere. Så nu må vi se. Jeg forstår dine følelser. 

Trods en let kompliceret graviditet (ssf opdaget i 35+1) havde jeg det som dig efter at have fået den første, og havde en drøm om 3 børn.

Min graviditet med nr 2 bød på 3 måneder med døgnkvalme og opkastninger (mod ca 5 uger med nr 1), forhøjet blodtryk konstateret i uge 25, sygemeldt i uge 29, indlagt i uge 34 med daglige blod og urinprøver, samt blodtryksmåling hver 4. Time. Fødte i 36+6 efter 3 ugers indlæggelse, og skal til kontrol et par gange i løbet af det første år for at sikre, jeg kommer mig helt.

Så efter dén omgang er lysten til en nr 3 faktisk fuldstændig væk.  

Hvis jeg skal have en mere, har jeg fået at vide at jeg skal medicineres gennem hele graviditeten, samt forvente tidlig sygemelding, svangerskabsforgiftning, for tidligt født barn med lav fødselsvægt, samt mulig risiko for permanent nyreskade... Så det har ligesom sat hovedet på sømmet og stadfæstet min beslutning om ikke at få flere.

Love Angel skriver:

Det er lidt tidlig. Men ved i hvor mange i vil ha?

Vi har en aftale om 2

Anonym skriver:

Har 1 barn og er gravid igen med nr 2. 

Self ved man ikke endnu om hvor høj en grad at det bliver hårdt med nr 2. Men indtil nu ønsker jeg 3 børn, mens manden kun ønsker 2. 

Kan være efter nr 2 så tænker jeg måske hold op det hårdt og at ja nu det slut med børn. Også er vi begge glæde. 

Men mange tider tænker jeg ih hvor fantastisk det er med gravide mave og spark og føde og det lille baby. Så vidunderlig synes jeg det er. 

Og frygter virkelig at det måske for sidste gang at jeg nogensinde skal opleve det. Og hvis jeg stadig har samme  følelse efter nr 2 bliver født. Ja så er jeg på den og fortabt.

da min mand ikke vil ha flere end 2. Og hvis jeg har det sådan her efter nr 2. Så kan være jeg gå rundt og håber og venter i flere år om måske han kan ændre mening. Self skal man aldrig sige aldrig at han kan skifte mening. Men hvis jeg kender min mand godt så tror SEMPELTHEN ikke han vil komme frivillig og sige skal vi ha barn nr 3. 

Og jeg har det sådan at han skal virkelig vil det. Derfor vil jeg aldrig bruge presse metode eller overhovedet nævne barn nr 3 efter barn nr 2 ankommer. 

Derfor frygter jeg hvor træk min føles er for at få nr 3 efter jeg føder nr 2  

hvordan skal jeg holde det ud hvis følelsen for nr 3 er så stærk???

Har det på præcis samme måde