Jeg tror også du skal sætte ham ned, så I sammen uddelegerer opgaverne. Fx at du handler og han lægger tøj sammen. Tror også det er vigtigt han er med, så han selv har indflydelse på, hvilke af dagens opgaver, der er hans. I kunne fx gøre det til en vane at tale sammen om over morgenmaden. Og så drop den romantiske tanke om at gøre det hele sammen. Medmindre I handler til 14 dage ad gangen, så der fysisk skal to til at slæbe det gennem butikken og ud, så er der ikke grund til at være to afsted. Lav en indkøbsseddel i stedet.
Hvis det slet ikke hjælper og han ikke er til at hugge eller stikke i på nogen måde, så ville jeg nok også blive lidt barnlig og så kun sørge for mig selv og ungerne. Fx kun vaske, tørre og lægge vores tøj sammen. Når han så står og skal afsted til noget vigtigt for ham, og der ikke er mere rent undertøj - og yndlingsskjorten stadig ligger krøllet sammen på gulvet fra sidste fest - så kan det være han indser han måske har taget din indsats for givet en gang for meget?
Et forhold skal jo være (bare tilnærmelsesvis) ligeværdigt, så du skal ikke degradere dig selv til at være hans mor og lade ham kunne køre på frihjul ved at ende med at gøre alt for ham, fx fx planlægge hvornår hans tøj skal vaskes og lægges sammen. Han må da virkelig kunne kigge i skabet selv!
Anmeld
Citér
