Måske på tid at sige det er slut

Her sidder jeg listet indeni i badeværelset tårenede triller ned...vi har haft en af vores voldsomme skænderi igen 

vi har den nok 4 gange årligt

det starter altid med kæresten begynder at provokere mig .... ude af det blå

I aften sagde han lige pludselig ud af det blå - Alle kunne da se jeg havde Pcos formene ( noget jeg kæmper på meget ikke at få )

jeg bliver rigtigt ked af det og han siger jeg er for følsom 

det ender med jeg får nok og skriger mens han sidde bare og kigger ... det er ligesom om, han kan lide...

han er et utrolig følsom mand men engang imellem synes jeg at jeg er kæreste med en DR. Jekyll og Mr. hyde selvom det er sjældent den onde er fremme

hvad skal jeg gøre!?

tid at sige farvel?

jeg orker det  ikke mere - Det er altid mig der står og skriger og græder 

hvad er normalt i et forhold?

Jeg kan ikke lide det menneske han får frem i mig - Jeg bliver så gal at jeg er flov over mig selv bagefter 

Jeg synes ikke at det er ok at provokere sin partner med vilje...

... Når det så er sagt, lyder det (på den meget begrænsede information du kommer med) som om at det er dig, der kører konflikten ud af proportioner. 

Om I skal blive sammen eller ej, kan jeg ikke vurdere, men det lyder som om du ville have gavn af at arbejde med dig selv og dit temperament, ellers risikerer du at aben flytter med til et eventuelt nyt forhold.

Skouboe skriver:

Jeg synes ikke at det er ok at provokere sin partner med vilje...

... Når det så er sagt, lyder det (på den meget begrænsede information du kommer med) som om at det er dig, der kører konflikten ud af proportioner. 

Om I skal blive sammen eller ej, kan jeg ikke vurdere, men det lyder som om du ville have gavn af at arbejde med dig selv og dit temperament, ellers risikerer du at aben flytter med til et eventuelt nyt forhold.

Jeg er nok for følsom og har nok er temperament

men det med pcos er også det laveste han kan komme

med - På et andet tidspunkt var min familie han hele tiden skulle provokere med ( min far er alkoholiker) 

jeg har så siden arbejde med det og nu provokere det mig ikke mere jeg siger han har ret

jeg føler bare han konstant finder det der gøre mest ondt 

Har du spurgt, hvorfor han pludseligt vælger at provokere på den måde?

For mig lyder det som om, der er noget andet, der presser på, og at han så vælger at provokere dig med noget, som han ved, vil trykke på dine knapper. Måske for at få afløb for frustration, måske for at starte et skænderi - eller noget helt tredje.

Og selvfølgelig er det ikke en okay måde at behandle sin kæreste (eller nogen andre mennesker på). Men jeg tænker, det ville være godt at finde ud af, hvorfor han opfører sig så uhensigtsmæssigt.

Spørg ham - på et tidspunkt hvor der er ro på - hvorfor han gør det? 

Og hvis han skulle gøre det i fremtiden, så prøv lige at holde hovedet koldt. Det lyder som om det mest er dig der råber og skriger? Det hjælper ikke noget. 

Mener du at du vil gå fra ham fordi I skændes 4 gange årligt? - det mener du er meget ?

vi skændes da meget oftere og siger grimme ting til hianden i situtationen, men vi mener aldrig det vi siger og jeg vil da siger vores forhold er super velfungerende 

Soonmom skriver:

Mener du at du vil gå fra ham fordi I skændes 4 gange årligt? - det mener du er meget ?

vi skændes da meget oftere og siger grimme ting til hianden i situtationen, men vi mener aldrig det vi siger og jeg vil da siger vores forhold er super velfungerende 

Nej nej nej

vi skændes mere end 4 gange årligt - Men det bliver virkelig virkelig grimt sjældent! Jeg står og skriger og råber som en sinddsyg og han råber osv. 

Og det bliver sagt alt for mange grimme ting 

Nogen skændes aldrig og nogen skændes hele tiden hvor ofte eller hvor lidt der er normalt kan man ikk bruge til noget for det er normalt fra forhold til forhold men mærk efter elsker du ham? Eller er du kun sammen med ham for vanen? Hvis man ikk kan klare mere kan man ikk klare mere og så det lige meget hvor lidt eller meget man skændes eller hvad der bliver sagt. Et forhold kræver i perioder mere arbejde end andre og det skal man være indstillet på :-) men self er det bestemt ikk ok han siger sådan noget men måske er han en af de mænd der bliver så frustreret at han ikk kan se en anden mulighed end at såre dig i momentet og så ikk kan finde ud at undskylde men ja kender ham self ikk :-) 

Anonym skriver:

Her sidder jeg listet indeni i badeværelset tårenede triller ned...vi har haft en af vores voldsomme skænderi igen 

 

vi har den nok 4 gange årligt

 

det starter altid med kæresten begynder at provokere mig .... ude af det blå

 

I aften sagde han lige pludselig ud af det blå - Alle kunne da se jeg havde Pcos formene ( noget jeg kæmper på meget ikke at få )

 

jeg bliver rigtigt ked af det og han siger jeg er for følsom 

det ender med jeg får nok og skriger mens han sidde bare og kigger ... det er ligesom om, han kan lide...

 

han er et utrolig følsom mand men engang imellem synes jeg at jeg er kæreste med en DR. Jekyll og Mr. hyde selvom det er sjældent den onde er fremme

 

hvad skal jeg gøre!?

 

tid at sige farvel?

jeg orker det  ikke mere - Det er altid mig der står og skriger og græder 

 

hvad er normalt i et forhold?

 

Jeg kan ikke lide det menneske han får frem i mig - Jeg bliver så gal at jeg er flov over mig selv bagefter 

Det lyder som 2 børnehavebørn. Drengen driller og pigen skriger  Hvis han provokerer, så lad være med at hoppe på. Gå væk, lav noget andet og lad ham finde sit gode humør frem, og spørg ham så hvad dét sku gøre godt for. 

Anonym skriver:

Det lyder som 2 børnehavebørn. Drengen driller og pigen skriger  Hvis han provokerer, så lad være med at hoppe på. Gå væk, lav noget andet og lad ham finde sit gode humør frem, og spørg ham så hvad dét sku gøre godt for. 

JA, du har nok ret, MEN jeg må sige en MEN han er sur så spørge jeg ingenting til ham- Men så bliver han ved ig ved og ved med: hvorfor skal du altid lægge snøret på den hylde!? Idiot! Og hvorfor kan du ikke lægge det på plads!? Han bliver ved og ved

jeg føler jeg er en ballon der bliver prikket til, til den til sidste går amok!