Anonym skriver:
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig.
min kæreste og jeg gik fra hinanden maj 2016. Vi fandt sammen igen april 2017.
Vi havde mange problemer i vores forhold og har nok været alt igennem. Jeg er TOTAL imod stoffer.
Han tager narko når han skal til fest med sine venner. Vi har et barn på 6 og vi har lige fået en baby.
Jeg kan virkelig ikke holde det ud og så det at han lyver og ikke fortæller mig det men jeg selv skal finde ud af det. Det dræber mig. han lovede han var stoppet med det da vi fandt sammen igen. Jeg føler han startede hele vores "nye" forhold på en løgn. Han er ikke til at tale med. han skylder skyld på mig og kaster bolden over på mig. Han har aldrig været til at tale med, han går total i forsvars position og så bliver det altid mig der græder og faktisk er problemet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. skal jeg bare sige fint? Hvad ville i andre gøre? Er der andre der har en kæreste som tager stoffer når han er ude med vennerne? Vi kan ikke gå fra hinanden igen. Vores barn (nu børn) bliver knust!
Hjælp og råd søges til hvordan jeg skal forholde mig
Min eks og far til min søn. Han havde et stort kokain misbrug da vi mødte hinanden. Han fik valget. Mig eller stofferne. Han valgte mig - troede jeg. Opdagede efter 1 år at han var fuld af løgn. Opdagede det en onsdag. Flyttemændende kom fredag. Der var total nultolerance.
Efter jeg var flyttet opdagede jeg så at jeg var gravid og valgte i fælleskab at beholde barnet. Han gik i behandling og er nu stoffri (af hvad han siger, stoler ikke på ham). Men han har mistet mig for altid.
Jeg vil ikk have en kæreste der tager stoffer. Om han tager dem når han er ude nu 3 år efter. Det rager mig en papand. Jeg stoler på at han ikk rører noget de uger vores søn er hos ham. Og ved han ikk har noget liggende som sønnen kan få fat i. Habs faderrolle stoler jeg 150% på.
Så var jeg i sine sko (hvilket jeg jo har været). Så var jeg gået fra ham.
Anmeld
Citér