Føler mig fanget af min kæreste!

L-mor skriver:

Jeg synes, du skal sætte dig ned og ridse nogle rammer op for dit og dine børns liv. Fx at du vil leve et liv uden trusler og ækle sms’er. At du ikke vil have konflikter og voksenadfærd i dine børns hjem, der skræmmer dine børn. Skriv selv videre.

Det lyder ikke til, at du kan opnå ovenstående i et samliv med denne mand. Det hjælper ikke at trække pinen ud. Du må være helt tydelig overfor ham, om at jeres forhold er slut. Og begynd gerne med at tale med mødrehjælpen og politiet om dine rettigheder, tilhold, osv.

Dubliver nødt til at overveje, om en flytning vil være den klogeste vej frem for at få ro og fred. Jeg ved, at du har 117 praktiske og følelsesmæssige argumenter imod det. Men hvis det er vejen ud af den situation, du er i nu, er du nødt til at overveje det.

Og så er du nødt til at vende nogle ting om inde i dit hoved. Det er ikke dig, der udelukker ham fra hans barns liv. Det gør HAN med sin ADFÆRD. Og den adfærd skal ændres, hvis han skal deltage i graviditeten og i sit barns opvækst. Han er ansvarlig for, hvordan han opfører sig. Hvis han ikke kan tage ansvar for sin egen opførsel, er han ikke en voksen, der kan tage ansvar for et barn.

Når du en dag møder en ny mand, så mål hans adfærd op imod de rammer, du har sat op for dit og dine børns liv. Se ikke kun på, om han er sød og kærlig 87% af tiden, men om hans adfærd resten af tiden er i overensstemmelse med det liv, du har besluttet, at du og dine børn skal have.

Enig her! 

Ku ik ha skrevet det bedre! Vh Stine 

Hvem er vigtigst ? Dine børn eller ham?

self kan du udelukke ham fra scanninger og fødsel. Hvad hvis han er sur den dag du skal føde? Der ligger du i smerte og er sårbar og så er han din støtte? Hold nu op. Jo før du får ham på afstand jo bedre. For dine børns skyld skal du kraftigt overveje om han vil være en stressfaktor der kan påvirke graviditeten negativt.. 

deridover bør mu nok allerede nu begynde at gemme hans trusler og dokumentere det hele. For tænkt lige et skridt videre. Han har truet med at tage barnet. Føler du dig tryg ved at han har barnet en hel weekend? Eller er overvåget samvær bedre? 

Anonym skriver:

Jeg er gravid i uge 15. Min kæreste og jeg har det rigtig dårligt sammen og jeg er ved at være der hvor jeg ikke orker at være sammen med ham mere.

Men han respekterer ikke at jeg vil være alene. Han skriver rigtig grimt til mig og truer blandt andet med at tage barnet fra mig. Han kommer herud og laver en scene selvom min store søn er hjemme, han har en anden far end min kæreste. Jeg er bange for at han vil blive ved med at komme herud og gøre min søn ked af det og jeg ender derfor altid med at acceptere vi bliver sammen, for min søns skyld. 

Jeg har det skidt, det er et mareridt at leve i konstante skænderier og bebrejdelser, men jeg kan ikke gå da jeg er bange for konsekvenserne. 

Nogen der har et godt råd? 

Skal lige siges at min kæreste også kan være det sødeste og dejligste menneske, men vores skænderier og hans vrede når han bliver sur ødelægger mig. Jeg vil bare gerne have det godt igen og nyde min søn og min graviditet. 

Set fra en mands synspunkt, så trækker du stikket fra ham gutten der og følger de andre damers råd herinde i tråden og muligvis overvejer flyttekortet inden dit barn nr2 kommer til verdenen. Derudover så kontakter du din ældste søns far og forklarer ham det. Det kan være din ældste søn er mærket af det og hans far ikke forstår hvorfor knægten reagerer "underligt". Måske af hensyn til din ældste søns tarv, at han kommer ud til noget familie at være så længe ham "kæresten" virker truende. 

Som flere af dem skriver, så ender det højst sandsynligt ikke lykkeligt det der. Din "kærestes" adfærd lugter langt væk af psyk....adfærd plus lidt psykisk vold?