Han opfører sig virkelig respektløs

Jeg er anonym da mange brugere kender mig og jeg simpelthen har brug for at være lidt barnlig trods jeg er voksen, uden der snakkes i krogene.

Min kæreste gennem 5 år går mig mere og mere på nerverne! Han er så respektløs overfor mig og vores aftaler så man skulle tro det var løgn... 

Dagligt lader han mig fandme vente både halve og hele timer på ham og jeg har simpelthen fået nok! Jeg har sagt det til ham og det ændrer ikke en skid. Hver gang jeg får nok så råber jeg til ham at nu gider jeg fandme ikke vente på ham længere og fuldføre VORES aftale alene. Det kan være alt fra at lægge tøj sammen til tage ud og handle. 

Jeg er nødt til at gi ham tilbage af samme skuffe. Jeg VED det er det eneste der får ham til at indse hvor respektløs det er det han gang på gang gør. Men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg kan gøre. Han er nemlig skide ligeglad med at jeg fik.eks. tager ud og handler alene og lader sønnen blive hjemme hos ham når jeg har ventet på ham i næsten 1 time. Så ja! Jeg synker ned på hans niveau og har brug for jeres input til hvad jeg kan gøre for at få ham til at føle det samme som mig. Så hjælp mig med hvad jeg kan gøre? Har snakket med ham, men det trænger fandme ikke ind! 

Du lader vel ham vente hele og halve timer på dig. 

Anonym skriver:

Jeg er anonym da mange brugere kender mig og jeg simpelthen har brug for at være lidt barnlig trods jeg er voksen, uden der snakkes i krogene.

Min kæreste gennem 5 år går mig mere og mere på nerverne! Han er så respektløs overfor mig og vores aftaler så man skulle tro det var løgn... 

Dagligt lader han mig fandme vente både halve og hele timer på ham og jeg har simpelthen fået nok! Jeg har sagt det til ham og det ændrer ikke en skid. Hver gang jeg får nok så råber jeg til ham at nu gider jeg fandme ikke vente på ham længere og fuldføre VORES aftale alene. Det kan være alt fra at lægge tøj sammen til tage ud og handle. 

Jeg er nødt til at gi ham tilbage af samme skuffe. Jeg VED det er det eneste der får ham til at indse hvor respektløs det er det han gang på gang gør. Men jeg kan ikke finde ud af hvad jeg kan gøre. Han er nemlig skide ligeglad med at jeg fik.eks. tager ud og handler alene og lader sønnen blive hjemme hos ham når jeg har ventet på ham i næsten 1 time. Så ja! Jeg synker ned på hans niveau og har brug for jeres input til hvad jeg kan gøre for at få ham til at føle det samme som mig. Så hjælp mig med hvad jeg kan gøre? Har snakket med ham, men det trænger fandme ikke ind! 

Er det et problem for ham sådan generelt? Kommer han for sent til alt muligt og har svært ved at holde aftaler tidsmæssigt? Eller er det udelukkende dig han er sådan overfor?

Jeg ville først og fremmest stoppe med at lave aftaler med ham. Så må du køre dit eget løb og så kan han være der eller lade være.

Og ellers så lad ham vente på aftensmaden. Lad ham vente på at du lige bliver færdigt med at læse en bog, se noget tv eller lign. Inden i skal ud af døren hvor det betyder noget for ham. "Glem" at købe ting han har bedt om eller gerne vil have osv.

Kender alt til at blive lidt barnlig og smålig, når man bliver irriteret på nogen.

Jeg tænker mere på, hvordan bliver aftalen lavet? Er det 'imorgen skal vi ud og handle klokken xx' eller 'jeg kunne virkeligt godt tænke mig og komme ud og handle, og ville sætte pris på, at du tog med, da jeg godt kunne bruge dit/din input/hjælp'

den ene måde at kommunikere på, er mere indbydende end den anden.

Er det ikke bare fordi, at tøjsammenlægning og indkøb er meget kedelige aktiviteter, som han ikke gider deltage i? Jeg ville da også helst selv slippe... Derudover behøver man vel ikke være 2 til at lægge tøj sammen? Hvad med at I delte opgaverne? Så kunne du købe ind og han lægge tøj sammen.

Ikk fordi det er da møg irriterende at skulle vente og føle man blive behandlet disrespektfuldt. Men kommer til at tænke på, hvad er din rolle?

For det første når du venter, hvad gør du så? Hvis vi skal noget sammen her hjemme og min bedre halvdel er lidt sløv i betrækket, så siger jeg det da til ham - jeg går da ikke og venter i timer uden at sige det, for så tror han jo ikke jeg har travlt. 

For det andet, hvorfor aftaler I hvornår I skal lægge tøj sammen? Kan godt være vores liv bare er så meget i en klokkestreng, så for det første gør vi det bare, altså den der har hænderne fri og det er da aldrig planlagt hvornår for det er så lille en ting så det bare er en del af hverdagens program. 

Ja egentlig nu jeg tænker over det, er det ufatteligt lidt vi laver sammen (skræmmende), og skal vi fx gøre rent sammen, jamen så går jeg da bare i gang når jeg har tid eller synes nu kan jeg ikke sløve den mere. Det eneste vi har fastlagt med tid er vel egentlig hvis vi skal et sted hen sammen - aftensmaden er vel formodentlig også men det taler vi ikke om - og vi er ikke to om at lave den. 

Jeg tænker også det er fordi det er aktiviteter han ikke synes er spændende. Eller ikke kan se behovet for at være 2 om. Prøv at spørge ham, det hjælper altså tit  

Jeg ville også prøve med "hvis jeg kører ind og handler, vil du så ikke være en skat at lægge tøj sammen imens?" 

Selvom opgaver er kedelige kan man vel godt forvente at man deles om det, hvis det nu er det man har aftalt.

Men det kan da være jeres opgaver skal fordeles, så han står for nogle ting og kan gøre dem når han selv synes det passer uden at du behøver vente.

Hvis han generelt bare sjofler tid og også er typen der kommer for sent til alting, så må man jo lade ham smage sin egen medicin når det drejer sig om noget han virkelig gerne vil. 

IenFart skriver:

Selvom opgaver er kedelige kan man vel godt forvente at man deles om det, hvis det nu er det man har aftalt.

Men det kan da være jeres opgaver skal fordeles, så han står for nogle ting og kan gøre dem når han selv synes det passer uden at du behøver vente.

Hvis han generelt bare sjofler tid og også er typen der kommer for sent til alting, så må man jo lade ham smage sin egen medicin når det drejer sig om noget han virkelig gerne vil. 

Selvfølgelig skal/kan man forvente deltagelse i alle de kedelige gøremål. men det lyder måske lidt som om det er ts der laver aftalerne om at det hele skal gøres sammen og ikke så meget kæresten jeg tænker umiddelbart det handler om at de faktisk ikke er enige i hvordan de praktiske ting bør afvikles, og derfor får han en lidt træls attitude med at trække tiden osv fordi han dybest set finder det unødvendigt at de skal være to om at køre en indkøbsvogn eller lægge håndklæder sammen. 

med mindre han også er sløv i andre henseender hvor de har aftaler med andre mennesker osv. Så skyldes det måske rent og skær dovenskab, ligegyldighed og respektløshed. Og dét ville jeg også blive træt af.