hvad er der galt med mig ??

jeg er i et forhold på 12 år.

vi har drenge med handicap og særlige behov.. og jeg er presset max på alle led og kanter, min mand arbejder fuldtid. jeg er vildt stresset og har vildt meget angst pt

han arbejder 14 timer om dagen.

det sidste stykke tid har jeg ikke kunne mærke ham, jeg føler intet. og jeg kan slet ikke magte at han røre mig.

det koster snart forholdet, men jeg ved inderst inde ikke hvad jeg ønsker??

hvorfan får jeg styr på overetagen så jeg kan se hva der skal ske ?? 

Først kæmpe kram!!

Dernæst ska du ringe til din læge med det samme, forklare hvordan du har det og bede om en henvisning til en psykolog.

Du lyder mega stresset og måske også deprimeret.

Du må tage en snak med din mand omkring, hvordan du har det og bede ham om at gå lidt ned i tid, i det mindste for en periode, hvor han ka tage mere over derhjemme, så du ka få det bedre! Vh Stine 

StineW79 skriver:

Først kæmpe kram!!

Dernæst ska du ringe til din læge med det samme, forklare hvordan du har det og bede om en henvisning til en psykolog.

Du lyder mega stresset og måske også deprimeret.

Du må tage en snak med din mand omkring, hvordan du har det og bede ham om at gå lidt ned i tid, i det mindste for en periode, hvor han ka tage mere over derhjemme, så du ka få det bedre! Vh Stine 

ja det tænkte jeg os, problemet er jo bare at jeg ikke ved hvad jeg føler.. jeg føler intet, ikke engang for mig selv. jeg føler nærmest alt er ligegyldigt..

han har prøvet med at gå ned i tid, men det vil chefen ikke 

er der andre der har prøvet at have det sådan?

Da jeg havde stress, kunne jeg heller ikke mærke mig selv og mine følelser. Jeg startede her:  https://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm 

Efter jeg havde taget testen ringede jeg til Stress-telefon (nummeret i højre side) og fik en rigtig god snak. Kom derefter til lægen og blev sygemeldt.

Men hvis I har barn/børn med handikap, kan I så ikke få kommunal hjælp, som kan aflaste dig lidt, når nu din mand arbejder så meget? I øvrigt er dit helbred vigtigere end hans job, hvis du spørger mig.

God bedring, jeg sender dig kram herfra.

NNL skriver:

Da jeg havde stress, kunne jeg heller ikke mærke mig selv og mine følelser. Jeg startede her:  https://www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm 

Efter jeg havde taget testen ringede jeg til Stress-telefon (nummeret i højre side) og fik en rigtig god snak. Kom derefter til lægen og blev sygemeldt.

Men hvis I har barn/børn med handikap, kan I så ikke få kommunal hjælp, som kan aflaste dig lidt, når nu din mand arbejder så meget? I øvrigt er dit helbred vigtigere end hans job, hvis du spørger mig.

God bedring, jeg sender dig kram herfra.

jeg ved bare ikke lige hvordan jeg skal tage hul på det 

og ja, det er selvf vigtigst.. men jeg får stået set ingen penge pga gensidig forsørgerpligt, så der er heller ikke råd til det så ag sige.

ingen hjælpe at hente ved kommunen..

Anonym skriver:

jeg ved bare ikke lige hvordan jeg skal tage hul på det 

og ja, det er selvf vigtigst.. men jeg får stået set ingen penge pga gensidig forsørgerpligt, så der er heller ikke råd til det så ag sige.

 

ingen hjælpe at hente ved kommunen..

Det lyder som en depression. Ring til lægen, det kan være dit første skridt. det er bestemt ikke nu du skal gå fra din mand eller lign. Når du har det sådan så kan du ikke træffe fornuftige beslutninger. Held og lykke

Jeg har været der - dog med en mand med alm arbejdstider. 

Jeg blev sygemeldt og det tog 1 1/2 år inden keh var på den anden side igen. Jeg havde kæmpet så hårdt og i så lang tid inden min sygemelding at jeg var dybt under gulvbrædderne da jeg endelig fik skubbet af min mor og kom til læge. 

Jeg græd hele tiden, var nedtrykt, følte ingen følelser hverken for mand eller børn, kom ikke uden for en dør da jeg ikke kunne overskue og var angst for at være sammen med andre mennesker. 

Min mand overtog alt i hjemmet - jeg kunne INGENTING! jeg sov, sov, sov og sov. Intet overskue - men fik dog hentet børn hver eneste dag. 

Jeg fik 10 psykolog timer igennem vores sagsbehandler i handicap hvor vores barn er tilknyttet samt jeg mødtes med min læge hver 14. dag i starten. 

I dag er jeg nogenlunde ovenpå - har snart været raskmeldt 9 mdr og er igen på arbejdsmarkedet. 

Anonym skriver:

Jeg har været der - dog med en mand med alm arbejdstider. 

Jeg blev sygemeldt og det tog 1 1/2 år inden keh var på den anden side igen. Jeg havde kæmpet så hårdt og i så lang tid inden min sygemelding at jeg var dybt under gulvbrædderne da jeg endelig fik skubbet af min mor og kom til læge. 

Jeg græd hele tiden, var nedtrykt, følte ingen følelser hverken for mand eller børn, kom ikke uden for en dør da jeg ikke kunne overskue og var angst for at være sammen med andre mennesker. 

Min mand overtog alt i hjemmet - jeg kunne INGENTING! jeg sov, sov, sov og sov. Intet overskue - men fik dog hentet børn hver eneste dag. 

Jeg fik 10 psykolog timer igennem vores sagsbehandler i handicap hvor vores barn er tilknyttet samt jeg mødtes med min læge hver 14. dag i starten. 

I dag er jeg nogenlunde ovenpå - har snart været raskmeldt 9 mdr og er igen på arbejdsmarkedet. 

1.5 år? omg! det kan jeg slet ikke overskue tanken om 

Anonym skriver:

jeg er i et forhold på 12 år.

vi har drenge med handicap og særlige behov.. og jeg er presset max på alle led og kanter, min mand arbejder fuldtid. jeg er vildt stresset og har vildt meget angst pt

 

han arbejder 14 timer om dagen.

 

det sidste stykke tid har jeg ikke kunne mærke ham, jeg føler intet. og jeg kan slet ikke magte at han røre mig.

det koster snart forholdet, men jeg ved inderst inde ikke hvad jeg ønsker??

hvorfan får jeg styr på overetagen så jeg kan se hva der skal ske ?? 

Jeg har også været der  med præcis de samme følelser. Jeg havde stress. Jeg endte med at blive sygemeldt, kom til læge med det samme og fik samtaler hos ham hver 14. dag. Samtidig startede keg hos en psykolog, og havde samtaler med min chef hver uge (min stress var ikke arbejdsbetinget, men fremkaldt af private udfordringer). Efter 4 ugers sygemelding og massive samtaler med læge, chef og psykolog startede jeg langsomt op på arbejde. Jeg trappede op over 1,5-2 måneder og havde en fleksibel aftale så jeg kunne trække mig, hvis jeg blev for presset. Jeg gik til psykolog over 6-8 måneder med længere og længere interval mellem. 

Det første skridt er at indse at der er noget galt, og så skal du bede om hjælp. Hos lægen, manden eller venner. Jeg håber, du får den nødvendige hjælp, og kommer godt ovenpå igen