Pissed på min mand over "flirt"

Jeg flirter helt vildt så synes det lyder uskyldigt

Men hvis det er gået over DIN grænse synes jeg du skal tage en rolig snak

Ikke det der "jeg er sur og nu skal du spørge hvorfor" attitude.  Det gider nogen voksne mennesker 

Og når i nu ellers har det godt så er det vel bare at sige det uden drama .

Jeg er selv meget jaloux, og kan se trolde og problemer overallt, men her er en reel mulighed for at du dummer dig hvis du reagere for meget på din vrede og første intuition.. 
Set fra hans synspunkt, vil han bare gerne have hans vens nye kæreste føler sig velkommen. Der kan ligge en masse imellem din kæreste og hans kammerat der gør at din kæreste derfor overdriver sin venlighed, hvad end det er "Nu behandler du min ven ordentligt!" attitude eller "Deeeejligt, min ven er kommet videre, og så med en sød dame!!".

Som sagt er jeg selv jaloux, men jeg har virkelig lært mest af at vente, trække vejret, sætte mig ned og holde min kæreste i hånden og sige "Jeg følte mig jaloux da jeg så hvor glad du blev for at snakke med hende. Jeg er ked af det er sådan jeg føler det, men jeg bliver nød til at spørge hvorfor du blev SÅ glad". Stil spørgsmål, men ikke "synes du da hun var flot??" Spørgsmål, men mere for at forstå hans reaktion.

Min nuværende kæreste er gudskelov fantastisk til at tackle det, og svare helt oprigtigt og kommer med vinkler jeg aldrig selv havde set, hvorimod min eks gik total i forsvarsmode, og blev sådan "nå, jeg skal da nok lade være med at smile en anden gang", eller også bare helt benægt benægt og benægt. 

Bananaalice skriver:

Jeg er selv meget jaloux, og kan se trolde og problemer overallt, men her er en reel mulighed for at du dummer dig hvis du reagere for meget på din vrede og første intuition.. 
Set fra hans synspunkt, vil han bare gerne have hans vens nye kæreste føler sig velkommen. Der kan ligge en masse imellem din kæreste og hans kammerat der gør at din kæreste derfor overdriver sin venlighed, hvad end det er "Nu behandler du min ven ordentligt!" attitude eller "Deeeejligt, min ven er kommet videre, og så med en sød dame!!".

Som sagt er jeg selv jaloux, men jeg har virkelig lært mest af at vente, trække vejret, sætte mig ned og holde min kæreste i hånden og sige "Jeg følte mig jaloux da jeg så hvor glad du blev for at snakke med hende. Jeg er ked af det er sådan jeg føler det, men jeg bliver nød til at spørge hvorfor du blev SÅ glad". Stil spørgsmål, men ikke "synes du da hun var flot??" Spørgsmål, men mere for at forstå hans reaktion.

Min nuværende kæreste er gudskelov fantastisk til at tackle det, og svare helt oprigtigt og kommer med vinkler jeg aldrig selv havde set, hvorimod min eks gik total i forsvarsmode, og blev sådan "nå, jeg skal da nok lade være med at smile en anden gang", eller også bare helt benægt benægt og benægt. 

Det er helt forståeligt gerne at ville vende situationen en gang imellem. Men jeg synes også den jaloux person må forsøge at lægge bånd på sig selv og ikke italesætte alle episoder.

Jalousi er bare ikke sexet og det må være dybt belastende altid at være lidt under anklage og skulle forklare sig. 

IenFart skriver:

Det er helt forståeligt gerne at ville vende situationen en gang imellem. Men jeg synes også den jaloux person må forsøge at lægge bånd på sig selv og ikke italesætte alle episoder.

Jalousi er bare ikke sexet og det må være dybt belastende altid at være lidt under anklage og skulle forklare sig. 

Den jaloux føler sig allerede som lort, det gør jeg personligt i altfald altid, jeg hader altid mig selv mest i de situationer.

Igen har jeg en kæreste der hurtigt fornemmer hvis jeg bliver indelukket og stille, og selv kan finde ud af at spørge "hvad er der i vejen", og jeg er ikke typen der siger "ikke noget", men fortæller det. Han ved hvor forfærdeligt jeg har det over at føle sådan, og vil hellere end gerne hjælpe mig og svare oprigtigt. 

Tro mig, det selvhad man har, bliver man nød til at få afløb for på en eller anden måde, men derfor kan man godt vende den i sig selv et par timer, og mærke efter i sig selv.

Bananaalice skriver:

Den jaloux føler sig allerede som lort, det gør jeg personligt i altfald altid, jeg hader altid mig selv mest i de situationer.

Igen har jeg en kæreste der hurtigt fornemmer hvis jeg bliver indelukket og stille, og selv kan finde ud af at spørge "hvad er der i vejen", og jeg er ikke typen der siger "ikke noget", men fortæller det. Han ved hvor forfærdeligt jeg har det over at føle sådan, og vil hellere end gerne hjælpe mig og svare oprigtigt. 

Tro mig, det selvhad man har, bliver man nød til at få afløb for på en eller anden måde, men derfor kan man godt vende den i sig selv et par timer, og mærke efter i sig selv.

Forståeligt nok og jeg tænker at din fremgangsmåde i jeres situation er det mest hensigtsmæssige.

Min kommentar var også en mere generel betragtning om at man som jaloux part skal være bevidst om hvad der sker hvis man altid vil have partneren til at forklare sig. 

For at nuancere debatten lidt kan jeg fortælle, at jeg har været "pigen", som du oplevede flirtede med din mand. De få gange det er sket er primært første gang jeg mødte min kærestes venner, og jeg ville så gerne have, at min kærestes venner kunne lide mig, at jeg fremstod som flirtende, fordi jeg var oversød og for at være søde og imødekommende har hans venner også fremstået overdrevet flinke overfor mig. Når det så er sket, har min kæreste kommenteret det overfor mig efterfølgende, at det virkede som om jeg flirtede med hans venner, og at det var upassende både overfor ham, for vennen og vennens partner. Det gjorde mig selvfølgelig mega ked af det fordi jeg blot forsøgte at gøre et godt indtryk -måske er det en del af det der er sket her? Måske din kærestes vens nye pige var oversød og nervøs og gerne ville accepteres og din mand prøvede at få hende til at føle sig velkommen? Min kæreste har også virket flirtende overfor nogle af mine veninder i tilfælde hvor jeg ved han blot forsøgte at gøre et godt indtryk   Men synes godt du kan tage en stille og rolig snak med din kæreste om det og sige at det gik dig lidt på og spørge hvad det handlede om

Anonym skriver:

Ej fortæl lige om jeg er forkert på den. I går mødte vi et par hvor min mand kender fyren. Og så blev min mand total pjattet overfor hende pigen, han livede totalt op og grinte som en forelsket teenager og hun var selv meget opsøgende. Da hendes fyr gik, så stod jeg med min mand og snakkede hun afbrød os og snakkede med min mand og han fniste, grinte og han var selv opsøgende. Jeg blev rimelige pissed indeni og da jeg talte med min  mand i telefon senere – så sagde han, ”hende det pigen er min kammerats nye dame, det var første gang vi lige skulle hilse på hende” Jeg sagde bare ”nå”. Så jeg tror godt han kunne mærke, at han var ”for meget”.

Men er så pissed og sur i dag og har lyst til at konfrontere ham, ved bare ikke hvordan og om jeg overreagere? Gider heller ikke skabe en unødvendig konflikt i vores ellers rigtig gode ægteskab, men gider heller ikke finde mig i hvad som helst…. Please vær ærlige… er i SÅ dårligt humør og sur på ham.

Jeg syntes, at i et ægteskab skal man kunne snakke om alt. Alt der går en på - selvom den anden part finder det dybt urimeligt. Jeg betroer mig til min kæreste. Selvom det er de mest tåbelige ting.
Jeg syntes bare der er mange måder, at åbne op for et emne (specielt jalouxi). Måske overdriver du - måske overdriver du ikke. Igen, som mange andre skriver, var vi der ikke.
Jeg syntes dog det er værd at tage i overvejelse at tage det op, hvis det går dig så meget at på at du ligefrem går rundt og er mega vred på ham.
Jeg syntes sagtens man kan fortælle det. Men man skal også passe på, fordi du kan ikke stå og anklage de stod og flirtede, når han måske er så dybt uenig. Hvis han endelig skulle flirte med en anden, hvorfor så gøre det lige foran dig? Men der er åbenlyst noget der gik dig på ved det møde, og det syntes jeg er så reelt at kunne tage op på i et ægteskab!
I har jeres måder at løse konflikter på, så prøv at åbne op for emnen uden at stå og anklag med det samme. Så kommer du ikke særlig langt. Jeg syntes ike man behøver, at blive uvenner. Vi har ikke kontrol over vores følelser, og du skal kunne snakke om det der giver dig mavepine