Den altoverskyggende kvalme..

Jeg er godt nok ved at være godt udpint af den forbandede kvalme. Det har stået på siden uge 5. Er næsten 14 uger henne nu, og forstår ikke, at det ikke snart forsvinder, eller i det mindste letter. Det er dog ikke så slemt, som det var i uge 8-9 stykker (der kunne jeg ikke andet end at ligge i min seng og glo ind i væggen - alt lys, lyd og bevægelser fik mig til at kaste op), men synes ikke det har været aftagende over de seneste uger. 

Vidste jo godt inden jeg blev gravid, at jeg sandsynligvis ville få kvalme, og at det ville vare i noget tid, men synes ikke rigtig, det er til at sætte sig ind i, før man står i det. Den der konstante kvalme, som bare ikke lader én være i fred et eneste minut i døgnet (bortset fra når man sover). Det er ikke til at holde ud. Og synes lidt det er som om, at omgivelserne ikke kan forstå det, fordi det jo "bare skyldes graviditeten". Bevares, det er da nemmere at kapere, end hvis det havde skyldtes sygdom, men stadigvæk.
Jeg føler slet ikke, at jeg slår til. Bare det at holde sammen på hjemmet - at få gjort rent, vasket tøj, lavet mad, det kræver al min energi. Og skal op og forsvare mit bachelorprojekt om en uge. Har lige haft en tudetur, fordi jeg bare ikke kan magte at have det sådan her længere.

Har både været sygemeldt, fået akupunktur, været på meclozin og rendt rundt med Seabands 24/7. Der er ikke rigtig noget, der har hjulpet. Heldigvis kan jeg godt spise nu, selvom det ikke er med fornøjelse, og jeg taber mig ikke længere. 

Skulle bare lige ud med nogle frustrationer. Er sikker på, at der er mange af jer, der står eller har stået i samme situation, og som ved hvor hårdt det kan være. Men jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for min graviditet - det er bare svært at nyde den ordentligt, når kvalmen tager al fokus. 

Jeg havde det præcis ligesom dig i starten af min graviditet. Der var INTET som virkede, og jeg havde så dårlig samvittighed over intet at kunne. Jeg faldt på et tidspunkt over nogle allergipiller, som hedder "Alnok". Da jeg begyndte at tage dem gik jeg fra at ligge og kigge ind i væggen hele dagen til faktisk at have overskud til at tage på studie og arbejde. Kastede stadig lidt op og havde kvalme fra tid til anden, men SLET ikke så invaliderende. Håber de kan virke for dig også. Kan godt være at graviditet ikke er en sygdom, men jeg har dælme aldrig følt mig så syg i mit liv, som jeg gjorde i den periode 

chrish skriver:

Jeg havde det præcis ligesom dig i starten af min graviditet. Der var INTET som virkede, og jeg havde så dårlig samvittighed over intet at kunne. Jeg faldt på et tidspunkt over nogle allergipiller, som hedder "Alnok". Da jeg begyndte at tage dem gik jeg fra at ligge og kigge ind i væggen hele dagen til faktisk at have overskud til at tage på studie og arbejde. Kastede stadig lidt op og havde kvalme fra tid til anden, men SLET ikke så invaliderende. Håber de kan virke for dig også. Kan godt være at graviditet ikke er en sygdom, men jeg har dælme aldrig følt mig så syg i mit liv, som jeg gjorde i den periode 

Tak for tippet! Jeg har allerede prøvet Alnok, og de har absolut ingen effekt på mig, desværre. 

Og jeg er enig - jeg har godt nok heller aldrig følt mig så syg, som jeg har gjort de seneste ni uger. Man er jo bare utilpas hele tiden. Det eneste, der får mig igennem det, er håbet om, at det snart bliver bedre 

Åh, øv hvor ærgerligt. 

Kan bare give dig stor medfølelse med på vejen så. Du er virkelig ikke alene - det hjalp faktisk mig at tænke på, at andre var ligeså dårlige og ynkelige som jeg var, og at det ikke bare var mig som "ikke kunne tage mig sammen". Håber du har nogle søde og forstående mennesker omkring dig! 

Anonym skriver:

Jeg er godt nok ved at være godt udpint af den forbandede kvalme. Det har stået på siden uge 5. Er næsten 14 uger henne nu, og forstår ikke, at det ikke snart forsvinder, eller i det mindste letter. Det er dog ikke så slemt, som det var i uge 8-9 stykker (der kunne jeg ikke andet end at ligge i min seng og glo ind i væggen - alt lys, lyd og bevægelser fik mig til at kaste op), men synes ikke det har været aftagende over de seneste uger. 

Vidste jo godt inden jeg blev gravid, at jeg sandsynligvis ville få kvalme, og at det ville vare i noget tid, men synes ikke rigtig, det er til at sætte sig ind i, før man står i det. Den der konstante kvalme, som bare ikke lader én være i fred et eneste minut i døgnet (bortset fra når man sover). Det er ikke til at holde ud. Og synes lidt det er som om, at omgivelserne ikke kan forstå det, fordi det jo "bare skyldes graviditeten". Bevares, det er da nemmere at kapere, end hvis det havde skyldtes sygdom, men stadigvæk.
Jeg føler slet ikke, at jeg slår til. Bare det at holde sammen på hjemmet - at få gjort rent, vasket tøj, lavet mad, det kræver al min energi. Og skal op og forsvare mit bachelorprojekt om en uge. Har lige haft en tudetur, fordi jeg bare ikke kan magte at have det sådan her længere.

Har både været sygemeldt, fået akupunktur, været på meclozin og rendt rundt med Seabands 24/7. Der er ikke rigtig noget, der har hjulpet. Heldigvis kan jeg godt spise nu, selvom det ikke er med fornøjelse, og jeg taber mig ikke længere. 

Skulle bare lige ud med nogle frustrationer. Er sikker på, at der er mange af jer, der står eller har stået i samme situation, og som ved hvor hårdt det kan være. Men jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for min graviditet - det er bare svært at nyde den ordentligt, når kvalmen tager al fokus. 

Jeg kan desværre ikke give dig gode råd mm. Men må jeg spørger om er det din første graviditet?

jeg kan også sagtens følge dig...

jeg kaster heldigvis ikke op.. men har bare næsten konstant den der køresygekvalme fornemmelse...

og ja arbejdet siger jo bare: graviditet er ikke en sygdom...

jeg er 16+0 imorgen fredag... hvor jeg har 10.5 time på arbejde.. og også en lørdagsvagt på 8 timer.. aner ikke helt hvordan jeg skal komme igennem det... men jeg giver det en skalle og kæmper...

det eneste der har holdt mig i gang er at jeg har en søn og en kæreste der er meget afhængig af at jeg lave mad og ordner det meste af det huslige.. så det er i små bidder af gangen.. men det bliver gjort.. den ene dag tog det mig 2 timer at komme igennem opvasken, for jeg var nødt til at holde pause undervejs med hovedet mellem benene...

det hjælper for mig med opgaverne netop at dele det hele i mikrobidder så jeg kan se fremskridt i at der bliver mindre...

f.eks. opvasken: første del er at sætte på plads fra sidst, det er faktisk delt op i bidder med hvad der står så en slags ting ad gangen, hold en kort pause af 5 minutter, og så skal vasken fyldes med varmt vand i mens jeg sorterer opvasken der skal vaskes i opdeling med: glas- bestik (ofte er der en bøtte eller gryde det kan komme i så det er samlet), flade tallerkner, dybe tallerkner... og først glas i vandet og så sæbe i.. vask glas op, tag en pause på et par minutter.. så bestik og igen en kort pause... så tallerkner først flade.. så dybe.. og til sidst hvis der er gryder eller pander eller store skåle så bliver de ordnet...

men ja det er super hårdt nå det er der konstant i baggrunden og der skal ikke meget til før man kaster op når det ligger der hele tiden.. for mig kan lugten f.eks. fra frikadellestegningen på arbejdet være nok til at det hele lige snurrer en gang og jeg skal have luft for ikke at kaste op... havde en morgen hvor lugten af kloakkken ude foran var mere behagelig end frikadellerne...

Anonym skriver:

Jeg er godt nok ved at være godt udpint af den forbandede kvalme. Det har stået på siden uge 5. Er næsten 14 uger henne nu, og forstår ikke, at det ikke snart forsvinder, eller i det mindste letter. Det er dog ikke så slemt, som det var i uge 8-9 stykker (der kunne jeg ikke andet end at ligge i min seng og glo ind i væggen - alt lys, lyd og bevægelser fik mig til at kaste op), men synes ikke det har været aftagende over de seneste uger. 

Vidste jo godt inden jeg blev gravid, at jeg sandsynligvis ville få kvalme, og at det ville vare i noget tid, men synes ikke rigtig, det er til at sætte sig ind i, før man står i det. Den der konstante kvalme, som bare ikke lader én være i fred et eneste minut i døgnet (bortset fra når man sover). Det er ikke til at holde ud. Og synes lidt det er som om, at omgivelserne ikke kan forstå det, fordi det jo "bare skyldes graviditeten". Bevares, det er da nemmere at kapere, end hvis det havde skyldtes sygdom, men stadigvæk.
Jeg føler slet ikke, at jeg slår til. Bare det at holde sammen på hjemmet - at få gjort rent, vasket tøj, lavet mad, det kræver al min energi. Og skal op og forsvare mit bachelorprojekt om en uge. Har lige haft en tudetur, fordi jeg bare ikke kan magte at have det sådan her længere.

Har både været sygemeldt, fået akupunktur, været på meclozin og rendt rundt med Seabands 24/7. Der er ikke rigtig noget, der har hjulpet. Heldigvis kan jeg godt spise nu, selvom det ikke er med fornøjelse, og jeg taber mig ikke længere. 

Skulle bare lige ud med nogle frustrationer. Er sikker på, at der er mange af jer, der står eller har stået i samme situation, og som ved hvor hårdt det kan være. Men jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for min graviditet - det er bare svært at nyde den ordentligt, når kvalmen tager al fokus. 

Ih hvor jeg dog føler med dig. I mine to første graviditeter havde jeg stort set ingen kvalme eller andre gener, men i min sidste graviditet havde jeg kvalme og kastede op fra uge 4 og indtil et minut efter jeg havde født. Blev sygemeldt fra uge 8 og frem til fødslen, for kastede alt op uden undtagelse. Endte med at veje 12 kg mindre da jeg fødte end jeg havde gjort inden graviditeten og efter fødslen vejede jeg yderliger 7 kg mindre.

hadede når omgivelserne sagde at det jo var normalt  mv. NEJ det var sgu ikke normalt for mig, og efter en tid stoppede de da også.

jeg håber virkelig at du snart slipper af med det, så du kan få en skøn graviditet der ikke overskygges af kvalme og ubehag.

knus

Øv øv. 

Har oplevet det samme. Kunne intet. Blev så ovenikøbet smittet med sygdom så jeg også havde sygdoms kvalme. Følte aldrig det skulle stoppe.

bkev anbefalet graviditets kalk piller. De fås i håndkøb. De virkede lidt. De skulle tages om morgen i næsten 4 dage før jeg mærkede en forandring. De gav mig en pause på kvalmen i ca.1-2 timer og de timer var guld værd.  

chrish skriver:

Åh, øv hvor ærgerligt. 

Kan bare give dig stor medfølelse med på vejen så. Du er virkelig ikke alene - det hjalp faktisk mig at tænke på, at andre var ligeså dårlige og ynkelige som jeg var, og at det ikke bare var mig som "ikke kunne tage mig sammen". Håber du har nogle søde og forstående mennesker omkring dig! 

Tak! Og ja, du har ret - det hjælper, at man ikke er alene 

Love Angel skriver:

Jeg kan desværre ikke give dig gode råd mm. Men må jeg spørger om er det din første graviditet?

Ja, det er min første graviditet. Så heldigvis har jeg ikke børn at have dårlig samvittighed over for