Sige job op uden at have et nyt?

Anonym skriver:

Hvis jeg vidste at jeg havde mine kollegaer i ryggen, til at berette deres egne oplevelser, ville jeg pudse en fagforening på hende. Hold da helt op.  Og du har jo sort på Hvidt at du har alt for mange timer! At hun har sagt noget uden du var der, uden du har skrevet under på noget - er helt grotesk at de bare godtager. så dobbelttjekker man og sender en mail du kan svare på efter ferien. 

Bag kulissen har jeg mange af mine kollegaers opbakning, men ingen tør stå ved det, fordi hun så kører personligt på dem.

Vi havde anonym lederevaluering i sommers. Alle svarer i top - jeg svarede i bund. Det var min første evaluering. Hun tvang os nærmest til at sige hvem der havde lavet det og ansøgte også personalekontoret om at få lov at se hvem der havde lavet den - men fik dog afslag. Nu forstår jeg hvorfor de andre ikke svarer ærligt.

Anonym skriver:

Bag kulissen har jeg mange af mine kollegaers opbakning, men ingen tør stå ved det, fordi hun så kører personligt på dem.

Vi havde anonym lederevaluering i sommers. Alle svarer i top - jeg svarede i bund. Det var min første evaluering. Hun tvang os nærmest til at sige hvem der havde lavet det og ansøgte også personalekontoret om at få lov at se hvem der havde lavet den - men fik dog afslag. Nu forstår jeg hvorfor de andre ikke svarer ærligt.

Åh.. det er bare enhver TR's mareridt det der. Jeg har selv stået der!! 

For helvede hvor er det svært at lave de ændringer som alle beder om, hvis de ikke vil stå ved deres mening når man først står face to face med problemet..  

Fat i fagforeningen. 

Hvad gør du når de 2 år på dagpenge er væk og du ikke har nyt job?

Meget bedre st når prob på din nuværende arbejdsplads .

Selv om jeg godt kan forstå du har lyst til at smutte.

Nok er graviditet ikke en sygdom, men din leder gør dig syg. 

Det er hverken du - eller dit ufødte barn tjent med. 

Du skal selvfølgelig ikke sige dit job op og dermed bøde for, at din leder er inkompetent. Du skal have fat i din fagforening og er du ikke medlem af sådan en, så hiver du fat i din læge (Det gør du i øvrigt alligevel). 

I din situation tænker jeg, at en sygemelding klart er vejen frem og så kan du finde andet arbejde efter barsel. 

Vil din leder ikke lytte, så må hun føle. DIT helbred er det vigtigste!

Anonym skriver:

Wow, tak for alle de svar og så så hurtigt.. :-)

Jeg er helt enig med alle jer som ikke synes at min og min mands privatøkonomi skal lide under at min leder er dårlig til sit arbejde. Det er også svært for mig at “acceptere”, men samtidig vil jeg bare så gerne væk. Fra hende. Mine kollegaer er utrolig søde, men lider også under at min leder er enormt manipulerende.

For lige at få jeres syn på sagen, så har jeg her to eksempler som er foregået efter jeg blev gravid.

Jeg hørte en dag fra en rigtig god kollega, at min leder “offentligt” til en frokost havde sagt at graviditet ikke er en sygdom i forbindelse med en arbejdsopgave, som jeg gerne ville have sat timer af til. Jeg konfronterer hende med det og siger at jeg ikke synes det er rart at der bliver talt på den måde når jeg ikke er der. Hun siger så at det er min og min kollegas problem, idet vi skal stoppe med at fortælle hvad der sker når den anden ikke er der. Jeg mener jo at det er hende der skal lade være med at komme med den slags udtalelser.

Det andet eksempel er at jeg, sammen med en kollega har fået til opgave at have en praktikant i 6 måneder. Jeg har fået opgaven, da en anden kollega blev syg med stress. Jeg fortæller min leder, at jeg gerne vil tage opgaven, men jeg kan ikke tage det udover alt det andet som jeg har det lige nu. Jeg foreslår at hun giver den til en anden. Det vil hun ikke, men siger ok til at jeg ikke bliver vejleder. Men hun mener at jeg selv skal sige det til den kollega som skal tage opgaven alene. Jeg er uenig, men siger det til min kollega. Han bliver enormt ærgerlig, stresset og synes det er helt uoverskueligt, da hans præmis for at tage opgaven var at de/vi var to.

Jeg fortæller det til min leder, som siger at hvis ikke jeg selv kan finde ud af at sige det til min kollega og komme af med opgaven, så er det bare synd. Så må jeg fuldføre det. Jeg er igen paf.. hun har givet ok for at jeg er ude af opgaven - men det er fortsat mit problem?

Mht. afspadsering, så må vi have 40 timer plus. Jeg har 70 og min leder har blot sagt til dem der tjekker det at det er efter aftale med hende og mig. Det har hun sagt imens jeg havde juleferie.

Med dine eksempler holder jeg fast i mit råd. TR og fagforening nu! Det kan jo sagtens være, at din fagforening kan komme hurtigt på banen og forhandle en fratrædelse (hvis din chef er ude på at presse dig ud. Sådan læser jeg det), så du kommer væk hurtigt men polstret til en barsel.

Og så synes jeg da, du skal korrigere til HR og sige, at dine timers afspadsering ikke er efter aftale med dig.

Dine eksempler er, som du har beskrevet dem, indbegrebet af dårlig ledelse hvor medarbejderne bliver sat til at være bussemænd overfor hinanden og din chef bagtaler for at sætte splid. Det er ikke god kultur på arbejdspladsen. 

Ager på det nu!

Vh.

Anonym skriver:

Lidt kort info:

Jeg er gravid i uge 10, arbejder som socialrådgiver og har to børn i forvejen. Jeg har haft samme arbejde i 2 1/2 år. 

Jeg har i et års tid, give and take, været under et stort arbejdspres på arbejdet med mange opgaver udover mine egne sager. Opgaver som ingen andre i min afdeling vil/kan tage sig af. Min leder er meget lidt forstående og vil ikke give mig tid til disse opgaver, hvilket blot resulterer i en hulens masse afspadseringstimer som er svære at få afholdt.

Da jeg finder ud af at jeg er gravid og begynder at døje med kvalme og opkast fortæller jeg min leder at jeg har det enormt dårligt og gerne vil kompenseres i mine egne sager for den tid jeg bruger på mine ekstra opgaver. Hun kvitterer med “graviditet er ikke en sygdom!” Jeg er enig, jeg er også på arbejde, men jeg beder blot on en arbejdsmængde som mine kollegaer.

Siden da, har hun kørt en form for personlig hetz imod mig og jeg er simpelthen så træt af det. Jeg føler mig stresset, presset og utrolig ked af det. Jeg har virkelig knoklet og hvad er takken?

Nå, men.. det har jo ikke altid være en dans på roser anyways, så jeg tænker nu.. jeg siger op! Det er den tanke der dukker op hele tiden. Min mand bakker mig op og vi kan godt leve af hans løn plus dagpenge. 

Men alligevel bliver jeg i tvivl. Er det dumt? Uansvarligt? Uovervejet? Jeg er bange for, at hvis ikke jeg lytter til min krop nu, så går jeg ned med stress. Jeg har prøvet det før og det var virkelig en hård omgang som tog meget lang tid at komme over - og som jeg vel egentlig stadig har mén af, hvis man kan sige det sådan. Man bliver jo lidt mere forsigtig.

Er der bogen der har prøvet at sige op uden job på hånden? Nogen som har gode råd? Ser tingene på en anden måde end jeg gør? 

At bide tænderne sammen indtil barsel er ikke en mulighed jeg har lyst til, fordi jeg som sagt tidligere har været sygemeldt med stress - fordi jeg bed tænderne sammen for længe.

Synes du skal gå til din læge og fortælle om din angst for at gå ned med stress..... Fortælle hvordan din arbejdsdag ikke hænger sammen og om den manglende forståelse fra arbejdspladsen. Tænker lægen vil ligge en god plan med evt. Sygemelding eller deltidsarbejde. På den måde kommer du ikke selv til at betale for at blive behandlet dårligt.

Jeg er enig i at du skal have fat i din TR og din fagforening, men jeg synes også du skal gå til jeres HR afdeling. Så må de holde møde med både dig og din leder og din TR og få lagt en plan for afholdelse af dine timer, samt hvordan din hverdag skal strikkes sammen, så du ikke har for mange timer.

Tusind tak for alle jeres meget brugbare svar.

Jeg har i dag kontaktet min fællestillidsrepræsentant og forklaret hende om situationen. Hun blev mildest talt rasende og bad om lov til at drøfte sagen med sin konsulent i fagforeningen med det samme. Det har hun selvfølgelig fået lov til. 

Hun fortalte så efterfølgende at de har haft så mange problemer med min leder og mange lignende historier og at nu har de fået nok.

Hun har rådet mig til/bedt mig om ikke at have noget kontakt med min leder før jeg hører nærmere fra hende eller fagforeningen.

Så lige nu ved jeg ikke hvad der kommer til at ske, men jeg er glad for at jeg kontaktede TR.

Håber sagen får en god slutning for dig.

Og så ros for at gøre noget, selvom den nemme løsning havde været bare at flygte, men det er jo desværre bare at sende problemet videre til den næste i rækken af ansatte.

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres meget brugbare svar.

Jeg har i dag kontaktet min fællestillidsrepræsentant og forklaret hende om situationen. Hun blev mildest talt rasende og bad om lov til at drøfte sagen med sin konsulent i fagforeningen med det samme. Det har hun selvfølgelig fået lov til. 

Hun fortalte så efterfølgende at de har haft så mange problemer med min leder og mange lignende historier og at nu har de fået nok.

Hun har rådet mig til/bedt mig om ikke at have noget kontakt med min leder før jeg hører nærmere fra hende eller fagforeningen.

Så lige nu ved jeg ikke hvad der kommer til at ske, men jeg er glad for at jeg kontaktede TR.

Sejt! Og dejligt med en TR der tsger sagen op!! Jeg krydser fingre for at der sker nogen tiltag hurtigst muligt