Løven149 skriver:
Jeg sætter pris på at I tager jer tid til at svare, og det hjælper faktisk at få set problemstillingen fra en anden side, nemlig hendes og drt er ting jeg ikke havde overvejet.
MEN har I tænkt på at kan være svært at nå ind til jeres budeskaber, når I kalder mig snerpet og hård. (Hvorfor er det nødvendigt?)
Jeg er i den grad hård, men det har jeg også mine grunde til. Jeg passer på mig selv.
Jeg er ikke snerpet. Jeg er uforstående overfor den pludselig lyst til at dele så meget, når kontakten de sidste par år hovedsagelig har været, når vi alle fem har ses. Ikke så meget i mellem det hverken samtaler eller sms. Så for virker det af meget kontakt, hun pludselig insisterer på og jeg er jo oprigtig glad på hendes vegne!
Jeg må indrømme, at jeg ikke ved om det er det værd, at tale med hende om det. Jeg ved jo ikke om hun har det på samme måde, men jeg troede også at hun så os som bekendte. Det har jeg vurderet ud fra hendes handlinger, men vi har måske forskellige opfattelse af venner og bekendte.
Man kan ikke have plads til alle i sit vil, og derfor vil jeg gerne vælge nogle mere til og andre fra. Måske jeg egentlig ville vælge hende fra, hvis vi ikke alle fem sås en gang i mellem.
Jeg bliver ikke fornærmet, jeg ville bare gerne kunne selv spørge en gang i mellem, når jeg vil have en opdatering men det når jeg bare ikke.
Jeg tror at I har misforstået, hvad snerpet betyder, ellers forstår jeg ikke, hvad I mener
Definition af snerpethed: person, som er overdrevent ærbar og anstændig og har for stor tilbøjelighed til forargelse især med hensyn til seksuelle forhold. (Det var lige hvad jeg fandt.)
Det er fint, at andre syntes noget andet end mig, og fint at jeg ikke møder forståelse, men jeg syntes ikke tonen er rar herinde. Prøv lige at tænk over det!
Du har en veninde (eller bekendt) som rækker ud efter dig, måske på en lidt forkert måde, men hun forsøger at give dig et plads i sit kommende barns liv.
Hun har måske ikke været der for dig tidligere, men har i snakket om det? Har du sat dig ned og fortalt hende at du faktisk er lidt ked af at hun ikke var der dengang din var lille, og at hun så forventer at du skal være der så meget for hende er lidt svært for dig?
Dialog er virkelig vejen frem, især hvis i har så forskellige forventninger til et venskab som det umiddelbart ser ud til i har. Du nævner selv at du tidligere så hende som en veninde (og delvist stadig gør?) og det må da betyde at det er værd at forsøge at få en godt forhold op igen. Måske er der endda behov for at forventningsafstemme? Ved godt at det lyder plat, men det kan altså komme en del konflikter i forkøbet.
Jeg er eksempelvis selv en person der ikke har det vildeste behov for at dele alt med mine veninder eller se dem flere gange om ugen. Jeg har en rigtig dejlig veninde, som gerne vil ses hele tiden. Hun er faktisk også gravid lige nu og sender billeder af ALT, altså billeder at sutter, sutteflaske, links til babytøj, barnevogn, ammepuder osv. Det er da en smule irriterende, men det er jo sådan hun er.
Jeg har selv børn, faktisk også en på 3, og der var hun heller ikke en af dem der var det for mig. Men vi har snakket om det og fortalt hinanden hvad vi forventer af et venskab.
Det har jo i og for sig ikke ændret noget, men bare det at vi fik en dialog igang omkring det har hjulpet meget, vi har fået meget bedre forståelse for hinanden.
puha det blev langt. håber du kan bruge noget af det så dig og din veninde kan få en godt forhold til hinanden igen.
