„Taknemmelighed er hjertets hukommelse.“
Jeg genkender meget af det, som du skriver.. og det sætter også nogle tanker igang her..
jeg har været igennem 2 præmature fødsler, hvor den sidste var født i uge 25+0 og kæmpede en brav kamp.. efterfølgende har der været en del med ham i hans første leveår med kamp for, at få ham til at spise osv..- idag er han snart 8, går på specialskole og jeg er ikke ovenpå endnu... har samtidig mistet min far for halvanden år siden og er nu uden forældre, så det var et gok i nøden også... et halvt år efter mistede jeg et venskab efter 25 år... jeg er først nu ved at komme ovenpå... men har gået til psykolog med succes, men kunne ikke få flere timer.. udviklede angst efter junior blev født, så det slås jeg med oveni... men jeg har fremgang stille og rolig og det skyldes min træning.. jeg får det bare så godt efter..- men jeg mangler bare det, som skal hive mig sidste stykke.... har dage, hvor jeg ikke er i stand til at hive mig op..- og dage hvor jeg kører med 110 i timen.... men træningen virker.. bokser og så går jeg 10km flere gange om ugen...
Anmeld
Citér
