Regler ved bordet

Morogbarn skriver:

Hvilke “regler” har I for jeres børn ved middagsbordet? Altså fx, skal de spise op? Må de gå fra bordet, inden alle er færdige? Skal de smage på maden? Må de få andet, end det der bliver serveret? Osv. Skriv også gerne børnenes alder.

 

Her bliver børnene ikke tvunget til at spise op, da vi har overvægt i familien.

Vi kan godt finde på at lave små sær retter 

Feks nå vi laver kylling i karry så tager vi noget af sovsen fra til vores søn,  da han ikke kan lide kyllingen er blandet i.

De bliver heller ikke tvunget til at smage på maden, men hvis de ikke vil smage, så må de  spise brød. 

Igår skulle vi have kartoffel lasagne og det var ikke nogen af børnene der ville smage, så de fik afvide at så måtte de tage brød, men at vi ville få resten af kartoffel lasagne i morgen, så de valgte begge 2 at smage og fandt ud af at de godt kunne lide det de ville dog ikke spise brød 2 dage i træk.

Nå vi bare er os selv herhjemme så holder børnene ikke bordskik, de få lov at rejse sig nå de er færdig, nogen gange vælger de selv at blive siddene, de kan dog godt holde bordskik nå vi er ude

Anonym skriver:

vores bordregler er:

1. Du behøver ikke smage. Men du ret sej, hvis du prøver. For tænk hvis det var en livret? 

Jeg tror på, at tvang - uanset om det er EN bid eller andet, generer mere modstand. Og jeg kan selv huske, at hvis blev "tvunget" til at smage. Så blev jeg bare stædig og sagde, at jeg ikke kunne lide det - uanset hvad. 

Læste faktisk en ny undersøgelse, som konkluderede at "tvangssmagning" netop gjorde større "skade" end gavn. Og den bedste måde, var at man bare tilbød barnet maden HVER gang og talte positivt om det. Og at forsøg viste, at de så på et tidspunkt ville smage og dermed var indstillingen allerede positiv og succesraten var meget større og med respekt for barnets "valg".

2. Børn må gå, når de er færdige (især små børn). Og børn venter på børn. Men forældrene og de andre der spiser færdigt rejser sig ikke, fordi de er færdige. Det virker fint herhjemme med en 2-årig.

3. Man skal ikke spise op. Men tager man genrelt for meget på sin tallerken selv, så taler vi om, at man skal tage flere gange. Men at blive tvunget til spise op er altså ikke sundt for noget. Man lærer sin krop at overhøre signaler og dermed er dee stor chance for overvægt. Derudover er det da umenneskeligt at skulle spise, når man får det skidt at spise mere/spise op.  

4. Grøntsager osv kommer ind som snacks før maden ofte. (Som stænger). 

5. Sult er det bedste krydderi. Som en professorer i ernæring fortalte "ingen gider spise broccoli, når de slet ikke er sultne, men det smager virkelig godt, når man har sult" 

så den sætning bruger jeg generelt meget, når jeg laver mad. Så hvis de er sultne, før maden. Så er der grøntsagsstænger - haps! ����

Jeg kunne ikke være mere enig 

Min dreng er 2 år og vi har ikke specielt mange regler. Kan han ikke lide maden/vil han ikke smage, så er alternativet havregryn med mælk.

Han behøver ikke sidde ved bordet, han behøver ikke spise op osv. Bordskik indføre vi når han bliver ældre, men lige nu har han for meget krudt i måsen til at sidde stille så længe og det er ok med os. 

Han må også acceptere at han må lege selv, så længe vi spiser. Vi leger ikke med ham og der er ingen tv eller lignende. 

Det er meget forskelligt hvad man gør i de danske hjem, men jeg ser en tydelig og god tendens som er at man "stiller krav" til børnene !

Sålænge at kravene er alderssvarende, så er kombinationerne stort set underordnet. Dog skal man være opmærksom på de krav som er direkte modsætninger... dem kan man hurtigt forvirre børnene med !

Eksempel: "Du skal spise op, så får du dessert." Hvis et barn fejlvurder sin sult, skal det så "straffes" med at de ikke får dessert som de har glædet sig til fra starten ?

Børnene har en naturlig nysgerrighed for at undersøge alt, så det må man benytte sig af til at introducere ny mad/ingredienser.

De fleste børn elsker peberfrugterne (som fås i gul, orange, grøn og rød), fordi de er sprøde. Så snart at man putter dem i mad der bliver varmet, så er peberfrugterne ikke "lækre" længere.

Hjemme hos os har vi følgende regler.

• man bliver siddende til alle er færdige

• vores søn(3,5) styre selv sin tallerken. (Vi voksne skal styre os lidt med at sige, ej lige spis lidt mere)

• man taler pænt til hinanden ( vores søn kan godt blive meget sur over første regl��)

• vi skal smage på maden

det fungere okay, men med brok indimellem.  

Morogbarn skriver:

Hvilke “regler” har I for jeres børn ved middagsbordet? Altså fx, skal de spise op? Må de gå fra bordet, inden alle er færdige? Skal de smage på maden? Må de få andet, end det der bliver serveret? Osv. Skriv også gerne børnenes alder.

 

Skal blive siddende til færdig, men hvis færdig først må han gerne rejse sig fra bordet.

Han skal smage på alt maden på tallerken.

Der er ikke andet end det der serveres medmindre der er god grund til det...

f.eks. har han noget med konsistenser så nogen gange får han kvalme af at spise bestemte slags mad og så kan han få noget andet når han har smagt på det.

Han er 6 år men det har været reglerne siden han begyndte at spise sammen med os ved faste måltider...

Hos os smager man på al maden. Også selvom man synes det ser uappetitligt ud. Jeg synes simpelthen det er så resektløst overfor dem der har knoklet med maden hvis man pure nægter at smage og bare rynker på næsen. Det gælder hele vejen rundt. Vi voksne smager også. 5 bidder og så kan man lade det være. Hvis man ikke bryder sig om aftensmaden er det brød med smør. 

Man siger tak for mad og man spørger om man må rejse sig. Oftest giver vi lov men hvis man har kastet maden i hovedet og er den eneste der er færdig, siger vi gerne nej, så vi alle sidder lidt længere.