Cherraly skriver:
Det har før i tiden været alt muligt forskelligt. De sidste bøger jeg læste var to af Khaleed Hosseini, og Game of Thrones mens jeg var gravid, Anna Karenina.. Det kan være store romaner, biografier, fantasy, noget social realisme. Men jeg er også sådan en der sidder og fniser for mig selv af underfundige udtryk og dejlig sprogbrug, uanset genren.. det er virkelig forskelligt hvad der fanger.
Ringenes Herre er jo en klassiker, men i den lidt tungere ende hvis man ikke er vant til at læse. Der er Hobbitten lidt lettere at gå til. Andre af Tolkiens værker anbefaler jeg ikke man kaster sig ud i, hvis man ikke har mod på at komme igennem Ringenes Herre
Andre klassikere er Jane Austens bøger som fx Stolthed og Fordom - det er dog nogen jeg endnu ikke selv har fået taget mig sammen til.
Harry Potter kan man altid læse, jeg læser dem gerne en gang om året. Okay, jeg indrømmer at jeg ofte springer de to første over, men efter mange genlæsninger vil jeg helst starte ud med fangen fra Azkaban.
I en travl hverdag syntes jeg at ungdomsromaner giver er dejligt friskt pust, og så gør det ikke så meget at man kun når et kapitel ad gangen og først kommer videre et par dage efter. Man behøver ikke ligge så mange tanker i det og det er ingen skjulte budskaber. Serier som Twilight, Hunger Games og Divergent foretrækker jeg dog på Engelsk, da jeg syntes oversættelserne udelader lige detaljer. John Greens bøger er også udemærket til et roligt friskt pust. Dog er nogle af oversættelserne på hans bøger så elendige rent grammatisk, at det ligefrem gør ondt at læse dem. Er man til mytologi så er Rick Riodans bøger bestemt også et kig værd.
nu kan jeg ikke huske hvad serien hedder, og har ikke lige adgang til bogreolen nu, grundet sovende børn. Men jeg har en serie omhandlende Julius Cæsar (fiktion baseret på historie), som jeg har fundet spændende.
Næste bog jeg skal i gang med er Zoo, som der er lavet en tv serie over. Jeg skal bare lige finde tiden til at gå i gang.
Og ellers så kan jeg bestemt anbefale at kigge efter uafhængige forfattere og selvudgivere. Der gemmer sig mange guldkorn blandt dem, da de har fået lov at skrive den historie de ville fortælle, og ikke en historie der efterfølgende er blevet pillet fra hinanden af et forlag inden det er samlet igen helt anderledes end udgangspunktet. De fleste danske selvudgivere har en Facebook side, og ellers sælger de oftest deres bøger gennem Saxo.dk mens udenlandske selvudgivere bl.a benytter Amazon.
I en alder af 33 må jeg nok indrømme at jeg får læst flest bøger skrevet til den yngre generation. Men jeg syntes de er dejlig nemme at gå til, giver et friskt pust og giver mulighed for at forsvinde til en anden verden. - Ikke at jeg ikke nyder de tungere værker, jeg syntes bare de kræver mere energi, og til hverdag er det svært at finde den tid som jeg syntes bøgerne fortjener. Så er det nemmere at genlæse og ellers gemme til ferier.
