Indlagt til medicinsk abort grundet fosterdød

Kram til dig 

Jeg havde en Missed abortion for et års tid siden, hvor fosteret gik til i 9+0 (var til tidlig scanning samme dag, og fosteret var dødt ved scanningen). Det er bare så hårdt! Man er jo mentalt indstillet på at blive mor.

Jeg fik en kirurgisk abort, og var så meget i chok, at jeg slet ikke tænkte, bare græd og græd. Efterfølgende kæmpede jeg meget med det psykiske i, at jeg "faldt i søvn" med et foster i maven og vågnede op uden. Så selv om det bliver hårdt med en fødsel, så tænker jeg umiddelbart det bliver godt for din sorgprocess (for det er dét, det er).

Da jeg bliv gravid igen havde vi dårlige tal til NF, og skulle derfor igennem yderligere prøver for at sikre at fosteret var rask, og hvis ikke ville jeg være ud over abortgrænsen og derfor skulle have en medicinsk provokeret fødsel. Jeg gjorde op med mig selv, som du, at jeg ville se fosteret, for denne gang var jeg klogere på min egen psyke. Heldigvis blev det ikke aktuelt for mig, da de opfølgende prøver var fine. Men du skal gøre hvad dit instinkt siger, du har behov for, også selv om det ikke giver mening for andre. 

Og det er ok at være ked af det og sørge længe, også flere måneder efter.

Håber du kommer igennem det og får en fin afsked trods alt  

Jeg valgte selv en kirurgisk abort dengang. Jeg havde ikke lyst til at pine mig selv mere end nødvendigt, for det er noget man tager til sig, især når det er drømmebørn. Vi havde forsøgt i 14 mdr og det var 1 barn, så jeg var også i chok. 

Oplevelsen har sat sine spor, helt sikkert, men jeg valgte bevidst den mest skånsomme måde, for der er ingen grund til at jeg skal plages af mareridt resten af livet pga et barn der ikke var levedygtigt og som naturen havde valgt ikke havde nogen som helst chance. 

Vi vælger hver især hvordan vi vil/kan takle dette følsomme emne og jeg ønsker dig den bedste fremtid hvad det angår.