Ferie starten på konflikt...

Mor11 skriver:

Måske det er svært at svare på når man ikke selv har det problem og ts skriver ikke rigtig specifikt hvad der går skævt.

jeg er generelt alene med mine børn, både hverdag, weekender og ferier. Min mindste er 3, og jeg synes edermaneme jeg er meget på. Ikke fordi hun skal aktiveres, men der er bar heeele tiden en mad der skal smøres, en kop der skal fyldes, en numse der skal tørres, en bamse der skal findes osv osv osv. Det der med at sidde ned, sker i 5min ad gangen  hun er den sødeste i hele verden! Men jeg er stadig total serviceorgan, og det er for mig ikke specielt afslappende. Men det betyder ikke at jeg ikke nyder at være sammen med hende. Jeg elsker! At følge hende og hendes lege og påfund hele dagen og fjolle med hende. Hun har så meget humor ❤️

Den store på 6 kan efterhånden det meste selv, og han nyder også lidt fred og ro, så hvis der kun er ham, er der mere decideret afslapning.  

Nok fordi det er mit arbejde bare med en hel masse børn; jeg er tørstig, kan du hjælpe med snørebånd, min vante vil ikke på, jeg keder mig, hvordan laver man den opgave, hvad var det nu jeg skulle osv. Jeps lærer i indskolingen 

Så når jeg kun har mine egne 3 er det jo som at komme i paradis  også da de var små - nu er de 7, 10 og 14 og er egentlig mest i venteposition på de gider noget sammen med mig og råber jubi når de vil spille et spil, tegne en tegning, gå en tur, lave LEGO eller hvad vi nu kan finde på

De første år vi var kærester havde vi altid et Stort skænderi når vi holdte eller var på ferie. Vi havde 2 helt forskellige forventninger og måde vi gjorde det på. Nu har vi fundet vores måde og skænderierne er stoppet.. 

Hm, på den ene side kan jeg godt følge dig. Da vi havde været sammen et par år kom vi også ofte op at skændes i weekenderne og ferierne. Men der var det også nyt og man kendte ikke helt hinanden og så stadig ny sider af sig selv og hinanden. Og vi havde ikke børn at tage hensyn til, så et skænderi kunne vare monster længe.

Men nu, hvor vi har en søn på 2 år, må jeg indrømme at jeg har det helt omvendt. Jeg synes hverdagene er hårde. Min mand arbejder skiftende arbejdstider, så ofte er han væk om eftermiddagen/aften, og jeg er så på arbejde om formiddagen hvor han har fri inden han møder ind kl. 15. Så her må jeg indrømme at jeg glæder mig som et lille barn til vi har nogle aftner sammen eller til han har friweekend, og så er det godt nok sjældent vi skændes der. Vi er begge sådan ret fokuseret på, når vi har fri sammen, at hygge os som familie og så hygger vi på legepladsen, zoo, den blå planet eller med et godt spil og hjemmebag herhjemme og så om aften når vores søn sover åbner vi en flaske rødvin og har partid. Så jeg synes vi ofte får fornyet energi i parforholdet når vi har haft ferie eller længere tids fri sammen, men det er også ofte vi ikke har så meget tid sammen i hverdagene og det er helt særligt og noget man ser frem til når vi så endelig har tid sammen...