Parhold deler i regningerne lige over?

Manden tjener alt, jeg intet. Forbrug af penge står vi begge for og jeg spørger ikke først. Så man kan sige vi har fælles daglig økonomi men med kun én indtægt. Vi køber ind som vi har lyst til uden at spørge.

Jeg bliver lidt bekymret, når jeg hører udtalelser som: 

“jeg betaler børn og mad og min mand de ‘omkosttunge’” - husk lige at omkosttunge også er “aktiver” dvs noget man kan tage med videre, sælge, anvende på sigt.  

Og så husk lige, at I ved deltid og barsel osv ikke får pension på lige fod med manden. 

jeg håber sådan, at I så ved en evt skilsmisse har styr på, at Kvinderne ikke har nogen aktiver. Og det er dyrt. Det er så kvinderne der skal finde hjem, møbler osv. 

Det er derfor fællesøkonomi er at foretrække - for så er man også sikret, hvis man trækker sig ud. 

Fælles børn/liv = solidaritet og ligeværd - OGSÅ økonomisk! Også selvom den ene er i hjemme og ikke tjener penge - I er stadig et aktiv i hjemmet! 

Og damer - ingen takker jer i graven for at have levet et liv uden penge, fordi I ikke ville være til besvær eller havde mest lyst til deltid. Deltid er ikke det samme som, at I som par ikke har fællesøkonomi eller at den som er på deltid/barsel bliver sikret i sin pension 

Anonym skriver:

Vi deler.  mangler der på em konto spæder vi begge til. 

Men diverse bonuser han får ryger til noget gavnligt for og alle . ( vi har samme grundløn) Reparationer/ istandsættelse på huset især. 

Men hvis han mener han skal på ophold kun for ham selv i byen m.v betaler han selv ( skal siges han VIRKELIG har skruet ned på hans udture selv , da det jo ofte ikke gavner os alle)  = kvindelist :-)  

Nu ved jeg selvfølgelig ikke Hvor voldsom din mand var til at tage ud førhen. Men bliver faktisk på hans vegne lidt ked af at du begrænser hans udeture fordi det ikke gavner alle. 

Jeg tager som mor på udeture ca hver 3/4 måned og jeg betaler selvfølgelig selv. Men det ER faktisk til gavn for alle, for jeg er den store yder herhjemme til økonomien og hvis ikke jeg fik mine ture (det kan være alt fra storbyophold til en overnatning på en cabin) så ville jeg ikke have overskud til familien. 

Derudover så kommer familien jo også med på tur og min mand har mulighed for at gøre det samme som jeg, han lader bare bedst op hjemme. 

Anonym skriver:

Jeg bliver lidt bekymret, når jeg hører udtalelser som: 

“jeg betaler børn og mad og min mand de ‘omkosttunge’” - husk lige at omkosttunge også er “aktiver” dvs noget man kan tage med videre, sælge, anvende på sigt.  

Og så husk lige, at I ved deltid og barsel osv ikke får pension på lige fod med manden. 

jeg håber sådan, at I så ved en evt skilsmisse har styr på, at Kvinderne ikke har nogen aktiver. Og det er dyrt. Det er så kvinderne der skal finde hjem, møbler osv. 

Det er derfor fællesøkonomi er at foretrække - for så er man også sikret, hvis man trækker sig ud. 

Fælles børn/liv = solidaritet og ligeværd - OGSÅ økonomisk! Også selvom den ene er i hjemme og ikke tjener penge - I er stadig et aktiv i hjemmet! 

Og damer - ingen takker jer i graven for at have levet et liv uden penge, fordi I ikke ville være til besvær eller havde mest lyst til deltid. Deltid er ikke det samme som, at I som par ikke har fællesøkonomi eller at den som er på deltid/barsel bliver sikret i sin pension 

 

Jeg var vist en af dem der skrev at manden betaler de tunge udgifter som husleje, biler osv, mens jeg har udgifterne til mad og barn. Men det er ikke det samme som ejerskab i vores familie. Nu bor vi til leje, hvor det er mig der har været medlem og fået lejligheden. Havde vi haft et hus, ville det jo være et fælles køb i begges navn, men som økonomien er nu, ville det stadig være ham der betaler de fleste udgifter. En af bilerne er også min, begge er dog betalt af kæresten. Vi regner med at bytte i fremtiden, så han er på SU og jeg betaler de tunge udgifter, men det ændrer jo ikke ved at det er fælles aktiver. Men det ville jo selvfølgelig være noget helt andet hvis man var en familie med børn, hvor den part der tjente mest og betalte mest også stod for tingene på papiret. Det synes jeg heller ikke lyder som et familiefællesskab jeg ville være en del af. 

Anonym skriver:

Nu ved jeg selvfølgelig ikke Hvor voldsom din mand var til at tage ud førhen. Men bliver faktisk på hans vegne lidt ked af at du begrænser hans udeture fordi det ikke gavner alle. 

Jeg tager som mor på udeture ca hver 3/4 måned og jeg betaler selvfølgelig selv. Men det ER faktisk til gavn for alle, for jeg er den store yder herhjemme til økonomien og hvis ikke jeg fik mine ture (det kan være alt fra storbyophold til en overnatning på en cabin) så ville jeg ikke have overskud til familien. 

Derudover så kommer familien jo også med på tur og min mand har mulighed for at gøre det samme som jeg, han lader bare bedst op hjemme. 

Han kunne ikke selv se noget problem i det før vi fik børn. Jeg vidste godt hans holdning ville ændre sig.  

Hvis han skulle på skiferie hvert år og lægge 8000-10000 der. Og jeg skulle det samme så er 16-20000 meget ud af et ferie budget inden man overhovedet har været afsted som familie.  Eller det måske bare mig.  Eller at jeg skal holde 5 dags ferie for at han selv kan tage på ferie.  Jeg arbejder aften. 

Jeg holder ham bestemt ikke tilbage .

Men jeg har arbejde hver anden weekend som gør han mere fleksible til hans arbejde( som er hans store interesse) . Men det gør så også at vores weekender bliver lidt hellige at vi et sammen og ikke ude hver for sig.  

Vi har INGEN at trække på i det daglige og få muligheder for pasning så vikle jeg da være trist hvis det kun var ham og ikke OS som par der nød godt ud af det .

Han er ikke blevet en tøffel helt. Men bare ændret i hans prioritereter. 

Vi har en form for fællesøkonomi, hvor vi indbetaler alt til vores budgetkonto, minus vores fastsatte lommepenge (vi justerer det løbende, pt er det kr. 2.500 pr person) - og så betales alle regninger derfra. 

Med andre ord, så er alt fælles, udover vores lommepenge. 

Anonym skriver:

Jeg bliver lidt bekymret, når jeg hører udtalelser som: 

“jeg betaler børn og mad og min mand de ‘omkosttunge’” - husk lige at omkosttunge også er “aktiver” dvs noget man kan tage med videre, sælge, anvende på sigt.  

Og så husk lige, at I ved deltid og barsel osv ikke får pension på lige fod med manden. 

jeg håber sådan, at I så ved en evt skilsmisse har styr på, at Kvinderne ikke har nogen aktiver. Og det er dyrt. Det er så kvinderne der skal finde hjem, møbler osv. 

Det er derfor fællesøkonomi er at foretrække - for så er man også sikret, hvis man trækker sig ud. 

Fælles børn/liv = solidaritet og ligeværd - OGSÅ økonomisk! Også selvom den ene er i hjemme og ikke tjener penge - I er stadig et aktiv i hjemmet! 

Og damer - ingen takker jer i graven for at have levet et liv uden penge, fordi I ikke ville være til besvær eller havde mest lyst til deltid. Deltid er ikke det samme som, at I som par ikke har fællesøkonomi eller at den som er på deltid/barsel bliver sikret i sin pension 

 

Det du beskriver vil være et størst problem i et forhold mellem ugifte, da gifte jo skal dele alle deres værdier ved en skilsmisse (medmindre man har ægtepagt). At den ene part betaler de dyre ting, betyder heller ikke nødvendigvis i praksis, at det kun er den ene, der ejer aktiverne. Selv om den ene betaler det hele, kan begge jo være registreret som lige ejere af biler og boliger, og så deler man også ejerskabet.

Det er ikke et problem hos os, da vi tjener ca lige meget og betaler lige meget, men vi har nu sikret os med alle de papirer man kan. 

Anonym skriver:

Han kunne ikke selv se noget problem i det før vi fik børn. Jeg vidste godt hans holdning ville ændre sig.  

Hvis han skulle på skiferie hvert år og lægge 8000-10000 der. Og jeg skulle det samme så er 16-20000 meget ud af et ferie budget inden man overhovedet har været afsted som familie.  Eller det måske bare mig.  Eller at jeg skal holde 5 dags ferie for at han selv kan tage på ferie.  Jeg arbejder aften. 

Jeg holder ham bestemt ikke tilbage .

Men jeg har arbejde hver anden weekend som gør han mere fleksible til hans arbejde( som er hans store interesse) . Men det gør så også at vores weekender bliver lidt hellige at vi et sammen og ikke ude hver for sig.  

Vi har INGEN at trække på i det daglige og få muligheder for pasning så vikle jeg da være trist hvis det kun var ham og ikke OS som par der nød godt ud af det .

Han er ikke blevet en tøffel helt. Men bare ændret i hans prioritereter. 

Dejligt - og på samme tid vel også "bare" hvad man kan forvente?? Jeg ville i hvert fald hverken forvente eller give mindre til/fra en familie jeg selv har valgt at stifte?? 

Jo det er skønt at komme ud bare mig - en aften med veninder i bio, en løbetur eller på et par dages ferie - OG det er noget jeg virkelig sætter pris på kan lade sig gøre - især det sidste rent økonomisk. Men jeg (og min mand) har valgt at starte en familie og den har naturligvis 1. Prioritet og dermed har både min mand og jeg naturligvis skruet gevaldigt ned for "ego turene" både ud fra en tidsmæssig og økonomisk prioritering. 

Janey skriver:

Det du beskriver vil være et størst problem i et forhold mellem ugifte, da gifte jo skal dele alle deres værdier ved en skilsmisse (medmindre man har ægtepagt). At den ene part betaler de dyre ting, betyder heller ikke nødvendigvis i praksis, at det kun er den ene, der ejer aktiverne. Selv om den ene betaler det hele, kan begge jo være registreret som lige ejere af biler og boliger, og så deler man også ejerskabet.

Det er ikke et problem hos os, da vi tjener ca lige meget og betaler lige meget, men vi har nu sikret os med alle de papirer man kan. 

På nær lige indståender på egne konti og pensionsopsparinger (ret mig hvis jeg tager fejl), sol ikke bliver delt. Så ved skilsmisse kan det være ret stor forskel på dels økonomi nu og her samt ved alderdom. 

Vh. 

Lje skriver:

På nær lige indståender på egne konti og pensionsopsparinger (ret mig hvis jeg tager fejl), sol ikke bliver delt. Så ved skilsmisse kan det være ret stor forskel på dels økonomi nu og her samt ved alderdom. 

 

Vh. 

Og gæld man havde før ægteskabet skal heller ikke deles. Og så at man ikke har en klausul på egne ting osv. 

Så hvis kvinden har optaget gæld eks før ægteskabet for at købe babyting, også er blevet gift nogle år efter- så hæfter manden ikke. 

Og præcis pensionen er et stort problem. At kvinderne står tilbage og mangler mange, mange penge... for de tænker “herregud, det er jo om mange år. Jeg valgte selv barslen” osv det er bare sandheder med store modifikationer. 

Vi ER de eneste som kan føde. Derfor skal altså stadig have penge til vores pensionisttilværelse.