I gang med PB og kæresten vil ikke have sex...

Ja som overskriften lyder er min kæreste og jeg i gang med PB på 5. måned. Vi er begge meget enige i, at vi gerne vil have et barn og har har haft lysten siden vi fandt sammen for 4 år siden, men ventet pga. forskellige omstændighedder. Da vi begyndte i sommers blev vi enige om at prøve ægløsningteste fra starten for at finde ud af min cyklus og er igen løbende vendt tilbage til at teste. Men problemet er at min kærestes sexlyst er sindsygt svingende! En uge kan han have lyst hver dag, og endda flere gange om dagen og en anden uge sket ikke, selv ikke hvis jeg ligger op til det. Selvom det er super dejligt når han så har lyst er "problemet" bare, at det jo ikke altid passer med ægløsning, sjællent faktisk. Har spurgt mange gange om det er fordi han er i tvivl om vi skal gøre det og at vi jo sagtens kan vente, men han siger hver gang at det slet ikke er det. Har også spurgt om det er fordi han ikke tænder så meget på mig eller om jeg kan gøre noget, og igen siger han at det intet har med mig at gøre, men at det er når han er stresset på arbejdet. Har også virkeligt prøvet at forklare, hvor lille vinduet for at blive gravid hver måned er og at det kun drejer sig om måske en uge om måneden med sex hver anden dag. Vi har også snakket om jeg skal fortælle ham når jeg har ægløsning eller lade hver og har også haft måneder hvor jeg ikke har testet, hvis det blev for stort et pres, men det er helt det samme 

Vi har fra lægens side fået godkendelse til at blive testet efter vi har prøvet i 6 måneder pga. forskellige fertilitetsproblemer i familien, men vil seriøst have det dårligt over at komme op og blive testet når jeg ikke syntes vi har prøvet 100% selv på at blive gravide. 

Jeg er så frustreret nu! Ved snart ikke hvad jeg skal gøre eller sige til ham mere! Havde aldrig troet dette her skulle blive et problem for os da vi normalt er virkeligt gode til at snakke om tingene. 

Ja som overskriften lyder er min kæreste og jeg i gang med PB på 5. måned. Vi er begge meget enige i, at vi gerne vil have et barn og har har haft lysten siden vi fandt sammen for 4 år siden, men ventet pga. forskellige omstændighedder. Da vi begyndte i sommers blev vi enige om at prøve ægløsningteste fra starten for at finde ud af min cyklus og er igen løbende vendt tilbage til at teste. Men problemet er at min kærestes sexlyst er sindsygt svingende! En uge kan han have lyst hver dag, og endda flere gange om dagen og en anden uge sket ikke, selv ikke hvis jeg ligger op til det. Selvom det er super dejligt når han så har lyst er "problemet" bare, at det jo ikke altid passer med ægløsning, sjællent faktisk. Har spurgt mange gange om det er fordi han er i tvivl om vi skal gøre det og at vi jo sagtens kan vente, men han siger hver gang at det slet ikke er det. Har også spurgt om det er fordi han ikke tænder så meget på mig eller om jeg kan gøre noget, og igen siger han at det intet har med mig at gøre, men at det er når han er stresset på arbejdet. Har også virkeligt prøvet at forklare, hvor lille vinduet for at blive gravid hver måned er og at det kun drejer sig om måske en uge om måneden med sex hver anden dag. Vi har også snakket om jeg skal fortælle ham når jeg har ægløsning eller lade hver og har også haft måneder hvor jeg ikke har testet, hvis det blev for stort et pres, men det er helt det samme 

Vi har fra lægens side fået godkendelse til at blive testet efter vi har prøvet i 6 måneder pga. forskellige fertilitetsproblemer i familien, men vil seriøst have det dårligt over at komme op og blive testet når jeg ikke syntes vi har prøvet 100% selv på at blive gravide. 

Jeg er så frustreret nu! Ved snart ikke hvad jeg skal gøre eller sige til ham mere! Havde aldrig troet dette her skulle blive et problem for os da vi normalt er virkeligt gode til at snakke om tingene. 

Du skal tage det allersværeste - nærmest umulige - valg at lægge tanker og AL snak om projekt baby langt væk. Gå tilbage til de gamle dage (men uden prævention), snak aldrig om noget som helst relateret til projektet og acceptér, at I i en lang periode kun er sammen, fordi I begge har lyst.

Vil stærkt fraråde fertilitetsudredning, - hverken efter 6 eller 12 måneder, I har brug for en helt anden tilgang til det at blive familie, nærhed og tryghed og absolut intet pres.

Jeg tror ikke man kan glemme fertelitet, jeg hadet i hvert fald selv, når folk sagde “når du mindst venter det” “ når du har glemt at i prøver” og “du skal bare have travlt med noget andet” ...

Men jeg vil råde dig til ikke at sige til ham hvornår ægløsning er .. altså få det ikkke til at handle om ægløsning men om dejlig sex og samleje ... 

jeg tror godt det kan påvirke mænd, også selvom han ikke føler det er sådan... det påvirkede også min mand når det blev sat i tid og rammer, NU skal vi have sex... 

hvad angår fertelitet så er at blive tjekket måske meget rart men gør det når i føler for det, og ikke når i kan pga regler eller lægen: jeg brugte lang tid på at at tage skridtet videre, fordi jeg havde denne følelse af at jeg ville have det til at ske naturligt, jeg er en kvinde med meget kvinde følelse og følelsen af at alt fungere i min krop, så for mig var det svært at gå videre .. vi ventede 2 år før vi gik til lægen og det har jeg ikke fortrudt ... 

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder er min kæreste og jeg i gang med PB på 5. måned. Vi er begge meget enige i, at vi gerne vil have et barn og har har haft lysten siden vi fandt sammen for 4 år siden, men ventet pga. forskellige omstændighedder. Da vi begyndte i sommers blev vi enige om at prøve ægløsningteste fra starten for at finde ud af min cyklus og er igen løbende vendt tilbage til at teste. Men problemet er at min kærestes sexlyst er sindsygt svingende! En uge kan han have lyst hver dag, og endda flere gange om dagen og en anden uge sket ikke, selv ikke hvis jeg ligger op til det. Selvom det er super dejligt når han så har lyst er "problemet" bare, at det jo ikke altid passer med ægløsning, sjællent faktisk. Har spurgt mange gange om det er fordi han er i tvivl om vi skal gøre det og at vi jo sagtens kan vente, men han siger hver gang at det slet ikke er det. Har også spurgt om det er fordi han ikke tænder så meget på mig eller om jeg kan gøre noget, og igen siger han at det intet har med mig at gøre, men at det er når han er stresset på arbejdet. Har også virkeligt prøvet at forklare, hvor lille vinduet for at blive gravid hver måned er og at det kun drejer sig om måske en uge om måneden med sex hver anden dag. Vi har også snakket om jeg skal fortælle ham når jeg har ægløsning eller lade hver og har også haft måneder hvor jeg ikke har testet, hvis det blev for stort et pres, men det er helt det samme 

Vi har fra lægens side fået godkendelse til at blive testet efter vi har prøvet i 6 måneder pga. forskellige fertilitetsproblemer i familien, men vil seriøst have det dårligt over at komme op og blive testet når jeg ikke syntes vi har prøvet 100% selv på at blive gravide. 

Jeg er så frustreret nu! Ved snart ikke hvad jeg skal gøre eller sige til ham mere! Havde aldrig troet dette her skulle blive et problem for os da vi normalt er virkeligt gode til at snakke om tingene. 

Ærligt, så har jeg sku lidt ondt af din kæreste ( ikke ondt ment), hvis han allerede fra dag et af for smidt ægløsningstest i hovedet og skal præstere på bestemte dage, tror faktisk også at min mand havde mistet meget af lysten hvis jeg stillede det sådan op fra starten af. Jeg ved godt at det ikke er nemt, når man virkelig er skrunk, men prøv det næste halve år og drop alt hvad der hedder test og se om lysten ikke lige så stille vender rigtigt tilbage igen.

Hck skriver:

Ærligt, så har jeg sku lidt ondt af din kæreste ( ikke ondt ment), hvis han allerede fra dag et af for smidt ægløsningstest i hovedet og skal præstere på bestemte dage, tror faktisk også at min mand havde mistet meget af lysten hvis jeg stillede det sådan op fra starten af. Jeg ved godt at det ikke er nemt, når man virkelig er skrunk, men prøv det næste halve år og drop alt hvad der hedder test og se om lysten ikke lige så stille vender rigtigt tilbage igen.

Nu står der jo sådan set ikke nogle steder at det er sådan det forholder sig.

Jeg citerer: "hvis han allerede fra dag et af for smidt ægløsningstest i hovedet og skal præstere på bestemte dage"

Det kunne også være det er noget de har talt om - det behøver ikke altid at være kvinden der trækker projekt baby ned over manden. 

Hos os var det min mand der begyndte at tale om ægløsningstest inden vi begyndte at forsøge os med nr. 3, hvor jeg aldrig har gået op i hvornår jeg havde ægløsning - men bare regnet med at vi nok skulle ramme pga. et aktivt sexliv. Jeg syntes det var spild af penge at anvende tests, da min cyklus altid har været nærmest klokkeslets-regelmæssig. 

Til trådstarter. Man kan ikke lægge tanken på hylden - men I må bare være i det og tage den tid det nu tager. Måske vente lidt med at blive udredt og tage den med ro, selvom det er drøn svært når det er et kæmpe ønske. 

Da vi havde forsøgt et lille års tid, kunne jeg godt mærke at min tålmodighed begyndte at forsvinde og jeg blev ret ked af det når det ikke lykkedes. Men der gik faktisk længe før jeg var klar til at tage springet til udredning. Min mand syntes vi skulle gøre det og pressede på, men jeg var dybt ulykkelig over at det ikke kunne lykkedes for os selv og det skulle være en kamp. Først da der var gået et år og 7 måneder var jeg klar til at blive udredt. Besked på dårlig sædkvalitet og eneste mulighed for os var IVF. Første forsøg lykkedes desværre ikke. Skulle holde en måneds pause, inden næste forsøg og vupti - jeg blev gravid i pausecyklussen helt naturligt. 

Anonym skriver:

Nu står der jo sådan set ikke nogle steder at det er sådan det forholder sig.

Jeg citerer: "hvis han allerede fra dag et af for smidt ægløsningstest i hovedet og skal præstere på bestemte dage"

Det kunne også være det er noget de har talt om - det behøver ikke altid at være kvinden der trækker projekt baby ned over manden. 

 

Hos os var det min mand der begyndte at tale om ægløsningstest inden vi begyndte at forsøge os med nr. 3, hvor jeg aldrig har gået op i hvornår jeg havde ægløsning - men bare regnet med at vi nok skulle ramme pga. et aktivt sexliv. Jeg syntes det var spild af penge at anvende tests, da min cyklus altid har været nærmest klokkeslets-regelmæssig. 

 

Til trådstarter. Man kan ikke lægge tanken på hylden - men I må bare være i det og tage den tid det nu tager. Måske vente lidt med at blive udredt og tage den med ro, selvom det er drøn svært når det er et kæmpe ønske. 

Da vi havde forsøgt et lille års tid, kunne jeg godt mærke at min tålmodighed begyndte at forsvinde og jeg blev ret ked af det når det ikke lykkedes. Men der gik faktisk længe før jeg var klar til at tage springet til udredning. Min mand syntes vi skulle gøre det og pressede på, men jeg var dybt ulykkelig over at det ikke kunne lykkedes for os selv og det skulle være en kamp. Først da der var gået et år og 7 måneder var jeg klar til at blive udredt. Besked på dårlig sædkvalitet og eneste mulighed for os var IVF. Første forsøg lykkedes desværre ikke. Skulle holde en måneds pause, inden næste forsøg og vupti - jeg blev gravid i pausecyklussen helt naturligt. 

Der står der at, de har brugt test fra dag et af og at hun har prøvet at forklare hvor lille "vinduet" er for en graviditet, det kalder jeg da for et lille forventnings pres. Jeg kan ikke vide hvem der nævnte de test i første omgang, jeg læser det bare som om at det er ts. Som jeg også skrev så er min kommentar ikke ondt ment, men mere for at vise at det sagtens kan nedsætte lysten hos mange mænd, hvis sexen er skemalagt. Dejligt for dig at din mand ikke havde det sådan.

Hck skriver:

Der står der at, de har brugt test fra dag et af og at hun har prøvet at forklare hvor lille "vinduet" er for en graviditet, det kalder jeg da for et lille forventnings pres. Jeg kan ikke vide hvem der nævnte de test i første omgang, jeg læser det bare som om at det er ts. Som jeg også skrev så er min kommentar ikke ondt ment, men mere for at vise at det sagtens kan nedsætte lysten hos mange mænd, hvis sexen er skemalagt. Dejligt for dig at din mand ikke havde det sådan.

Jeg er enig med dig i at det kan være en stressfaktor - også uden man måske selv tror det er det. 

Men trådstarter beskriver at de sammen var enige om at prøve med tests for at finde hoved og hale i hendes cyklus. 

Men jeg ved godt at vi kvinder ofte fokuserer rigtig meget på vores kroppe - og især når vi forsøger at opnå graviditet. 

Forventningspres ved jeg ikke om det er - det er jo en realitet. Det er jo en relativt kort periode i en cyklus at der er mulighed for at opnå graviditet - og jeg tror nogle mænd glemmer at det ikke bare sker af et hurtigt put. 

Jeg kan huske første gang da min mand og jeg talte om projekt baby. Han var hunderæd i starten og ville gerne vente, da han nærmest troede jeg ville blive gravid samme dag vi talte om det og vi havde baby i armene dagen efter. 

Anonym skriver:

Jeg er enig med dig i at det kan være en stressfaktor - også uden man måske selv tror det er det. 

Men trådstarter beskriver at de sammen var enige om at prøve med tests for at finde hoved og hale i hendes cyklus. 

Men jeg ved godt at vi kvinder ofte fokuserer rigtig meget på vores kroppe - og især når vi forsøger at opnå graviditet. 

Forventningspres ved jeg ikke om det er - det er jo en realitet. Det er jo en relativt kort periode i en cyklus at der er mulighed for at opnå graviditet - og jeg tror nogle mænd glemmer at det ikke bare sker af et hurtigt put. 

 

Jeg kan huske første gang da min mand og jeg talte om projekt baby. Han var hunderæd i starten og ville gerne vente, da han nærmest troede jeg ville blive gravid samme dag vi talte om det og vi havde baby i armene dagen efter. 

Ja, det er kun en kort periode at der er mulighed for graviditet, det er helt enig i, men det jeg mener med forventningspres er at, hvis man allerede i feks første cyklus skal sexe på bestemte dage, fordi at det siger testen, så bliver det hurtigt et pres om at  -du har bare at kunne levere en klat her-, for det siger min test. 

Hvis man i forvejen har svingende lyst, så er det da sidste man har brug for at få besked om, at det SKAL være inden for nogle ganske få dage.

Til TS - du må holde din viden om cyklus for dig selv og så lægge op til sjov og ballade når det er tid, men uden forventninger, skuffelse eller pres.

Tusind tak for alle jeres svar, det er super dejligt at i gider tage jer tid til det  Til diskussionen om hvor vidt jeg har presset ham med ægløsningstest, var det noget vi blev enige om da jeg smed præventionen for at få en ide om min cyklus efter 8 år på hormoner. Men mine cyklus har været meget(!!) svingende og har derfor stadig ingen ide om hvornår min ægløsning ca. ligger da det så svinger fra måned til måned. Havde jeg fået svar efter 1. eller 2. måned var jeg også stoppet med ægløsningstestene der  Og har spurgt ham maaaang gange om det er for stort et pres med testene og om jeg skal stoppe med dem, men han siger nej hver gang  

Har ikke fortalt at jeg har ægløsning denne her gang, men har bare testet , men da jeg prøvede at lægge op til ham i går afviste han mig og jeg blev sindsygt ked af det, både over afvisningen og over af misse ægløsningen. Viste ham det selvfølelig ikke, men var rigtigt ked af det.