Anonym skriver:
Jeg er lidt nysgerrig efter at høre jer der mener at et mobbeoffer skal skifte skole.
- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?
- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det?
Set tilbage til min folkeskole blev jeg vist nok også mobbet en del;
- Var tidligt udviklet med bryster - det blev jeg drillet med af de andre piger
- vi havde ikke så mange penge så gik ikke i det nye tøj som de andre - det var også en ting jeg blev drillet med
- læspede meget så pigerne talte med s’er til mig.
Men grunden til jeg siger vist nok også mobbet er at mine forældre styrkede mig i at det var dem (mobberne) der havde et problem. Og ikke mig.
Derfor er jeg nysgerrig efter at få svar på de 2 første spørgsmål.
Vil lige slutte af med at sige. At det IKKE er en kritik til nogen forældre her på siden om deres måde at takle mobning. Vi er alle forskellige og handler forskelligt og det respekterer jeg fuldt ud - så føler du dig stødt eller på anden måde provokeret over mit indlæg så undskylder jeg på forhånd da det ikke er min mening
Lad mig prøve at svare (for jeg mener i den anden tråd, at pigen skal have lov til at flytte skole)
- Hvad så hvis han/hun mobbes på den nye skole fordi han/hun er den nye i klassen? - skal han/hun så flyttes igen?
Mit umiddelbare svar er nej. Hvis barnet mobbes igen, på den nye skole, syntes jeg man som forældre skal afprøve at kontakte lærerene i den nye klasse, skolens ledelse, samt elevernes forældre - førend man træffer en beslutning. (hvilket forælderen i den anden tråd allerede havde afprøvet, op til flere gange.
- Lærer man ikke barnet at flygte fra problemet i stedet for at styrke det i det?
Hvad lærer man barnet, hvis man "tvinger" det til at blive? At ens forældre ikke står inde for barnets trivsel. At det er okay, at være led og ked af det. Man styrker ved at håndterer, og hvis det nogen gange betyder et skift, so be it. Jeg ville heller aldrig blive på en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø. Forskellen er bare at jeg som voksen selv kan vælge, imens et barn er overladt til at de voksne tager ansvaret. Så nej man lærer bestemt ikke barnet flygte, man lærer barnet, at de voksne er deres ansvar voksnet - selvom andre måske ikke er det. Og at man som forældre vil sikre ens barns trivsel og uddannelse.
Et eller andet sted undre det mig, at du overhovedet kan stille sådan et spørgsmål - tænk hvis det var DIT barn som var ked af det hver evig eneste dag? Som ikke følte sig noget værd, og som til sidst måske ikke kunne rumme at modtaget undervisning?
Som forældre har vi et kæmpe ansvar for vores børn. Ja vi skal styrke dem, for de vil møde modgang i deres liv. Men der er forskel på dril og mobning. Mobning kan gennem længere tid, være nærmest indvaliderene, og det skal ingen stå model til. Hverken børn eller voksne.