Hvordan stopper man med at hade?

Mit ægteskab er ved at gå i stykker. Min store kærlighed, 10 år sammen, 5 års kamp fra min side. Kamp for at acceptere, tilgive og glemme. For min mands skyld. Men jeg er åbenbart ikke i stand til det...

Vi havde det skønt sammen. Ingen problemer, højst diskussioner om hvilken film vi skal se sammen. Indtil hans familie begyndte at blande sig i vores liv, manipulere, vende min mand ryggen og skabe splid mellem os. I starten kunne jeg nogenlunde sige pyt med det, for min mands skyld. Men efter at vi fik børn sammen, er det hele blevet endnu værre. Det går ud over vores børn. Jeg går ikke ind i detaljer, men dér går min grænse. Det kan jeg ikke acceptere .Jeg er fyldt med had pga. nogle ting som de har gjort/sagt.

Min mand har altid været konfliktsky og tilgivet sin familie i mine øjne alt for mange gange, også inden jeg kom i billedet.

Hans familie fejer alt under gulvtæppet, men kommer med stikpiller så snart de ser mulighed for det. Jeg er vant til at man snakker ud om tingene og kommer videre i livet, men det kan de slet ikke finde ud af. 

Min mand mener at jeg skal stoppe med at hade. At det æder mig indeni. Og han har ret. Men hvordan er det lige man gør det???

Her på det sidste er det hele begyndt at gå udover mit helbred og det kan min mand se. Han gider ikke stå i midten mere. Jeg er bange for at det her kommer til at ødelægge vores familie...

Tror du er nødt til at være mere specifik ?

hvis du virkelig hader hader hans familie, ville jeg bare udeblive fra så meget så muligt og så lade manden og børnene tage afsted.

Det er svært at vurdere når du ikke skriver problemet og problemets kerne, men tænker der skal meget til at hade folk og jeg tænker egentlig også at man  acceptere meget fra ens familie (i forhold til det du skriver med at din mand tilgiver for meget), det tænker jeg vel er klart, det er jo hans familie.

en del af at være familie er vel også at kunne tilgive?

Anonym skriver:

Mit ægteskab er ved at gå i stykker. Min store kærlighed, 10 år sammen, 5 års kamp fra min side. Kamp for at acceptere, tilgive og glemme. For min mands skyld. Men jeg er åbenbart ikke i stand til det...

Vi havde det skønt sammen. Ingen problemer, højst diskussioner om hvilken film vi skal se sammen. Indtil hans familie begyndte at blande sig i vores liv, manipulere, vende min mand ryggen og skabe splid mellem os. I starten kunne jeg nogenlunde sige pyt med det, for min mands skyld. Men efter at vi fik børn sammen, er det hele blevet endnu værre. Det går ud over vores børn. Jeg går ikke ind i detaljer, men dér går min grænse. Det kan jeg ikke acceptere .Jeg er fyldt med had pga. nogle ting som de har gjort/sagt.

Min mand har altid været konfliktsky og tilgivet sin familie i mine øjne alt for mange gange, også inden jeg kom i billedet.

Hans familie fejer alt under gulvtæppet, men kommer med stikpiller så snart de ser mulighed for det. Jeg er vant til at man snakker ud om tingene og kommer videre i livet, men det kan de slet ikke finde ud af. 

Min mand mener at jeg skal stoppe med at hade. At det æder mig indeni. Og han har ret. Men hvordan er det lige man gør det???

Her på det sidste er det hele begyndt at gå udover mit helbred og det kan min mand se. Han gider ikke stå i midten mere. Jeg er bange for at det her kommer til at ødelægge vores familie...

Har i prøvet at holde en pause fra hans familie?

snakket med ham og så taget snakken med dem, sammen? 

Som den anden siger, der skal meget til at hade folk... 

Men det er svært at give råd, hjælp når man ikke ved hvad det de gør.... Hvordan det går ud over børnene? 

Jeg har også sådan en svigerfamilie. Føler med dig. Du skal stoppe med at hade for din egen skyld. Lær dig selv at sige pyt og undgå dem så meget som muligt. Hadet ødelægger kun dig selv og din familie. 

Soonmom skriver:

Tror du er nødt til at være mere specifik ?

hvis du virkelig hader hader hans familie, ville jeg bare udeblive fra så meget så muligt og så lade manden og børnene tage afsted.

Det er svært at vurdere når du ikke skriver problemet og problemets kerne, men tænker der skal meget til at hade folk og jeg tænker egentlig også at man  acceptere meget fra ens familie (i forhold til det du skriver med at din mand tilgiver for meget), det tænker jeg vel er klart, det er jo hans familie.

en del af at være familie er vel også at kunne tilgive?

Jeg kan desværre ikke gå i dybden med problemerne, da man vil kunne genkende mig.

Jeg forstår godt at man tilgiver sine familiemedlemmer, men netop fordi han altid har tilgivet dem, så mener de at kunne blande sig i alt og at han nok skal tilgive igen igen. Og han har tilgivet så meget at han ikke længere kan se når det går over alle grænser...

Beklagee at jeg ikke kan gå i dybden .

J-star skriver:

Har i prøvet at holde en pause fra hans familie?

 

snakket med ham og så taget snakken med dem, sammen? 

 

Som den anden siger, der skal meget til at hade folk... 

 

Men det er svært at give råd, hjælp når man ikke ved hvad det de gør.... Hvordan det går ud over børnene? 

 

Vi har holdt flere pauser gennem årene. Og det går fint et stykke tid. Men så begynder de igen. Det er som om de nyder at stikke og prikke til ham. Det er forfærdeligt at være vidne til. Og jeg kan intet gøre. Når jeg forsøger at få ham til at åbne øjnene op, så ender vi med at skændes. Det er jo netop det familien vil ha.

Han har talt med dem mange gange men det hjælper ikke. Jeg har talt med moderen en gang og det var som at tale til en dør. 

Jeg kan desværre ikke gå i dybden med detaljer.

Anonym skriver:

Jeg har også sådan en svigerfamilie. Føler med dig. Du skal stoppe med at hade for din egen skyld. Lær dig selv at sige pyt og undgå dem så meget som muligt. Hadet ødelægger kun dig selv og din familie. 

Jeg ved godt det ødelægger mig og min familie. Men hvordan siger man pyt? 

Begge mine forældre får medicin for forhøjet blodtryk og jeg kan mærke på mig selv at mit blodtryk her på det sidste stiger hver gang vi er sammen med dem og jeg ender med den værste hovedpine. Jo mere jeg prøver at undertrykke mine følelser, jo værre får jeg det fysisk. 

Hvordan gør du???

Jeg ved godt det ødelægger mig og min familie. Men hvordan siger man pyt? 

Begge mine forældre får medicin for forhøjet blodtryk og jeg kan mærke på mig selv at mit blodtryk her på det sidste stiger hver gang vi er sammen med dem og jeg ender med den værste hovedpine. Jo mere jeg prøver at undertrykke mine følelser, jo værre får jeg det fysisk. 

Hvordan gør du???

 

Du nægter at tage med til nogen fester eller andet i den familie.  Lader ham køre alene evt med børnene.  Eller du siger fra og tager hjem i det øjeblik de går over grænsen. Sørg for ekstra transportmuligheder evt. Eller fast aftale med din mand inden i går. F.eks. aftale hvad han skal bakke dig op med og hvad der kan udløse øjeblikkelig hjemrejse. For mig er det vigtigt at vi aldrig optræder uenige når vi er sammen med hans familie og at han først giver kritik når vi er alene. Han har også lovet mig at "redde " mig hvis jeg ryger i konflikt, ved at skifte emne eller på anden vis skifte fokus. Aftal også gå hjem tid.

Find en veninde som giver høre om det og fortæl hende det isf din mand.  Så kan du give slip på al det der fylder dig

Anonym skriver:

Mit ægteskab er ved at gå i stykker. Min store kærlighed, 10 år sammen, 5 års kamp fra min side. Kamp for at acceptere, tilgive og glemme. For min mands skyld. Men jeg er åbenbart ikke i stand til det...

Vi havde det skønt sammen. Ingen problemer, højst diskussioner om hvilken film vi skal se sammen. Indtil hans familie begyndte at blande sig i vores liv, manipulere, vende min mand ryggen og skabe splid mellem os. I starten kunne jeg nogenlunde sige pyt med det, for min mands skyld. Men efter at vi fik børn sammen, er det hele blevet endnu værre. Det går ud over vores børn. Jeg går ikke ind i detaljer, men dér går min grænse. Det kan jeg ikke acceptere .Jeg er fyldt med had pga. nogle ting som de har gjort/sagt.

Min mand har altid været konfliktsky og tilgivet sin familie i mine øjne alt for mange gange, også inden jeg kom i billedet.

Hans familie fejer alt under gulvtæppet, men kommer med stikpiller så snart de ser mulighed for det. Jeg er vant til at man snakker ud om tingene og kommer videre i livet, men det kan de slet ikke finde ud af. 

Min mand mener at jeg skal stoppe med at hade. At det æder mig indeni. Og han har ret. Men hvordan er det lige man gør det???

Her på det sidste er det hele begyndt at gå udover mit helbred og det kan min mand se. Han gider ikke stå i midten mere. Jeg er bange for at det her kommer til at ødelægge vores familie...

Tilgive og trykke på pyt-knappen?!!?

Ikke fandme på vilkår. Jeg ville tage konfrontationen HVER gang, tage diskussionen eller skænderiet, de er i bund og grund bare små børn - og der stopper man heller ikke med at opdrage, fordi det er en kamp.

De har jo ikke respekt for dig, så der ville jeg starte - og hvis din flødebolle-mand ikke står bag dig, så må han jo flytte hjem til mor.

Anonym skriver:

Mit ægteskab er ved at gå i stykker. Min store kærlighed, 10 år sammen, 5 års kamp fra min side. Kamp for at acceptere, tilgive og glemme. For min mands skyld. Men jeg er åbenbart ikke i stand til det...

Vi havde det skønt sammen. Ingen problemer, højst diskussioner om hvilken film vi skal se sammen. Indtil hans familie begyndte at blande sig i vores liv, manipulere, vende min mand ryggen og skabe splid mellem os. I starten kunne jeg nogenlunde sige pyt med det, for min mands skyld. Men efter at vi fik børn sammen, er det hele blevet endnu værre. Det går ud over vores børn. Jeg går ikke ind i detaljer, men dér går min grænse. Det kan jeg ikke acceptere .Jeg er fyldt med had pga. nogle ting som de har gjort/sagt.

Min mand har altid været konfliktsky og tilgivet sin familie i mine øjne alt for mange gange, også inden jeg kom i billedet.

Hans familie fejer alt under gulvtæppet, men kommer med stikpiller så snart de ser mulighed for det. Jeg er vant til at man snakker ud om tingene og kommer videre i livet, men det kan de slet ikke finde ud af. 

Min mand mener at jeg skal stoppe med at hade. At det æder mig indeni. Og han har ret. Men hvordan er det lige man gør det???

Her på det sidste er det hele begyndt at gå udover mit helbred og det kan min mand se. Han gider ikke stå i midten mere. Jeg er bange for at det her kommer til at ødelægge vores familie...

Kender til de konflikt sky mænd! Hold op der er belastende! - når man ikke tager en lille ting i opløbet eskalere det!, og lige pludselig har de ikke respekte for en, og mener de har ret til at sige hvad de vil!

min kæreste er ekstremt konflikt sky, hans familie behandlede mig forfærdeligt

jeg sagde til ham ( før vi fik børn) jeg vilde ikke mere om han ikke voksede er par ....

livet er for kort at være omkring negative/ onde mennesker - han begyndte langtsomt at stå op for sig selv 

vi ser dem ikke så meget mere hans familie, efter eget valg som han har taget

nogle gange savner jeg lidt mere “mand” i ham men det er okay og nu har vi børn  

vores forhold kunne sagtens ha gået i stykker om han ikke tog sig sammen