Bentemor skriver:
-Svømme, hygge, flydelege og plask i varmtvandsbasin. Virkede for os, drengen her nød varmen og var en god måde at få gang i kroppen på ovenpå et smertefuldt sygdomsforløb med flere hofteoperationer som følge. Han nød massagen af ben og indsmøring af ar efter badet.
-yogabold/træningsbold.
Går ud fra at din datter er ældre end min søn var, han var kun tre. Var hjemme med ham lidt over et halvt år, før han startede i børnehave nogle timer om dagen. Jeg havde tabt arbejdsfortjeneste i ca et år. Og var også den tid det ca tog før hans lille krop var så mobil igen og uden daglige smerter. Arene drillede dog flere år især i vinterhalvåret.
Udover svømning kørte jeg ikke et desideret træningsprogram med ham. Lod ham selv genoptræne i det tempo han kunne klare. Men legede med balloner, legede med sæbebobler, rullede som krokodiller og kravlede baglæns som krabber, sneg os rundt langs møbler og vægge når vi legede skurk og politi, cykede med benene til cykelsangen, kravlede rundt, gemmeleg. Lod ham bare få de pauser han ville og ellers bare lege, sanglege, fortællinger og leg. Men tog ham lidt ud hver dag, det første år sad han næsten kun i klapvogn udenfor.
Du kender din datter bedst og ved hvad hun har behov for, er smadder godt at lege træningen ind. Synes du er skide sej! Er pisse hårdt at stå med et virkelig sygt barn.
Kan forestille mig det er lidt mere udfordrende, jo ældre barnet bliver ,da de jo mentalt er længere fremme i udviklingen. Er jo helt normalt at lege næsten alt ind når man er 3-4år.
Du ønskes god bedring med din datter.
.
Gode idéer, du har. Min mand har påtaget sig politi og røvere-legen og så kom han i tanke om at vi har nogle legesværd i skurret, som måske kan friste, hvis vi leger pirater eller sådan noget. Vi må virkelig være kreative, for hun bliver helt ulykkelig, hvis det kommer til at minde om genoptræningen fra sygehuset.