Vidne til mobning

Fredag eftermiddag da jeg var oppe og handle var jeg vidne til at en ung fyr (Vil skyde på ca 12 år) mobbede en pige, Han tydeligvis kendte, der fik forbi for at komme til gymnastik. Den her unge fyr stod med en kammerat der så ud til at føle stor ubehag ved det. Han kiggede i hvert fald væk og vendte dem ryggen. Pigen det gik ud over bliv mindre og mindre for hvert skridt hun tog og til sidst var hendes stemme helt fyldt med gråd. Jeg stod der og havde allermest lyst til at give fyren en opsang men blev i tvivl om hvad den rette opførsel fra min side var???? Så jeg endte med ikke at gøre en skid. Det er jeg bestemt ikke stolt af og har ikke tænkt mig at handle på den måde igen. Så de damer og enkelte herre. Hvad havde i sagt og gjort??? 

jjuhl skriver:

Fredag eftermiddag da jeg var oppe og handle var jeg vidne til at en ung fyr (Vil skyde på ca 12 år) mobbede en pige, Han tydeligvis kendte, der fik forbi for at komme til gymnastik. Den her unge fyr stod med en kammerat der så ud til at føle stor ubehag ved det. Han kiggede i hvert fald væk og vendte dem ryggen. Pigen det gik ud over bliv mindre og mindre for hvert skridt hun tog og til sidst var hendes stemme helt fyldt med gråd. Jeg stod der og havde allermest lyst til at give fyren en opsang men blev i tvivl om hvad den rette opførsel fra min side var???? Så jeg endte med ikke at gøre en skid. Det er jeg bestemt ikke stolt af og har ikke tænkt mig at handle på den måde igen. Så de damer og enkelte herre. Hvad havde i sagt og gjort??? 

Jeg havde givet fyrer en ordentlig opsang og trøstet pigen bagefter. 

Har selv været vidne til en gruppe børn i samme alder mobbe en lille dreng (et par år yngre). "Lederen" af gruppen stod helt op i hovedet på drengen og skubbede til ham og nev og prikkede i hans lidt tykke mave. Jeg gik hen og tog fat i hans jakke og spurgte ham om han selv syntes det var sjovt når en der var større end ham tog fat i ham. han blev pisse forskrækket over at der var en der sagde noget til ham og undskyldte overfor den yngre dreng (som så ligeså forskrækket og samtidig lettet ud). 

Min det har hjulpet efterfølgende ved jeg ikke. Men lige den dag hjalp jeg den lille dreng. Ville til hver en tid afbryde mobning hvis jeg ser det igen. 

Jeg var selv en forfærdelig mobber og har været med til at mobbe flere børn ud af skolen i 5 og 6 klasse. Fortryder hver en handling jeg begik dengang og har givet en undskyldning til dem jeg har haft kontakt med efterfølgende. 

jjuhl skriver:

Fredag eftermiddag da jeg var oppe og handle var jeg vidne til at en ung fyr (Vil skyde på ca 12 år) mobbede en pige, Han tydeligvis kendte, der fik forbi for at komme til gymnastik. Den her unge fyr stod med en kammerat der så ud til at føle stor ubehag ved det. Han kiggede i hvert fald væk og vendte dem ryggen. Pigen det gik ud over bliv mindre og mindre for hvert skridt hun tog og til sidst var hendes stemme helt fyldt med gråd. Jeg stod der og havde allermest lyst til at give fyren en opsang men blev i tvivl om hvad den rette opførsel fra min side var???? Så jeg endte med ikke at gøre en skid. Det er jeg bestemt ikke stolt af og har ikke tænkt mig at handle på den måde igen. Så de damer og enkelte herre. Hvad havde i sagt og gjort??? 

Jeg ville have sagt noget. Om ikke andet, ville jeg have henvendt mig til pigen og spurgt, om hun var okay. 

Da jeg gik i 8. klasse, blev jeg passet op af fire piger fra min årgang, i knap to timer skiftede de i mellem psykisk og fysisk vold. Dette foregik på cykelstien ved en stor vej, og på de to timer var der utroligt mange, der passerede os - både elever og voksne. Ingen af dem gjorde noget, og det rystede virkelig min tiltro til andre mennesker. En ting var de her fire piger, men at over fyrre forskellige mennesker, heraf cirka fem lærere og ti forældre ikke reagerede var forfærdeligt. Hvor ville jeg ønske, at nogle havde taget kontakt. 

Mobning er simpelthen noget af det værste man kan udsætte andre for, og er man vidne til det mener jeg faktisk man har pligt til at gribe ind. Og særligt når det er børn, så man så tidligt som muligt kan få dem til at forstå hvad mobning gør ved mennesker...

men kender godt det der med at man ikke lige får det gjort og har dårlig samvittighed.... så næste gang stopper du det.... 

Jeg stod for herrens mange år siden, som en lille syv-årig pige med is i maven og så på én af de ælkdre drenge blive mobbet. Han gik i sjette klasse og ham der mobbede, som var en lang, ranglet gut ved navn Bob som var skolens helt store mareridt, gik i syvende, men havde et entourage af tilhængere der altid bakkede ham op.

Lille syvårige mig, med røde krøller og briller gik bare lige hen til ham bøllen, prikkede ham mega hårdt i siden og udbrød "Min mor siger at man skal være sød ved dem der er mindre end én selv!" i den bedste du har gjort noget forkert, mor-agtige stemme.

De andre skrald-grinede af mig, men ham bøllen synes ikke at det var særlig sjovt og han hev mig i håret og råbte et eller andet af mig - det er så mange år siden at jeg ikke kan huske hvad, jeg kan bare huske at jeg var skrækslagen - og så røg jeg i containeren, som var den mest brugte fremgangsmetode fra denne bølle. Jeg var så lille at jeg ikke selv kunne komme ud og endte med at sidde der i tre timer, før en lærer kom og fandt mig.

Dagen efter kom ham drengen jeg havde hjulpet hen til mig og sagde tak. Han havde været virkelig bange.
Bøllens kæreste var blevet vildt sur på ham over at han havde smidt en lille pige i containeren og droppede ham. Så var han lige pludselig bare "ham der smed en lille pige i containeren" og var ikke sej mere og mistede sit entourage. Han stoppede med at mobbe, da han pludselig stod alene med det.

Nåh, men den lille anekdote kan du vist ikke bruge til så meget. Jeg siger altid fra, når jeg ser nogen der mobber andre, hvad end det er andre voksne mennesker der bagtaler eller tilsværter nogens ry, eller det er børn/unge mennsker der mobber hinadnen på lidt mere fysisk vis.

Ovre på den skole, hvor min datter går, er der en dreng i én af de større klasser som har det med at skubbe til de små. Ham har jeg haft fat i mange gange og skældt ud over hans opførsel. det har tydeligvis ikke ret meget effekt, men jeg bliver nu engeng ved med at gøre hvad jeg kan, så længe jeg kan. Jeg har også sladret til lærerne.

Jeg skældte også for nyligt en ung mand på knallert ud, over at han - meget bevist - valgte at dytte meget længe, da han kørte forbi mig, gående med en barnevogn (min søn var godt nok vågen, men det var mere princippet i det). Han havde ikke tænkt så langt som at det jo var en lille baby det gik ud over og havde bare tænkt at nu skulle han drille den der mor.

Jeg er absolut ikke konflikt sky og har altid været i mod mobning. I min skole tid forsvarede jeg altid dem der blev mobbet og gik i mod dem der mobbede. I mit arbejdsliv har jeg altid taget afstand fra interne konflikter og fnidder fnadder. Jeg har engang råbt så meget på et personale møde og endte med at sige op på stedet fordi der var så meget voksen mobning og konflikter. Jeg er typen der forsvare kassedamen mod den sure gamle mand og totalt ligeglad med at fortælle en anden voksen at vedkommendes opførsel ikke er okay. Det er mere det med at det egentlig var et totalt fremmed, I mine øjne stadig barn der ikke opførte sig ordentligt. Havde det været i en skolegård eller på fodboldbanen havde jeg sagt noget med det samme. Men der på offentlig vej viste jeg faktisk ikke hvad jeg kunne tillade mig. Oplever jeg det igen siger jeg helt sikkert noget men har i guldkorn til hvad??? 

jjuhl skriver:

Jeg er absolut ikke konflikt sky og har altid været i mod mobning. I min skole tid forsvarede jeg altid dem der blev mobbet og gik i mod dem der mobbede. I mit arbejdsliv har jeg altid taget afstand fra interne konflikter og fnidder fnadder. Jeg har engang råbt så meget på et personale møde og endte med at sige op på stedet fordi der var så meget voksen mobning og konflikter. Jeg er typen der forsvare kassedamen mod den sure gamle mand og totalt ligeglad med at fortælle en anden voksen at vedkommendes opførsel ikke er okay. Det er mere det med at det egentlig var et totalt fremmed, I mine øjne stadig barn der ikke opførte sig ordentligt. Havde det været i en skolegård eller på fodboldbanen havde jeg sagt noget med det samme. Men der på offentlig vej viste jeg faktisk ikke hvad jeg kunne tillade mig. Oplever jeg det igen siger jeg helt sikkert noget men har i guldkorn til hvad??? 

Kan man ikke finde på andet, kan man altid henvende sig til offeret og sige: er du ok? Hvis det er på en sti eller lignende, kan man følge op med: vil du følges med mig/os?

Til mobberne kan man sige: hvad laver I? Det lyder ikke rart. Jeg synes, I skal finde på noget andet at lave.

Ingen af tingene er særligt konfronterende eller to the point, men det er ofte nok, fordi det bare siger: jeg ser jer.

jjuhl skriver:

Jeg er absolut ikke konflikt sky og har altid været i mod mobning. I min skole tid forsvarede jeg altid dem der blev mobbet og gik i mod dem der mobbede. I mit arbejdsliv har jeg altid taget afstand fra interne konflikter og fnidder fnadder. Jeg har engang råbt så meget på et personale møde og endte med at sige op på stedet fordi der var så meget voksen mobning og konflikter. Jeg er typen der forsvare kassedamen mod den sure gamle mand og totalt ligeglad med at fortælle en anden voksen at vedkommendes opførsel ikke er okay. Det er mere det med at det egentlig var et totalt fremmed, I mine øjne stadig barn der ikke opførte sig ordentligt. Havde det været i en skolegård eller på fodboldbanen havde jeg sagt noget med det samme. Men der på offentlig vej viste jeg faktisk ikke hvad jeg kunne tillade mig. Oplever jeg det igen siger jeg helt sikkert noget men har i guldkorn til hvad??? 

Jeg skræmte livet af nogen børn idag og jeg tror sgu den sidder fast. De var vel 12-13år 

Jeg var på min altan da jeg hører 3 tøser stå og 'snakke' 

Pige 1: du er sgu da luder

Pige 2: nej vi lavede  bare kys kram eller røde ører 

Pige 3: så du indrømmer hvor klam du er 

Pige 2: jeg er ikke klam

Pige 1: hvorfor stinker du så sådan. Vasker du dig ikke engang 

Pige 3: nej de går bare i genbrug 

Pige 1: fuck du klammer end jeg troede 

Og bom så fik jeg nok og lige som der skulle til at blive sagt noget andet grimt Råbte jeg så det batter.  DET ENESTE DER ER FUCK ING KLAMME HER ER DE ORD DER KOMMER UD AF JERES  MUND! AD HVOR SKULLE I SKAMME JER! 

Så  slap de grebet i  den trejdje pige. Jeg kiggede strengt ned og sagde. I skal bare vide jeg bor her, hele min sviger familie bor her og jeg kender folk i de fleste opgange. Så der blir holdt øje med jer uanset hvor i er, hører jeg nogensinde om jer igen tropper jeg op på  jeres skole og fortæller både rektor, jeres forældre og alle i jeres klasser om jeres opførsel.

Og dig (sagt til offeret) nu ved du hvor jeg bor, er der det mindste så råb op, jeg er næsten altid hjemme og jeg er hurtig som en Ninja  

Og lidt kækt sluttede jeg af med at fortælle jeg ville holde en koncert midt i skolegården hvor jeg ville synge og selfølgelig fortælle ALLE deres venner at jeg er deres hemmelige søster i genbrugs tøj  

jjuhl skriver:

Fredag eftermiddag da jeg var oppe og handle var jeg vidne til at en ung fyr (Vil skyde på ca 12 år) mobbede en pige, Han tydeligvis kendte, der fik forbi for at komme til gymnastik. Den her unge fyr stod med en kammerat der så ud til at føle stor ubehag ved det. Han kiggede i hvert fald væk og vendte dem ryggen. Pigen det gik ud over bliv mindre og mindre for hvert skridt hun tog og til sidst var hendes stemme helt fyldt med gråd. Jeg stod der og havde allermest lyst til at give fyren en opsang men blev i tvivl om hvad den rette opførsel fra min side var???? Så jeg endte med ikke at gøre en skid. Det er jeg bestemt ikke stolt af og har ikke tænkt mig at handle på den måde igen. Så de damer og enkelte herre. Hvad havde i sagt og gjort??? 

Mobning er ikke til at spøge med, så udmiddelbart ville jeg appellere til hans samvittighed. Det er så mentalt ødelæggende når der mobbes, så jo før vi stopper det des bedre.

Hver gang vi går forbi og lader dén slags hændelser foregå, så legalisere vi stort set deres adfærd !

Det svære i denne type offentlige mobninger er hvis det er børn/unge med anden etnisk baggrund, fordi to bliver hurtigt til 20 og så er man ikke meget for at blande sig.

At du ikke fik gjort noget kan der jo være mange grunde til... men i det store hele, så åbner du et vigtigt emne som desværre ikke er blevet mindre med årene !

Mobning er ikke til at spøge med, så udmiddelbart ville jeg appellere til hans samvittighed. Det er så mentalt ødelæggende når der mobbes, så jo før vi stopper det des bedre.

Hver gang vi går forbi og lader dén slags hændelser foregå, så legalisere vi stort set deres adfærd !

Det svære i denne type offentlige mobninger er hvis det er børn/unge med anden etnisk baggrund, fordi to bliver hurtigt til 20 og så er man ikke meget for at blande sig.

At du ikke fik gjort noget kan der jo være mange grunde til... men i det store hele, så åbner du et vigtigt emne som desværre ikke er blevet mindre med årene !

 

Arh vel.. det vist lige fordomsfuldt  nok. 

Du lyder som om det mujaffa med 20 fætre på speed dial der går og smadre børn 

Det virker fantastisk på den slags typer at nævne deres forældre. At forældrene må skamme sig og du nu vil tage fat i dem om de vil være søde at vise vej. 

Når jeg nu siger den slags typer så mener jeg bølle børn og  ikke børn med en anden hud nuance specifikt.