Bedsteforældre der drikker

Hej med jer

Jeg har et problem, som jeg er sikker på, at der er andre herinde på siden der kan relatere til, og jeg søger derfor nogle erfaringer fra andre.

Sagen er den, at min mor og hendes mand drikker meget alkohol efter arbejde. Så meget, at de faktisk er beruset de fleste aftener. Alkoholen gør, at de tit skændes og råber af hinanden, og mindst en gang om ugen truer de hinanden med skilsmisse. De ignorer hinanden når de er uvenner, og hvis de ikke gør, snakker de meget grimt til hinanden. Dette ved jeg fra mine voksne hjemmeboende søskende. Dette show har kørt i mange år, og før min mor mødte sin nye mand var hun gift med min far, og deres adfærd var meget lig den samme. Ud ad til virker det ikke til, at de har et problem, da de begge har et arbejde som de passer, lejlighed, bil og velfungerende børn. Deres venner ser dem kun til arrangementer, hvor det er ok at blive lidt beruset.

Problemet for mig er egentlig ikke denne adfærd, da jeg efter år med skyldfølelse, og skænderier med min mor om det (hun mener jo ikke, at de har et problem), har måtte erkende, at det ikke er mit ansvar at løse deres problemer. Den samme erkendelse er alle mine søskende heldigvis kommet frem til. Mit problem er, at jeg holder meget af min mor, og jeg ønsker, at mine børn skal have et godt forhold til deres mormor. Det er dog svært, da jeg ikke ønsker at mine børn skal passes af nogle der drikker og skændes. Jeg ønsker heller ikke, at de skal se hende voldsomt beruset, hvor hun til tider vælter rundt, og snakker så man ikke forstå hvad hun siger. Af samme grund kører vi altid tidligt når vi besøger dem. Min mor er meget ked af, at hun ikke får lov at passe mine børn. Da min største søn var mindre fik hun lov at passe ham en aften, på betingelse af, at hun ikke drak. Efter to timer ringede en af mine søskende, og sagde, at hun var begyndt at blive fuld, så vi blev nødt til at køre hjem og hente ham. Siden der har det været mine mands forældre, der passer vores børn. Min mor har absolut ingen forståelse for, at jeg ikke spørger om de vil passe dem, og hver gang jeg prøver at forklare hende problemet ender det i et skænderi, hvor hun ignorerer mig i flere måneder, ind til jeg kontakter hende. Det går mig så meget på, at jeg er begyndt bare at sige nej uden nogen videre forklaring. 

Desværre er min ældste søn nu blevet så bevidst om når hans mormor spørger om han snart kommer og bliver passet hos hende, at han synes det er mærkeligt, at han aldrig har fået lov. Jeg fortæller ham, og jeg synes, at det er bedst, at han er hos farmor og farfar, men jeg har endnu ikke forklaret ham hvorfor.

Hvad gør i andre? Fortæller i jeres børn om problemet, eller ignorerer i, at problemet er der til børnene er gamle nok til at forstå det? Hvornår er børn gamle nok til at forstå, at deres ellers søde og kærlige mormor ikke er i stand til at passe dem fordi hun drikker? Hvordan håndterer i bedsteforældres sorg over ikke at måtte passe deres børnebørn? Og hvad pokker siger man lige til bedsteforældrene, når de ikke selv mener, at de har et problem? 

Mig og min mand drikker i øvrigt aldrig i nærheden af vores børn, så alkohol er et helt ukendt område for dem.

Tænker godt du ka sige til dine børn, at mormor elsker dem, men at hun desværre ik ka passe dem. Når så de blir større, ka du forklare dem, at mormor har en sygdom, som betyder at hun nogle gange drikker for meget.

Så længe din mor ik vil erkende problemet, må du bare blive ved med bare at sige nej. 

Og ska du komme med en dyber forklaring, så sig det på en pæn måde.

Start med at forklare, at self elsker i hende, men at så længe hun drikker sig fuld i nærheden af ungerne, ka hun ik passe dem.

Lige meget hvordan du siger det, vil det såre hende. Men børnenes sikkerhed kommer altid først. Vh Stine 

Min svigermor drak tidligere. Hun var også "velfungerende" ellers. Godt job osv.

Da vi fandt ud af at der var et problem og hun ikke bare kunne lade være - sendte vi hende i behandling. Og gjorde inden da klart, at hendes drikkeri ville få konsekvenser for hendes forhold til både os og børnebørnene hvis det fortsatte. Hendes børn og børnebørn er hendes et og alt!

det var hårdt! For alle. Og hun havde naturligvis tilbagefald undervejs og efter. Men hun hankede op og var noget så flov hver gang.

Nu har hun ikke drukket i flere år, og har erkendt at hun ikke kan røre alkohol overhovedet. Det er simpelthen for risikabelt for hende.

Jeg ved godt at din mors liv ikke er dit ansvar. Men hvis man står stiltiende og ser på et misbrug - for det er det, når man drikker dagligt og ikke kan lade være, ikke engang når man passer børn og har fået instrukser på at lade være - så er man det man kalder medafhængig. I accepterer misbruget.

jeg ville stille hårdt mod hårdt. Det er det eneste der som regel virker på mennesker med misbrug. Det er noget rigtig lort hvis de siger de ikke har et problem - for så skal man gøre alvor af sine ord! Om fx ikke at besøge, lade dem passe og lign. Men det er det der skal til, for at en afhængig kan mærke at det ikke er dét værd at drikke. 

I samme åndedrag skal man selvfølge vise sin fulde støtte og opbakning om en afvænning! Tage med til lægen, have medansvar for at der bliver taget antabus fx, deltage i samtaler for pårørende osv osv osv. 

Ift børn vil jeg fortælle at mormor er lidt syg og derfor ikke kan, i hvertfald indtil i har gjort et helt alvorlig tiltag til at hjælpe hende ud af problemet. Hvis det ikke lykkes, er det noget med at overveje hvor meget jeres barn kan forstå og finde en historie som enten er 100% sand eller en der er tæt på og kan modificeres i sandhedens retning med tiden uden at have løjet. Fx ved at holde fast i sygdomsbetegnelsen noget tid. 

Det er fuuuucking hårdt med nære og elskede relationer hvor den her slags issues ligger imellem ❤️ Kram 

Du må jo sige det til din mor som det er. At du ikke ønsker hun passer jeres børn så længe hun ikke kan holde sig fra alkohol imens hun passer børn. 

Lad være med at begynde at skændes. Sig det ligeud og begynder hun så, så sig stille og roligt at det ikke er til diskution og hvis hun ikke dæmper sig ned bliver I nød til at gå hjem med det samme. Og slut af med at sige at du ikke er sur og hun er elsket og hun gerne må være en del af børnenes liv men på dine betingelser, og det er altså at hun ikke passer børnene FØR hun har vist at hun kan være ædrug i tiden hun er barnepige. 

Hvis hun så ignorere dig jamen så lad hende gøre det. Hun ved jo at du nok skal kontakte hende igen, men hvis du lader være med at kontakte hende så skal hun jo selv til at vælge. MEN det er vigtigt at hun ved at hun altid er velkommen til at tage kontakt.

Til børnene må du bare sige at mormor ikke kan passe dem fordi hun har en sygdom. 

Tror du hun ville drikke hvis hun passede ved jer??  

Altså at det foregik i jeres hjem. 

Anonym skriver:

Hej med jer

 

Jeg har et problem, som jeg er sikker på, at der er andre herinde på siden der kan relatere til, og jeg søger derfor nogle erfaringer fra andre.

Sagen er den, at min mor og hendes mand drikker meget alkohol efter arbejde. Så meget, at de faktisk er beruset de fleste aftener. Alkoholen gør, at de tit skændes og råber af hinanden, og mindst en gang om ugen truer de hinanden med skilsmisse. De ignorer hinanden når de er uvenner, og hvis de ikke gør, snakker de meget grimt til hinanden. Dette ved jeg fra mine voksne hjemmeboende søskende. Dette show har kørt i mange år, og før min mor mødte sin nye mand var hun gift med min far, og deres adfærd var meget lig den samme. Ud ad til virker det ikke til, at de har et problem, da de begge har et arbejde som de passer, lejlighed, bil og velfungerende børn. Deres venner ser dem kun til arrangementer, hvor det er ok at blive lidt beruset.

Problemet for mig er egentlig ikke denne adfærd, da jeg efter år med skyldfølelse, og skænderier med min mor om det (hun mener jo ikke, at de har et problem), har måtte erkende, at det ikke er mit ansvar at løse deres problemer. Den samme erkendelse er alle mine søskende heldigvis kommet frem til. Mit problem er, at jeg holder meget af min mor, og jeg ønsker, at mine børn skal have et godt forhold til deres mormor. Det er dog svært, da jeg ikke ønsker at mine børn skal passes af nogle der drikker og skændes. Jeg ønsker heller ikke, at de skal se hende voldsomt beruset, hvor hun til tider vælter rundt, og snakker så man ikke forstå hvad hun siger. Af samme grund kører vi altid tidligt når vi besøger dem. Min mor er meget ked af, at hun ikke får lov at passe mine børn. Da min største søn var mindre fik hun lov at passe ham en aften, på betingelse af, at hun ikke drak. Efter to timer ringede en af mine søskende, og sagde, at hun var begyndt at blive fuld, så vi blev nødt til at køre hjem og hente ham. Siden der har det været mine mands forældre, der passer vores børn. Min mor har absolut ingen forståelse for, at jeg ikke spørger om de vil passe dem, og hver gang jeg prøver at forklare hende problemet ender det i et skænderi, hvor hun ignorerer mig i flere måneder, ind til jeg kontakter hende. Det går mig så meget på, at jeg er begyndt bare at sige nej uden nogen videre forklaring. 

Desværre er min ældste søn nu blevet så bevidst om når hans mormor spørger om han snart kommer og bliver passet hos hende, at han synes det er mærkeligt, at han aldrig har fået lov. Jeg fortæller ham, og jeg synes, at det er bedst, at han er hos farmor og farfar, men jeg har endnu ikke forklaret ham hvorfor.

Hvad gør i andre? Fortæller i jeres børn om problemet, eller ignorerer i, at problemet er der til børnene er gamle nok til at forstå det? Hvornår er børn gamle nok til at forstå, at deres ellers søde og kærlige mormor ikke er i stand til at passe dem fordi hun drikker? Hvordan håndterer i bedsteforældres sorg over ikke at måtte passe deres børnebørn? Og hvad pokker siger man lige til bedsteforældrene, når de ikke selv mener, at de har et problem? 

Mig og min mand drikker i øvrigt aldrig i nærheden af vores børn, så alkohol er et helt ukendt område for dem.

Imponerende meget skriveri uden at sige det, som det er - de er alkoholikere. 

De er misbrugere af alkohol, ville du se anderledes på det, hvis det var hash eller noget helt tredje?!

Anonym skriver:

Imponerende meget skriveri uden at sige det, som det er - de er alkoholikere. 

De er misbrugere af alkohol, ville du se anderledes på det, hvis det var hash eller noget helt tredje?!

 

Jeg forstår ikke hvad du mener? Jeg er meget bevidst om, at de er alkoholikere, og at de har et problem. Dette troede jeg faktisk også godt, at man kunne regne ud ud fra det jeg har skrevet.

Mange tak for alle jeres svar. Jeg tror det er noget jeg må gå og tænke lidt over. 

Anonym skriver:

Jeg forstår ikke hvad du mener? Jeg er meget bevidst om, at de er alkoholikere, og at de har et problem. Dette troede jeg faktisk også godt, at man kunne regne ud ud fra det jeg har skrevet.

Du forstår ikke alvoren i, at du gerne vil beholde dem i jeres liv. Du har været udsat for det reaktionsmønster i rigtigt mange år, og derfor forsøger du at finde en gylden middelvej "vi kører tidligt, inden de bliver for berusede". Men de skal slet ikke drikke, punktum.

I deres situation skal de ikke udsætte børnebørnene for bare lette beruselser (og du ved jo også godt, at de skal drikke rigtigt meget, før de bliver fulde, børnene ser det altså).

Hvis de var narkomaner, ville din grænse så gå samme sted? Nej vel, det er fordi du er opvokset med det, at du accepterer misbrug i mild grad foran dine børn.

Anonym skriver:

Du forstår ikke alvoren i, at du gerne vil beholde dem i jeres liv. Du har været udsat for det reaktionsmønster i rigtigt mange år, og derfor forsøger du at finde en gylden middelvej "vi kører tidligt, inden de bliver for berusede". Men de skal slet ikke drikke, punktum.

I deres situation skal de ikke udsætte børnebørnene for bare lette beruselser (og du ved jo også godt, at de skal drikke rigtigt meget, før de bliver fulde, børnene ser det altså).

Hvis de var narkomaner, ville din grænse så gå samme sted? Nej vel, det er fordi du er opvokset med det, at du accepterer misbrug i mild grad foran dine børn.

Så hvad foreslår du, at løsningen skal være?