Et alternativ til vuggestuen?

Anonym skriver:

Jeg søger lidt historier fra jer som har valgt vuggestue fra, til fordel for enten dagpleje, privat pasning eller at være hjemmegående. Hvorfor og hvordan i får det til at fungere?

Vi er igang med at køre vores 1 årige datter ind i en rigtig fin vuggestue, med gode pædagoger, som vi har ventet længe på at få plads i. Det føles bare ikke rigtigt og der er ingen fremgang i indkøringen. Min datter har siden fødslen været meget følsom over for mennesker og indtryk, hun suger ligesom alt til sig. På godt og ondt. Så på trods af at jeg har glædet mig til at få mere tid til ting herhjemme (jeg er studerende), så er den glæde blevet erstattet af ondt i maven ved tanken om at hun skal starte i vuggestue. Jeg og min kæreste føler virkelig ikke at vuggestuelivet er det ideelle for hende.

Jeg ved ikke helt hvad vores alternativ kan være, da jeg er nødt til at færdiggøre min uddannelse og dermed ikke kan være hjemmegående med hende på fuldtid. Men deltid ville være en mulighed.

Til hver en tid dagpleje! Der er så meget mere ro og regelmæssighed til de helt små børn.  Når de når børnehave alderen skal de nok få rigeligt med beskæftigelse iblandt andre larmende børn. Jeg synes det er vigtigt at dagplejen fungere som et andet hjem for de mindste... 

Anonym skriver:

Jeg søger lidt historier fra jer som har valgt vuggestue fra, til fordel for enten dagpleje, privat pasning eller at være hjemmegående. Hvorfor og hvordan i får det til at fungere?

Vi er igang med at køre vores 1 årige datter ind i en rigtig fin vuggestue, med gode pædagoger, som vi har ventet længe på at få plads i. Det føles bare ikke rigtigt og der er ingen fremgang i indkøringen. Min datter har siden fødslen været meget følsom over for mennesker og indtryk, hun suger ligesom alt til sig. På godt og ondt. Så på trods af at jeg har glædet mig til at få mere tid til ting herhjemme (jeg er studerende), så er den glæde blevet erstattet af ondt i maven ved tanken om at hun skal starte i vuggestue. Jeg og min kæreste føler virkelig ikke at vuggestuelivet er det ideelle for hende.

Jeg ved ikke helt hvad vores alternativ kan være, da jeg er nødt til at færdiggøre min uddannelse og dermed ikke kan være hjemmegående med hende på fuldtid. Men deltid ville være en mulighed.

En vuggestue kan gøre så og så meget for ét barn, men indkøringen bør du stole mere på, fordi det ofte viser sig at være en mor/far-barn symbiose. Nogle børn kører hurtigt ind og andre bruger "hele livet" til at vænne sig til samfundet som det er. Sidst nævnte børn møder jeg hele tiden i min hverdag, da jeg har timer i både vuggestue og børnehave. Indkøring i børnehave kan være ligeså "svær" som i vuggestuen, men her kan barnet selv sætte nogle ord på og derfor lette overgangen. Dog skal det lige siges at, ja det er svært at "holde til" når et vuggestue barn græder øjnene ud. Det vænner man sig ikke til, men lærer at tolke det enkeltes barn behov.

Mht. fremgang, så er nogle forældre "gode til" at overdrive deres bekymring ved ikke at "give slip" på deres barn. Så ud fra din begænset og rosende beskrivelse af vuggestuen, så tror jeg du skal give din datter mere tid og lytte til personlets anvisninger, fordi de har prøvet det før.

Tænk lidt ud i fremtiden. I dag er der overgangstraditioner fra en institution til den næste, hvilket er for at lette indkøringen for barnet !

Springer du nogle led over kan du risikere at dit barn bla. ikke har samme fællesskabsopfattelse som de andre børn har tilegnet sig. Det er ikke forkert at springe et led over, fordi det er altid jer som forældre der har det endelige ansvar for jeres barns trivsel ! På et eller andet tidspunkt i livet "skal" man have lært at tilpasse sig samfundet og sammenværd med andre mennesker.

Lær dit barn at bruge sin følsomhed i alle situationer. Nemt sagt, men svært at gøre. Det læres i vuggestuen, børnehaven, skolen, SFO og klubberne på hver deres niveau.

Dagplejere har løbende kontakt til områdets institutioner som de indimellem besøger med henblik på at vænne børnene til flere og andre børn samt voksne.

Privat pasning har stort set samme grundlæggende struktur som dagplejerne. Dog er der intet kommunalt samarbejde udover et par enkelte punkter.

Stod jeg i jeres situation, så ville jeg satse på at vuggestuen kan sit kram, fordi med henblik på næste institutionstrin, så kan det blive endnu svære end vuggestuen, fordi jeres datter er blevet isoleret for omverden !

Ms.Momo skriver:

Begge mine børn gik i dagpleje og det var Jeg rigtig glad for. Jeg ønskede det da der ikke er så mange børn og voksne som barnet skal forholde sig til i en dagpleje.

Jeg kan ikke huske tiderne, men jeg kunne sagtens arbejde 37 timer. Min søn havde problemer med hørelsen da han var lille og jeg var rigtig glad for at, når jeg hentede, så kunne dagplejemor fortælle hvordan det havde gået den dag. Det var sværere når han kom i børnehaven og det ikke var de samme pædagoger om eftermiddagen som havde været sammen med ham, og derved ikke kunne fortælle hvordan dagen var gået.

Nej, det er ikke de samme pædagoger som er der om eftermiddagen, men det beror mere på et kommunikationsbrist intern i børnehaven end at børnehaven har været et "dårligt" valg !

Hos os har vi en kultur med at videregive vigtige info internt, så alle forældrene altid kan spørge indtil deres barns forløb i institutionen.

Som forældre vil jeg bare stille krav til personalet løbende pga. barnets trivsel og egen interesse for stedet i sin helhed.

Forældre som virker ligeglade med deres børns hverdag er altid noget som er svært at "leve" som personale i alle institutioner, fordi vi får den fulde "effekt" hele dagen lang !

Meld dig ind i forældrebestyrelsen og vær med til at "bestemme" personalets hverdag med dit barn. Det er den bedste måde at give max trivsel til sit og andres børn.

Fordi en forældre der er ligeglad med sit eget barn vil også være ligeglad med andres børn. Men det er personalet ikke, fordi de tager sig af alle børnenes trivsel.

Anonym skriver:

Vores de to store har gået i kommunal dagplejer, hvor de ved sygdom skulle til en gæsteplejer. Dog har enten min mand eller jeg haft mulighed for at flexe de dage, så de ikke skulle afsted. 

Med vores yngste har vi valgt privat dagplejer og det er vi bare så glade for. Ved sygdom har hun en fast “vikar,” der kommer i dagplejernes hjem og passer børnene, dvs. de er i trygge og vante omgivelser. I de to vi har været hos hende, har hun ikke været syg. 

Jeg synes personligt at vuggestue virker upersonligt, klinisk og samlebåndsagtigt. Men jeg har ingen erfaring med det. Har venner og familie der elsker deres vuggestue, så det er selvfølgelig meget individuelt hvad der virker for en familie.

Jeg synes personligt at vuggestue virker upersonligt, klinisk og samlebåndsagtigt. Men jeg har ingen erfaring med det.

Upersonlig ? Kan du sætte flere ord på dét, fordi jeg vil der gerne personligt vide hvad jeg kan gøre anderledes udover at være en 16 arm blæksprutte.

Klinisk ? Det er meget nødvendigt at være omhyggelig med hygiejen, fordi det er samme puslebord som alle børnene kommer op på og senere samme toilet.

Samlebånd ? Tja... det giver jeg dig ret i... vi kan altid godt bruge flere hænder, men besparelserne spænder tit ben for den ide.

Kurt_H skriver:

Jeg synes personligt at vuggestue virker upersonligt, klinisk og samlebåndsagtigt. Men jeg har ingen erfaring med det.

Upersonlig ? Kan du sætte flere ord på dét, fordi jeg vil der gerne personligt vide hvad jeg kan gøre anderledes udover at være en 16 arm blæksprutte.

Klinisk ? Det er meget nødvendigt at være omhyggelig med hygiejen, fordi det er samme puslebord som alle børnene kommer op på og senere samme toilet.

Samlebånd ? Tja... det giver jeg dig ret i... vi kan altid godt bruge flere hænder, men besparelserne spænder tit ben for den ide.

 

 

Hvis du har læst hvad jeg har skrevet, forstår jeg slet ikke du føler dig angrebet. 

Jeg kritiserer INGEN steder pædagogernes arbejde eller vores regering for for få hænder. 

Jeg skriver at jeg  ingen erfaring har med vuggestuer men at jeg personligt(en følelse jeg har) synes vuggestue virker upersonligt, klinisk og samlebåndsagtigt. 

Hvis du læste hele mit indlæg, skriver jeg også:

Har venner og familie der elsker deres vuggestue, så det er selvfølgelig meget individuelt hvad der virker for en familie.

Ovenstående fortæller om venners og familiers erfaringer med vuggestue, men jeg skriver ikke at jeg ser ned på at de sender deres børn hen til 16-armede blækspruttepædagoger(dit eget udsagn). Men jeg gør netop klart at det er  individuelt hvad der virker for en familie. 

Kurt_H skriver:

En vuggestue kan gøre så og så meget for ét barn, men indkøringen bør du stole mere på, fordi det ofte viser sig at være en mor/far-barn symbiose. Nogle børn kører hurtigt ind og andre bruger "hele livet" til at vænne sig til samfundet som det er. Sidst nævnte børn møder jeg hele tiden i min hverdag, da jeg har timer i både vuggestue og børnehave. Indkøring i børnehave kan være ligeså "svær" som i vuggestuen, men her kan barnet selv sætte nogle ord på og derfor lette overgangen. Dog skal det lige siges at, ja det er svært at "holde til" når et vuggestue barn græder øjnene ud. Det vænner man sig ikke til, men lærer at tolke det enkeltes barn behov.

Mht. fremgang, så er nogle forældre "gode til" at overdrive deres bekymring ved ikke at "give slip" på deres barn. Så ud fra din begænset og rosende beskrivelse af vuggestuen, så tror jeg du skal give din datter mere tid og lytte til personlets anvisninger, fordi de har prøvet det før.

Tænk lidt ud i fremtiden. I dag er der overgangstraditioner fra en institution til den næste, hvilket er for at lette indkøringen for barnet !

Springer du nogle led over kan du risikere at dit barn bla. ikke har samme fællesskabsopfattelse som de andre børn har tilegnet sig. Det er ikke forkert at springe et led over, fordi det er altid jer som forældre der har det endelige ansvar for jeres barns trivsel ! På et eller andet tidspunkt i livet "skal" man have lært at tilpasse sig samfundet og sammenværd med andre mennesker.

Lær dit barn at bruge sin følsomhed i alle situationer. Nemt sagt, men svært at gøre. Det læres i vuggestuen, børnehaven, skolen, SFO og klubberne på hver deres niveau.

Dagplejere har løbende kontakt til områdets institutioner som de indimellem besøger med henblik på at vænne børnene til flere og andre børn samt voksne.

Privat pasning har stort set samme grundlæggende struktur som dagplejerne. Dog er der intet kommunalt samarbejde udover et par enkelte punkter.

Stod jeg i jeres situation, så ville jeg satse på at vuggestuen kan sit kram, fordi med henblik på næste institutionstrin, så kan det blive endnu svære end vuggestuen, fordi jeres datter er blevet isoleret for omverden !

 

Jeg synes dine svar bærer meget præg af at du arbejder i en integreret institution. 

Det er da noget værre fis at skrive at det vil blive sværere for børnene at komme videre i institutionslivet, hvis de er blevet isoleret. Ved at gå i dagpleje, enten kommunalt eller privat bliver INGEN børn isoleret. Har aldrig hørt om en dagplejemor der KUN har ET barn. 

Vi andre har da klaret os så ganske udmærket. Og hvad med førhen? 

Og hvis du følger lidt med i, hvad der sker omkring dig, er det jo mega meget oppe i tiden at hjemmepasse børnene. Der findes utallige legestuer man kan tage til. Der er også andre muligheder som hjemmepassere. Jeg kender flere der er det, som har kontakt med mange andre hjemmepassere og deres børn. Lidt ligesom mødregrupper, laver de også legegrupper. 

Kurt_H skriver:

Nej, det er ikke de samme pædagoger som er der om eftermiddagen, men det beror mere på et kommunikationsbrist intern i børnehaven end at børnehaven har været et "dårligt" valg !

Hos os har vi en kultur med at videregive vigtige info internt, så alle forældrene altid kan spørge indtil deres barns forløb i institutionen.

Som forældre vil jeg bare stille krav til personalet løbende pga. barnets trivsel og egen interesse for stedet i sin helhed.

Forældre som virker ligeglade med deres børns hverdag er altid noget som er svært at "leve" som personale i alle institutioner, fordi vi får den fulde "effekt" hele dagen lang !

Meld dig ind i forældrebestyrelsen og vær med til at "bestemme" personalets hverdag med dit barn. Det er den bedste måde at give max trivsel til sit og andres børn.

Fordi en forældre der er ligeglad med sit eget barn vil også være ligeglad med andres børn. Men det er personalet ikke, fordi de tager sig af alle børnenes trivsel.

nu er min søn så stor at han er kommet i skole, og min datter går i en anden børnehave hvor de er bedre til at fortælle hvordan dagen er gået.