Bekymring pga. tidligere mistet barn

Hej alle

Jeg er nu i anden graviditet og hele tiden dybt bekymret..

Jeg og min kæreste var lige flyttet sammen i oktober måned sidste år, da jeg kort tid efter finder ud af, at jeg ved et uheld er blevet gravid (eftersom vi ikke havde været sammen i mange måneder, var vi enige om at vente 1 år med graviditet).. Vi blev selvfølgelig begge virkelig lykkelige, selvom det kom meget pludseligt..

Desværre døde barnet, da jeg var 8 uger henne, og op til jul måtte jeg gå og vente på at den medicinske abort hjalp, hvilket ikke skete, så jeg fik en udskrabning den 28. december.

Vi var begge dybt ulykkelige, og blev så enige om, at nu ville vi prøve for alvor.. Jeg blev så allerede gravid igen efter 1. mens, hvilket gør, at jeg nu er 7+5 henne.. Vi har været til to scanninger hos lægen, og jeg skal scannes igen den 4. april, da jeg heldigvis har en ekstremt forstående læge der har sagt, at jeg må scannes alt det, jeg vil..

Men selvom man tydeligt kunne se hjertet slå sidste gang, og den også har udviklet sig bedre end det tidligere barn, så går jeg hele tiden og er ekstremt bekymret for, at det skal ske igen..

Især fordi jeg gik fra at have vanvittig kvalme som i "jeg lå og væltede rundt og kunne ikke være nogle steder eller spise andet end frugt og is, og jeg tabte mig 2,7 kg" for bare en lille uge siden, til at jeg nu kun har en lille smule kvalme, altså mere ubehag og føler bare, at jeg er ved at blive en smule syg/forkølet, og jeg kan også spise mere varieret nu (dog stadig ikke tilberedte grøntsager eller kød).. 

Sidste gang jeg gik fra at have mange symptomer til ikke at have nogle, var jo så fordi jeg havde mistet barnet.. Så nu går jeg hele tiden og er ved at tude, fordi jeg er bange for, at barnet ikke lever mere, selvom vi så hjertet slå i tirsdags..
Nogle der kan give mig råd/berolige mig på en måde?

csigvard skriver:

Hej alle

Jeg er nu i anden graviditet og hele tiden dybt bekymret..

Jeg og min kæreste var lige flyttet sammen i oktober måned sidste år, da jeg kort tid efter finder ud af, at jeg ved et uheld er blevet gravid (eftersom vi ikke havde været sammen i mange måneder, var vi enige om at vente 1 år med graviditet).. Vi blev selvfølgelig begge virkelig lykkelige, selvom det kom meget pludseligt..

Desværre døde barnet, da jeg var 8 uger henne, og op til jul måtte jeg gå og vente på at den medicinske abort hjalp, hvilket ikke skete, så jeg fik en udskrabning den 28. december.

Vi var begge dybt ulykkelige, og blev så enige om, at nu ville vi prøve for alvor.. Jeg blev så allerede gravid igen efter 1. mens, hvilket gør, at jeg nu er 7+5 henne.. Vi har været til to scanninger hos lægen, og jeg skal scannes igen den 4. april, da jeg heldigvis har en ekstremt forstående læge der har sagt, at jeg må scannes alt det, jeg vil..

Men selvom man tydeligt kunne se hjertet slå sidste gang, og den også har udviklet sig bedre end det tidligere barn, så går jeg hele tiden og er ekstremt bekymret for, at det skal ske igen..

Især fordi jeg gik fra at have vanvittig kvalme som i "jeg lå og væltede rundt og kunne ikke være nogle steder eller spise andet end frugt og is, og jeg tabte mig 2,7 kg" for bare en lille uge siden, til at jeg nu kun har en lille smule kvalme, altså mere ubehag og føler bare, at jeg er ved at blive en smule syg/forkølet, og jeg kan også spise mere varieret nu (dog stadig ikke tilberedte grøntsager eller kød).. 

Sidste gang jeg gik fra at have mange symptomer til ikke at have nogle, var jo så fordi jeg havde mistet barnet.. Så nu går jeg hele tiden og er ved at tude, fordi jeg er bange for, at barnet ikke lever mere, selvom vi så hjertet slå i tirsdags..
Nogle der kan give mig råd/berolige mig på en måde?

Jeg har mistet 6 gange i alt... Og har gennemført 1 graviditet og er godt på vej med den næste er 30 uger henne. Alle graviditeterne har været meget forskellige.. De 2 blivende har jeg kun haft småkvalme og hunør svingninger og symptomer som ømme bryster der er kommet og gået som det har passet dem  .. De andre har jeg haft øget lugtesans  køresyge været rimelig utilpas, når de så er gået til grunde er mange af symptomerne blevet der indtil fosteret er kommet ud eller jeg har fået udskrabning. Vær glad for du har set hjerteblink.. Det nåede jeg aldrig i de 6 graviditeter der gik til grunde.. Jeg kan godt huske det . Det er møg svært. 

Camillos skriver:

Jeg har mistet 6 gange i alt... Og har gennemført 1 graviditet og er godt på vej med den næste er 30 uger henne. Alle graviditeterne har været meget forskellige.. De 2 blivende har jeg kun haft småkvalme og hunør svingninger og symptomer som ømme bryster der er kommet og gået som det har passet dem  .. De andre har jeg haft øget lugtesans  køresyge været rimelig utilpas, når de så er gået til grunde er mange af symptomerne blevet der indtil fosteret er kommet ud eller jeg har fået udskrabning. Vær glad for du har set hjerteblink.. Det nåede jeg aldrig i de 6 graviditeter der gik til grunde.. Jeg kan godt huske det . Det er møg svært. 

Det er jeg virkelig ked af at høre .. Må have været ekstremt hårdt at skulle blive ved med at bevare håbet og optimismen hver eneste gang.. Forstår slet ikke, hvordan du har kunne gøre det uden at opgive?!

Men er da super dejligt at høre, at du har et (og snart to) perfekte børn .. Så giver det da mig en smule håb.. Og især når du skriver, at symptomerne ikke har været overdrevet ved de to blivende.. Så skal jeg nok ikke være så nervøs hehe

csigvard skriver:

Det er jeg virkelig ked af at høre .. Må have været ekstremt hårdt at skulle blive ved med at bevare håbet og optimismen hver eneste gang.. Forstår slet ikke, hvordan du har kunne gøre det uden at opgive?!

Men er da super dejligt at høre, at du har et (og snart to) perfekte børn .. Så giver det da mig en smule håb.. Og især når du skriver, at symptomerne ikke har været overdrevet ved de to blivende.. Så skal jeg nok ikke være så nervøs hehe

 fingre for dig .. Nej det har ikke været nemt... Men som sagt hver gang jeg har set hjerteblink er de blevet der og alle aborterne var før jeg fik min første fødte 

Kæmpe kram. Det er skide svært. 

Ved os nåede vi at se hjerteblink, men til nf var hjertet stoppet. Vi venter på at at gå i gang igen og jeg frygter allerede ventetiden op til Nf. Men altså chancerne er gode når i har set hjerteblink. Jeg krydser fingre for at bebs har det godt.

Jeg har selv mistet 2 gange spontant og derefter en provokeret fødsel i uge 20, hvor vi selvfølgelig også mistede hende. Jeg kan kun sige at frygten desværre nok altid vil hænge ved. Nu er jeg gravid for fjerde gang og i uge 25 og mit bedste råd er nok at acceptere at man altid vil have en angst for at miste igen. Det har hjulpet os at få en del ekstra scanninger hen ad vejen. 

csigvard skriver:

Hej alle

Jeg er nu i anden graviditet og hele tiden dybt bekymret..

Jeg og min kæreste var lige flyttet sammen i oktober måned sidste år, da jeg kort tid efter finder ud af, at jeg ved et uheld er blevet gravid (eftersom vi ikke havde været sammen i mange måneder, var vi enige om at vente 1 år med graviditet).. Vi blev selvfølgelig begge virkelig lykkelige, selvom det kom meget pludseligt..

Desværre døde barnet, da jeg var 8 uger henne, og op til jul måtte jeg gå og vente på at den medicinske abort hjalp, hvilket ikke skete, så jeg fik en udskrabning den 28. december.

Vi var begge dybt ulykkelige, og blev så enige om, at nu ville vi prøve for alvor.. Jeg blev så allerede gravid igen efter 1. mens, hvilket gør, at jeg nu er 7+5 henne.. Vi har været til to scanninger hos lægen, og jeg skal scannes igen den 4. april, da jeg heldigvis har en ekstremt forstående læge der har sagt, at jeg må scannes alt det, jeg vil..

Men selvom man tydeligt kunne se hjertet slå sidste gang, og den også har udviklet sig bedre end det tidligere barn, så går jeg hele tiden og er ekstremt bekymret for, at det skal ske igen..

Især fordi jeg gik fra at have vanvittig kvalme som i "jeg lå og væltede rundt og kunne ikke være nogle steder eller spise andet end frugt og is, og jeg tabte mig 2,7 kg" for bare en lille uge siden, til at jeg nu kun har en lille smule kvalme, altså mere ubehag og føler bare, at jeg er ved at blive en smule syg/forkølet, og jeg kan også spise mere varieret nu (dog stadig ikke tilberedte grøntsager eller kød).. 

Sidste gang jeg gik fra at have mange symptomer til ikke at have nogle, var jo så fordi jeg havde mistet barnet.. Så nu går jeg hele tiden og er ved at tude, fordi jeg er bange for, at barnet ikke lever mere, selvom vi så hjertet slå i tirsdags..
Nogle der kan give mig råd/berolige mig på en måde?

Nytårsaften 2006, da jeg var 9+0, havde jeg en spontan abort, så da jeg stod med en positiv test i maj 07 var jeg både lykkelig og bange. Jeg havde i starten så meget kvalme at jeg levede på vand og et æble om dagen, men da vi nåede lige omkring 9+0 forsvandt kvalmen stort set helt. Da jeg spurgte min læge sagde hun, at det kunne sagtens være noget psykisk der gjorde kvalmen så meget værre.

Jeg endte med at føde en velskabt dreng 39+0 efter en meget nem graviditet.

Camillos skriver:

 fingre for dig .. Nej det har ikke været nemt... Men som sagt hver gang jeg har set hjerteblink er de blevet der og alle aborterne var før jeg fik min første fødte 

Mange tak .. Nej tror gerne, at det absolut ikke har været nemt, og jeg kan stadig slet ikke fatte, at du har kunne komme dig over 6 mistede ..

Det trøster mig heldigvis, at flere skriver, at når man ser hjerteblink, er der øget chance for, at den bliver.. Og så får jeg stadig kvalme af min kærestes aftensmad hver dag (kød, tilberedte grøntsager og sovs) .. Det er da heldigvis gode tegn..

anonym12 skriver:

Kæmpe kram. Det er skide svært. 

Ved os nåede vi at se hjerteblink, men til nf var hjertet stoppet. Vi venter på at at gå i gang igen og jeg frygter allerede ventetiden op til Nf. Men altså chancerne er gode når i har set hjerteblink. Jeg krydser fingre for at bebs har det godt.

Åh det kan jeg godt forstå .. Det kan ikke have været sjovt at gå så længe, og så mistede det .. Jeg krydser virkelig fingre for, at det kommer til at gå godt fremover hos jer .. Ventetiden er bare ulidelig .. Men er glad for, at du skriver, at der er gode chancer, når vi har set hjerteblink .. Og mange tak

Mortil2piger18 skriver:

Jeg har selv mistet 2 gange spontant og derefter en provokeret fødsel i uge 20, hvor vi selvfølgelig også mistede hende. Jeg kan kun sige at frygten desværre nok altid vil hænge ved. Nu er jeg gravid for fjerde gang og i uge 25 og mit bedste råd er nok at acceptere at man altid vil have en angst for at miste igen. Det har hjulpet os at få en del ekstra scanninger hen ad vejen. 

Åh nej det er jeg ked af at høre .. Må jeg spørge, hvad der var galt? Min kusine var ude for det samme, da hendes dreng fik rygmarvsbrok..

Ja det er nok det bedste råd.. Både min søster og kæreste siger også, at min angst altid vil være der.. Også efter barnet er født, og det er jo selvfølgelig rigtigt nok, for der kan ske så meget ondt i verden.. Er bare frygteligt at have det sådan hele tiden!

Ja det hjælper også os at få ekstra scanninger