Hvordan skal jeg gribe det an?

Ja jeg har brug for nogle øjne på et problem der fylder meget i parforholdet herhjemme 3-4 gange om året ..

jeg har en sød kæreste jeg har været sammen med i 2 år, og vi har det godt når vi er hjemme i Danmark begge to. Men min kæreste rejser relativt hyppigt (4 gange om året) uden mig. Og her har vi nogle problemer.

jeg vil selv kalde mig en ret large person, jeg forventer ikke han ringer eller sender beskeder når han er på tur. Forventer ikke han spørger ind til mig, eller laver den normale “tjekker op” på hinanden som vi gør hvis vi har travle dage herhjemme. 

Jeg skriver egentlig kun til ham hvis det er noget praktisk, som hvornår han kommer hjem (for det får jeg aldrig afvide inden afrejse), Eller skriver god kamp (han spiller kampe i udlandet). Det vil sige jeg skrive måske 1-2 gange på hans turer 

Alligevel, er det manden helt umuligt at svarer. Det driver mig til vandvid og jeg syntes det er SÅ respektløst. Jeg forventer IKKE svar med det samme, men når der stadig ikke er svar 1-2 dage efter, så begynder jeg at blive irriteret og skuffet.

(især fordi manden imens er flittig bruger af andre elektroniske ting, som hele verden inkl mig kan se)

 Eksempelvis har han været væk her i weekenden. Han siger han er hjemme søndag, tidspunkt uvist (ihverfald for ham fordi han ikke gider spørger). Lørdag skriver han (frivilligt, så jeg var meget glad kan i tro!), at de har hygget sig og skal imorgen (søndag) stå lidt på ski og se kamp hele aften.

fedt fedt skriver jeg selvfølgelig, men undrende spørger jeg hvornår flyet så går søndag?? De får da travlt tænkte jeg! Dagen EFTER (søndag) får jeg svar at de først er hjemme MANDAG. 

Meget forvirret og ked af det skriver jeg at jeg syntes det var lidt øv og få det afvide så sent og kun fordi jeg selv spørger. Men fordi jeg virkelig ikke magter være sur slutter jeg af med at der jo nok har været en misforståelse. En halv dag senere får jeg et “jep.”

 Fint, nu når jeg også der hvor jeg ikke gider bruge tid på det mere. Mandag skal han med flyveren og selvfølgelig hentes og så kan i nok gætte hvor mange beskeder og opkald man pludselig får. 

ja ved ikke om jeg er barnlig men han fik altså den kolde skulder da vi kom hjem i lejligheden denne gang. Og det er såååå trættende ikke at få lov til at savne ham fordi dette ALTID sker. 

jeg har prøvet alt. Vi har snakket stille om det og har forklaret hvad det får mig til at føle (ligegyldig, ikke respekteret). Han erkender mig altid og siger han ikke vil være sådan.

men så snart flyet letter, så det som om han bliver single og jeg er helt glemt. 

Jeg er VIRKELIG IKKE en omklamrende kæreste. Og det kan han også sagtens skrive under på. Jeg “forlanger” bare LIDT kommunikation... selv når han er væk over en uge så lader jeg ham være for jeg ved de har travlt og han mande hygger.

men for dælen, lidt respekt skal der da være? Eller hvad?

Hvad gør jeg forkert? Hvordan skal jeg gribe disse ture an? 

Jeg er SÅ træt af at skulle være ked af det når han kommer hjem. For selvom han er så sød når vi ses, så kan jeg kun tænke på han har ignoreret mig i 2 dage 

og vi er altså et ungt men voksen par på 25 år der bor sammen og elsker hinanden meget højt. Dette har altid og frygtes det altid vil være vores problem. Så ja jeg har også de fleste gange tænkt pyt og glemt det. 

Mit spørgsmål er nok, bør jeg sige pyt? Eller kan det løses så alle er glade? :-) 

hvad gør i når manden rejser?

Anonym skriver:

Ja jeg har brug for nogle øjne på et problem der fylder meget i parforholdet herhjemme 3-4 gange om året ..

jeg har en sød kæreste jeg har været sammen med i 2 år, og vi har det godt når vi er hjemme i Danmark begge to. Men min kæreste rejser relativt hyppigt (4 gange om året) uden mig. Og her har vi nogle problemer.

 

jeg vil selv kalde mig en ret large person, jeg forventer ikke han ringer eller sender beskeder når han er på tur. Forventer ikke han spørger ind til mig, eller laver den normale “tjekker op” på hinanden som vi gør hvis vi har travle dage herhjemme. 

Jeg skriver egentlig kun til ham hvis det er noget praktisk, som hvornår han kommer hjem (for det får jeg aldrig afvide inden afrejse), Eller skriver god kamp (han spiller kampe i udlandet). Det vil sige jeg skrive måske 1-2 gange på hans turer 

 

Alligevel, er det manden helt umuligt at svarer. Det driver mig til vandvid og jeg syntes det er SÅ respektløst. Jeg forventer IKKE svar med det samme, men når der stadig ikke er svar 1-2 dage efter, så begynder jeg at blive irriteret og skuffet.

(især fordi manden imens er flittig bruger af andre elektroniske ting, som hele verden inkl mig kan se)

 Eksempelvis har han været væk her i weekenden. Han siger han er hjemme søndag, tidspunkt uvist (ihverfald for ham fordi han ikke gider spørger). Lørdag skriver han (frivilligt, så jeg var meget glad kan i tro!), at de har hygget sig og skal imorgen (søndag) stå lidt på ski og se kamp hele aften.

fedt fedt skriver jeg selvfølgelig, men undrende spørger jeg hvornår flyet så går søndag?? De får da travlt tænkte jeg! Dagen EFTER (søndag) får jeg svar at de først er hjemme MANDAG. 

Meget forvirret og ked af det skriver jeg at jeg syntes det var lidt øv og få det afvide så sent og kun fordi jeg selv spørger. Men fordi jeg virkelig ikke magter være sur slutter jeg af med at der jo nok har været en misforståelse. En halv dag senere får jeg et “jep.”

 Fint, nu når jeg også der hvor jeg ikke gider bruge tid på det mere. Mandag skal han med flyveren og selvfølgelig hentes og så kan i nok gætte hvor mange beskeder og opkald man pludselig får. 

ja ved ikke om jeg er barnlig men han fik altså den kolde skulder da vi kom hjem i lejligheden denne gang. Og det er såååå trættende ikke at få lov til at savne ham fordi dette ALTID sker. 

 

jeg har prøvet alt. Vi har snakket stille om det og har forklaret hvad det får mig til at føle (ligegyldig, ikke respekteret). Han erkender mig altid og siger han ikke vil være sådan.

men så snart flyet letter, så det som om han bliver single og jeg er helt glemt. 

 

Jeg er VIRKELIG IKKE en omklamrende kæreste. Og det kan han også sagtens skrive under på. Jeg “forlanger” bare LIDT kommunikation... selv når han er væk over en uge så lader jeg ham være for jeg ved de har travlt og han mande hygger.

 

men for dælen, lidt respekt skal der da være? Eller hvad?

Hvad gør jeg forkert? Hvordan skal jeg gribe disse ture an? 

Jeg er SÅ træt af at skulle være ked af det når han kommer hjem. For selvom han er så sød når vi ses, så kan jeg kun tænke på han har ignoreret mig i 2 dage 

 

og vi er altså et ungt men voksen par på 25 år der bor sammen og elsker hinanden meget højt. Dette har altid og frygtes det altid vil være vores problem. Så ja jeg har også de fleste gange tænkt pyt og glemt det. 

Mit spørgsmål er nok, bør jeg sige pyt? Eller kan det løses så alle er glade? :-) 

hvad gør i når manden rejser?

Kunne I prøve med en firkantet lavpraktisk aftale om, at når han er væk, tjekker I ind med hinanden hver dag i den kl. 10 (hvad der giver mening), han kan blive hentet i lufthavnen, hvis du har hans ankomsttidspunkt min. 24 timer inden. Ellers har du lavet andre aftaler og laver dem ikke om. Det kan være en aftale med sofaen og en god bog.

Noget firkantet der tager følelserne ud af det og giver jer en mere lige magtfordeling?

Jeg kender fx et par, som begge rejser endel korte ture i Dk med arbejdet. De har en aftale om at ringe godnat til hinanden, hver aften, uden undtagelse! De behøver ikke overveje, gide, have tid, osv. Det er bare sådan!

L-mor skriver:

Kunne I prøve med en firkantet lavpraktisk aftale om, at når han er væk, tjekker I ind med hinanden hver dag i den kl. 10 (hvad der giver mening), han kan blive hentet i lufthavnen, hvis du har hans ankomsttidspunkt min. 24 timer inden. Ellers har du lavet andre aftaler og laver dem ikke om. Det kan være en aftale med sofaen og en god bog.

Noget firkantet der tager følelserne ud af det og giver jer en mere lige magtfordeling?

Jeg kender fx et par, som begge rejser endel korte ture i Dk med arbejdet. De har en aftale om at ringe godnat til hinanden, hver aften, uden undtagelse! De behøver ikke overveje, gide, have tid, osv. Det er bare sådan!

Og jeg kan sagtens forstå, at det er pisse irriterende. Jeg blev helt irriteret af at læse det��

L-mor skriver:

Kunne I prøve med en firkantet lavpraktisk aftale om, at når han er væk, tjekker I ind med hinanden hver dag i den kl. 10 (hvad der giver mening), han kan blive hentet i lufthavnen, hvis du har hans ankomsttidspunkt min. 24 timer inden. Ellers har du lavet andre aftaler og laver dem ikke om. Det kan være en aftale med sofaen og en god bog.

Noget firkantet der tager følelserne ud af det og giver jer en mere lige magtfordeling?

Jeg kender fx et par, som begge rejser endel korte ture i Dk med arbejdet. De har en aftale om at ringe godnat til hinanden, hver aften, uden undtagelse! De behøver ikke overveje, gide, have tid, osv. Det er bare sådan!

Vi prøvede med en aftale om at han skulle give lyd en gang om dagen da det var aller værst. Det var sådan ok de første dage men ellers ikke.

og tror mit problem er jeg ikke vil være en anmassende kæreste  jeg er nok mere usikker end hvad jeg vil indrømme og er så bange for at gøre noget forkert/forlange for meget.

ja selv nu efter dette opslag har jeg nået 20 gange at tænke det også bare er mig der er hysterisk og såå slemt er det da heller ikke at ens kæreste skriver til en som var jeg hans ulidelige svigermor  Jesus, hvad sker der for mig..

Og ja denne gang havde jeg faktisk tænkt mig og sige Nej til at hente mig, fordi han igen igen igen, ringer 2-3 timer før han lander og siger “Hey vil du hente” (efter at man ikke har hørt et kuk i flere dage). Men jeg er bare for god af mig og får dårlig samvittighed  jeg er selv træt af mig selv  men igen, jeg frygter altid jeg overreagere..

men tak for de gode råd! Jeg har virkelig overvejet det. Og har tænkt det skal være en regel med at jeg SKAL vide hjem dag/tid og som du siger: hvis han skal hentes SKAL jeg vide det dagen før. Håber sådsn jeg holder ved mine ord!

Tror din irritation er over flere ting, og derfor er det måske også lidt svært for dig, at få det formuleret ordentligt videre til ham.

1) Du vil gerne have han skriver til dig ind imellem - især når du ser han har tid til instagram, facebook eller lign. irritere det dig, at han ikke også kan bruge 1 minut på at svare på en sms eller sende en hilsen. (og det forstår jeg godt) - Måske aftal han sender en god morgen eller god aften sms - hver dag.

2) Han kan åbenbart ikke finde ud af sine planer - og samtidigt forventer han at du ligesom holder din kalender fri, så du kan komme og hente ham. Det synes jeg er langt mere respektløst, måske kan du forklare ham, at det ikke drejer sig om at du vil lægge bånd på ham eller stoppe hans spontane planer, men at du jo faktisk ikke kan planlægge noget, når han ikke kan give besked og samtidigt forventer at blive hentet med få timers varsel. Især hvis i på et tidspunkt får børn, så ville jeg ikke finde mig i, at en rejse pludselig blev en dag længere bare fordi.. - Synes ideen om, at giver minimum 24 timers varsel for at blive hentet i lufthavnen er god, og prøv især at slå på at han jo lægge beslag på din tid, hvis du skal gå og vente på besked om hvornår han vil hentes.

Hej TS,

Jeg kunne have skrevet det, du skriver! Især for nogle år tilbage - inden vi fik barn. Men helt som jeg kunne tænke  mig, bliver det aldrig. Så du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan, desværre. 

Jegvil sige, at det først var efter 9 år, råben, skrigen og helt sindssyg vrede fra min side, der fik min kæreste til at registrere, hvor meget det gik mig på med hans måde at være på, når han var på tur eller druk. Helt utroligt fordi jeg selv syntes jeg havde været diplomatisk/pædagogisk/sur og ked rigtig mange gange over årene (også nogle gange om året i alle årene), men det gik altså ikke ind... Siden da har der været nogle slip-ups, men det vigtigste for mig er blevet, at han selv kan se, at det er hans fejl og ikke mig, der er hysterisk. 

Jeg har nemlig samme tanker om mig selv ift. at være large som dig. Igennem årene har jeg fået bekræftet af alle, både veninder og hans familie, at hans manglende kontakt ikke har været OK, og at jeg virkelig er en tålmodig kvinde.

Jeg har ikke den gyldne opskrift på løsningen, men kan fortælle, at vi er begyndt i parterapi, fordi mere end ti års parforhold efterhånden lider under den manglende tillid til, at han rent faktisk vil mig - det er dog "kun", når vi er pressede eller han igen har lavet et stunt, at det dukker op. Så jeg synes, du skal gøre op med dig selv, hvordan du bedst lever med det - inden det ødelægger for meget i dig og jeres relation.

Ved ikke om du kan bruge mit skriv, men rent personligt synes jeg, det var rart (misforstå mig ikke) at høre om en ligeså large kvinde, der til tider bliver behandlet for dårligt. Jeg kender nemlig ikke andre i den situation.

Pøj pøj med det

Du er IKKE forkert på den. 

Du lader ham behandle dig dårligt grundet dit dårlige selvværd. 

Det han gør er på ingen måde ok. 

Jeg ville have slået hårdt i bordet. Kan han være på div sites kan han sgu også svare på en SMS. 

Du skal sige fra og gøre det klart at du ikke vil behandles på den nedværdigende måde.

Du er meget large ( i min verden FOR large) og han værdsætter det slet ikke. Vil du virkelig behandles på den måde ? 

At han bliver væk en ekstra dag for at tage endnu en drenge dag syntes jeg er vildt tarveligt. Du har holdt din dag fri til ham og glædet dig og så gør han det bare uden at tænke på dig.

Du skal simpelthen til at stoppe med at sidde hjemme og lade ham være hele din verden hvor du bare står til rådighed 24/7. Lev dit liv og kan han ikke holde sin aftale om at komme hjem søndag OG give dig 24 timers varsel på afhentningen tidspunkt , så må han sgu klare sig selv. Så må han få andre til at hente ham eller taxa men det er ikke dit problem. HAN valgte at bryde en aftale så HAN står med et problem ikke dig.

Husk han behandler dig kun så dårligt ( og det gør han- virkelig dårligt) fordi du lader ham gøre det. DU bestemmer hvilken kæreste du vil have. DU bestemmer hvordan du vil behandles og DU bestemmer hvor meget respekt du skal have.  

Ka virkelig, virklig godt forstå at du er frustreret og skuffet.

Du overreagere på ingen måde. Hans behandling af dig er da total ik ok!!!

Fremover ville jeg forlange at få hjemkomst dage, tider og andet relavant at vide, allerede inden ham tog afsted.

Det er simpelhen direkte respektløst, at han bare forventer at du står på spring, for at serviser ham, så snart han ringer med klokken.

Personlig ville jeg ik ku være i sådan et forhold, hvor manden behandlede mig som hans personlig tjener/mor. Vh Stine 

Anonym skriver:

Ja jeg har brug for nogle øjne på et problem der fylder meget i parforholdet herhjemme 3-4 gange om året ..

jeg har en sød kæreste jeg har været sammen med i 2 år, og vi har det godt når vi er hjemme i Danmark begge to. Men min kæreste rejser relativt hyppigt (4 gange om året) uden mig. Og her har vi nogle problemer.

 

jeg vil selv kalde mig en ret large person, jeg forventer ikke han ringer eller sender beskeder når han er på tur. Forventer ikke han spørger ind til mig, eller laver den normale “tjekker op” på hinanden som vi gør hvis vi har travle dage herhjemme. 

Jeg skriver egentlig kun til ham hvis det er noget praktisk, som hvornår han kommer hjem (for det får jeg aldrig afvide inden afrejse), Eller skriver god kamp (han spiller kampe i udlandet). Det vil sige jeg skrive måske 1-2 gange på hans turer 

 

Alligevel, er det manden helt umuligt at svarer. Det driver mig til vandvid og jeg syntes det er SÅ respektløst. Jeg forventer IKKE svar med det samme, men når der stadig ikke er svar 1-2 dage efter, så begynder jeg at blive irriteret og skuffet.

(især fordi manden imens er flittig bruger af andre elektroniske ting, som hele verden inkl mig kan se)

 Eksempelvis har han været væk her i weekenden. Han siger han er hjemme søndag, tidspunkt uvist (ihverfald for ham fordi han ikke gider spørger). Lørdag skriver han (frivilligt, så jeg var meget glad kan i tro!), at de har hygget sig og skal imorgen (søndag) stå lidt på ski og se kamp hele aften.

fedt fedt skriver jeg selvfølgelig, men undrende spørger jeg hvornår flyet så går søndag?? De får da travlt tænkte jeg! Dagen EFTER (søndag) får jeg svar at de først er hjemme MANDAG. 

Meget forvirret og ked af det skriver jeg at jeg syntes det var lidt øv og få det afvide så sent og kun fordi jeg selv spørger. Men fordi jeg virkelig ikke magter være sur slutter jeg af med at der jo nok har været en misforståelse. En halv dag senere får jeg et “jep.”

 Fint, nu når jeg også der hvor jeg ikke gider bruge tid på det mere. Mandag skal han med flyveren og selvfølgelig hentes og så kan i nok gætte hvor mange beskeder og opkald man pludselig får. 

ja ved ikke om jeg er barnlig men han fik altså den kolde skulder da vi kom hjem i lejligheden denne gang. Og det er såååå trættende ikke at få lov til at savne ham fordi dette ALTID sker. 

 

jeg har prøvet alt. Vi har snakket stille om det og har forklaret hvad det får mig til at føle (ligegyldig, ikke respekteret). Han erkender mig altid og siger han ikke vil være sådan.

men så snart flyet letter, så det som om han bliver single og jeg er helt glemt. 

 

Jeg er VIRKELIG IKKE en omklamrende kæreste. Og det kan han også sagtens skrive under på. Jeg “forlanger” bare LIDT kommunikation... selv når han er væk over en uge så lader jeg ham være for jeg ved de har travlt og han mande hygger.

 

men for dælen, lidt respekt skal der da være? Eller hvad?

Hvad gør jeg forkert? Hvordan skal jeg gribe disse ture an? 

Jeg er SÅ træt af at skulle være ked af det når han kommer hjem. For selvom han er så sød når vi ses, så kan jeg kun tænke på han har ignoreret mig i 2 dage 

 

og vi er altså et ungt men voksen par på 25 år der bor sammen og elsker hinanden meget højt. Dette har altid og frygtes det altid vil være vores problem. Så ja jeg har også de fleste gange tænkt pyt og glemt det. 

Mit spørgsmål er nok, bør jeg sige pyt? Eller kan det løses så alle er glade? :-) 

hvad gør i når manden rejser?

Øh, hvorfor svarer du ham OG henter ham, når han skal bruge en chauffør?!

Jeg var da bare no-show og så ville jeg komme dalrende hjem 2-3 dage senere og lade som ingenting.

Newsence skriver:

Du er IKKE forkert på den. 

Du lader ham behandle dig dårligt grundet dit dårlige selvværd. 

Det han gør er på ingen måde ok. 

Jeg ville have slået hårdt i bordet. Kan han være på div sites kan han sgu også svare på en SMS. 

Du skal sige fra og gøre det klart at du ikke vil behandles på den nedværdigende måde.

 

Du er meget large ( i min verden FOR large) og han værdsætter det slet ikke. Vil du virkelig behandles på den måde ? 

 

At han bliver væk en ekstra dag for at tage endnu en drenge dag syntes jeg er vildt tarveligt. Du har holdt din dag fri til ham og glædet dig og så gør han det bare uden at tænke på dig.

 

Du skal simpelthen til at stoppe med at sidde hjemme og lade ham være hele din verden hvor du bare står til rådighed 24/7. Lev dit liv og kan han ikke holde sin aftale om at komme hjem søndag OG give dig 24 timers varsel på afhentningen tidspunkt , så må han sgu klare sig selv. Så må han få andre til at hente ham eller taxa men det er ikke dit problem. HAN valgte at bryde en aftale så HAN står med et problem ikke dig.

 

Husk han behandler dig kun så dårligt ( og det gør han- virkelig dårligt) fordi du lader ham gøre det. DU bestemmer hvilken kæreste du vil have. DU bestemmer hvordan du vil behandles og DU bestemmer hvor meget respekt du skal have.  

Jamen du har helt helt ret!! Og jeg siger det hver dag. Jeg er en af de fornuftige kvinder der råder alle mine veninder fordi jeg er rigtig rationel tænkende normalt!! 

Men ja jeg lider virkelig under lavt selvværd, som han kun har gjort værre (ubevidst). 

Jeg ved ikke hvad der er den rigtige måde at reagere på. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre når han ikke svarer: rykke for svar eller ignorerer ham? Hvordan “slår man i bordet”?? 

Og igen, jeg aner ikke hvordan jeg skal få den respekt jeg vil have. Jeg bliver sur, fortæller hvordan jeg har det, ignorere ham. Men samtidig, jeg er heller ikke en der bare går fordi det brænder på. Så hvordan får jeg trukket linjen i sandet hvis det ikke er at gå? Jeg er så forvirret... 

men tak, det betyder meget at høre man ikke overreagerer