Gravid trods lang og kraftig blødning?

Mette Larsen skriver:

Godt du har fået en HCG prøve (du kan smugkigge på Sundhed.dk fra mandag ved 08 tiden - det har jeg ihvertfald altid kunne dagen efter og nogle gange samme dag bare sent om eftermiddagen. 

Min erfaring siger mig, at det ikke er så gode tegn med ondt mod lænden og blødning og at testen bliver mindre positiv. Måske alt allerede er kommet ud ved din blødning og din HCG er ved at falde og det er derfor du stadigvæk kan se den i graviditetstest og lægen ikke kan. Tit er dem vi køber i butikker mere følsomme end lægens.

Håber for dig du er gravid... jeg ved om nogen hvor hårdt uvisheden er

Tak! 

Tror dog ikke på jeg er gravid længere. Jeg kan umuligt forestille mig, at det kan lade sig gøre efter alt det her.

Blødningen er taget til nu, så tænker, at det var det. Har stadig ingen smerter eller noget. Kan heller ikke mærke noget i min lænd lige nu, hvor jeg sidder ned.

Jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke blev denne gang. Havde da nået at håbe på, at vi kunne give bedsteforældrene en dejlig nyhed i julegave.  Men den nyhed må vente til forhåbentligt engang i det nye år så 

Drengemor1113 skriver:

Ved min første hjørnegraviditet fik jeg først ondt omkring uge 8. Og virkelig ondt omkring uge 12-13 hvor den sprang.

Anden gang nåede jeg slet ikke at få smerter, det blev opdaget omkring uge 7-8.

Jeg håber på det bedste for dig 

Tak 

Håber også lidt. Men har mistet troen.

Jeg må prøve igen 

Der er håb endnu, nogle gange er håb sgu det eneste vi har i livet. Selvølgelig er det vigtigt at være realistisk og det er godt at forberede sig mentalt på risikoen  Men man kan alligevel aldrig forberede sig 100% på skuffelsen før man får det endelige svar.

Så tag det stille og roligt og nyd weekenden med din mand. Det er godt nogle gange at skrive med nogle om det, som er i samme situation eller har oplevet det samme for man kan føle sig alene.  Og det er ikke altid ens mand forstår det helt, nok fordi de føler sig magtesløse og det ikke er i deres krop det foregår. Det mest sårende (på daværende tidspunkt) var da min kæreste sagde " det skal nok gå skat, vi skal bare op på hesten igen " - jeg var i dyb sorg af knuste drømme og følelsen af ikke at virke rigtig siden jeg kunne tabe et barn - ikke at være god nok til at holde på et barn osv. Men de følelser kommer man over med tiden og selvom processen er hård, så lærer man noget som menneske... Og nu synes jeg da bare det er så sødt han sagde sådan, for vi skal jo nok klare den her udfordring sammen og det handler om at være positiv og komme videre..... <3 (men sorg processen er vigtig, bare ikke dyrke den)

Jeg har haft mange tanker om, hvorfor skulle det her ske for mig, hvad er der galt med min krop, vil min mand forlade mig hvis det sker igen osv. husk det er helt naturligt også at være ked af det. Og husk, at det er ikke alle spørgsmål der er svar på... nogle gange er tingene bare som de er.....

(På Min-mave er der mange gode tråde om dette emne) 

Og det er ikke særlig tit, at man aborterer 2 gange, det er positivt du kan blive gravid, så jeg er sikker på det lykkedes for jer, hvis der ikke allerede er en lille spire derinde <3

Mette Larsen skriver:

Der er håb endnu, nogle gange er håb sgu det eneste vi har i livet. Selvølgelig er det vigtigt at være realistisk og det er godt at forberede sig mentalt på risikoen  Men man kan alligevel aldrig forberede sig 100% på skuffelsen før man får det endelige svar.

Så tag det stille og roligt og nyd weekenden med din mand. Det er godt nogle gange at skrive med nogle om det, som er i samme situation eller har oplevet det samme for man kan føle sig alene.  Og det er ikke altid ens mand forstår det helt, nok fordi de føler sig magtesløse og det ikke er i deres krop det foregår. Det mest sårende (på daværende tidspunkt) var da min kæreste sagde " det skal nok gå skat, vi skal bare op på hesten igen " - jeg var i dyb sorg af knuste drømme og følelsen af ikke at virke rigtig siden jeg kunne tabe et barn - ikke at være god nok til at holde på et barn osv. Men de følelser kommer man over med tiden og selvom processen er hård, så lærer man noget som menneske... Og nu synes jeg da bare det er så sødt han sagde sådan, for vi skal jo nok klare den her udfordring sammen og det handler om at være positiv og komme videre..... <3 (men sorg processen er vigtig, bare ikke dyrke den)

Jeg har haft mange tanker om, hvorfor skulle det her ske for mig, hvad er der galt med min krop, vil min mand forlade mig hvis det sker igen osv. husk det er helt naturligt også at være ked af det. Og husk, at det er ikke alle spørgsmål der er svar på... nogle gange er tingene bare som de er.....

(På Min-mave er der mange gode tråde om dette emne) 

Og det er ikke særlig tit, at man aborterer 2 gange, det er positivt du kan blive gravid, så jeg er sikker på det lykkedes for jer, hvis der ikke allerede er en lille spire derinde <3

Tusind tak for en sød besked  Nu sidder jeg så her og tuder 

Jeg kender ingen som har været det samme igennem. For mit vedkommende er det første gang. 

Min mand er præcis som du skriver. "Vi klarer det sammen", "vi gør det bare igen" osv. Super sødt af ham, men det er lidt som om, det ikke hjælper så meget. Men jeg skal nok bare lige lidt på afstand af det hele.

jeg ville meste af alt bare gerne spole tiden frem, til jeg igen står med en positiv test  

Nogle gange tænker jeg, at jeg ville ønske, jeg aldrig havde taget den første test i mandags. Så havde jeg måske aldrig opdaget, jeg havde været gravid... Men andre gange er jeg gled for at have vidst det, for det giver mig en følelse af, at vi ikke får så svært ved at blive gravide, når du det er sket så hurtigt efter spiralen kom ud. Men min datter ramte vi plet den eller første gang.

Jeg har heldigvis alderen og dermed oddsene med mig. (22 år)

Igen tak 

Jeg vil bare give dig en kæmpe krammer.. det er ikke sjovt at stå i uvished.. 

sidst fik jeg at vide, at jeg skulle holde øje med der kom en klump ud (sorry det lyder ulækkert)

jeg blødte en hel uge før den kom. 

Lillefis90 skriver:

Jeg vil bare give dig en kæmpe krammer.. det er ikke sjovt at stå i uvished.. 

sidst fik jeg at vide, at jeg skulle holde øje med der kom en klump ud (sorry det lyder ulækkert)

jeg blødte en hel uge før den kom. 

 

Tusind tak. 

Nej, pludselig virker weekenden utrolig lang. Men jeg har sagt til mig selv, at det er slut, i håb om jeg så kan arbejde på at komme videre. Men det spinkle håb sidder der, indtil aborten sandsynligvis bliver bekræftet på mandag eller tirsdag.

Har blødt hele dagen i dag. Nu er jeg også begyndt at få mere og mere menstruationslignende muren i maven, så den er vidst god nok med aborten. 

Nogen der kan fortælle mig, om cyklus fortsætter som normalt efterfølgende, og at jeg kan blive gravid igen med det samme (hvis jeg skulle være så heldig)? 

Så har jeg været inde og smugkigge svaret på blodprøven på sundhed.dk. 

120 IU/L HCG

Jeg aner ikke om det er meget eller lidt. Men det er vel heller ikke så vigtigt. Det vigtige er om den falder eller stiger.

Men mon ikke den falder, når jeg har blødt fra i går til i dag.

Et hcg på 120 ville være fint,hvis du var 4+0.

Men jeg er desværre også svært bange for,graviditeten er gået til grunde,med det du fortæller.

Håber lykken snart til smiler jer.

Mor_til_3_unger skriver:

Et hcg på 120 ville være fint,hvis du var 4+0.

Men jeg er desværre også svært bange for,graviditeten er gået til grunde,med det du fortæller.

Håber lykken snart til smiler jer.

Ja og jeg ville nok ikke kun være 4+0, når jeg testede så tydeligt positiv for en lille uge siden.

Tak <3

Jeg har følt mig næsten helt tilbage til normalen i dag. Bløder ikke mere og har overhovedet ikke ondt. Går stadig lidt ved siden af mig selv, men det er vel forventeligt.