Fortrydelse?

kære brugere. 

Mit opslag kan måske godt provokere nogen... det er ikke meningen! 

Jeg er i uge 6+3 og er SÅ dårlig med opkastningerne konstant, og der er ingen hjælp at hente. Jeg har været hjemme de sidste 2 dage fra job. 

Jeg havde et stort ønske om graviditet så det er virkelig stort det her. 

Jeg har 2 børn yderlig, og med den sidste var jeg syg med hypermesis hele graviditeten, og det tog SÅ hårdt på mig. 

Men allerede nu er jeg kørt helt ned over opkastningerne og min livsglæde er lig 0. Jeg græder og kan ikke hænge sammen. 

Jeg er så ked af jeg ikke kan være noget for mine børn, og kan ikke overskue denne graviditet. 

Ro på - med søvnmangel, smerter og den forbandede kvalme er det ikke noget at sige til at du lige nu fortryder. 

Hold ud! De fleste bliver ovre kvalmen omkring uge 9 - selvom det selvfølgelig aldrig er til at sige.

Du bliver nødt til at tænke over hvordan du vil have det hvis du f.eks. fik en abort? Ville du fortryde det om nogle mdr? Et år? Hvis ja, så er det ikke så meget at gøre end at køre igennem møget. Det stinker lige nu, men resultatet er fantastisk  Krammer til dig du kan godt!

Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det. Jeg ender snart uge 13 og har lagt i sengen siden 4+2. Igennem nætterne har jeg kastet op mellem 10 og 25 gange, hvilket selvfølgelig har resulteret i at jeg har været fuldstændig afkræftet om dagen samme tid med at kvalmen også var der konstant. Et utal af gange har jeg grædende fortalt min kæreste hvor meget jeg fortryder, hvordan jeg ikke havde gjort det hvis jeg havde vidst at det ville blive sådan og værst af alt, hvordan jeg om natten drømmer at jeg ved fødslen ikke vil have barnet! 

De sidste to uger har jeg boet hos mine forældre, min mor går hjemme så hun har hjulpet mig meget. Selvom jeg stadig er smadret og har kvalme er det ingenting ift for en uge siden. 

Det er mit første barn og jeg er ikke længere i tvivl om at jeg vil elske det overalt på jorden, men det har altså også taget mange tårer!!! 

Det jeg prøver at sige er - hold ud!! Luk dine øjne og sig til dig selv at verden omkring dig klarer sig. Vi er ikke uundværlige og bare fordi vi trækker stikket nogle uger behøver alting ikke at ramle. Fx har vi ikke fået gjort rent i 5 uger!! Jeg støvsuger normalt hver eneste dag, men har været nødt til at acceptere at det bare lige er lidt mere beskidt end normalt lige nu! Det skal jeg nok komme efter når jeg rejser mig igen! 

Og så skal du bare slet ikke lytte til dem der siger at graviditet ikke er en sygdom - for det kan fandme godt føles sådan!!!

Anonym skriver:

kære brugere. 

Mit opslag kan måske godt provokere nogen... det er ikke meningen! 

Jeg er i uge 6+3 og er SÅ dårlig med opkastningerne konstant, og der er ingen hjælp at hente. Jeg har været hjemme de sidste 2 dage fra job. 

 

Jeg havde et stort ønske om graviditet så det er virkelig stort det her. 

Jeg har 2 børn yderlig, og med den sidste var jeg syg med hypermesis hele graviditeten, og det tog SÅ hårdt på mig. 

Men allerede nu er jeg kørt helt ned over opkastningerne og min livsglæde er lig 0. Jeg græder og kan ikke hænge sammen. 

Jeg er så ked af jeg ikke kan være noget for mine børn, og kan ikke overskue denne graviditet. 

Har du talt med læge? Der er jo medicinsk behandling af hyperemesis.

Anonym skriver:

Har du talt med læge? Der er jo medicinsk behandling af hyperemesis.

Ja der er ingen tilbud da jeg ikke har tabt mig endnu.

Behandling for hyperemesis hjælper desværre ikke! 

Jeg er meget tæt på abort for det er uholdeligt det her. 

Og skulderklap til Jer som står det igennem 

Anonym skriver:

Behandling for hyperemesis hjælper desværre ikke! 

Jeg er meget tæt på abort for det er uholdeligt det her. 

Og skulderklap til Jer som står det igennem 

Det er din ret, der er jo heller ikke noget galt i ikke at få børn.

Min personlige mening er dog, at du langtfra har udtømt alle muligheder for at komme igennem det, jeg ville starte hos læge med at snakke psykisk påvirkning, og hvilken plan der kan tilbydes.

Anonym skriver:

Behandling for hyperemesis hjælper desværre ikke! 

Jeg er meget tæt på abort for det er uholdeligt det her. 

Og skulderklap til Jer som står det igennem 

Jeg er for den frie abort. Og for at kvinder selv bestemmer over deres krop. 

Men - der følger altså et stort ansvar med. Af sted med dig til lægen og bank i bordet. Ta' din mand med. Selvfølgelig er der 'behandling' (ikke nødvendigvis fra sundhedsvæsenet), selvom du ikke har tabt dig. Medicin, akupunktur, de rette madvarer mv. Lægen kan hjælpe med kvalmestillende medicin og henvisning til akupunktur.

Så går du i Netto og køber 'en af hver' til du finder det, der virker for dig. Jeg lover dig, at noget virker. Måske bare lidt. Men lidt er bedre end ingenting. Prøv at spise bare lidt 'tørt' inden du rejser dig fra sengen. Mærk efter og gør det, der passer din krop. Prøv alt af. 

Og få vendt dine tanker med nogen. Det er simpelthen så svært at være lykkelig gravid og bare knuselske sit barn i maven, når man sidder med bræk i håret og græder hos lægen. 

Frossent agurk, danskvand, kolde druer, små knækbrød, mandler, Cocio og peberbolcher virkede for mig. Jeg fik dagligt akupunktur i 4 måneder for at være bare lidt til i min krop. Jeg kastede op fra uge 5 til og med 41+5, jeg fødte. Så nej, det stopper ikke nødvendigvis i uge 9-12-16-20 og personligt var jeg ved at uddele lammetævere til velmenende kvinder, der lagde hovedet på skrå og sagde 'bare roligt. Det stoppet i uge x' for at at blive slået hjem i ludo, når det ikke stoppede.

Find det der virker for dig. Prøv dig frem. Men overvej nøje om du virkelig vil vælge abort....

Vh. 

Jeg tænker altså også at du ved at fortælle lægen at du er så presset at du er på kanten til at vælge abort pga udmattelse vil kunne få tilbudt hjælp. De tænkerjo også/skal tænke i kroner og øre.

Det er jo ikke sådan at jeg ikke har været ved lægen , jeg har været der hv2 dag i 14 dage i streg, de vurderer ikke der er tegn til depression eller øget psykisk belastning, så der er ikke hjælp at hente. 

Graviditetssklinikken kan tilbyde væsketerapi x1 ugen, og ikke andet medicin. 

Jeg har 2 børn i forvejen som jeg ikke kan være mor for, og det slår mig i hjel.  

Så syntes jeg har prøvet meget men når selv de professionelle instanser giver op...