Fængslet far

Puha, synes godt nok det er svært at skrive det her, men bliver simpelthen nødt til at komme ud med det. Jeg føler ikke at jeg kan snakke om det med familie eller venner. Undskyld hvis det er lidt rodet at læse. 

Fik i dag en besked fra min eks' advokat om at han var blevet fængslet, jeg vil ikke komme ind på hvorfor, men vil sige at jeg et helt forfærdet. Vi har en lille søn sammen på 5 måneder og selvom vi egentligt gik hver til sit inden han blev født har vi inden for de seneste måneder talt om at finde sammen igen og har lavet flere ting sammen som familie. Nu kan jeg dog slet ikke forestille mig at vi nogensinde finder sammen igen. Jeg føler mig forrådt og jeg er ærligt talt lidt frastødt over at jeg har elsket ham.

Derudover ved jeg ikke hvad der nu skal ske i forhold til vores søn. Skal jeg til at besøge hans far i fængslet med ham, selvom jeg ikke vil i nærheden af hans far lige pt? Hvad skal jeg dog sige til min lille dreng når han bliver så stor at han begynder at spørge ind til sin far? 

Jeg er bare så ked af det og vred og har grædt vrede tårer det meste af eftermiddagen og aftenen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu eller hvem jeg kan snakke med om alle de følelser jeg har omkring det her. 

Anonym skriver:

Puha, synes godt nok det er svært at skrive det her, men bliver simpelthen nødt til at komme ud med det. Jeg føler ikke at jeg kan snakke om det med familie eller venner. Undskyld hvis det er lidt rodet at læse. 

Fik i dag en besked fra min eks' advokat om at han var blevet fængslet, jeg vil ikke komme ind på hvorfor, men vil sige at jeg et helt forfærdet. Vi har en lille søn sammen på 5 måneder og selvom vi egentligt gik hver til sit inden han blev født har vi inden for de seneste måneder talt om at finde sammen igen og har lavet flere ting sammen som familie. Nu kan jeg dog slet ikke forestille mig at vi nogensinde finder sammen igen. Jeg føler mig forrådt og jeg er ærligt talt lidt frastødt over at jeg har elsket ham.

Derudover ved jeg ikke hvad der nu skal ske i forhold til vores søn. Skal jeg til at besøge hans far i fængslet med ham, selvom jeg ikke vil i nærheden af hans far lige pt? Hvad skal jeg dog sige til min lille dreng når han bliver så stor at han begynder at spørge ind til sin far? 

Jeg er bare så ked af det og vred og har grædt vrede tårer det meste af eftermiddagen og aftenen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu eller hvem jeg kan snakke med om alle de følelser jeg har omkring det her. 

Hvis du er forfærdet og ikke vil se ham, pga det han er kommet ind for, så er min mening at det har din søn heller ikke brug for. 

Jeg er selv vokset op med en far der kom i fængsel, og i min verden hører børn og fængsler ikke sammen. Kommer selvfølgelig an på hvilken slags kriminalitet der er tale om, men vold, voldtægter, drab o.l. er ikke et miljø for børn... 

Tænker derudover ikke at det er din pligt at sørge for far kan få samvær med jeres søn, det er hans og det har han jo rimelig meget fucket op lige nu.

Tænker at som det er lige nu, så ska baby nok ik se far. 

Du ka self godt gå og ha det dårligt med dig selv, men det kommer der bare ik noget godt ud ad. Man ka ik selv styre sine følelser, hvilket jo gør det endnu svære. Men hva han har valgt at gøre, er hans ansvar. Ikke dit!

Afhængig af hva han har gjort/ik gjort (har han tilstået/er blevet taget på fast gerning) ka han jo måske være uskyldig, hvilket er vigtigt at huske. Er der ingen tvivl om, at han er skyld i feks børnemishandling/voldtægt eller andet i den dur, syntes jeg klart at du skal søge fuld forældre myndighed! Vh Stine 

StineW79 skriver:

Tænker at som det er lige nu, så ska baby nok ik se far. 

Du ka self godt gå og ha det dårligt med dig selv, men det kommer der bare ik noget godt ud ad. Man ka ik selv styre sine følelser, hvilket jo gør det endnu svære. Men hva han har valgt at gøre, er hans ansvar. Ikke dit!

Afhængig af hva han har gjort/ik gjort (har han tilstået/er blevet taget på fast gerning) ka han jo måske være uskyldig, hvilket er vigtigt at huske. Er der ingen tvivl om, at han er skyld i feks børnemishandling/voldtægt eller andet i den dur, syntes jeg klart at du skal søge fuld forældre myndighed! Vh Stine 

Jeg har heldigvis fuld forældremyndighed i forvejen. Vi var enige om at det var bedst, fordi han nogle gange var udlandet i længere tid af gangen. 

Puha, synes godt nok det er svært at skrive det her, men bliver simpelthen nødt til at komme ud med det. Jeg føler ikke at jeg kan snakke om det med familie eller venner. Undskyld hvis det er lidt rodet at læse. 

Fik i dag en besked fra min eks' advokat om at han var blevet fængslet, jeg vil ikke komme ind på hvorfor, men vil sige at jeg et helt forfærdet. Vi har en lille søn sammen på 5 måneder og selvom vi egentligt gik hver til sit inden han blev født har vi inden for de seneste måneder talt om at finde sammen igen og har lavet flere ting sammen som familie. Nu kan jeg dog slet ikke forestille mig at vi nogensinde finder sammen igen. Jeg føler mig forrådt og jeg er ærligt talt lidt frastødt over at jeg har elsket ham.

Derudover ved jeg ikke hvad der nu skal ske i forhold til vores søn. Skal jeg til at besøge hans far i fængslet med ham, selvom jeg ikke vil i nærheden af hans far lige pt? Hvad skal jeg dog sige til min lille dreng når han bliver så stor at han begynder at spørge ind til sin far? 

Jeg er bare så ked af det og vred og har grædt vrede tårer det meste af eftermiddagen og aftenen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu eller hvem jeg kan snakke med om alle de følelser jeg har omkring det her. 

Følg din intuition og hold din søn væk fra fængslet. Han stiller ikke spørgsmål pga. alder og er total udvidende om hvem hans far er. Det betyder at du her har muligheden for at "starte forfra" med at bygge en familie.

Ordene "forrådt og frastødt" som du selv bruger burde være nok til at få dig til at forstå at det kan koste dyrt, hvis du vender tilbage til din eks.

Jeg anbefaler dig på det kraftigste at du kommer videre med dit og din søns liv. I var gået hver til sit, fordi der ikke var mere at komme efter i det forhold. At "gå tilbage" til en eks, når din søn ikke er ælder vil dét ikke forandre dine nuværende følelser eller mangel på samme. Et forhold der er gået i opløsning inden en så stor ting i livet som at sætte et barn i verden vil med 99,99% garanti ikke blive godt. Et barn kan ikke redde et forhold, selvom mange prøver at bilde sig selv det ind.

Anonym skriver:

Følg din intuition og hold din søn væk fra fængslet. Han stiller ikke spørgsmål pga. alder og er total udvidende om hvem hans far er. Det betyder at du her har muligheden for at "starte forfra" med at bygge en familie.

Ordene "forrådt og frastødt" som du selv bruger burde være nok til at få dig til at forstå at det kan koste dyrt, hvis du vender tilbage til din eks.

Jeg anbefaler dig på det kraftigste at du kommer videre med dit og din søns liv. I var gået hver til sit, fordi der ikke var mere at komme efter i det forhold. At "gå tilbage" til en eks, når din søn ikke er ælder vil dét ikke forandre dine nuværende følelser eller mangel på samme. Et forhold der er gået i opløsning inden en så stor ting i livet som at sætte et barn i verden vil med 99,99% garanti ikke blive godt. Et barn kan ikke redde et forhold, selvom mange prøver at bilde sig selv det ind.

Bare rolig. Jeg har absolut ingen planer om at vende tilbage til ham, men det var rart også lige at få at vide af andre at det er det rigtige jeg gør. Han havde fået at vide at det var sidste chance og han har forspildt den.

Jeg var bare virkelig i chok i går og havde svært ved at forstå at det rent faktisk var sket i virkeligheden og at det ikke bare var drøm. Nu har jeg bare tænkt mig at fokusere på hvad der er bedst for min søn og mig. 

Jeg synes, at det lyder som om, at du har truffet det rette valg. Men jeg er virkelig også intollerant omkring kriminalitet (nok mere end de fleste)

Havde din søn været ældre og haft et nært og godt forhold til sin far, kunne man jo overveje for hans skyld at gøre noget for at bevare forholdet. Men der ville fokus jo også være på drengens behov for at have sin far i sit liv. I den her sag er det fars behov for barnet, der ville være i forgrunden, hvis du skulle besøge ham i fængslet med baby.

Anonym skriver:

Puha, synes godt nok det er svært at skrive det her, men bliver simpelthen nødt til at komme ud med det. Jeg føler ikke at jeg kan snakke om det med familie eller venner. Undskyld hvis det er lidt rodet at læse. 

Fik i dag en besked fra min eks' advokat om at han var blevet fængslet, jeg vil ikke komme ind på hvorfor, men vil sige at jeg et helt forfærdet. Vi har en lille søn sammen på 5 måneder og selvom vi egentligt gik hver til sit inden han blev født har vi inden for de seneste måneder talt om at finde sammen igen og har lavet flere ting sammen som familie. Nu kan jeg dog slet ikke forestille mig at vi nogensinde finder sammen igen. Jeg føler mig forrådt og jeg er ærligt talt lidt frastødt over at jeg har elsket ham.

Derudover ved jeg ikke hvad der nu skal ske i forhold til vores søn. Skal jeg til at besøge hans far i fængslet med ham, selvom jeg ikke vil i nærheden af hans far lige pt? Hvad skal jeg dog sige til min lille dreng når han bliver så stor at han begynder at spørge ind til sin far? 

Jeg er bare så ked af det og vred og har grædt vrede tårer det meste af eftermiddagen og aftenen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu eller hvem jeg kan snakke med om alle de følelser jeg har omkring det her. 

Hvis far søger om samvær, selvom han sidder i fængsel kan du jo blive tvunget til at se ham, medmindre at du sender en anden en afsted med jeres barn. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad far har gjort, men selvom du har fuld forældremyndighed, vil far højst sandsynligt få tilkendt samvær hvis han søger det.

Forstår godt det er en svær situation. Men måske du skal prøve at se anderledes på det. For uanset hvad vil han altid være far til dit barn og han vil derfor have ret til at se ham med mindre det er noget børnerelateret/pædofoli han er indsat for så tror jeg reglerne er anderledes (ikke sikker). Men nu nævner du ikke hvor længe han skal sidde inde, men en dag kommer han ud også vil have se sit barn og det kan du ikke nægte ham. Og så det måske meget godt at lade jeres barn se ham allerede nu så han ved hvem han er og ikke en vidt fremmed den dag han kommer ud og kræver samvær. 

Det er blot en tanke og en overvejelse jeg selv ville gøre mig hvis jeg stod i din situation 

Min far var også i fængsel i noget af min barndom. Han havde æret oppe at slås med en, som havde gramset på en pige, som tydeligt sagde nej, og derudover blev han også taget for spirituskørsel og kom ind for det. Min mor havde det på akkurat samme måde, som du beskriver, men flere opfordrede hende til at tage derind med mig og besøge ham. I dag har jeg et utroligt tæt bånd til min far, og han betyder alt for mig. Nu ved jeg ikke hvad din eks sidder inde for, men med mindre det er pædofili, slem vold, drab, narko eller lignende, så synes jeg også det er synd at fratage din søn retten til selv at vælge om han vil se sin far eller ej på et senere tidspunkt... Tag den tid du behøver, og besøg ham (igen alt efter hvad han har gjort) med jeres søn, så de også kan få opbygget en relation. 

Min far omgik sig også meget med flere der havde været indsat, og nej; det er måske ikke et miljø, man tænker er sundt for et barn. Men helt ærligt, så ville jeg ikke være det foruden. Jeg har fået et helt anderledes syn på tidligere indsatte end mange andre, jeg har fået lov til så mange fede ting. Første gang jeg sad bag på en motorcykel var jeg 5-6 år gammel, og dem jeg gik i klasse med synes det var så fedt. Jeg er på ingen måde blevet pakket ind i bobbelplast, og er du gal, en robusthed det har givet mig senere hen i livet. 

Der er nok ingen tvivl om min holdning. Men igen; selvfølgelig kommer det an på hvad han har gjort

ps. Efter at have læst ovenstående igennem, danner jeg mig et billede af en rocker inde i mit hovede, og det er jeg bestemt ikke. Er heller ikke uden uddannelse. Er ved at læse kandidat i pædagogisk antropologi på uni, så det behøver altså heller ikke have noget at sige på det plan.