Far vil ikke med ??

Vi er blevet inviteret på betalt ferie næste sommer I 8 dage I udlandet, min mand som jeg er gift og har 5 børn med, vil ikke med.

Jeg sidder her skuffet og mest af alt ked af det på vores børns vegne, fordi far ikke vil med på ferie

Børnene glæder sig til ferie og mig og børnene tager med, men vi mangler jo far.

Fars eneste begrundelse er, at det ikke lige er noget for ham....

Skulle vist bare li ud med det ��

Anonym skriver:

Vi er blevet inviteret på betalt ferie næste sommer I 8 dage I udlandet, min mand som jeg er gift og har 5 børn med, vil ikke med.

 

Jeg sidder her skuffet og mest af alt ked af det på vores børns vegne, fordi far ikke vil med på ferie

Børnene glæder sig til ferie og mig og børnene tager med, men vi mangler jo far.

 

Fars eneste begrundelse er, at det ikke lige er noget for ham....

 

Skulle vist bare li ud med det ��

Hvem inviterer?

Skal I flyve og har han prøvet det før?

Kan I dele børnene, så han har de mindste derhjemne (alder?).

Hvad er det der "ikke lige er noget for ham"? Det lyder som en lidt besynderlig reaktion på at blive inviteret på ferie. 

Rockertand skriver:

Hvem inviterer?

Skal I flyve og har han prøvet det før?

Kan I dele børnene, så han har de mindste derhjemne (alder?).

 

Nogen fra hans familie

Han har intet imod at flyve, og nej jeg rejser ingen steder uden mine børn, han har dog heller ikke noget imod jeg tager dem alle med 

IenFart skriver:

Hvad er det der "ikke lige er noget for ham"? Det lyder som en lidt besynderlig reaktion på at blive inviteret på ferie. 

Han gider ikke det ferie der, åbenbart.

Altså vi har aldrig rejst meget, dels fordi vi syntes det for dyrt med så mange børn og dels fordi det ikke er noget vi hungre vildt efter

Men en betalt ferie kan man sgu da ik sige nej til, eller han kan så 

Anonym skriver:

Han gider ikke det ferie der, åbenbart.

Altså vi har aldrig rejst meget, dels fordi vi syntes det for dyrt med så mange børn og dels fordi det ikke er noget vi hungre vildt efter

Men en betalt ferie kan man sgu da ik sige nej til, eller han kan så 

Jeg ville godt nok også være ked hvis det var min mand der ikke ville med. Men tænk på at det er ham der går glip af ferien. Det er ham der går flip af de fantastiske smil der kommer på jeres børn når de skal ud og flyve osv. 

Jeg kan nu godt sætte mig i din mands sted.

Vi er inviteret på skiferie til vinter, med alt betalt. Jeg kan på grund af en gammel skade, ikke stå på ski og vil desuden have baby med på ca. 5 måneder. Jeg har valgt at takke nej, for jeg ved at jeg vil rød kede mig mens de andre hygger sig på ski. Manden og datteren må selvfølgelig gerne tage med. - jeg ville også takke nej hvis min mormor og morfar inviterede, for deres opfattelse af ferie nu på deres ældre dage, er at drikke kaffe og spise frokost på hotellets balkon, og jeg ved vi bliver uvenner.

Hvis man nu bare ikke er til den type ferie, hvorfor må man så ikke takke nej til at komme med? Hvorfor skal man tvinges?

Istedet for at råbe op herinde, kunne det være at du skulle sætte dig ned og snakke med din mand om hvorfor han ikke vil med og hvad det betyder for sig og børnene at skulle afsted. Fortæl ham at du er såret over hans beslutning.

Som barn rejste vi rigtig meget med mine bedsteforældre, da de tjente mange penge den gang og kunne invitere vores mor og os børn med. Min far var aldrig med på en eneste ferie, for han har aldrig set formålet med at forlade landet. Jeg føler da ikke at jeg er gået glip af noget ved ikke at have min far med på ferie og jeg har stadig et fint forhold til min far i dag.

Thea14 skriver:

Jeg kan nu godt sætte mig i din mands sted.

Vi er inviteret på skiferie til vinter, med alt betalt. Jeg kan på grund af en gammel skade, ikke stå på ski og vil desuden have baby med på ca. 5 måneder. Jeg har valgt at takke nej, for jeg ved at jeg vil rød kede mig mens de andre hygger sig på ski. Manden og datteren må selvfølgelig gerne tage med. - jeg ville også takke nej hvis min mormor og morfar inviterede, for deres opfattelse af ferie nu på deres ældre dage, er at drikke kaffe og spise frokost på hotellets balkon, og jeg ved vi bliver uvenner.

Hvis man nu bare ikke er til den type ferie, hvorfor må man så ikke takke nej til at komme med? Hvorfor skal man tvinges?

Istedet for at råbe op herinde, kunne det være at du skulle sætte dig ned og snakke med din mand om hvorfor han ikke vil med og hvad det betyder for sig og børnene at skulle afsted. Fortæl ham at du er såret over hans beslutning.

Som barn rejste vi rigtig meget med mine bedsteforældre, da de tjente mange penge den gang og kunne invitere vores mor og os børn med. Min far var aldrig med på en eneste ferie, for han har aldrig set formålet med at forlade landet. Jeg føler da ikke at jeg er gået glip af noget ved ikke at have min far med på ferie og jeg har stadig et fint forhold til min far i dag.

Det jo os et helt anden grundlag, både at du ikke kan det I skal men også I har så lille en med, sætter jo sine begrænsninger ift ski

Jeg slog det op herinde fordi jeg havde brug for det, selvfølgelig har jeg fortalt far at det gør mig ked af det og børnene er rigtig kede af far ikke skal med

Anonym skriver:

Jeg ville godt nok også være ked hvis det var min mand der ikke ville med. Men tænk på at det er ham der går glip af ferien. Det er ham der går flip af de fantastiske smil der kommer på jeres børn når de skal ud og flyve osv. 

Ja, jeg er alene med dem i hverdagene, så syntes det ku være hyggeligt med en uges ferie sammen, vi får vores egen lejlighed, men han vil ikke med 

Jeg synes absolut at du skal respektere has beslutning, uden sure miner.

At tage på ferie med andre, kan føles som alt andet end ferie. Jeg kender det selv, og jeg ved at min mand har det endnu sværere med den slags end jeg.

Det er føle at man skal være på i så mange dage, kan i sig selv være anstrengende og grænseoverskridende for nogle.

Jeg har ikke selv det store behov for at rejse, og jeg kunne også sagtes sige nej tak hvis stedet, deltagerne eller andre omstændigheder talte for det (i min optik).