Navigere i en travl hverdag?

serinasmor skriver:

Det kan jeg godt følge - særligt nu hvor skolealderen er kommet ... 

Vores weekender har også til tider været pakkede med både fødselsdage, venner, legeaftaler, barnedåb, trivselsarrangementer osv .. 

Men vores fredag aften er nogenlunde hellig - dvs vi kan godt få venner på besøg, men vi tager ikke ud. 

og så sætter vi ambitionerne ned for hvad vi gerne vil nå i weekenden... 

Vi tager ikke på en egentlig udflugt med mindre vi har en hel friweekend og dermed overskud. 

Vi prioriterer at vi sammen gør rent i en time hver eller hver anden uge og ikke mere end det (så mor og far ikke render i tide og utide og laver det hele) 

Vi er ikke ofte sammen med venner - men når vi er får vi det til at tælle  

Det lyder fornuftigt. Vi har fem-seks tætte vennepar, som vi gerne vil se. Vi ses måske én gang hver anden måned eller noget, men det er jo nærmest et vennepar om ugen alligevel  Og vi hygger os jo med dem og de har jævnaldrende børn, men det er bare også hårdt.

Vi har også forsøgt at holde fredag fri, men det er bare desværre ikke altid at det lykkedes. 

Vi gør præcis det samme - gør rent sammen og laver praktiske ting sammen. Det kan ungerne faktisk godt lide. Ellers tager vi på småture i lokalområdet. Det holder de også meget af.

Lunae skriver:

Jeg synes bare at det er svært at sige fra, fordi jeg føler at vi er de eneste som foretager fravalg.

Det er det også, men lur mig om der ikke er flere af de andre familier som egentlig har samme problematik som jer, men heller ikke har lyst til at være dem der melder fra først.

Det er jo desværre lidt oppe i tiden at man udadtil skal signalere uendeligt overskud selvom det faktisk er en illusion. Det tager sig godt ud på de sociale medier. Og bare lige for en sikkerheds skyld, så siger jeg ikke at I er sådan men det kan sagtens være med til at forklare hvorfor I føler I er de eneste der har problemer med at få det hele til at hænge sammen.

IenFart skriver:

Det er det også, men lur mig om der ikke er flere af de andre familier som egentlig har samme problematik som jer, men heller ikke har lyst til at være dem der melder fra først.

Det er jo desværre lidt oppe i tiden at man udadtil skal signalere uendeligt overskud selvom det faktisk er en illusion. Det tager sig godt ud på de sociale medier. Og bare lige for en sikkerheds skyld, så siger jeg ikke at I er sådan men det kan sagtens være med til at forklare hvorfor I føler I er de eneste der har problemer med at få det hele til at hænge sammen.

Nej, vi er generelt meget ærlige omkring vores situation og livsvilkår. Vi har helvedes travlt og tager altid munden for fuld i forhold til aftaler, arrangementer osv. 

I weekenden meldte vi ud overfor to vennepar, at vi ikke længere ønskede at holde fødselsdage for vores børn, for dem. Altså at vi ikke holde fødselsdage over flere dage og for forskellige personer. Så vi gør noget, men vi føler også at vi skuffer vores familie og venner. 

Med kun ét barn, og endnu et på vej, er vi begyndt at gøre os tanker om vores fremtidige familieliv, der alt andet lige, bliver mere presset ved ankomst af lillebror. 

Vores "regler", for at få det hele til at hænge sammen, er følgende: 

Mor og far går kun i hhv. løbeklub/svømmehal efter puttetid. 

I hverdagene kan vi godt have gæster til aftensmad 1-2 gange pr. uge, men det er "spis og skrid", så vi siger farvel og tak senest 20.30. Så er der stadig tid til at vi kan koble af, rydde op eller arbejde lidt hjemmefra. 

Vi har ALDRIG to heldags-arrangementer i samme weekend. Og hvis alt det min mand og jeg gerne vil, på nogen måde betyder at vores datter bare kommer "med på slæb", undersøger vi altid muligheden for om hun vil være bedre tjent med at være alene hjemme med én af os, eller eventuelt blive passet hos mormor. 

Alle aktiviteter i hverdagene som diverse foreningsmøder o.l. ligges så vidt muligt efter puttetid. Det gælder også hvis mor skal være sammen med veninder eller far skal i biffen eller hvad ved jeg

Det fungerer for os indtil videre, men vi har heller ikke megameget familie eller venner vi ses med. Vi har et vennepar vi spiser med ca. hver anden uge, derudover er der de almindelige familiefester (ingen konfirmationer eller barnedåbe), og så hvad der dukker op sporadisk af sammenkomster, det er vel et par stykker om måneden. 

Hvor meget folk kan klare af aftaler osv er total individuelt. Nogle elsker at der sker noget heletiden, andre har brug for ro. Man skal gøre det der fungerer for en, men kan høre at som det er nu ikke fungerer for jer. 

Herhjemme har vi en aftale/regel om at minimum enten lørdag eller søndag er hjemmedag. Vi har alle en lang ude, mor og far med 37 timers uge og en dreng der har lange dage i vuggestuen. Så enten lørdag eller søndag tilbringes altid her i et lavt tempo, eventuelt i nattøj, leg ude i haven eller med en god gåtur. Ikke så meget man skal, bare kvalitetstid og mulighed for at sidde og fordybe sig med lego i flere timer eller højtlæsning. 

Og ja, det betyder vi må sige nej. Men sådan er det bare. Vi herhjemme er mennesker der har brug for den pause for at kunne lade op til den næste uge. Overvej eventuelt noget lignende, om det så er en formiddag eller eftermiddag til at starte med. 

Venskaber kan godt plejes samtidig synes jeg. Kan godt være en tår eftermiddagskaffe eller en gåtur i skolen med børnene. Behøver ikke være en hel dag hver gang, men man kan godt veksle mellem lange og korte besøg. Familiebesøg, sorter ud i det så det kun er de vigtigste I kommer til. 

Sig nej og skru ned for forventningerne. Jeres første prioritet er jeres børn, parforhold og familie, ikke at I I går i stykker fordi alle aftaler, venskaber og forpligtelser skal tilfredsstilles. 

Lunae skriver:

Det lyder fornuftigt. Vi har fem-seks tætte vennepar, som vi gerne vil se. Vi ses måske én gang hver anden måned eller noget, men det er jo nærmest et vennepar om ugen alligevel  Og vi hygger os jo med dem og de har jævnaldrende børn, men det er bare også hårdt.

Vi har også forsøgt at holde fredag fri, men det er bare desværre ikke altid at det lykkedes. 

Vi gør præcis det samme - gør rent sammen og laver praktiske ting sammen. Det kan ungerne faktisk godt lide. Ellers tager vi på småture i lokalområdet. Det holder de også meget af.

Kunne det være en mulighed at slå nogle af vennearrangementerne sammen ? 

hver 2. måned laver vi et eller andet fedt ALLESAMMEN og så holder vi noget andet fri? 

Eller hvis de bor tæt på så lav spis og skrid på skift ... dvs hver 14. dag eller hver måned have en fast dag hvor 1 familie laver aftensmad til alle (så mange familier som I nu vælger eller som giver mening) man mødes og dækker bord sammen, men skal ikke blive og hjælpe med at rydde op - kan bare skride og tage hjem og putte ungerne på hovedet i seng... og når det bliver ens egen tur så har man så lidt opvask osv.  Det kunne sagtens være en hverdag - men til gengæld bliver det uden høje mad-ambitioner og det bliver ikke sent for det er hverdag.

Birthdaybaby skriver:

Med kun ét barn, og endnu et på vej, er vi begyndt at gøre os tanker om vores fremtidige familieliv, der alt andet lige, bliver mere presset ved ankomst af lillebror. 

Vores "regler", for at få det hele til at hænge sammen, er følgende: 

Mor og far går kun i hhv. løbeklub/svømmehal efter puttetid. 

I hverdagene kan vi godt have gæster til aftensmad 1-2 gange pr. uge, men det er "spis og skrid", så vi siger farvel og tak senest 20.30. Så er der stadig tid til at vi kan koble af, rydde op eller arbejde lidt hjemmefra. 

Vi har ALDRIG to heldags-arrangementer i samme weekend. Og hvis alt det min mand og jeg gerne vil, på nogen måde betyder at vores datter bare kommer "med på slæb", undersøger vi altid muligheden for om hun vil være bedre tjent med at være alene hjemme med én af os, eller eventuelt blive passet hos mormor. 

Alle aktiviteter i hverdagene som diverse foreningsmøder o.l. ligges så vidt muligt efter puttetid. Det gælder også hvis mor skal være sammen med veninder eller far skal i biffen eller hvad ved jeg

Det fungerer for os indtil videre, men vi har heller ikke megameget familie eller venner vi ses med. Vi har et vennepar vi spiser med ca. hver anden uge, derudover er der de almindelige familiefester (ingen konfirmationer eller barnedåbe), og så hvad der dukker op sporadisk af sammenkomster, det er vel et par stykker om måneden. 

Det var sent jeres "spis og skrid" slutter - har dem I holder det med selv børn?

Jeg har ikke nærlæst alle indlæg, så måske jeg gentager andre, det må I undskylde!

Jeg vil bare rigtig gerne sige, at jeg har det lige som jer! Jeg synes, man vildt nemt bliver presset, når man skal holde alt og alle ved lige. Jeg har kun ét barn, og så et i mavsen, men allerede nu er jeg presset over, hvordan det mon bliver, netop når der også kommer sport, legeaftaler og madpakkesmøring ind over! Puh, dagene må bare forsvinde! Og efter end arbejdsdag, føler jeg faktisk ikke for ret meget andet end at slappe af hjemme.

Jeg går sådan helt med tanke om, om man skal gøre noget helt alternativt jobmæssigt  

Nå, men det jeg måske kan give videre til jer er, at vi stille og roligt har fået nogle traditioner med sommerhusture. Det kan være et par dage i vinterferien, hvor vi mødes med en flok vennepar og deres børn (vi kender så også alle hinanden fra fælles sted). Men så har vi længere tid sammen, samtidig med det føles som en lille familieudflugt, og så kan det godt være vi ikke ses med dem andet end en fælles tur i zoo en anden gang på året... Det kommer selvfølgelig an på, hvad man er til, men det virker som om, at alle er tilfredse med ordningen. Måske netop fordi alle har travlt i hverdagene, og vi bor langt fra hinanden. Derudover bruger vi facebookgrupper til at kommunikere i hverdagene, så vi stadig får opdateret hinanden og snakket sammen oftere.

Derudover kunne jeg godt finde på at lave en eller anden ordning a la “første lørdag i måneden har vi hjemmedag”, og så simpelthen forklare venner og familie, at vi er nødt til at prøve noget lidt drastisk af, fordi vi som familie har brug for det, og fordi vi ikke vil vælge og vrage i invitationer. På denne måde er det klart for alle, at lægger man noget der, så kan I ikke, og sådan er det. 

Vi har f.eks. sagt at vi ikke vil se venner i julen, fordi juledagene tit bliver enormt pressede, og så er det familiearrangementer, der prioriteres der. 

Men det er svært, det er vildt svært at melde fra, når man ikke føler, der egentlig er en grund.

Jeg tror det er meget normalt at have det på den måde.

Vores familie bor ikke i samme landsdel som os, så vi kommer sjældent til almindelige fødselsdage. Vi kommer altid til store begivenheder (som regl....jeg har lige meldt afbud til en rundfødselsdag til en lidt langt ude i familien, da vi har været lagt ned af konfirmationer her i foråret). Så vi går efter at rejse "hjem" max en gang om måneden. 

Vi har ikke så mange venner, men vi ser dem når vi kan og forsøger pt at finde nogen i vores nærområde, så vi måske kan ses på hverdage til nem aftensmad.

Vores dreng er heldigvis for lille til legeaftaler, men efter sommerferien skal nok nok starte til svømning. Vi har lige fravalgt at en af os skal i bestyrelsen i hans institution, da vi pt ikke har overskuddet (vi er lige flyttet i hus og har en del projekter).

Lunae skriver:

Vi er en familie bestående af far, mor og tre børn på henholdsvis 7, 5 og 1 år. Både mor og far arbejder, men selv når den ene af os har været på barsel eller arbejdsløs, synes vi at vores kalender er dræbende. Vi har begge familie, som vi ser en del. Vi har en del vennepar, som vi også forsøger at få set. Derudover er der sportsaktiviteter, fødselsdage og arrangementer konstant (føler vi). Vi gad rigtig godt at få skabt en mere simpel tilværelse uden alt den stress og jag. Vi er opmærksomme på, at vores hverdag måske ikke er så hård i forhold til andres, men det er den virkelig for os. Her er et bud på en almindelig uge.

Børnene er i institution og skole i hverdagene.

Mandag og Onsdag går den ældste til fodbold, hvor far er træner. De er derfor væk fra 17-18.30 to dage om ugen, hvor mor står med de to drenge og aftensmad.

Tirsdag er far til fodbold om aftenen.

Mor sidder i forældrerådet i skolen, så der mødes vi 5-6 gang om året. (Har også siddet i børnehaven, men har meldt mig ud, for at få mere tid)-

Vores store pige har legeaftaler 1-2 gange om ugen.

weekenderne er et kapitel for sig. Vi havde et mål om at have enten fredag eller lørdag fri, men det har ikke været tilfældet i meget lang tid.

Uge 17 så eksempelvis således ud:

Mandag og Onsdag fodbold for far og vores datter.

Tirsdag legeaftale for vores datter og lang arbejdsdag for mig.

Torsdag blev vores søn 1 år, så der holdt vi fri. Vi var i vuggestuen og fejre det om formiddagen og fik så vores søskende og forældre til aftensmad. 

Fredag var vi på besøg hos et vennepar hele dagen.

Lørdag konfirmation 

Søndag var vi til fødselsdag.

Dette er et eksempel på en typisk uge for os.Hvordan kan man minimere aktiviteterne? man kan jo ikke, ikke pleje sine venner, eller sige nej til fødselsdage og fester!? Eller kan man?

Det lyder også som en tæt pakket kalender i har, og nøj hvor forstår jeg godt din brug for lidt ro til bare at være jer. Jeg syntes virkelig også at konstant skal noget. Hele tiden. Jeg føler at når vi har fået set alle dem vi holder af, så starter vi forfra igen og det tager næsten alle vores weekender, men vi elsker jo at være sammen med venner og familie, men kan godt mærke at vi godt kunne bruge nogle flere fridage sammen som familie. Kun OS. 

Vi har over den seneste tid skåret lidt ned på familie besøg og i stedet inviterer vi alle familiemedlemmer over til grillaften på søndag fx. Så ser vi dem alle på en gang og kan hygge os med dem. Vi har 6 vennepar og så har vi lidt single venner udover, og dertil kommer der legeaftaler (vi har to børn). Det er mange mennesker at pleje, men vi vil selvfølgelig ikke undværre nogle af dem. Men jeg kan godt forstå den følelse du har, for det er sku lidt hårdt at føle man render fra det ene til det andet, og man vil ikke skuffe nogen. 

Vi prøver så vidt muligt at have 1 dag i weekenden, hvor vi bare er hjemme og hygge os eller tager på tur selv fx har vi lige været på overnatning i Legoland bare os. Fed tur! 

Vi rejser også helst alene, i år skal vi dog mødes med et vennepar og mine svigerforældre i udlandet i en uges tid, men derefte skal vi have små 2 uger bare som familie. Det er sådan nogle stunder jeg sætter meget pris på, og her jeg lader op for alvor. 

Hvad med fast hver måned at sætte jer sammen og så skriv ned i kalenderen, hvornår og hvilket dage i IKKE skal andet end bare at være jer som familie. Og så holde fast og kommer der noget så sig nej. Jeg tror virkelig at vi som mennesker skal huske at pleje os selv også og mærke efter i os selv, for ellers kan vi ikke være en god ven eller overskudsagtig over for andre