Teenagedatter regler

Hej derude, 

Har en datter på 16 år. Hun er begyndt at komme i den alder, hvor hun vil alt selv, og er nu også begyndt at bruge, "det bestemmer jeg jo selv".

Hun påstår, at hun ikke går i solarie, da hun ved hun ikke ville få lov, men er tydeligt brun. Hun siger også, hun ikke ryger, da hun igen er opdraget til at cigaretter er noget man holder sig fra, men lugter ofte af røg. 

Hun må gerne drikke lidt alhohol, men jeg tror ofte hun drikker en del. Hun må også gerne tage ind til byen (København), om aftenen, men skal være hjemme på bestemte tidspunkter, og det holder hun altid, men føler også hun egentlig selv burde bestemme her.

Her forleden dag fik hun lavet et ekstra hul i øret på eget intiativ, fordi, det jo var hendes liv, som hun sagde. 

Jeg er konstant i tvivl omkring, hvad jeg skal stille op. Kan ikke finde ud af, om jeg skal sætte en kæmpe stopper for alt det her, og forklare hende, at JEG stadig bestemmer over hende. 

Hun er faktisk god til hjemmetider og er ikke typen, der laver en hel masse, på andre områder, så jeg ved ikke, om dette bare er naturlige teenageting?

Hvad bør man stille op? 

Anonym skriver:

Hej derude, 

Har en datter på 16 år. Hun er begyndt at komme i den alder, hvor hun vil alt selv, og er nu også begyndt at bruge, "det bestemmer jeg jo selv".

Hun påstår, at hun ikke går i solarie, da hun ved hun ikke ville få lov, men er tydeligt brun. Hun siger også, hun ikke ryger, da hun igen er opdraget til at cigaretter er noget man holder sig fra, men lugter ofte af røg. 

Hun må gerne drikke lidt alhohol, men jeg tror ofte hun drikker en del. Hun må også gerne tage ind til byen (København), om aftenen, men skal være hjemme på bestemte tidspunkter, og det holder hun altid, men føler også hun egentlig selv burde bestemme her.

Her forleden dag fik hun lavet et ekstra hul i øret på eget intiativ, fordi, det jo var hendes liv, som hun sagde. 

Jeg er konstant i tvivl omkring, hvad jeg skal stille op. Kan ikke finde ud af, om jeg skal sætte en kæmpe stopper for alt det her, og forklare hende, at JEG stadig bestemmer over hende. 

Hun er faktisk god til hjemmetider og er ikke typen, der laver en hel masse, på andre områder, så jeg ved ikke, om dette bare er naturlige teenageting?

Hvad bør man stille op? 

Jeg tænker, I er nået dertil hvor regler og forbud ikke er så meget værd, men det er diskussioner, holdninger, udfordring af tåbelig adfærd, osv.

Og så ville jeg nok sortere lidt i kampene. Et hul i øret - pyt! Rygning og solarie, fandeme nej, hvad har du gang i, vil du gerne have kræft?

Syntes det lyder som helt normal teenageadfæed (og hvor jeg ikke glæder mig til min datter når dertil). Har set både fætre og kusiner gå igennem stadiet, og min svigerinde (hun var vist 14 ca da jeg lærte min mand at kende). De er alle helt normale mennesker i dag. (Bortset fra en fætter der kæmper lidt grundet sit valg af lidt for mange tatoveringer, lidt for synlige steder).

Jeg er overbevist om at forbud og strenge regler, blot fører til endnu mere oprør. Istedet skal der dialog og forklaring på banen. Hvad er det solarie gør ved huden og hvad er det hun udsætter sig selv for. Det er jo ikke for sjov du ikke ønsker hun gør det. Snak om hvorfor hun ryger og hvad det gør med hendes hud, tænder og lunger. Snak om hvorfor du gerne vil have hun er hjemme på det tidspunkt, og vær åben for dialog og forhandling omkring det. Lær hende at man skal gøre sig fortjent til den tillid der skal til hvis hun selv skal bestemme, og når hun så lever op til de aftaler der laver, så sørg for at give lidt snor i den anden ende og giv fx en time længere i byen.

Et hul i øret ser jeg personligt ikke som et problem, men jeg ville da ønske at min datter vil dele de ting med mig og komme til mig.

Din datter er ved at finde sig selv som voksen, og det kræver hun løsriver sig fra barnerollen og det kan af og til være ret dramatisk fra forældrenes synspunkt.

Anonym skriver:

Hej derude, 

Har en datter på 16 år. Hun er begyndt at komme i den alder, hvor hun vil alt selv, og er nu også begyndt at bruge, "det bestemmer jeg jo selv".

Hun påstår, at hun ikke går i solarie, da hun ved hun ikke ville få lov, men er tydeligt brun. Hun siger også, hun ikke ryger, da hun igen er opdraget til at cigaretter er noget man holder sig fra, men lugter ofte af røg. 

Hun må gerne drikke lidt alhohol, men jeg tror ofte hun drikker en del. Hun må også gerne tage ind til byen (København), om aftenen, men skal være hjemme på bestemte tidspunkter, og det holder hun altid, men føler også hun egentlig selv burde bestemme her.

Her forleden dag fik hun lavet et ekstra hul i øret på eget intiativ, fordi, det jo var hendes liv, som hun sagde. 

Jeg er konstant i tvivl omkring, hvad jeg skal stille op. Kan ikke finde ud af, om jeg skal sætte en kæmpe stopper for alt det her, og forklare hende, at JEG stadig bestemmer over hende. 

Hun er faktisk god til hjemmetider og er ikke typen, der laver en hel masse, på andre områder, så jeg ved ikke, om dette bare er naturlige teenageting?

Hvad bør man stille op? 

Det kan godt være at du reelt bestemmer over hende indtil hun er 18 år, men virkeligheden er nok ganske anderledes. I virkeligheden tænker jeg, at tiden med opdragelse og bestemmelse til en vis grænse er forbi - I er igang med en fase hvor dialog, forståelse og udvikling må være nøgleordet.

Du kan reelt bestemme over hende, men spørgsmålet er om du kan vinde noget på det?

Sol, og smøger - det er ikke godt, men istedet for forbud, er dialog nok vejen frem - spørg hende hvorfor det er vigtigt for hende? HVis hun ryger til daglig, kan du spørge om hun ønsker hjælp til at stoppe. Hvis hun (kun) ryger indimellem, så er det (måske) bare en fase?

Huller i øret - lad hende!

Alkohol, igen så tænker jeg at dialog er vejen frem - er det en fase, og hvor meget er meget? Er hun tit fuld?

Jeg tænker i bund og grund at hun er igang med en helt naturlig løsrivelses fase, en overgang fra barn, til ung, og senere til voksen. Hun skal finde sine egne grænser, på sin egen måde, med opbakning og dialog i hjemmet. Hvis hun nu opførte sig dårligt derhjemme, så er regler en god vej frem, men hun i bund og grund er fornuftig, så giv hende lidt snor - og sørg for at hun ved at du stoler på hende, og hun kan stole på dig.

Kan godt se jeg er langt fra de andre. 

Men i min verden viser hun tydeligt at du ikke kan stole på hende, hun ryger (som er ulovligt at købe for en under 18) hun tager sol og får piercinger bag din ryg 

havde det været min datter havde hun pænt fået besked på hun ikke bestemmer noget som helst så længe hun er under 18 og bor under mit tag. 

Frihed under ansvar er noget man gør sig fortjent til ved at tale mine sine forældre , ikke at lyve og ikke bruge fjolle agumenter. 

Når hun kan respektere dine regler og dig igen kan hun få frihed under ansvar, ikke før 

Anonym skriver:

Hej derude, 

Har en datter på 16 år. Hun er begyndt at komme i den alder, hvor hun vil alt selv, og er nu også begyndt at bruge, "det bestemmer jeg jo selv".

Hun påstår, at hun ikke går i solarie, da hun ved hun ikke ville få lov, men er tydeligt brun. Hun siger også, hun ikke ryger, da hun igen er opdraget til at cigaretter er noget man holder sig fra, men lugter ofte af røg. 

Hun må gerne drikke lidt alhohol, men jeg tror ofte hun drikker en del. Hun må også gerne tage ind til byen (København), om aftenen, men skal være hjemme på bestemte tidspunkter, og det holder hun altid, men føler også hun egentlig selv burde bestemme her.

Her forleden dag fik hun lavet et ekstra hul i øret på eget intiativ, fordi, det jo var hendes liv, som hun sagde. 

Jeg er konstant i tvivl omkring, hvad jeg skal stille op. Kan ikke finde ud af, om jeg skal sætte en kæmpe stopper for alt det her, og forklare hende, at JEG stadig bestemmer over hende. 

Hun er faktisk god til hjemmetider og er ikke typen, der laver en hel masse, på andre områder, så jeg ved ikke, om dette bare er naturlige teenageting?

Hvad bør man stille op? 

Har selv en smuksak her hjemme på snart 15 pg er umiddelbart forskånet for en del endnu lg mår hun bliver 16 vil hun et år til Italien så der overlader jeg ansvaret og regner med oprøret så bliver det mindre 

For mig er det aller aller vigtigste tilliden og åbenheden. Jeg har siden de overhovedet forstod bare lidt prædiket, at en ting er at gøre noget forkert, en anden ting er at undlade at fortælle det. Jeg har forsøgt hele tiden at vise dem og rose dem for de fortalte mig om fejlene før jeg opdagede dem. Fx pjækkede min datter fra to timer (hele klassen gjorde det noget med en vikar) og jeg havde min datter i røret før beskeden fra læreren, hvor hun startede med ordene: du har altid sagt, at du bliver mindre vred hvis jeg fortæller hvad jeg har gjort. Selvfølgelig fik hun at vide at hun ikke skulle pjække, men havde jo ikke brug for at hive eet store skyts frem for hun vidste det jo selv. 

På samme måde tænker jeg, det ville være godt du fik sagt: jeg ved du tager sol for ellers var du nok lidt mere vinterbleg. Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg er imod, du skal fortælle mig hvorfor du vil og vi skal se om vi sammen kan finde en løsning. 

Jeg kan lugte røg på dig - det er vigtigt du er ærlig. Jo jeg er dybt imod og jeg vil gerne fortælle dig hvorfor, men jeg vil hellere vide det end løgnen.

Og så videre - få sagt, ja du vil også opleve sten dumme dig, men selvom du har dummet sogn og drukket 10 bacardi breezer så kom hjem. Jeg elsker dig ubetinget og jeg passer ubetinget på dig, men jeg vil være den irriterende mor der forsøger at bestemme og ikke mindst guide dig til at træffe de gode valg. 

Kan godt være jeg siger noget andet når jeg har haft alle tre gennem teenageårene for tror jeg pt har en nem teenager  men for mig er det essentielt st få givet dem en grundlæggende tro på og forståelse af, at jeg ønsker at beskytte dem og hjælpe dem også når de fejler - eller måske endda netop når de fejler 

Anonym skriver:

Hej derude, 

Har en datter på 16 år. Hun er begyndt at komme i den alder, hvor hun vil alt selv, og er nu også begyndt at bruge, "det bestemmer jeg jo selv".

Hun påstår, at hun ikke går i solarie, da hun ved hun ikke ville få lov, men er tydeligt brun. Hun siger også, hun ikke ryger, da hun igen er opdraget til at cigaretter er noget man holder sig fra, men lugter ofte af røg. 

Hun må gerne drikke lidt alhohol, men jeg tror ofte hun drikker en del. Hun må også gerne tage ind til byen (København), om aftenen, men skal være hjemme på bestemte tidspunkter, og det holder hun altid, men føler også hun egentlig selv burde bestemme her.

Her forleden dag fik hun lavet et ekstra hul i øret på eget intiativ, fordi, det jo var hendes liv, som hun sagde. 

Jeg er konstant i tvivl omkring, hvad jeg skal stille op. Kan ikke finde ud af, om jeg skal sætte en kæmpe stopper for alt det her, og forklare hende, at JEG stadig bestemmer over hende. 

Hun er faktisk god til hjemmetider og er ikke typen, der laver en hel masse, på andre områder, så jeg ved ikke, om dette bare er naturlige teenageting?

Hvad bør man stille op? 

Hvis hun generelt er en sød og omgængelig teenager, synes jeg bestemt ikke at du skal komme med flere påbud og sætte en kæmpe stopper for alt.

Mine unger er nu 18 og 21 år, så jeg er ved at være igennem det værste og her har vejen frem været snak om konsekvenser og frihed under ansvar. Selvfølgelig har jeg haft nogle helt klare regler, som de skulle ( og skal følge), men jeg har ikke været en nej og en påbuds mor, for det tror jeg tit kan have den modsatte effekt. 

Strengt taget er det jo heller ikke sikkert at din datter ryger og tager sol, har hun været et sted hvor der er blevet røget, vil hun jo som regel lugte af røg i hår og tøj når hun kommer hjem. Spray tan og selvbruner kan jo ligge til grund for hendes lider mørkere kulør. 

De har også altid fået af vide at de skal ringe, hvis de lige har fået en genstand for meget, for jeg vil meget hellere hjælpe mit berusede barn hjem frem for, at det ligger et eller sted uden muligheder for hjælp. Det er nu ikke sket så tit, men de har kendt til mulighed for min hjælp uden tonsvis af skældud. 

I dag har jeg 2 søde unger, der ikke laver de største narrestreger, så jeg er godt tilfreds.

Flomama skriver:

Kan godt se jeg er langt fra de andre. 

Men i min verden viser hun tydeligt at du ikke kan stole på hende, hun ryger (som er ulovligt at købe for en under 18) hun tager sol og får piercinger bag din ryg 

havde det været min datter havde hun pænt fået besked på hun ikke bestemmer noget som helst så længe hun er under 18 og bor under mit tag. 

Frihed under ansvar er noget man gør sig fortjent til ved at tale mine sine forældre , ikke at lyve og ikke bruge fjolle agumenter. 

Når hun kan respektere dine regler og dig igen kan hun få frihed under ansvar, ikke før 

Jeg er nødt til at spørge, fordi jeg bliver en anelse nysgerrig

Hvad tænker du, af gode ting der kan komme ud af, at "fortælle sit barn at hun ikke bestemmer noget som helst så længe hun er under 18 år, og bor under mit tag"?

Jeg tænker nemlig at intet godt kommer ud af det. Ingen dialog, ingen tillid til sine forældre, og ingen forståelse fra forældrenes side om at hun er igang med at udvikle sit individ.

Vil du forvente at dit barn udviser tillid til dig, og snakke om det som kan være svært, eller fortælle hvis dit barn har dummet sig, hvis dialogen ikke er tilstede?

Jeg er som sådan enig i, at frihed under ansvar er noget man gør sig fortjent til - men hånden på hjertet, så har teenageren i dette indlæg udfra hvad jeg kan læse, ikke "begået" noget af alvorlig karakter. Hun har blot opført sig som man i verden kan forvente en halvvoksen teenager vil.

Jeg er nødt til at spørge, fordi jeg bliver en anelse nysgerrig

Hvad tænker du, af gode ting der kan komme ud af, at "fortælle sit barn at hun ikke bestemmer noget som helst så længe hun er under 18 år, og bor under mit tag"?

Jeg tænker nemlig at intet godt kommer ud af det. Ingen dialog, ingen tillid til sine forældre, og ingen forståelse fra forældrenes side om at hun er igang med at udvikle sit individ.

Vil du forvente at dit barn udviser tillid til dig, og snakke om det som kan være svært, eller fortælle hvis dit barn har dummet sig, hvis dialogen ikke er tilstede?

Jeg er som sådan enig i, at frihed under ansvar er noget man gør sig fortjent til - men hånden på hjertet, så har teenageren i dette indlæg udfra hvad jeg kan læse, ikke "begået" noget af alvorlig karakter. Hun har blot opført sig som man i verden kan forvente en halvvoksen teenager vil.

Jamen i min verden er det ikke en diaglog eller noget man kan diskutere sig ud af. Det er regler og de kan hverken gradbøjes eller noget andet. I min verden er regler det samme som loven, det bare sådan det er. 

Når en 16 årig gør lige nøjagtig hvad det passer hende, lyver om sin adfærd og bruger aguemter som “det bestemmer jeg jo selv” er det på tide med et meget stort Wake Up Call. For nej hun er 16 og bor hjemme det “bestemmer hun ikke bare” det kan hun spørge om lov til.

og så lyder det også til der er lidt attitude problemer, når man ikke gang er flov over at gøre noget som er i mod sine forældres vilje og bare helt køligt erklæret sig selv for voksen og uafhængig har man altså brug for nogle skrappe linjer i en periode indtil man er sit ansvar bevidst 

vi kan sagtens snakke om skuffelsen, over det der gør ondt osv. Det har intet med regler at gøre og det samme gælder åben diaglog, kan vi snildt have bare ikke med reglerne, for de er som de er.

i min verden skal konsekvensen falde ved regelbrud, så skal det ikke gradbøjes hvor stor en overtrædelse det var.

regelbrud=konsekvens 

og så syntes jeg det et ret alvorligt at lyve om piercinger. Alkohol, sol og smøger 

Flomama skriver:

Jamen i min verden er det ikke en diaglog eller noget man kan diskutere sig ud af. Det er regler og de kan hverken gradbøjes eller noget andet. I min verden er regler det samme som loven, det bare sådan det er. 

Når en 16 årig gør lige nøjagtig hvad det passer hende, lyver om sin adfærd og bruger aguemter som “det bestemmer jeg jo selv” er det på tide med et meget stort Wake Up Call. For nej hun er 16 og bor hjemme det “bestemmer hun ikke bare” det kan hun spørge om lov til.

og så lyder det også til der er lidt attitude problemer, når man ikke gang er flov over at gøre noget som er i mod sine forældres vilje og bare helt køligt erklæret sig selv for voksen og uafhængig har man altså brug for nogle skrappe linjer i en periode indtil man er sit ansvar bevidst 

vi kan sagtens snakke om skuffelsen, over det der gør ondt osv. Det har intet med regler at gøre og det samme gælder åben diaglog, kan vi snildt have bare ikke med reglerne, for de er som de er.

i min verden skal konsekvensen falde ved regelbrud, så skal det ikke gradbøjes hvor stor en overtrædelse det var.

regelbrud=konsekvens 

og så syntes jeg det et ret alvorligt at lyve om piercinger. Alkohol, sol og smøger 

Enig. Jeg var blevet ravende sindssyg hvis mit barn løj om sådan noget og især fordi de kender mine holdninger til emnet. Her er det sådan, at vi taler om tingene før de sker. Hvis hun kommer til os og siger: Jeg kunne virkelig godt tænke mig endnu et hul i øret, hvad tænker I? 

Så er situationen helt anderledes.