Jeg stod for herrens mange år siden, som en lille syv-årig pige med is i maven og så på én af de ælkdre drenge blive mobbet. Han gik i sjette klasse og ham der mobbede, som var en lang, ranglet gut ved navn Bob som var skolens helt store mareridt, gik i syvende, men havde et entourage af tilhængere der altid bakkede ham op.
Lille syvårige mig, med røde krøller og briller gik bare lige hen til ham bøllen, prikkede ham mega hårdt i siden og udbrød "Min mor siger at man skal være sød ved dem der er mindre end én selv!" i den bedste du har gjort noget forkert, mor-agtige stemme.
De andre skrald-grinede af mig, men ham bøllen synes ikke at det var særlig sjovt og han hev mig i håret og råbte et eller andet af mig - det er så mange år siden at jeg ikke kan huske hvad, jeg kan bare huske at jeg var skrækslagen - og så røg jeg i containeren, som var den mest brugte fremgangsmetode fra denne bølle. Jeg var så lille at jeg ikke selv kunne komme ud og endte med at sidde der i tre timer, før en lærer kom og fandt mig.
Dagen efter kom ham drengen jeg havde hjulpet hen til mig og sagde tak. Han havde været virkelig bange.
Bøllens kæreste var blevet vildt sur på ham over at han havde smidt en lille pige i containeren og droppede ham. Så var han lige pludselig bare "ham der smed en lille pige i containeren" og var ikke sej mere og mistede sit entourage. Han stoppede med at mobbe, da han pludselig stod alene med det.
Nåh, men den lille anekdote kan du vist ikke bruge til så meget. Jeg siger altid fra, når jeg ser nogen der mobber andre, hvad end det er andre voksne mennesker der bagtaler eller tilsværter nogens ry, eller det er børn/unge mennsker der mobber hinadnen på lidt mere fysisk vis.
Ovre på den skole, hvor min datter går, er der en dreng i én af de større klasser som har det med at skubbe til de små. Ham har jeg haft fat i mange gange og skældt ud over hans opførsel. det har tydeligvis ikke ret meget effekt, men jeg bliver nu engeng ved med at gøre hvad jeg kan, så længe jeg kan. Jeg har også sladret til lærerne.
Jeg skældte også for nyligt en ung mand på knallert ud, over at han - meget bevist - valgte at dytte meget længe, da han kørte forbi mig, gående med en barnevogn (min søn var godt nok vågen, men det var mere princippet i det). Han havde ikke tænkt så langt som at det jo var en lille baby det gik ud over og havde bare tænkt at nu skulle han drille den der mor.