Vente med at fortælle faren det?

Anonym skriver:

Er der nogen herinde der har "skjult" en graviditet fra faderen? Hvis ja, hvor længe gik der før I sagde det? Og hvorfor ventede I? 

Jeg har testet positiv i morges. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved ikke engang om jeg vil være mor - og derfor har jeg ikke sagt noget til min kæreste. Jeg er bange for jeg måske ønsker en abort, graviditeten er ikke planlagt. Hvis jeg vil have en abort vil jeg ikke glæde kæresten med at fortælle jeg er gravid. 

Du skal ikke beslutte dig og SÅ fortælle det.

Du skal fortælle det med åbent sind, og så skal I sammen blive enige.

Har selv været der - dog med min mand og far til på det tidspunkt 4 børn. Jeg tænkte selv abort, men da vi snakkede om det, og han fik argumenteret nok, blev vi enige om at gennemføre.

Anonym skriver:

RETTELSE! Faren SKAL vide det. Men jeg ved ikke om jeg har brug for selv at blive afklaret med hvordan jeg har det før han får det afvide. Derfor søger jeg svar på om andre har stået i lignende situation og måske har ventet med at fortælle det til moderen var sikker på hvad hun selv ville. 

Jeg tænker det er sådan en situation hvor man netop skal bruge sin partner. I er sammen om at have lavet denne graviditet. Hvis du tænker han vil blive glad, men du er i tvivl - så start med at sige at du skal tale med ham om noget som er stort og som du er meget i tvivl om og du ikke kan finde ud af dine følelser omkring. Så er han forberedt på at det der kommer, ikke er all good news. Jeg er sikker på han er forstående og gerne vil lytte til dine tanker. Og så kan i finde en fælles beslutning om hvad der skal ske. For det er det man gør. Er fælles om det. Det vil være synd hvis du velvidende at han måske ønsker sig børn og ville blive glad, kom og sagde "jeg er gravid men jeg får en abort". Det ville også være et svigt og en overruling fra din side, ikke at involvere ham i beslutningen. I er nødt til at høre hinanden. ❤️

Jeg har faktisk stået med en positiv test, hvor jeg havde brug for at blive afklaret, før jeg fortalte det til partneren. Jeg vidste, at jeg ikke skulle være sammen med ham, men jeg havde brug for at tage beslutningen selv og ikke have hans syn på det.

Min historie er nok lidt anderledes end din og heldigvis for det. Jeg fik en abort. Vi kører nu på 10. år med trusler og politianmeldelser og jeg har siden fundet manden i mit liv og fået 2 børn.

Hvis i har været kærester i lang tid og du regner med i også skal være kærester i fremtiden, så synes jeg du skal fortælle ham det, så i sammen kan tage den rigtige beslutning for jer. Han har måske nogle argumenter, som kan give dig sikkerhed for at den beslutning i når til er den rigtige for dig/jer. Og under alle omstændigheder, så kommer får du nok brug for hans hjælp og støtte uanset om det bliver til graviditet eller abort.

Hvis han er et tilfældigt bekendtskab, som du ikke ser en fremtid sammen med, så synes jeg du skal tale tingene igennem med din mor, bedste veninde eller en anden du stoler på, så du bliver afklaret med dit valg - og så fortælle det til faren med det i mente at han måske alligevel har nogle ting som gør du vil ændre din mening.

Jeg har selv stået der for mange år siden - jeg var helt afklaret med hvordan det skulle ende og meddelte bare faren at sådan var det - men det var også i et helt nyt forhold og vi var meget unge. Så synes klart svaret afhænger meget af hvor længe i har været sammen og om du ser jer sammen længe endnu. Jo længere i har været sammen/ skal være sammen i fremtiden jo mere skal han involveres i beslutningen, hvis du spørger mig.

Hvis du har brug for at være afklaret inden du fortæller det til ham, så gør du det. I sidste ende er det jo udelukkende din beslutning.

Men hvis du ikke har tænkt dig at snakke med faren om det kunne det måske være en god idé at snakke med en anden, en veninde eller lignende, en abort vs barn er jo alligevel en stor beslutning og det skal du da ikke gå rundt med alene.