At slå op.. eller ikke :-(

Hej, 

Min kæreste og jeg har en dreng på 1,5 år og været sammen i 5 år. Den seneste tid har vi været ekstra pressede over bachelor (Ja, vi studere sammen. Kan ikke anbefales ) 

Vi har planlagt det sådan, at opgaven stortset er færdiglavet, så vi ku holde juleferie med sønnen - men vi har ikke lavet andet end at være uvenner over latterlige ting og ja.. det ødelægger sq lidt hyggen. 

Juleaftensdag blev han sur på mig

- fordi jeg havde handlet ind og ikke købt bananer (Som han havde tænkt på at skrive på listen, men ikke gjort)... og i dag.. ja, der fik jeg sagt “slap af”, og så har vi ikke snakket sammen hele dagen. Han har brugt dagen med sin telefon i hånden, mens jeg har passet vores søn, ordnet de daglige ting osv. 

Jeg har sagt til ham her til aften at jeg synes vi skal flytte fra hinanden i januar - og det blev til at jeg smed ham ud. Jeg kan ikke mere, skal hele tiden overveje hvad jeg gør, siger eller udstråler.. og selvom jeg er opmærksom, så får jeg sagt eller gjort noget forkert alligevel. 

Jeg ved ikke hvad jeg vil med indlægget - læsse af? 

Tanken om at være alene er skræmmende - men befriende.. men alligevel utrolig skræmmende. Er nervøs for de der hverdags- og praktiske ting (og bachelor prøven...) men jeg har altid stået op med vores søn, og været den det har skiftet bleer osv.. så den del er jeg ikke nervøs for.. men jeg er itvivl om det er det rette. Suk. Glædelig jul herfra 

Hold da op en omgang.

1. Hvis han glemmer at skrive bananer på en seddel må han sgu selv tage konsekvensen og enten undvære eller købe nogle selv.

2. Hvis man siger noget der er vigtigt for en og bliver mødt med slap af, så bliver man sgu såret

3. Siger du sådan at I skal flytte hver for sig så såre du ham meget. Han mister meget. 

4. Hvorfor passer du barn alene? Selvom man er uvenner er begge stadig forældre.

I skal begge lære at sige fra på en ordenlig måde og lytte respektfuldt til den anden og tage ansvar både for egne fejl men også for jeres barn. 

Jeg ville helt klar anbefale at søge om hjælp. De fleste kommuner har tilbud i form af familiehuse eller ligne hvor I kan få støtte for jeres barn lider når mor og far skændes eller der er kold luft. 

Newsence skriver:

Hold da op en omgang.

 

1. Hvis han glemmer at skrive bananer på en seddel må han sgu selv tage konsekvensen og enten undvære eller købe nogle selv.

2. Hvis man siger noget der er vigtigt for en og bliver mødt med slap af, så bliver man sgu såret

3. Siger du sådan at I skal flytte hver for sig så såre du ham meget. Han mister meget. 

4. Hvorfor passer du barn alene? Selvom man er uvenner er begge stadig forældre.

 

I skal begge lære at sige fra på en ordenlig måde og lytte respektfuldt til den anden og tage ansvar både for egne fejl men også for jeres barn. 

 

Jeg ville helt klar anbefale at søge om hjælp. De fleste kommuner har tilbud i form af familiehuse eller ligne hvor I kan få støtte for jeres barn lider når mor og far skændes eller der er kold luft. 

Ja, men det ødelagde hele juleaftensdag pga. De skide bananer. 

Og jeg må hellere smide nogle kontekster på bordet. 

2. Jeg ville starte.. eller lade vores søn starte vores robotstøvsuger, selvom jeg ikke havde ryddet gulvet helt endnu, hvilket min kæreste pointere.. jeg siger, at jeg ville skynde mig at fjerne det. Min søn kommer hen til mig og brokker, hvor min kæreste snerre at jeg så skal fjerne dynen, til det siger jeg “Rolig” eller “Slap af”.. hvorefter jeg får en sviner. Der var ikke noget negativt ment med det, men min søn kommer først (støvsugeren var desuden ikke blevet startet alligevel) .. 

3. Han nævner mange gange at vi bare må slå op, og at han ikke gider mere, vi kan ikke sammen osv. 1 gang jeg siger at jeg er måske enig og at vi måske bør flytte fra hinanden i januar, fordi jeg personligt IKKE kan holde til det her mere, så “har jeg smidt ham ud”.. hvad med mine følelser, når han altid nævner det? 

4. Jeg er generelt meget alene om pasningen af drengen. Jeg er stået op - hver morgen, jeg har stort set skiftet alle bleer, taget alle bade. Han har børstet tænder på ham en gang. (Og jo, de har stadig et godt forhold, fordi de leger og laver ting sammen).. 

Vil også påpege at vi 95% af tiden er verdens gladeste forældre og kærester. Vi har verdens dejligste og uproblematiske søn, som trives og tingene kører.. 

en del af grunden er at jeg “kompensere” en del og tænker over hvad jeg siger, gør, for ikke at pisse ham af og jeg er generelt en pige som smiler og ser positivt på tingene.. Men når vi har en dårlig periode (som vi har nu, hvor især bachelor fylder meget) jamen, så er det helt hul i hovedet. 

Han ved godt, at han er meget sensitiv og overreagere ofte. 

Vil du bryde et forhold med et barn involveret fordi  i lige har en krise?

Så  kan jeg fortælle dig at du kommer til st være alene meget af dit liv hvis det er sådan du får det pga en dårlig periode.

Forhold går op og ned  i perioder og Ja han er da en sur idiot lige pt men at smide alt på jorden og skride virker voldsomt overdrevet. 

I har som du selv skriver det godt 95 % af tiden.

I har lige været igennem en hård periode med skole osv og kun er overskuddet brugt og i har et skænderi.

Det er altså helt ok at være trætte af parforhold og hverdag. Indimellem  Og at have det godt 95% procent af tiden burde opveje at han er sur over et par bananer.

Vil du have det til at fungere må du jo snakke med manden. Sige nu orker jeg ikke mere barnlig surmuleri.  Lad os ta vores lækre unge gå en tur i skoven og få snakket.

Hvis du kun snakker om ny lejlighed delebarn og børnebidrag forstår jeg godt der er en trykket stemning. Jeg har en veninde der skriger skilsmisseadvokat hver gang hun ikke får sin vilje. Og det er sgu ærlig talt lidt sørgeligt set udefra da hun som du det meste af tiden har det fantastisk med sin mand .

Så fat i din kæreste . Sig det Her er ikke rart lad os få snakket om det .

I skriver bachelor sammen! Det er simpelthen det dummeste valg. De gange jeg har haft lyst til at slå mine gruppemedlemmer ihjel. Jeg har vitterligt tænkt: hvis jeg nu gør sådan, hvor længe mon der går inden nogle opdager det var mig 

(hun er en af mine bedste eveninder) så tænker, få det lort afleveret også skal alt nok blive godt

Bliver lige nød til at spørge: har I to alene skrevet jeres bachelor sammen, eller har I begge skrevet bachelor men hver for sig?

Overvejer du seriøst at slå op, når I efter dit efter eget udsagn er "verdens bedste og gladeste kærester 95% af tiden"? Det synes jeg er helt hul i hovedet - og du er dybt naiv, hvis du går rundt og tror, at alle andre svæver på en lyserød sky 100% af tiden. Derudover har I et barn sammen - du har altså et ansvar for at få udtømt alle muligheder for at I kan skabe et godt liv sammen, inden du gør jeres barn til delebarn. Vil du virkelig bryde hans verden op, med alt hvad der følger af samværsordninger, eventuelle bonusforældre, der går ind og ud af hans liv osv, fordi I er uvenner 5% af tiden? 

Jeg vil anbefale jer en tur til parterapeut - I bliver nødt til at lære at kommunikere mere konstruktivt, end at den ene af jer truer med at gå, hver gang man uenige om en robotstøvsuger eller banan.

Anonym skriver:

Vil også påpege at vi 95% af tiden er verdens gladeste forældre og kærester. Vi har verdens dejligste og uproblematiske søn, som trives og tingene kører.. 

en del af grunden er at jeg “kompensere” en del og tænker over hvad jeg siger, gør, for ikke at pisse ham af og jeg er generelt en pige som smiler og ser positivt på tingene.. Men når vi har en dårlig periode (som vi har nu, hvor især bachelor fylder meget) jamen, så er det helt hul i hovedet. 

 

Han ved godt, at han er meget sensitiv og overreagere ofte. 

Det lyder voldsomt at gå fra hinanden ovenpå en periode, hvor I begge har været pressede, når I i øvrigt har det godt.

Jeg synes dog, at din kærestes adfærd lyder uhensigtsmæssig. Det lyder som om, at han tillader sig selv at give mere værdi til (sine egne) følelser end til handlinger. Det er ikke et ligeværdigt forhold, hvis han skal have lov til at opføre sig som en 2-årig, når noget går ham på (inkl. Hans egen glemsomhed) og du skal kompensere ved at bære over med urimelighederne.

Det lyder til, at han kunne have godt af at lære nogle andre strategier for at håndtere egne frustrationer (gå en tur, tælle til ti, osv.). Hvis han ikke lærer det, bliver det ved med at være et problem i jeres parforhold. 

I får et fællessvar, for JA, det gør jeg. For det er hårdt at være i et forhold hvor det er en der har ansvaretfor at der er god stemning. Jeg går meget på kompromis med mig selv, for at min søn og min kæreste kan have det godt. 

Jeg ber fx ikke min kæreste om at stå op med den lille, fordi jeg oplever at det er bedst jeg selv gør det fordi så ved jeg at drengen får en god morgen (jo, han er en god far, min kæreste. MEN! Han bliver hurtigt irriteret og hvis han ovenikøbet er træt, så skal der ikke så meget til. 

Jeg aflevere og henter den lille hver dag, er sammen med ham om eftermiddagen, jeg giver ham mad, smører madpakke, putter, går ind når han vågner, osv. Min kærestes eneste faste opgave er madlavning - kun fordi han altid påpeger at min mad altid kan være det bedre, hvis jeg nu liiiiige.... så kan han lave den selv og sp leger han med barnet. 

Og ja! Det er mig der har valgt at få barn med ham, men vi havde også mange snakke om at jeg ikke skulle stå med det hele. 

Så når jeg ikke kan åbne min mund, uden at få et angreb og der hele tiden er en der fortæller en at man skal gøre dit og dat anderledes og han er den med magten i hjemmet, så overvejer jeg om det er det rigtige for mig - for jeg kan mærke at det har påvirket mig rigtig meget. 

Jeg har tidligere været 3 år i et voldeligt forhold med min eks, indtil jeg stak aftog jeg har en masse ting at arbejde på - og dey går ikke skide godt, som i kan fornemme. Og når man så bliver mødt passiv-agressiv og han smækker med ting og slår i væg når han er rigtig sur, så bliver det svært for mig. I forrige uge blev han sur og slog ud i sofaen lige hvor jeg sad - Det skræmte mig, selvom jeg ved at min kæreste aldrig ville kunne finde på at slå mig. ( drengen var ikke hjemme - det er selvfølgelig noget andet når han er) 

Men derudover, så er det her indlæg oprettet i dyb frustration. Vi har kigget hinanden i øjnene og fået snakket om det.. ( og installeret ordet bananer, som en reminder til at bryde ud af konflikten - hvis ikke forvirres skyld, så for sønnens)..

Synes det er svært at skrive fyldestgørende om os og vores forhold, for der er 10.000 nuancer i os.