Inspiration fra tråd om mobning.

Jeg er lidt nysgerrig efter at høre jer der mener at et mobbeoffer skal skifte skole.

- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Set tilbage til min folkeskole blev jeg vist nok også mobbet en del;

- Var tidligt udviklet med bryster - det blev jeg drillet med af de andre piger

- vi havde ikke så mange penge så gik ikke i det nye tøj som de andre - det var også en ting jeg blev drillet med 

- læspede meget så pigerne talte med s’er til mig. 

Men grunden til jeg siger vist nok også mobbet er at mine forældre styrkede mig i at det var dem (mobberne) der havde et problem. Og ikke mig. 

Derfor er jeg nysgerrig efter at få svar på de 2 første spørgsmål. 

Vil lige slutte af med at sige. At det IKKE er en kritik til nogen forældre her på siden om deres måde at takle mobning. Vi er alle forskellige og handler forskelligt og det respekterer jeg fuldt ud - så føler du dig stødt eller på anden måde provokeret over mit indlæg så undskylder jeg på forhånd da det ikke er min mening 

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig efter at høre jer der mener at et mobbeoffer skal skifte skole.

- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Set tilbage til min folkeskole blev jeg vist nok også mobbet en del;

- Var tidligt udviklet med bryster - det blev jeg drillet med af de andre piger

- vi havde ikke så mange penge så gik ikke i det nye tøj som de andre - det var også en ting jeg blev drillet med 

- læspede meget så pigerne talte med s’er til mig. 

Men grunden til jeg siger vist nok også mobbet er at mine forældre styrkede mig i at det var dem (mobberne) der havde et problem. Og ikke mig. 

Derfor er jeg nysgerrig efter at få svar på de 2 første spørgsmål. 

 

Vil lige slutte af med at sige. At det IKKE er en kritik til nogen forældre her på siden om deres måde at takle mobning. Vi er alle forskellige og handler forskelligt og det respekterer jeg fuldt ud - så føler du dig stødt eller på anden måde provokeret over mit indlæg så undskylder jeg på forhånd da det ikke er min mening 

Det er måske fordi der er forskel på børns selvværd nogle kan måske tænke som du gjorde.. Altså der er ikke noget galt med mig. 

Hvor andre derimod vil vænne alle de ting der siges mod sig selv, uanset hvad forældrene siger.  

Det kan være meget barsk at være mobbe offer... 

Jeg er en af dem der har kommenteret.

Uanset om man er voksen eller barn, så er det nedbrydende for ens selvværd og psyke at være sammen med mennesker, der ikke accepterer hvem man er. 

Selvfølgelig er den bedste løsning at få talt med læreren eller ens chef (ved voksenmobning). Men har det ikke en gavnlig virknining, skal der andre ting til. På en arbejdsplads kan en person der ikke opfører sig ordentlig fyres. På en folkeskole smides et barn ikke ud, og barnet kan ikke selv søge nyt arbejde (ny skole).

jeg synes det er decideret ledt at lade sit barn forblive mobbeoffer. Og så ville jeg s&@&@& højt og flot på principper og retfærdighed. Barnet lærer ikke længere at fortælle hvor slemt det er og mister troen på at forældrene vil / kan hjælpe. 

Ja det er den umulige, der burde flytte sig - men virkeligheden er, at man er stærk når man mærker efter og flytter sig hvis det bliver for meget - efter forsøg på at rette det op mht den anden part. 

Mobning er ødelæggende for resten af livet. Og jeg ville efter sådan en oplevelse forsøge privatskole hvis pengene er til det. Der er mindre tolerance for bøller.

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig efter at høre jer der mener at et mobbeoffer skal skifte skole.

- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Set tilbage til min folkeskole blev jeg vist nok også mobbet en del;

- Var tidligt udviklet med bryster - det blev jeg drillet med af de andre piger

- vi havde ikke så mange penge så gik ikke i det nye tøj som de andre - det var også en ting jeg blev drillet med 

- læspede meget så pigerne talte med s’er til mig. 

Men grunden til jeg siger vist nok også mobbet er at mine forældre styrkede mig i at det var dem (mobberne) der havde et problem. Og ikke mig. 

Derfor er jeg nysgerrig efter at få svar på de 2 første spørgsmål. 

 

Vil lige slutte af med at sige. At det IKKE er en kritik til nogen forældre her på siden om deres måde at takle mobning. Vi er alle forskellige og handler forskelligt og det respekterer jeg fuldt ud - så føler du dig stødt eller på anden måde provokeret over mit indlæg så undskylder jeg på forhånd da det ikke er min mening 

Lad mig prøve at svare (for jeg mener i den anden tråd, at pigen skal have lov til at flytte skole)

- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?

Mit umiddelbare svar er nej. Hvis barnet mobbes igen, på den nye skole, syntes jeg man som forældre skal afprøve at kontakte lærerene i den nye klasse, skolens ledelse, samt elevernes forældre  - førend man træffer en beslutning. (hvilket forælderen i den anden tråd allerede havde afprøvet, op til flere gange.

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Hvad lærer man barnet, hvis man "tvinger" det til at blive? At ens forældre ikke står inde for barnets trivsel. At det er okay, at være led og ked af det. Man styrker ved at håndterer, og hvis det nogen gange betyder et skift, so be it. Jeg ville heller aldrig blive på en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø. Forskellen er bare at jeg som voksen selv kan vælge, imens et barn er overladt til at de voksne tager ansvaret. Så nej man lærer bestemt ikke barnet flygte, man lærer barnet, at de voksne er deres ansvar voksnet - selvom andre måske ikke er det. Og at man som forældre vil sikre ens barns trivsel og uddannelse. 

Et eller andet sted undre det mig, at du overhovedet kan stille sådan et spørgsmål - tænk hvis det var DIT barn som var ked af det hver evig eneste dag? Som ikke følte sig noget værd, og som til sidst måske ikke kunne rumme at modtaget undervisning?

Som forældre har vi et kæmpe ansvar for vores børn. Ja vi skal styrke dem, for de vil møde modgang i deres liv. Men der er forskel på dril og mobning. Mobning kan gennem længere tid, være nærmest indvaliderene, og det skal ingen stå model til. Hverken børn eller voksne. 

Mom skriver:

Lad mig prøve at svare (for jeg mener i den anden tråd, at pigen skal have lov til at flytte skole)

 

- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?

Mit umiddelbare svar er nej. Hvis barnet mobbes igen, på den nye skole, syntes jeg man som forældre skal afprøve at kontakte lærerene i den nye klasse, skolens ledelse, samt elevernes forældre  - førend man træffer en beslutning. (hvilket forælderen i den anden tråd allerede havde afprøvet, op til flere gange.

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Hvad lærer man barnet, hvis man "tvinger" det til at blive? At ens forældre ikke står inde for barnets trivsel. At det er okay, at være led og ked af det. Man styrker ved at håndterer, og hvis det nogen gange betyder et skift, so be it. Jeg ville heller aldrig blive på en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø. Forskellen er bare at jeg som voksen selv kan vælge, imens et barn er overladt til at de voksne tager ansvaret. Så nej man lærer bestemt ikke barnet flygte, man lærer barnet, at de voksne er deres ansvar voksnet - selvom andre måske ikke er det. Og at man som forældre vil sikre ens barns trivsel og uddannelse. 

Et eller andet sted undre det mig, at du overhovedet kan stille sådan et spørgsmål - tænk hvis det var DIT barn som var ked af det hver evig eneste dag? Som ikke følte sig noget værd, og som til sidst måske ikke kunne rumme at modtaget undervisning?

Som forældre har vi et kæmpe ansvar for vores børn. Ja vi skal styrke dem, for de vil møde modgang i deres liv. Men der er forskel på dril og mobning. Mobning kan gennem længere tid, være nærmest indvaliderene, og det skal ingen stå model til. Hverken børn eller voksne. 

 

Tak for dit input. 

Som skrevet så var jeg på ingen måde ude på at støde nogen men blot nysgerrig efter at få svar på de to spørgsmål. 

Jeg er som forklaret selv blevet mobbet og også holdt udenfor. Men mine forældre styrkede mig så meget at jeg ikke tog det til mig og derfor aldrig havde behovet for at flytte skole. Men siger jo også at vi alle er forskellige og jeg respekterer folks forskelligheder og at det ingen kritik er mod nogen som helst. 

Hvis det var mit barn? Det kan jeg ikke udtale mig om da jeg aldrig har stået i en situation hvor mit barn bliver mobbet. Det er han for lille til. 

Efter selv at have været mobbeofferet vil jeg gerne sige at det stadig i dag har sat spor i mig...

Selvom mine forældre var gode til at sige at det ikke var mig der var noget galt med...

lærerne prøvede med at vi skulle snakke om det i klassen, vi havde endda 2 eller 3 uger i træk med emnet mobning, lavede teater om det og sang sange om hvor forkert det er at drille/mobbe..

gjorde det bestemt ikke bedre...

jeg blev mobbet/drillet med alt fra at jeg havde brunt hår til at jeg var plejebarn (en lærer foreslog at jeg skulle fortælle det for klassen for at forklare hvofor jeg græd så nemt), til at jeg var stræber da jeg overhalede de andre i matematik og stavning...

det gik fra blot at være bemærkninger, til at smide mine ting i skraldespanden/gemme dem bag radiatoren hvor jeg ikke kunne nå dem, til skub når de gik forbi, til at de fik de store drenge til at smide mig ned fra "sørøverskibet" og ja det eskalerede bare i løbet af de 8 år jeg gik der...

Så hvis jeg havde vidst det var en mulighed at skifte skole som barn havde jeg bedt om det...

jeg lærte bare at tie stille og så sad jeg på toilettet det meste af frikvarteret og græd inden jeg gik ind til time som den første, så kunne jeg da undgå at blive skubbet ind i dørkarmen på vejen eller spændt ben for så jeg faldt...

så jeg vil lytte til mit barn, jeg vil snakke med lærere og ledelse, og hvis der ikke ligger en plan for hvad der skal gøres, og det andet barns forældre ikke tager det seriøst for hvad det er, så ville jeg flytte mit barn og sørge for det ved at det er flot at fortælle når noget er galt og bede om hjælp hvis man ikke selv kan løse det..

Hvilket jeg iøvrigt også ellers gør med vores søn på 6 år, roser ham altid når han beder om hjælp til ting han ikke selv kan løse, det føler jeg er vigtigt at give videre som en evne... han bliver bedt om selv at prøve først, hvis han ikke kan så hjælpes vi ad...

Mom skriver:

Lad mig prøve at svare (for jeg mener i den anden tråd, at pigen skal have lov til at flytte skole)

 

- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?

Mit umiddelbare svar er nej. Hvis barnet mobbes igen, på den nye skole, syntes jeg man som forældre skal afprøve at kontakte lærerene i den nye klasse, skolens ledelse, samt elevernes forældre  - førend man træffer en beslutning. (hvilket forælderen i den anden tråd allerede havde afprøvet, op til flere gange.

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Hvad lærer man barnet, hvis man "tvinger" det til at blive? At ens forældre ikke står inde for barnets trivsel. At det er okay, at være led og ked af det. Man styrker ved at håndterer, og hvis det nogen gange betyder et skift, so be it. Jeg ville heller aldrig blive på en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø. Forskellen er bare at jeg som voksen selv kan vælge, imens et barn er overladt til at de voksne tager ansvaret. Så nej man lærer bestemt ikke barnet flygte, man lærer barnet, at de voksne er deres ansvar voksnet - selvom andre måske ikke er det. Og at man som forældre vil sikre ens barns trivsel og uddannelse. 

Et eller andet sted undre det mig, at du overhovedet kan stille sådan et spørgsmål - tænk hvis det var DIT barn som var ked af det hver evig eneste dag? Som ikke følte sig noget værd, og som til sidst måske ikke kunne rumme at modtaget undervisning?

Som forældre har vi et kæmpe ansvar for vores børn. Ja vi skal styrke dem, for de vil møde modgang i deres liv. Men der er forskel på dril og mobning. Mobning kan gennem længere tid, være nærmest indvaliderene, og det skal ingen stå model til. Hverken børn eller voksne. 

 

Jeg har ikke en holdning til emnet. Men jeg kan ikke lade være at læse dit svar og mangle hvad der så skulle ske hvis den nye skole viste sig at præstere ligeså dårligt som den første? Og hvad så med nummer 3 skole? Hvis det gentager sig igrn og diverse samtaler, banken i bord osv ikke hjælper. Fortsætter man så bare med at skifte? Jeg er aldrig blevet mobbet, men Jeg har desværre været vidne til det, faktisk mindes jeg især at det gik udover tilflyttere der netop var flyttet pga mobning :-( jeg tænker at chancen for at støde på mobning i samme kaliber på næste skole er forholdvis stor? Desværre. Men hvad gør man så? Som andre er inde på kan mobberen ikke smides ud af en folkeskole, og hvis forældrene til mobberen ikke tager sig af det, så tror jeg faktisk alle andre voksnes ord har ret ringe indflydelse.  

Mor11 skriver:

Jeg har ikke en holdning til emnet. Men jeg kan ikke lade være at læse dit svar og mangle hvad der så skulle ske hvis den nye skole viste sig at præstere ligeså dårligt som den første? Og hvad så med nummer 3 skole? Hvis det gentager sig igrn og diverse samtaler, banken i bord osv ikke hjælper. Fortsætter man så bare med at skifte? Jeg er aldrig blevet mobbet, men Jeg har desværre været vidne til det, faktisk mindes jeg især at det gik udover tilflyttere der netop var flyttet pga mobning :-( jeg tænker at chancen for at støde på mobning i samme kaliber på næste skole er forholdvis stor? Desværre. Men hvad gør man så? Som andre er inde på kan mobberen ikke smides ud af en folkeskole, og hvis forældrene til mobberen ikke tager sig af det, så tror jeg faktisk alle andre voksnes ord har ret ringe indflydelse.  

 

Ja gode råd er jo dyre. Og jeg ved faktisk ikke hvad man skal gøre hvis mobningen "flytter med".

Mine tanker går hen imod:

Privatskole

At finde årsagen til at "aben" følger med så at sige.

Heldigvis er mange folkeskoler efter min mening blevet meget bedre til at håndterer mobning, end da jeg gik i folkeskolen for lidt over 20 år siden

Anonym skriver:

Tak for dit input. 

Som skrevet så var jeg på ingen måde ude på at støde nogen men blot nysgerrig efter at få svar på de to spørgsmål. 

Jeg er som forklaret selv blevet mobbet og også holdt udenfor. Men mine forældre styrkede mig så meget at jeg ikke tog det til mig og derfor aldrig havde behovet for at flytte skole. Men siger jo også at vi alle er forskellige og jeg respekterer folks forskelligheder og at det ingen kritik er mod nogen som helst. 

Hvis det var mit barn? Det kan jeg ikke udtale mig om da jeg aldrig har stået i en situation hvor mit barn bliver mobbet. Det er han for lille til. 

Måske du ikke var ude på at støde nogen med dit indlæg eller dine spørgsmål, men dette spørgsmål er for mig ret så provokerende:

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

Måske er det formuleringen.. Jeg ved det ikke. Men at man som forældre skulle lære sit barn at flygte istedet for at styrke det - hvordan mener du at man kan gøre dette, hvis man har et barn som er fuldstændig nedbrudt af mobning. Langt de fleste mobbeofre siger først noget derhjemme, når det har stået på i LANG tid - så handler det i min verden ikke længere om at styre barnet, men om at redde barnet og derefter bygge det op i selvværd igen.

Mom skriver:

Måske du ikke var ude på at støde nogen med dit indlæg eller dine spørgsmål, men dette spørgsmål er for mig ret så provokerende:

 

- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det? 

 

Måske er det formuleringen.. Jeg ved det ikke. Men at man som forældre skulle lære sit barn at flygte istedet for at styrke det - hvordan mener du at man kan gøre dette, hvis man har et barn som er fuldstændig nedbrudt af mobning. Langt de fleste mobbeofre siger først noget derhjemme, når det har stået på i LANG tid - så handler det i min verden ikke længere om at styre barnet, men om at redde barnet og derefter bygge det op i selvværd igen.

Det kan måske være formuleringen. Så igen vil jeg slå fast at det på ingen måder er min hensigt at støde eller provokerer nogen. 

Jeg ved ikke hvordan man kan gøre. Jeg var jo som sagt, et par gange nu, i den den kaliber hvor mine forældres ord om at det ikke var mig der var problemet men de andre børn der mobbede var nok til at jeg ikke blev nedbrudt eller tog noget af det til mig.

Derfor prøver jeg at forstå og lærer udfra mine sprøgsmål. Jeg har er vuggestuebarn med handicap og ved at han kan blive et nemt mobbeoffer, netop pga hans handicap. Så vil gerne rustes allerede nu til hvad man gør hvis/når der bliver aktuelt. 

Jeg styrker ham allerede nu omkring det. Og det samme gør hans far. Og håber på det giver ham en styrke når han bliver skolebarn.