Fængslet far

Jeg forstår dig så udemærket, MEN

det er faktisk ikke noget du bestemmer. Du bestemmer ikke om far skal have samvær eller ej, ene forældremyndighed eller ej. 

Søger far om samvær via statsforvaltningen så er det dem der bestemmer om far skal have samvær og hvor meget. 

I den slags sager vil man se på flere ting. Hvad skal far ind og sidde for? ( som andre skriver) 

hvor længe skal far i fængsel ( er det længere tid som flere år, vil man oftest vægte samvær højt da barnet har ret til sin far. Er det kun måneder vil man måske grundet barnets unge alder vælge at sige at samvær først starter når far er ude igen) 

hvordan kan samværet foregå? ( hvor skal far i fængsel henne, er det i den andre ende af landet mm, samt hvad er rammerne i fængsel? Har de rum man har samvær i der er trygge mm)

når jeg læser dit indlæg så lyder det ærlig talt som om du ikke vil have far for samvær af hensyn til dig selv. 

DU ønsker ikke at se far mere

DU er forarget og såret netop fordi I havde snakket om at finde sammen igen osv.

MEN som mor kan du ikke tillade dig at lade dine følelser stå i vejen for at barnet har en far. Man vil i SF se på barnets behov og barnets ret til at have en far. Og kan du ikke tåle at se far så kommer der bare en fra kommunen og henter barnet og køre barnet til og fra samvær. Så er det måske mere tryg for BARNET at det er mor der køre.

Når man får barn sammen så hænger man på hinanden resten af livet i større eller mindre grad.. 

Jeg er absolut uenig i, at Jeres barn ikke skal se far.... jeg har været nøjagtig det samme igennem som dig og du må gerne skrive til mig privat.

Så kan jeg ihvertfald fortælle om de store konsekvenser det havde at vores dreng ikke så sin far pga. fængsel. Efter 1 år ombestemte vi os og han kom ind og så sin far hveranden weekend og er det bedste vi nogensinde har gjort.

Fængsel kan sagtens gøres til noget hyggeligt under besøg og personalet er skide søde når man kommer med børn. Tit er der legerum osv. og din ex kan lave lidt mad og I kan få nærhed og tryghed.

Det vigtigste når sådan noget sker, er at børnene bibeholder relationen til sin far.

Det værste du kan gøre for dig selv er at bebrejde ham og være sur, det er fint at sige det en gang og skælde ham ud og fortælle om din skuffelse, men dernæst er du nødt at lægge det fra dig og se fremad - for tingene er nu engang som tingene er og du er nødt at finde ud af, at få det hele til at fungere. 

JA, det er pisse hårdt at få et familieliv (og kæresteforhold) til at fungere når den ene sidder i fængsel - men det værste man kan gøre er at distancere sig, bebrejde osv.

Mit aller bedste råd er, tag ind og besøg ham en gang alene.. se hvordan forholdende er og tal evt med personalet. Derefter kan du tage jeres barn med derind..... det skal nok gå rigtig godt.

Jeg er stadigvæk i situationen og vil meget gerne snakke med dig, hvis du har behov for det.... kram til dig.

Anonym skriver:

Jeg forstår dig så udemærket, MEN

det er faktisk ikke noget du bestemmer. Du bestemmer ikke om far skal have samvær eller ej, ene forældremyndighed eller ej. 

Søger far om samvær via statsforvaltningen så er det dem der bestemmer om far skal have samvær og hvor meget. 

I den slags sager vil man se på flere ting. Hvad skal far ind og sidde for? ( som andre skriver) 

hvor længe skal far i fængsel ( er det længere tid som flere år, vil man oftest vægte samvær højt da barnet har ret til sin far. Er det kun måneder vil man måske grundet barnets unge alder vælge at sige at samvær først starter når far er ude igen) 

hvordan kan samværet foregå? ( hvor skal far i fængsel henne, er det i den andre ende af landet mm, samt hvad er rammerne i fængsel? Har de rum man har samvær i der er trygge mm)

når jeg læser dit indlæg så lyder det ærlig talt som om du ikke vil have far for samvær af hensyn til dig selv. 

DU ønsker ikke at se far mere

DU er forarget og såret netop fordi I havde snakket om at finde sammen igen osv.

 

MEN som mor kan du ikke tillade dig at lade dine følelser stå i vejen for at barnet har en far. Man vil i SF se på barnets behov og barnets ret til at have en far. Og kan du ikke tåle at se far så kommer der bare en fra kommunen og henter barnet og køre barnet til og fra samvær. Så er det måske mere tryg for BARNET at det er mor der køre.

Når man får barn sammen så hænger man på hinanden resten af livet i større eller mindre grad.. 

Det er jeg skam godt klar over,  jeg er ikke dum. 

Hvis han søger om samvær skal han have lov til at se vores søn og så kan hans mor komme og hente den lille, tage derind og komme og aflevere ham igen. Jeg vil ikke i nærheden af ham

Anonym skriver:

Det er jeg skam godt klar over,  jeg er ikke dum. 

Hvis han søger om samvær skal han have lov til at se vores søn og så kan hans mor komme og hente den lille, tage derind og komme og aflevere ham igen. Jeg vil ikke i nærheden af ham

Jeg kan sagtens forstå at du er både frusteret, vred, ked af det og en masse andet. Men medmindre din x skal sidde i fængsel i mange år, så skal du vel i nærheden af ham på et eller andet tidspunkt fx. fødselsdage, konfirmationer og andet?

Anonym skriver:

Det er jeg skam godt klar over,  jeg er ikke dum. 

Hvis han søger om samvær skal han have lov til at se vores søn og så kan hans mor komme og hente den lille, tage derind og komme og aflevere ham igen. Jeg vil ikke i nærheden af ham

Hvorfor? Hvorfor skal du ikke i nærheden af ham? Fordi du er såret ? Fordi du var tæt på at give ham en chance? Dit indlæg viser jo tydeligt at søger far om samvær skal far self have det. DU skal bare ikke i nærheden af ham. Altså handler det om dig og ikke dit barn. Det handler ikke om han er en dårlig far eller om fængsel er et trygt sted. Det handler om at du er såret. Stakkels barn at skulle igennem at mor ikke vil tage med til et sted der for et barn de første gange kan virke skræmmende. Der har dit barn brug for dig, men nej du er såret og forarget. 

Hvis du tænker på dit barn så forsøger du at få et godt samarbejde op. Med mindre vi snakker livstidsdom så skal I jo ses. 

Du kan jo nærmest ikke undgå at se ham. I fremtiden kommer der begivenheder hvor I skal være sammen om jeres barn. Konfirmation, bryllup , når jeres barn selv får børn. 

Som mor er det din pligt at se bort fra dine egne følelser og gøre hvad der er bedst for dit barn for at sikre dit barns kontakt med sin far og sikre det sker trygt. 

En god mor holder egne følelser væk fra barnets forhold til faren. 

Jeg har lige været til konfirmation hos min niece. Hendes mor og bonus mor er bestemt ikke venner, men de hyggede og snakkede hyggeligt sammen for barnets skyld.

min mand har en datter fra før. Hendes mor kan virkelig være grænseoverskridende. Jeg bider mega meget i mig ( siger fra men først når det virkelig er nødvendigt og altid på en pæn respektfuld måde) hvorfor? Fordi jeg elsker min bonusdatter og fordi jeg aldrig vil lade min modvilje mod moren gå ud over min bonus datter .

vi SKAL kunne være i rum sammen. Hvorfor ? Fordi det er bedst for barnet.