Forskel på sygdom hos mor og far

Nu må jeg altså vide, er der også stor forskel hos jer alt efter om det er mor eller far der er syg?

her hjemme forventes det at jeg klarer alt som jeg plejer, også selvom jeg er syg. Derimod fritager min mand sig selv for ALT, hvis bare han er en smule forkølet.

i øjeblikket er han forkølet, han hoster en del. Han har stort set ikke forladt soveværelset siden fredag aften, og har selvsagt intet bidraget med.

jeg ligger selv med meget slem graviditetskvalme, så jeg synes selv det er ret hårdt. I dag skal vi have 15 mennesker til fødselsdag for vores store søn, og jeg ved bare at jeg kommer til at stå med ALT, selvom jeg slet ikke føler jeg kan... 

Har i snakket sammen? Hvad er jeres forventninger til hinanden, og især når i begge er syge... 

Når min med er syg, så,hr han altid mandeinfluenza, og så ligger han sig med forkølelse og hoste, og fred værd med det. Det gør jeg ikke, så skal der også være feber. Men hvis min mand må ligge sig syg, så må jeg også. Det handler vel bare om at få afstemt hvordan man gør ved sygdom, det gælder vel begge partner... 

Jeg tænker også forventnings afstemning. Og så er det måske svært for ham at forstå, hvor dårligt du har det graviditetskvalme ligesom forkølelse har jo mange grader af alvorlighed.

og herhjemme havde vi aflyst fødselsdag, hvis begge voksne var sløje eller i hvert fald skåret ned på antallet af gæster, så der måske kun kom 4-5 stykker, hvis i synes det er synd for drengen.

men snak sammen.

herhjemme tager den anden over, hvis den ene er syg og den syge hjælper til i det omfang han/hun kan som oftest noget med at sidde/ligge med børnene og læse en bog se en film, mens den anden så kan få nogle ting ordnet eller hjælpe til med at få alle ud af døren om morgenen inden man så går i seng igen.

Anonym skriver:

Nu må jeg altså vide, er der også stor forskel hos jer alt efter om det er mor eller far der er syg?

her hjemme forventes det at jeg klarer alt som jeg plejer, også selvom jeg er syg. Derimod fritager min mand sig selv for ALT, hvis bare han er en smule forkølet.

i øjeblikket er han forkølet, han hoster en del. Han har stort set ikke forladt soveværelset siden fredag aften, og har selvsagt intet bidraget med.

jeg ligger selv med meget slem graviditetskvalme, så jeg synes selv det er ret hårdt. I dag skal vi have 15 mennesker til fødselsdag for vores store søn, og jeg ved bare at jeg kommer til at stå med ALT, selvom jeg slet ikke føler jeg kan... 

Ja. Herhjemme kan min mand heller ingenting når han er syg. Jeg derimod skal være virkelig syg med høj feber hvis jeg skal lægge mig. Det har jeg ikke gjort siden maj, hvor jeg lå med brystbetændelse og der endte det med at jeg nær besvimede pga så høj feber og røg fluks på sygehuset og blev indlagt. Ellers så passer jeg stadig børn, vasker tøj osv. trods forkølelse, hovedpine mm. Men jeg ved også at hvis jeg lægger mig skal nok mand nok klarer den, men så ligner vores hjem også noget der er løgn, når jeg så står op igen. Han kan i den grad ikke multitaske, så har han børnene så bliver det stort set ikke lavet noget husligt. Udover at han sørger for mad Men mandeinfluenzaen er åbenbart altid så slem at man må ligge sig i soveværelset helt nedlagt.. Generelt set tror jeg der skal en del mere til før kvinder lægger sig! 

Jeg blev opereret i januar - en navlebrok operation. Jeg valgte at tage hjem ambulant selvom de rådede ti i hvert fald et døgns indlæggelse. Jeg var i fin morfinrus de første 2 dage (så nægtede jeg at fortsætte og bed tænderne sammen). 

Dagen efter fik min mand mande influenza, han var helt oppe og nogle gange runde 38,1 i feber. Gæt selv hvem der var for syg til at lave andet end at ligge i sengen og hvem der var rask nok til at stå for det daglige?

Jes du gættede ret, min mand lagde sig i seng (det skal siges han gik ned og købte ind for jeg måtte ikke bære noget) og jeg stod for børnene, madlavningen, oprydningen (det var så sparsomt), logistikken og og og.... Man skal ikke undervurdere en mandeinfluenza den er en del mere voldsomt end noget en kvinde nogensinde har oplevet (her inklusiv fødslen) 

Som du kan læse har jeg valgt at tage lidt fis på det hele - jeg kunne vælge at være skide sur, tro mig kom ud fra opvågningen kl 16 og var hjemme kl 20 og var en smule gnaven, da manden dagen efter ikke havde sat vækkeur og “glemte” at få børnene op, så jeg måtte få min mave bugseret ud af sengen kl 6.45 for at få dem op, give dem morgenmad, pakke tasken og så videre, så jeg kan også blive gal, men det hjælper bare ingen ting. Jeg må se i øjnene det er en af de små forskelle mellem min mand og jeg - tilgengæld gør han så mang andre gode ting, men syg sender ham til total tælling og er jeg syg forventer han (eller er det mig selv, for mon han ikke ville kunne forstå hvis jeg som ham lagde mig fladt og sagde: jeg kan ikke?! Er det egentlig ikke mig selv (og dig) der kræver at jeg kan holde børnefødselsdagen, kan lave god og send mad, kan læse godnathistorie, kan få ryddet op, kan....) at jeg klarer hvad jeg plejer. 

Anonym skriver:

Nu må jeg altså vide, er der også stor forskel hos jer alt efter om det er mor eller far der er syg?

her hjemme forventes det at jeg klarer alt som jeg plejer, også selvom jeg er syg. Derimod fritager min mand sig selv for ALT, hvis bare han er en smule forkølet.

i øjeblikket er han forkølet, han hoster en del. Han har stort set ikke forladt soveværelset siden fredag aften, og har selvsagt intet bidraget med.

jeg ligger selv med meget slem graviditetskvalme, så jeg synes selv det er ret hårdt. I dag skal vi have 15 mennesker til fødselsdag for vores store søn, og jeg ved bare at jeg kommer til at stå med ALT, selvom jeg slet ikke føler jeg kan... 

Kunne have skrevet samme indlæg, altid mig der skal stå til rådighed selvom jeg så har feber, hoster og jeg er endda højgravid. Men han ligger og knalder brikker endnu. Skubbede til ham i nat fordi vores søn vågnede og han blev sur og faldt i søvn igen, simpelthen så egoistisk og jeg er totalt morgen gnaven nu   så nu kan han sove så længe og gøre hvad han vil. Og jeg tager til fastelavn med vores søn. 

Når jeg er syg, syg, eller har migræne så ligger jeg nærmest bevidstløs i sengen/på sofaen det første døgn.

Kæresten sørger for ALT og for at ungerne ikke forstyrre mig. Heldigvis er der langt imellem sygdom, men han brokker sig ALDRIG over noget og er bare dejlig.

Når kæresten er syg, får han fred og jeg sørger for alt det praktiske, med mindre jeg self er i aftenvagt. Og der klare han igen uden brok alt selv.

Tænker jeg ville ha rykket fødselsdagen, hvis i begge er sløje!

Rigtig god bedring! Vh Stine 

Her ordner den der ikke er syg de ting der skal ordnes. Hvis vi begge er syge, så er det faktisk som regel min mand der ordner. 1. Jeg bliver meget svimmel når jeg er syg og er flere gange tæt på at besvime. 2. Min mand synes det er hans job at passe på mig - det skal dælme ikke sidde på ham, at han ikke kan passe på mig når jeg er syg. Heller ikke selvom han også selv er syg. På den måde er han meget omsorgsfuld. Og på alle andre måder også 

Når jeg er syg er jeg syg og manden pusler og nusler om mig som jeg gør om ham når han er syg.

Jeg syntes det er fantastisk at kunne ligge sig gå i seng hvis jeg er dårlig og vide manden klare resten af dagen 

Oh yes mandeinfluenza er ikke for sjov . 

Jeg føler virkelig med dig . Spark du ham bare ud af sengen.